PROJEKTFORSLAG FORSYNINGS AF BOLIGOMRÅDET ULRIKSDAL

Transkript

1 PROJEKTFORSLAG FORSYNINGS AF BOLIGOMRÅDET ULRIKSDAL

2 PROJEKTFORSLAG FORSYNINGS AF BOLIGOMRÅDET ULRIKSDAL Revision V03 Dato Udarbejdet af Rasmus Stevns Nielsen Kontrolleret af Helle Madsen Godkendt af Beskrivelse Projektforslag Forsyning af boligområdet Ulriksdal Ref \F RASN Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F

3 FORSYNINGS AF BOLIGOMRÅDET ULRIKSDAL INDHOLD 1. Indledning Formål Indstilling og det videre forløb 1 2. Projektansvarlig 2 3. Forholdet til varmeplanlægningen og den øvrige planlægning 2 4. Forholdet til anden lovgivning Projektforslag Forsyningsområde Tilslutning Udførelse Forsyningsområde Nettovarmebehov Tekniske anlæg 3 5. Tidsplan 3 6. Arealafståelse, servitutpålæg m.m Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra, berørte forsyningsselskaber, virksomheder m.fl Brugerøkonomiske konsekvenser 4 9. Miljø- og energimæssig vurdering Samfunds- og selskabsøkonomiske vurdering Samfundsøkonomisk vurdering Følsomhedsanalyse Selskabsøkonomisk vurdering 6 BILAG Bilag 1. Forsyningsområde Bilag 2. Oversigtskort med tidsplan Bilag 3. Boliger i området Bilag 4. Samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger

4 FORSYNINGS AF BOLIGOMRÅDET ULRIKSDAL 1 1. INDLEDNING Viborg Fjernvarme fremsender hermed projektforslag for fjernvarmeforsyning af boligområdet Ulriksdal med fjernvarme baseret på kraftvarme og kedel med naturgas som brændsel. Projektforslagets gennemførelse kræver etablering af fjernvarmenet i ovennævnte område. Projektet er udarbejdet på baggrund af en forespørgsel fra Boligselskabet Sct. Jørgen om muligheden for at skifte fra naturgas til fjernvarme, for deres ejendomme beliggende i boligområdet Ulriksdal. Boligselskabet står overfor en større udskiftning af de individuelle kedler i området. I projektforslaget er der gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved varmeforsyning af boligområdet Ulriksdal ved hhv. fjernvarme baseret på kraftvarme/kedel (projektet) og individuel naturgas(referencen). Den samfundsøkonomiske beregning viser et samfundsøkonomisk overskud ved fjernvarmealternativet frem for individuel naturgas på ca kr.(nutidsværdi over 20 år). Derudover er der gennemført beregninger af økonomien for Viborg Fjernvarme. Disse beregninger viser et mindre marginalt underskud. Samtidig er der også regnet brugerøkonomi, som viser, at fjernvarme er billigere end individuel naturgas. Der spares ca. 664 kr./år ved at vælge fjernvarme frem for individuel naturgas, ud fra de givne forudsætninger. 1.1 Formål Projektforslagets formål er at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for, at ændre områdeafgrænsningen i området til fjernvarme, uden at det virksomhedsøkonomisk og brugerøkonomisk forrykkes væsentligt. 1.2 Indstilling og det videre forløb Projektforslaget er udarbejdet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 347 af 17/ om varmeforsyning og bekendtgørelse nr af 13/ om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). Projektforslaget fremsendes hermed til behandling hos Viborg Kommune, jf. ovennævnte lovgivning, med anmodning om godkendelse. Projektforslagets godkendelse omfatter: Udvidelse af Viborg Fjernvarmes forsyningsområde, således at Viborg Fjernvarme overtager forsyningspligten i takt med at forsyningsledninger bliver etableret. Etablering af ledningsnet i det ovennævnte område samt fjernelse at eksisterende gasledninger.

5 FORSYNINGS AF BOLIGOMRÅDET ULRIKSDAL 2 2. PROJEKTANSVARLIG Den ansvarlige for projektet er: Viborg Fjernvarme Håndværker Viborg Kontaktperson: Tom Diget Tlf.: Vedrørende projektforslagets indhold kan varmeværkets rådgiver kontaktes: Rambøll Prinsensgade Aalborg Kontaktperson: Rasmus Stevns Nielsen Tlf.: FORHOLDET TIL VARMEPLANLÆGNINGEN OG DEN ØV- RIGE PLANLÆGNING Forsyningsområdet, som projektforslaget omhandler, er beliggende i et naturgasområde. Dette indebærer, at godkendelse af dette projektforslag ændrer områdeafgrænsningen mellem et fjernvarme- og et naturgasområde. I projektet er der indregnet et tillæg for fjernelse af eksisterende gasledninger samt omkobling af gasledning. 4. FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING 4.1 Projektforslag Rapporten vil belyse konsekvenserne af fjernvarmeforsyning af område, efter varmeforsyningslovens bestemmelser, Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 347 af 17. maj Rapporten har til formål at danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg nr af 13. december Forsyningsområde Der er 201 forbrugere i boligområdet Ulriksdal fordelt på boligselskabets Sct. Jørgen, en andelsboligforening og private boliger. Fordelingen af boligerne kan ses i bilag 3. Boligerne i området består fortrinsvis af rækkehus - dog er der også et vaskeri og enkelte institutioner. 4.3 Tilslutning Det forudsættes, at rækkehusene tilkobles løbende med udbygningen af ledningsnettet. Det forudsættes, at dette sker over en periode på 3 år. Det antages at 100 % af rækkehusene i boligog andelsboligforeningen konverteres til fjernvarme. Mens der kun regnes med at ca. 50 % af de privatejede rækkehuse konverteres til fjernvarme. HMN Naturgas har i et notat til Viborg Kommune af den 3. november givet en overslagspris på fjernelse af eksisterende gasledninger på kr. fordelt med kr. i 2010, kr. i 2011 og kr. i Derudover er der indregnet en omkostning på kr. til

6 FORSYNINGS AF BOLIGOMRÅDET ULRIKSDAL 3 omkobling af gasledninger til forsyningen af Hamarvej fra den gasledning, der i dag forsyner Hamarvej 1 og 47. Dette udføres for at sikre varmeforsyningen til Hamarvej 11-45, indtil de konverteres til fjernvarme i Udførelse Projektet udføres efter gældende normer og standarder. Forbrugeranlæg dimensioneres efter Viborg Fjernvarmes til enhver tid gældende Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering. Investeringerne på udskiftning af naturgaskedler er fundet ud fra et tilbud fra Viborg Rørteknik A/S, hvilket giver en pris på kr. pr. forbrugere. Investeringen på fjernvarmeinstallationen er fundet ud fra et tilbud fra Brøndum, som giver en pris på kr. pr. forbrugere. 4.5 Forsyningsområde Viborg Fjernvarmes forsyningsområde udvides ved godkendelse af projektet. Området kan ses på bilag 1. Viborg Fjernvarme overtager forsyningspligten i takt med at forsyningsledningerne etableres. 4.6 Nettovarmebehov HMN Naturgas har i brev af den 5. november oplyst naturgasforbruget i boligområdet Ulriksdal. Ud fra dette er varmebehovet i projektforslaget udregnet. Konverteringsår Antal forbrugere Gasforbrug i m 3 Forbrug i MWh Total Tekniske anlæg Der skal etableres fjernvarmeunit i de enkelte huse, og derudover skal den eksisterende gaskedel demonteres. Samtidig skal der etableres ledningsnet i området. I investeringen til ledningsnettet er det forudsat at 30 % af normal anlægsudgift er til fjernelse af gasledninger. 5. TIDSPLAN Forbrugerne forventes tilkoblet fjernvarmen over en 3-årig periode. Arbejdet med ledningsnettet udføres i etaper. Tidsplan kan ses i bilag AREALAFSTÅELSE, SERVITUTPÅLÆG M.M. Anlægsarbejdet vedrørende etablering af forsyningsnettet frem til de enkelte rækkehuse vil så vidt muligt ske i arealer, der er offentligt ejet, og der forventes ikke at blive behov for ekspropriation af private arealer. 7. REDEGØRELSE FOR PROJEKTANSØGERS FORHANDLIN- GER MED, HERUNDER EVT. UDTALELSER FRA, BERØRTE FORSYNINGSSELSKABER, VIRKSOMHEDER M.FL. Der er i efteråret 2009 afholdt møde med HMN Naturgas om kompensation i forbindelse med ændringen af områdeafgrænsningen mellem Fjernvarme og naturgasforsyningen. For det første kunne der ikke på mødet opnås enighed om et grundlag for eventuel fastsættelse af en kompensation. For det andet er der i gældende lovgivning ikke regler der giver den fortrængte forsyningsvirksomhed et retskrav på kompensationsbetaling.

7 FORSYNINGS AF BOLIGOMRÅDET ULRIKSDAL 4 For det tredje har HMN Naturgas ikke redegjort for om selskabets økonomi vil blive forrykket væsentligt pga. dette projekt jf. projektbekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlægs paragraf 7 stk. 2 Viborg Fjernvarme er endvidere bekendt med at der har været forhandling mellem Dansk Fjernvarme og HMN Naturgas om fastsættelse af kompensation, uden der kunne opnås en aftale. 8. BRUGERØKONOMISKE KONSEKVENSER Der er udført brugerøkonomiske beregninger for et rækkehus i området. Der er regnet på et rækkehus på 73 m 2 med et varmeforbrug på 7 MWh/år. Brugerøkonomi Forudsætninger Periode år 20 Rente % 5% Opvarmet areal m 2 73 Varmebehov MWh 7,0 Alle priser er ekskl. moms Reference - naturgas Investeringer i Naturgaskedel kr Løbende omkostninger Årlig afskrivning kr Virkningsgrad naturgasfyr % 98% Abonementsbidrag kr./år 96 Naturgaskøb 6,09 kr/m Drift og vedligehold kr Årlig omkostning i alt Projekt - fjernvarme Investeringer Fjernvarmeinstallation kr Tilslutning til fjernvarme kr Investeringer i alt kr Løbende omkostninger Årlig afskrivning kr Målerleje kr. 532 Arealbidrag 13 kr./m Varmekøb 456 kr/mwh Drift 250 kr/år 250 Årlig omkostning i alt Beregningen viser, at der spares ca. 664 kr./år ved at vælge fjernvarme frem for individuel naturgas, ud fra de givne forudsætninger.

8 FORSYNINGS AF BOLIGOMRÅDET ULRIKSDAL 5 9. MILJØ- OG ENERGIMÆSSIG VURDERING Emissionerne ved varmeproduktionen er beregnet for referencen og projektet. Resultatet fremgår af nedenstående tabel. Udledningen af drivhusgasserne CO 2, CH 4 og N 2 O er omregnet til CO 2 - ækvivalenter. Emissioner Sum over 20 år. Individuel naturgas Fjernvarme Projektfordel Forskel i pct. CO 2 -ækvivalenter (tons) % SO 2 (kg) % NO X (kg) % Udledningen af CO 2 er større ved fjernvarme baseret på kraftvarme end ved individuel naturgas, dog er der i fjernvarmens tilfælde medtaget produktionen af elektricitet, hvilket er årsagen til, at udledningen af emissioner bliver væsentlig større. Hvis udledningen af emissioner fra elproduktionen trækkes fra ved hjælp af 200 %-metoden, ser emissionsudledningen ud som i nedenstående tabel. Emissioner uden elproduktion Sum over 20 år. Individuel naturgas Fjernvarme Projektfordel Forskel i pct. CO 2 -ækvivalenter (tons) % SO 2 (kg) % NO X (kg) % I beregningerne af projektets samfundsøkonomiske konsekvenser er udledningen af drivhusgasser vurderet i henhold til Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Udledningen af drivhusgasser skal imidlertid i praksis ses i lyset af EUs emissionshandelsdirektiv (kvotedirektivet). Direktivet fastsætter det maksimale loft for udledningen af drivhusgasser for størstedelen af energi og industrisektoren. Varmeproduktionen til boligområdet Ulriksdal vil ikke blive underlagt den kvotebelagte sektor, hvis området skal forsynes med individuel naturgas. Derimod vil CO 2 -udledningen blive kvotebelagt, hvis fjernvarmen vælges. Selvom varmeproduktionen til fjernvarmesystemet umiddelbart vil give anledning til et øget brændselsforbrug i Viborg isoleret set (som følge af samtidig elproduktion), vil udledningen af drivhusgasser samlet set ikke blive øget, da regeringen og EU har sat et samlet loft for udledningen af drivhusgasser fra energisektoren. Derudover er Viborg Fjernvarmes strategi at udskifte det primære brændsel med mere miljørigtige alternativer såsom geotermi og affaldsvarme.

9 FORSYNINGS AF BOLIGOMRÅDET ULRIKSDAL SAMFUNDS- OG SELSKABSØKONOMISKE VURDERING 10.1 Samfundsøkonomisk vurdering Der er udført samfundsøkonomiske beregninger af omkostningerne ved hhv. fjernvarme baseret på kraftvarme samt kedel - begge med naturgas som brændsel. De samfundsøkonomiske beregninger bygger på Energistyrelsens vejledning til samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet fra april 2005 samt appendiks hertil med forudsætninger fra april Samfundsøkonomi Nutidsværdi (2010-prisniveau kr) Individuel naturgas Fjernvarme Projektfordel Forskel i pct. Brændselskøb % Forbrugerinvestering % Selskabsinvestering D&V - forbrugere % D&V - forsyningsselskab CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger % SO 2 -omkostninger % NOx-omkostninger % Afgiftsforvridningseffekt % I alt % Som det ses i ovenstående tabel er der et stort samfundsøkonomisk overskud ved at vælge fjernvarme baseret på kraftvarme og naturgas Følsomhedsanalyse Der er ikke foretaget følsomhedsanalyser for dette projektforslag Selskabsøkonomisk vurdering Det er beregnet, hvad det vil koste Viborg Fjernvarme at producere fjernvarmen til boligområdet Ulriksdal. Den balancerede varmepris er ca. 786 kr./mwh i nutidsværdi over 20 år. Derudover er det beregnet, hvilken indtægt Viborg Fjernvarme får pr. MWh ved forsyning af boligområdet Ulriksdal. Den balancerede indtægt bliver 732 kr./mwh i nutidsværdi over 20 år. Den balancerede varmepris/indtægt skal ses som en skønnet pris ud fra de givne forudsætninger. Selskabsøkonomi Nutidsværdi (2010-prisniveau kr) ekskl. moms Fjernvarme Udgifter Brændselskøb netto Investeringer D&V 324 Udgifter i alt Solgt varme (MWh) Balanceret varmeudgift (kr/mwh) 786 Indtægter Varmesalg Målerleje 967 Fastbidrag Salg i alt Solgt varme (MWh) Balanceret varmeindtægt (kr/mwh) 732

10 FORSYNINGS AF BOLIGOMRÅDET ULRIKSDAL 7 Dermed kan det konstateres, at selskabsøkonomien er negativ i nærværende projekt, dog kun marginalt med ca. 7 %. Men da Viborg Fjernvarmes strategi er at udskifte det primære brændsel med bl.a. geotermi og affaldsvarme som nævnt tidligere, vil fjernvarmeproduktionsprisen falde betydelig i de kommende år. Hvis ovenstående tages i betragtning, vil selskabsøkonomien med stor sandsynlighed blive positiv. Der er ikke udført beregninger, hvor der bliver taget højde for geotermi og affaldsvarme i fjernvarmeproduktionen, da der på nuværende tidspunkt kun er lavet overslagsberegninger på disse anlæg.

11 BILAG 1. FORSYNINGSOMRÅDE 1-1

12 Viborg Fjernvarme Forsyningsområde ~ Bilag 1

13 BILAG 2. OVERSIGTSKORT MED TIDSPLAN 1-2

14 Forventes etableres i 2010 Forventes etableres i 2011 Forventes etableres i 2012 Viborg Fjernvarme Oversigt med tidsplan ~ Bilag 2

15 BILAG 3. BOLIGER I OMRÅDET 1-3

16 Boligselskab Sct. jørgen Privat ejet rækkehus Privat andelsboligforening Øvrige opvarmede bygninger Viborg Fjernvarme Oversigt med boliger ~ Bilag 3

17 BILAG 4. SAMFUNDS- OG SELSKABSØKONOMISKE BEREGNINGER 1-4

18 GENEREL INDDATA GENERELT Ulriksdal Navn på reference Navn på projekt Kalkulationsrente % Individuel naturgas Fjernvarme 6% Forvridningsfaktor % 20% Nettoafgiftsfaktor % 17% Moms % 25% Startår år 2010 Prisniveau år 2010 Varmebehov Total Varmebehov MWh Nettab MWh Varmebehov incl. nettab MWh Gasbehov m Antal forbrugere Stk Rækkehusstørrelse gns. m2 73 Individuel naturgas Produktionsenhed(er) Primær Produktionsenhed Individuel naturgas Brændsel Naturgas Varmeandel 100% Varmevirkningsgrad % 98% Investeringer/driftsomkostninger Forbruger - investering pr. ejendom Investering kr./ejendom Levetid år 20 Driftsomkostninger Udfra boligselskabet Sct. Jørgen egen beregninger. Driftsomkostninger-forbruger kr./ejendom/år Fjernvarme Produktionsenhed(er) Primær Sekundær Tertiær Kvartær Produktionsenhed Kraftvarme NG Kedel Brændsel Naturgas Naturgas Varmeandel % 96,8% 3,2% Elvirkningsgrad % 43% Varmevirkningsgrad % 48% 98% Investeringer og driftsomkostninger Forbruger - investering Varmeinstallationer kr./bolig Levetid år/bolig 20 Forsyningsselskab - Ledningsnet Investering år 1 incl. stikledninger kr Investering år 2 incl. stikledninger kr Investering år 3 incl. stikledninger kr Levetid år 40 Fjernelse af eksisterende gasledning år 1 kr Fjernelse af eksisterende gasledning år 2 kr Fjernelse af eksisterende gasledning år 3 kr Samlet pris på kr. Omkobling af gasledning kr Kompensation til NGMN kr./forbrugere 0 Forsyningsselskab - Stikledninger pr. ejendom Tilslutningsbidrag pr. forbruger kr Levetid år 40 Forsybingsselskab - måler Investering i målere kr./måler Driftsomkostninger Driftsomkostninger - forbrugere kr./år 250,0 Driftsomkostninger - forsyningsselskab kr./gj 4 Følsomhedskoefficienter Brændselspris % Investeringsomkostninger % Emissionsomkostninger % 100,0% 100,0% 100,0% \\DKRAMAALFIL01\SAGARKIV\2009\ \dok\G HLLM.xls

19 Udbygningsplan Udbygningsplan Antal forbrugere og varmebehov Antal forbrugere (udbygges over de første 3 år) stk Akkumuleret antal forbrugere stk Varmebehov an forbruger GJ Varmebehov an forbruger(mwh) MWh Nettab GJ Nettab(MWh) MWh Varmebehov an net GJ Varmebehov an net(mwh) MWh Reference Investeringer Investering i naturgaskedel pr. ejendom - Forbrugere kr/kedel Investering i naturgaskedel i alt over hele perioden - Forbrugere kr. i alt Investering i naturgaskedel i alt pr. år - Forbrugere kr Drift og vedligehold Drift- og vedligeholdelsesudgift pr. ejendom - Forbrugere kr/kedel Drift- og vedligeholdelsesudgift i alt pr. år - Forbrugere kr Projekt Investeringer Investering i varmeanlæg - Forbrugere kr/anlæg Investering over hele perioden - Forbrugere kr. i alt Investering i varmeanlæg i alt pr. år - Forbrugere kr Investering ledningsnet incl. stikledninger - Forsyningsselskab år kr. Investering ledningsnet incl. stikledninger - Forsyningsselskab år kr. Investering ledningsnet incl. stikledninger - Forsyningsselskab år kr. Investering pr. måler kr./måler Fjernelse af eksisterende gasledning år kr. Fjernelse af eksisterende gasledning år kr. Fjernelse af eksisterende gasledning år kr. Omkobling af gasledning kr. Kompensation til NGMN 0 kr./forbr. Investering i alt pr. år - Forsyningsselskab kr Investering i alt pr. år - Forsyningsselskab - selskabsøkonom kr Investering i alt pr. år - målere kr Drift og vedligehold for forbrugere - projekt Drift- og vedligeholdelsesudgift pr. ejendom - Forbrugere 250 kr/anlæg Drift- og vedligeholdelsesudgift i alt pr. år - Forbrugere kr Drift- og vedligeholdelsesudgift pr. GJ - Forsyningsselskab 4 kr./gj Drift- og vedligeholdelsesudgift i alt pr. år - Forsyningsselska kr \\DKRAMAALFIL01\SAGARKIV\2009\ \dok\G HLLM.xls G HLLM.xls

20 BEREGNINGER Beregningsresultater Samlet energiforbrug Bruttoenergibehov-reference Individuel naturgas GJ Bruttoenergibehov -projekt Kraftvarme - Naturgas GJ Kraftvarme - Naturgas(MWh) MWh Kedel - Naturgas GJ Naturgas - Naturgas(MWh) MWh I alt GJ I alt(mwh) MWh El-produktion GJ El-produktion(MWh) MWh Emissionsmængder - brutto Reference - CO 2 Ton CH 4 Kg N 2 O Kg CO 2 - ækv. i alt Ton SO 2 Kg NOx Kg Projekt - CO 2 - Kraftvarme - Naturgas Ton CO 2 - Kedel - Naturgas Ton CH 4 - Kraftvarme - Naturgas Kg CH 4 - Kedel - Naturgas Kg N 2 O - Kraftvarme - Naturgas Kg N 2 O - Kedel - Naturgas Kg CO 2 - ækv. i alt Ton SO 2 - Kraftvarme - Naturgas Kg SO 2 - Kedel - Naturgas Kg NOx - Kraftvarme - Naturgas Kg NOx - Kedel - Naturgas Kg Samfundsøkonomi Reference Brændselskøb kr Forbruger - investering kr Driftsomkostninger - Forbrugere kr CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger kr SO 2 -omkostninger - netto kr NOx-omkostninger - netto kr Afgiftsforvridningseffekt kr Udgifter i alt - reference kr Projekt - Kraftvarme naturgas kr Kedel - Naturgas kr Brændselskøb i alt kr Indtægter fra elproduktion kr Brændselskøb - netto kr Forbruger - investering kr Forsyningsselskab - investering kr Forbruger - drift og vedligehold kr Forsyningsselskab - drift og vedligehold kr CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger kr SO 2 -omkostninger - netto kr NOx-omkostninger - netto kr Afgiftsforvridningseffekt kr Udgifter i alt - projekt kr Selskabsøkonomi Projekt Varmekøbspris kr. 383,00 383,00 383,00 579,64 571,31 515,64 501,98 470,04 494,35 473,43 522,52 522,81 511,17 496,41 482,23 491,08 498,14 520,40 516,35 516,95 Varmesalgspris kr. 456,00 456,00 456,00 683,82 673,41 609,41 593,62 556,61 584,37 560,08 617,90 617,90 604,03 586,68 570,49 580,90 588,99 614,43 609,81 610,97 Fastbidrag kr. 13,00 13,00 13,00 15,83 15,70 14,91 14,71 14,25 14,59 14,29 15,01 15,01 14,84 14,62 14,42 14,55 14,65 14,97 14,91 14,93 Fastbidrag pr bolig á 73 m kr Udgifter - Omkostning til køb af varme fra Viborg Kraftvarme kr Drift og vedligehold kr Målere kr Investering kr Udgifter i alt kr Varmesalg MWh Udgifter pr. solgt varmeenhed kr./mwh Indtægter - Indtægt fra varmesalg kr Indtægt fra målerleje kr Indtægt fra arealbidrag kr Indtægter i alt kr Resultat for Indtægter-udgifter kr \\DKRAMAALFIL01\SAGARKIV\2009\ \dok\G HLLM.xls

21 BEREGNINGER Emissionsmængder - brutto uden elproduktion Total brændselsforbrug Naturgas GJ % metoden brændsel varme Brændselsforbrug Naturgas til varmeproduktion GJ Emissioner - CO 2 - Kraftvarme - Naturgas Ton CO 2 - Kedel - Naturgas Ton CH 4 - Kraftvarme - Naturgas Kg CH 4 - Kedel - Naturgas Kg N 2 O - Kraftvarme - Naturgas Kg N 2 O - Kedel - Naturgas Kg CO 2 - ækv. i alt Ton SO 2 - Kraftvarme - Naturgas Kg SO 2 - Kedel - Naturgas Kg NOx - Kraftvarme - Naturgas Kg NOx - Kedel - Naturgas Kg Økonomi CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger kr SO 2 -omkostninger - netto kr NOx-omkostninger - netto kr \\DKRAMAALFIL01\SAGARKIV\2009\ \dok\G HLLM.xls

22 RESULTAT SO 2 -omkostninger % NOx-omkostninger % Afgiftsforvridningseffekt % I alt % Selskabsøkonomi Nutidsværdi (2010-prisniveau kr) ekskl. moms Fjernvarme Udgifter Brændselskøb netto Investeringer D&V 324 Udgifter i alt Solgt varme (MWh) Balanceret varmeudgift (kr/mwh) 786 Indtægter Varmesalg Målerleje 967 Fastbidrag Salg i alt Solgt varme (MWh) Balanceret varmeindtægt (kr/mwh) 732 Emissioner Sum over 20 år. Individuel naturgas Fjernvarme Forskel i pct. Samfundsøkonomi Nutidsværdi (2010-prisniveau kr) Individuel naturgas Fjernvarme Projektfordel Forskel i pct. Brændselskøb % Forbrugerinvestering % Selskabsinvestering D&V - forbrugere % D&V - forsyningsselskab CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger % Projektfordel CO 2 -ækvivalenter (tons) % SO 2 (kg) % NO X (kg) % Emissioner uden elproduktion Sum over 20 år. Individuel naturgas Fjernvarme Projektfordel Forskel i pct. CO 2 -ækvivalenter (tons) % SO 2 (kg) % NO X (kg) % \\DKRAMAALFIL01\SAGARKIV\2009\ \dok\G HLLM.xls

23 forringes. Endelig vil vi naturligvis skulle følge en kommende bekendtgørelse om kompensation Resultat Når ovenstående ændringer regnes ind i samfundsøkonomien bliver resultaterne som i nedenstående tabel. Samfundsøkonomi Nutidsværdi (2011-prisniveau kr) Individuel naturgas Fjernvarme Projektfordel Forskel i pct. Brændselskøb/varmekøb % Forbrugerinvestering % Selskabsinvestering Investering målere D&V - forbrugere % D&V - forsyningsselskab CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger % SO 2 -omkostninger % NOx-omkostninger % Afgiftsforvridningseffekt % I alt % Dette viser, at fjernvarmen stadig er klart det bedste samfundsøkonomiske alternativ. Der er ingen ændringer i selskabs- og brugerøkonomien Følsomhedsberegning, kalkulationsrente 3 % Anvendelse af en kalkulationsrente på 6 % kan være problematisk og bygger efter Rambølls mening på et forkert grundlag. Ved at benytte en kalkulationsrente på 6 %, vil alle udgifter og besparelser, der finder sted om år være stort set værdiløse. En høj kalkulationsrente er dermed meget uhensigtsmæssig, hvis fordele og ulemper, der indtræffer over en længere årrække, som det eks. er tilfældet med energiprojekter, der har lange levetider, skal indregnes. Da energiforsyningsprojekter er langsigtede investeringer, som skal holde en lang periode, kan og vil der ligeledes ikke forlanges samme forrentning af disse projekter, som eks. kommercielle erhvervsprojekter, der skal give overskud og forrentes over en meget kort årrække - ofte ned til 2-3 år. Kalkulationsrenten er som udgangspunkt et udtryk for realrenten i samfundet - altså renten (eksempelvis diskontoen) minus inflationen. Statens institutioner kan imidlertid have en interesse i at påvirke udviklingen af en given sektor og som følge heraf ændre kalkulationsrenten i opadgående eller nedadgående retning. En forøgelse af kalkulationsrenten i forhold til realrenten vil fremme bevarelsen af de eksisterende systemer og skabe stabilitet, da fordele over længere perioder vil blive negligeret. En lavere kalkulationsrente vil omvendt synliggøre fordelene ved nye projekter over længere perioder og gøre det interessant at gennemføre nye projekter, som vel at mærke vil indebære fordele over en længere årrække. En kalkulationsrente på 3 % vurderes at være meget sandsynlig, og understøttes ligeledes af den rente der benyttes i andre lande til sådanne analyser. I Norge, Sverige, Holland, Storbritannien og Frankrig anvendes en rente på 3-4 %. 5/6

24 Ud fra ovenstående er der derfor lavet en følsomhedsberegning med en kalkulationsrente på 3 % i nærværende projekt. Resultaterne viser at samfundsøkonomien bliver væsentlig bedre for fjernvarmen, hvis kalkulationsrenten på 3 % benyttes, da overskuddet stiger fra ca. 2 mio. til 4,3 mio Følsomhedsberegning, selskabsøkonomi, kalkulationsrente 3 % Derudover bliver selskabsøkonomien også bedre, når kalkulationsrenten ændres til 3 %. Følsomhedsberegningerne viser, at der er balance mellem den balancerede varmeudgift og den balancerede varmeindtægt, som det kan ses i nedenstående tabel. Selskabsøkonomi Nutidsværdi (2011-prisniveau kr) ekskl. moms Fjernvarme Udgifter Varmekøb netto Investeringer D&V 426 Udgifter i alt Solgt varme (MWh) Balanceret varmeudgift (kr/mwh) 741 Indtægter Varmesalg Målerleje Fastbidrag Salg i alt Solgt varme (MWh) Balanceret varmeindtægt (kr/mwh) 746 6/6

25 Resultat fra revideret selskabsøkonomisk beregning som blev fremsendt sammen med udtalelse fra Viborg Fjernvarme af Selskabsøkonomi Nutidsværdi (2011-prisniveau kr) ekskl. moms Fjernvarme Udgifter Varmekøb netto Investeringer D&V 324 Udgifter i alt Solgt varme (MWh) Balanceret varmeudgift (kr/mwh) 798 Indtægter Varmesalg Målerleje 967 Fastbidrag Salg i alt Solgt varme (MWh) Balanceret varmeindtægt (kr/mwh) 745 Resultat fra revideret beregning af emissioner som blev fremsendt sammen med udtalelse fra Viborg Fjernvarme af Emissioner Sum over 20 år. Individuel naturgas Fjernvarme Projektfordel Forskel i pct. CO 2 -ækvivalenter (tons) % SO 2 (kg) % NO X (kg) % Emissioner uden elproduktion Sum over 20 år. Individuel naturgas Fjernvarme Projektfordel Forskel i pct. CO 2 -ækvivalenter (tons) % SO 2 (kg) % NO X (kg) %