Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.m.b.a.

Transkript

1 Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. Varmeforsyningsprojektforslag vedr. opførelse af termisk solvarmeanlæg for område omfattet af lokalplan nr i Kalundborg kommune Oktober 2011 ver.03 /revideret Jan. 2012

2 Projektansvarlig Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. Hovvej 37 A, Ubby, 4490 Jerslev Sj. Nærværende projektforslag er udarbejdet af Dansk Energi Management A/S for Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. Vedrørende projektforslagets indhold kan Dansk Energi Management A/S kontaktes: Dansk Energi Management A/S Vestre Kongevej Viby J Att: Jørn Lykou Tlf:

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Formål Baggrund Sammenfatning og konklusion Indstilling og det videre forløb Redegørelse for projektforslaget Kort beskrivelse af projektet Forhold til anden lovgivning Berørte parter Matrikler omfattet af projektforslaget Beskrivelse af valgte modelløsninger Termisk solvarmeanlæg Anlægsudgifter Vurdering af projektforslaget Samfundsøkonomi Følsomhedsanalyse Selskabsøkonomi og brugerøkonomi Miljøbelastning Konklusion Bilag 1: Anlæggets placering Bilag 2: Matrikler omfattet af projektforslaget Bilag 3: Beregningsforudsætninger Bilag 4: Samfundsøkonomiske beregninger Bilag 5: Selskabsøkonomi 3

4 1 Indledning 1.1 Formål Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. har udarbejdet et projektforslag, som skal udgøre grundlaget for byrådets godkendelse vedr.: - etablering af ny varmeproduktionsenhed placeret indenfor lokalplan nr (bilag 1). Projektforslaget fremsendes til byrådet i Kalundborg Kommune med henblik på godkendelse jvf. Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning 4; kapitel Baggrund På grundlag af bestemmelserne i lokalplan nr. 1.11, har Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. ladet udarbejde nærværende projektforslag med henblik på at supplere det nuværende halm- og gasoliebaserede produktionsanlæg med et termisk solvarmeanlæg. 1.3 Sammenfatning og konklusion Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. ansøger hermed om godkendelse af nærværende projektforslag, der omfatter opførelsen af et termisk solvarme på ca m 2 inklusive én 2500 m 3 akkumuleringstank med en årlig produktion på ca MWh dækkende ca. 23% af den samlede varmeproduktion. Godkendelse søges i henhold til Energistyrelsens Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 347 af 17. maj 2005 samt Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg af 13. december Indstilling og det videre forløb Der er foreløbigt angivet følgende ramme for en tidsplan: - Projektforslag udarbejdes i oktober Projektforslag sendes til godkendelse i Kalundborg Kommune i november Projektforslaget behandles af byrådet og under forudsætning af byrådets godkendelse udsendes projektforslaget til høring hos berørte parter. Høringsperioden er 4 uger. - På baggrund af de eventuelle indkomne indsigelser behandler byrådet påny projektforslaget og udsender herefter den endelige projektgodkendelse. - Udbygningen af lokalplanområdet forventes at ske over en 4 måneders periode med anlægsstart umiddelbart efter endelige godkendelse af projektforslaget. 4

5 2 Redegørelse for projektforslaget 2.1 Kort beskrivelse af projektet Projektet omfatter etablering af nyt termisk produktionsanlæg i umiddelbar nærhed til det eksisterende produktionsnanlæg (se bilag 1) og som via fjernvarmerør og varmeveksler tilkobles det eksisterende fjernvarmedistributionsnet. Kortene er udarbejdet på grundlag af Lokalplan nr Alle anlæg og ledninger placeres i arealer ejet /med forkøbsret af Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. 2.2 Forhold til anden lovgivning Lokalplan 1.11 udarbejdet af Kalundborg Kommune er gældende for området, hvori det termiske produktionsanlæg opføres, og anlægget placeres i område B jvf. bilag 2. Fra lokalplanen kan citeres: 3 Områdernes anvendelse: 3.1 Område B må kun anvendes til erhvervsformål, såsom lettere industri og værkstedsvirksomheder, lagervirksomhed og administrative erhverv. 3.2 Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der opføres een bolig pr. ejendom, når denne anvendes til personer med tilknytning til virksomheden. 3.3 Der må ikke inden for området udøves virksomhed, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles betydelige afstandskrav eller andre særlige beliggenhedskrav, jvf. miljøbeskyttelsesloven. Dette gælder også virksomheder, som giver anledning til væsentlige støj- luftforurenings- eller lugtgener, og som derfor bør placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme arealanvendelser. 3.4 Område A kan anvendes til offentlige formål, som anlæg af udligningsbassin. Derudover henvises til Kommuneplan for Kalundborg Kommune. Projektforslaget er herudover i overensstemmelse med den gældende varmeforsyningsplan for kommunen. Projektforslaget er ikke i konflikt med lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning eller for så vidt vides anden eksisterende lovgivning i øvrigt. 5

6 2.3 Berørte parter Kalundborg kommune er direkte involveret part, idet kommunen vil afstå del af matrikel nr. 5a, hvorpå anlægget skal placeres. Herudover har Kalundborg kommune tilkendegivet at ville stille den nødvendige kommunegaranti for opnåelse af langtidsfinansieringen via låneoptagelse hos Kommunekredit Matrikler omfattet af projektforslaget Projektforslagsområdet afgrænses som vist på kort i bilag 1. Området omfatter dele af matr. nr. 5a, Jerslev By Li. Fuglede. Området ligger i byzone. Se bilag Beskrivelse af valgte modelløsninger Termisk solvarmeanlæg Solvarmeanlægget ønskes opført sydøst for det eksisterende varmeværk, der er placeret på Hovvej i Ubby Jerslev. Sammen med solvarmeanlægget forventes opført en akkumuleringstank, som tilsluttes det eksisterende distributionsnet. Det nuværende halm- og gasoliebaserede produktionsanlæg har en installeret effekt på 4,8 MW halmfyr og 5,0 MW oliefyr. Herudover forefindes en akkumuleringstank på 500m 3. Det maksimale effektbehov i spidslast er ca. 7.2 MW. Det ansøgte produktionsanlæg består af et solvarmeanlæg og én 2500 m3 akkumuleringstank, der sikrer oplagring af den producerede solvarme på tidspunkter, hvor varmen ikke kan afsættes direkte til forbrug via distributionsnettet. Solvarmeanlægget dækker ca. 22% af værkets nuværende produktion pr. år. Der etableres en transmissionsledning med præisolerede fjernvarmerør fra solvarmeanlægget frem til varmeværket. Tilkobling sker via et veksleranlæg i en mindre ny teknikbygning. Den nye akkumuleringstank planlægges opført umiddelbart ved siden af det eksisterende varmeværk, og en nuværende akkumuleringstank fjernes. Tabel 1 viser produktionsfordelingen for driften med det installerede solvarmeanlæg sammenholdt med referencesituationen. 6

7 Tabel 1: Årlig produktionsfordeling i 2009 Kilde Nuværende situtaion Situation med solvarme MWh/år % MWh/år % Halm , ,2 Gasolie 578 2,2 0 0,0 Solvarme ,8 Ialt , ,0 2.5 Anlægsudgifter Den samlede investering i solvarmeanlæg mv. er anslået til kr. excl. grundkøb og inkluderer ca m 2 solfangerareal, terræn- og rørarbejde, ekstra investering i SRO-anlæg, tilslutning til værket herunder vekslerarrangement og teknikhus, 2500 m 3 akkumuleringstank, konsulentbistand, arkæologiske forundersøgelser samt andre diverse omkostninger. Grundkøbet anslås at beløbe sig til 437,500 kr. Det samlede finansieringsbehov er således kr. excl. moms. Det er antaget at alle dele er nedskrevet til kr. 0 efter 20 år med undtagelse af grunden, der forudsættes at være værdifast under hele perioden samt dele af solvarmeanlægget, som antages at have en restværdi på ca. 1/3 af den oprindelige værdi efter 20 år 7

8 3 Vurdering af projektforslaget 3.1 Samfundsøkonomi I de samfundsøkonomiske analyser er der taget udgangspunkt i en fortsættelse af den nuværende forsyningsform benævnt reference sammenholdt overfor et skift til installeringen af et solvarmeanlæg som beskrevet ovenfor. De samfundsøkonomiske analyser er foretaget med udgangspunkt i Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser ; april 2005; senest revideret i juli 2007 med tilhørende seneste opdaterede beregningsforudsætninger fra april Beregningerne dækker en 20-årig periode, og alle priser er gengivet i faste 2011-priser. Beregningsforudsætninger vises i bilag 3 og beregningerne er gengivet i bilag 4 i faktorpriser dvs. de direkte priser/værdier som ydelser og varer repræsenterer for samfundet uden afgifter. I bilag 4 kan samtlige års mængder og priser ses for såvel referencen som for solvarmeprojektet. Resultaterne er gengivet i tabel 2 nedenfor, og viser at solvarmeprojektet er samfundsøkonomisk rentabelt, når der summeres over 20 år uden hensyntagen til en kalkulationsrentefod. I så fald sparer samfundet ca. 12,9 mio. DKK ved opførelsen af solvarmeanlægget målt i forhold til referencen, Hvidebæk Fjernvarmeforsyning fortsætter med den nuværende driftssituation. Indregnes der en kalkulationsrentefod på 5% p.a. (ENS forudsætningen på 5% p.a. er sammensat af 4% + 1% risikotillæg) vil projektet imidlertid påføre samfundet en merudgift på ca. 1,7 mio. DKK. Denne forskel skyldes at rentepåvirkningen slår hårdest igennem i de første år, hvor også investeringen foretages. Diskonteringsfaktoren er således næsten 2,5 gange større i det første år end i det 20. år. Tabel 2 : Nutidsværdi og summerede 20 årige samfundsøkonomiske faktorpriser Poster/Model Reference Solvarme Besparelse Brændselsudgifter Driftsudgifter Investering Ialt Brænd./D&V/Invest CO2-omkostninger SO2 & Nox-omkostninger Ialt miljømæssige omkostn Ialt faktorpriser akkumuleret Ialt faktorpriser nutidsværdi I tabel 3 og tabel 4 nedenfor er de samfundsøkonomiske faktorpriser omdannet til henholdsvis akkumulerede og nutidsværdi samfundsøkonomiske beregningspriser. 1 1 Formålet med at opgøre et projekts samfundsøkonomiske overskud er at vurdere konsekvenserne for hele samfundets velfærd forstået som ændringen i borgernes forbrugsmuligheder eller mere præcist: nytteværdi (betalingsvillighed). Projektets mængdemæssige konsekvenser skal således vægtes med beregningspriser, der afspejler borgernes præferencer. Disse samfundsøkonomiske beregningspriser afspejler ikke nødvendigvis direkte de faktiske betalings- strømme i projektet. Omkostningerne ved at benytte forskellige inputfaktorer (arbejdskraft, anlæg, maskiner, råvarer, halvfabrikata 8

9 Tabel 3: Summerede samfundsøkonomiske beregningspriser Poster/Model Reference Solvarme Besparelse Ialt Brænd./D&V/Invest Forvridningstab CO2-omkostninger SO2 & Nox-omkostninger Ialt beregningspriser akkumuleret Tabel 4: Nutidsværdi samfundsøkonomiske beregningspriser Poster/Model Reference Solvarme Besparelse Ialt Brænd./D&V/Invest Forvridningstab CO2-omkostninger SO2 & Nox-omkostninger Ialt beregningspriser nutidsværdi Resultaterne med udgangspunkt i beregningspriser viser samme tendens som fra faktorprisangivelsen. Indregnes der en kalkulationsrentefod på 5% p.a., vil projektet påføre samfundet en merudgift på ca. 2,5 mio. DKK i nutidsværdi. For samfundet vil det dermed alt andet lige være mere attraktivt ikke at investere i solvarmeprojektet men anvende sine knappe ressourcer på andre områder. Havde nutidsværdien været positiv i stedet for minus 2,5 mio. DKK ville samfundet med fordel kunne investere i solvarmeprojektet. Man kan udtrykke det således, at solvarmeprojektet pt. ikke kan forrente investeringen således at den interne rente er over 5% men kun resultere i en intern forretning på ca. 3,9% - dvs hvor nutidsværdien er lig 0. I afsnit 4 udbygges denne konklusion til at omfatte andre faktorer end blot samfundsøkonomien Følsomhedsanalyse I en vurdering af den samfundsøkonomiske omkostning af et projekt, skal der indgå en følsomhedsanalyse, som viser projektets følsomhed overfor ændringer i de givne forudsætninger. I den osv.) er værdien af de forbrugsgoder, som disse inputfaktorer kunne have produceret i alternative anvendelser. Virksomhedernes produktion er belagt med afgifter frem til forbrugsleddet. Beregningsprisen for en inputfaktor bestemmes derfor som faktorprisen forhøjet med den såkaldte nettoafgiftsfaktor, der er et udtryk for den gennemsnitlige afgiftsbelastning i økonomien. Nettoafgiftsfaktoren beregnes som forholdet mellem bruttonational- produktet i markedspriser (som er inkl. afgifter og moms) og bruttoværditilvæksten (som er ekskl. afgifter og moms). Den udtrykker dermed det gennemsnitlige afgiftstryk, som over de senere år har været 17 pct. Faktorpriserne skal således ganges med 1,17 for at bestemme værdien for husholdningerne af de forbrugsgoder, der alternativt kunne produceres ved hjælp af de inputfaktorer, der anvendes i projektet.(energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske anlayser - april 2005; senest revideret i juli 2007) 9

10 efterfølgende tabel 5 er vist projektets følsomhed ved ændringer i nogle af basisforudsætningerne i forhold til nutidsværdi-merudgiften på 3,3 mio. DKK udtrykt i beregningspriser jvf. tabel 4. Tabel 5: Følsomhedsberegninger Beregningspriser Ændring DKK Ny Nutidsværdi DKK +25% i mervarmeydelse fra +3,3 mio. 0,8 solvarme -25% i mervarmeydelse fra -3,3 mio. -5,8 solvarme 1 mio. i sparet anlægsinvestering +1,1 mio. -1,5 1 mio. i øget anlægsinvestering -1.1 mio. -3,6 Fordobling af elbesparelse på +1,6 mio. -1,0 driften +20% i udgangspris for CO 2 besparelse +0,1 mio. -2,4 Det ses, at en række faktorer samlet set skal bevæge sig i samme retning for at nutidsværdien for en besparelse ved solvarmeanlægget bliver positiv. Til gengæld vil en ændring af basisforudsætningerne i negativ retning tilsvarende forværre samfundsøkonomien; som f.eks. en lavere ydelse fra solvarmeanlægget eller en højere investering. Omvendt er det næppe usandsynligt, at brændselspriserne kan stige realt mere end forventet, og at skyggeprisen for CO 2-udledninger også kan bevæge sig opad i prisniveau. Andre faktorer kan imidlertid tale for at etablere solvarmeanlægget. Indenfor de sidste 4 år har værket således været udsat for svigtende leverancer af halm, og med et solvarmeanlæg øges forsyningssikkerheden for værket. I forhold til at der er anvendt brændselsprisforudsætningerne fra Energistyrelsen, skal det anføres, at 2011 prisniveau pt. for så vidt angår gasolieprisen afviger en del fra den faktiske pris. Værket betaler således idag ca kr/m 3 incl. afgifter svarende til ca. 172 Kr/GJ excl. afgifter. Styrelsens estimat i beregningerne for gasolien er ca. 111 Kr/GJ for Tilsvarende er halmprisen værket betaler idag ca. 540 Kr/ton, mens prisen fra Energistyrlsen ligger på ca. 510 kr/ton. Disse afvigelser skyldes usikkerheden ved at fremskrive en prisstigning og at halm forhandles individuelt for hvert værk, og der således ikke findes en listepris. Anvendes de faktiske priser ( dags dato brændselspriser) værket betaler idag sammen med de brændselsprisstigninger ENS forudsiger, vil projektet resultere i en positiv nutidsvædi til samfundet på 0,2 mio. DKK mod merudgiften i basisberegningen på 2,5 mio. DKK. 3.2 Selskabsøkonomi og brugerøkonomi De økonomiske forudsætninger i dette afsnit er baseret på det nuværende faktiske driftsbudget for værket og således et udtryk for de faktiske markedspriser og at priserne tillige indeholder de afgifter værket er pligtig til at betale. Selskabsøkonomisk vil solvarmeanlægget resultere i at 10

11 følgende poster i selskabets driftsposter reduceres: gasolieindkøb, halmindkøb, driftsomkostninger på teknisk udstyr herunder især elindkøb og reducerede afgifter på SO 2 og NO x. Disse reducerede udgifter skal sammen med indtægten fra energisparepoint kunne finansiere anlægsinvesteringen. Finansieringen er foretaget med udgangspunkt i et lånetilbud fra Kommunekreditforeningen med et 25-årigt, 4% fast forrentet annuitetslån til kurs 95, og det er forudsat, at de faktiske afdrag på lånet modsvares at de tekniske afskrivninger på solvarmeanlægget. Dette princip svarer til det nuværende afskrivningsprincipper for selskabet. I bilag 5 er der foretaget en selskabsøkonomisk beregning over 20 år i faste priser for såvel referencen som solvarmeprojektet. Her sammenholdes år for år de faktiske udgifter til brændsler, drift- og vedligeholdelse og miljøafgifter, og den viser, at der hvert år spares på de samlede udgifter. Denne besparelse på driften (3. side i bilag 5) er tilstrækkelig til at finansiere investeringen i solvarmeprojektet. Den viser, at der genereres en marginal nutidsværdibesparelse på ca. 10,2 mio. DKK ved en kalkulationsrente på 2,1 %. Kalkulationsrenten er beregnet på basis af lånerenten på lånet fra Kommunekreditforeningen på 4,25% og den af ENS skønnede inflation fra april notatet (ca. 2,1% i gennemsnit over perioden); hvilket svarer til at, varmeprisen overfor forbrugerne teoretisk set kan sænkes med ca. 39 Kr/MWh. Dette skal sammenholdes med at den nuværende varmepris for en normalforbruger er ca. 566 Kr/MWh excl. moms, og besparelsen svarer således til en mulig varmeprisnedsættelse på ca. 7,0%. Tabel 6: Marginal selskabsøkonomi Brændselsbesp. halm og gasolie Besparelse D&V Bespar. NO x /SO 2 Energisparepoint Rente & afdrag Ialt besparelse Varmeafsætning Reduceret varmepris Kr. Kr. K.r Kr. Kr. Kr. MWh Kr./MWh Ialt nutidsværdi ,60 Ialt summeret , Miljøbelastning Miljømæssigt vil solvarmeprojektet medføre et reduceret gasolieforbrug og et reduceret halmforbrug. Dermed reducerer solvarmeprojektet det samlede udslip af CO2-ækvivalenter, NOx og SO2. I tabellen nedenfor er vist de samlede udslip for såvel referencen som for solvarmeprojektet. 11

12 Tabel 7: Miljøbelastninger Reference: Kg CO2-ækv. pr. år Gasolie Halm Ialt Kg/GJ GJ Kg/år Kg/GJ GJ Kg/år Kg/år CO CH4 0, , N2O 0, , Ialt- CO2 ækvivalenter 74, , Kg. pr. år Kg/GJ GJ Kg/år Kg/GJ GJ Kg/år Kg/år Nox 0, , SO2 0, , Solvarme: Kg CO2-ækv. pr. år Gasolie Halm Ialt Kg/GJ GJ Kg/år Kg/GJ GJ Kg/år Kg/år CO CH4 0, , N2O 0, , Ialt- CO2 ækvivalenter 74,001-0, Kg. pr. år Kg/GJ GJ Kg/år Kg/GJ GJ Kg/år Kg/år Nox 0, , SO2 0, , Samlet sparer solvarmeprojektet miljøet for ca. 173 kg CO2-ækvivalenter pr. år og ca. 700 kg og 900 kg NOx og SO2 pr. år. 12

13 4 Konklusion Hvidebæk Fjernvarmeforsyning producerer i dag næsten hele varmeproduktionen ved anvendelse af halm. Denne afhængighed af én ressource har i nogle år vist sin sårbarhed ved, at selskabet i nogle år har skullet indkøbe ekstra brændsel til væsentligt højere priser ved tilkøb af halm på korttidskontrakter eller fået samlede øgede produktionsomkostninger som følge af et øget gasolieforbrug til erstatning for halmen. Ved at opføre et solvarmeanlæg kan selskabet minimere forsyningsrisici, idet solressourcen er relativ stabil. En samfundsøkonomisk analyse viser, at samfundets nuværende prisfastsættelse og fremskrivninger af disse ikke umiddelbart medfører en besparelse, når kalkulationsrenten er 5% (4% plus 1% risikotillæg). Med forudsætningerne fra Energistyrelsen skal kalkulationsrente ned på ca. 3,9% før projektet bliver positivt. Det skal anføres at kalkulationsrente for samfundet i dag og de seneste år er og har været lavere end 4% men nærmere 2,5% (4,5%-2% inflation). Følsomhedsanalyser viser at samtidige ændringer i en række faktorer kan resultere i en positiv samfundsøkonomi selv ved en kalkulationsrente på 5%. Med anvendelse af de for værket gældende samfundsøkonomiske priser for halm og gasolie fås en positiv samfundsøkonomi på 0,2 mio. kr. Selskabs- og dermed brugerøkonomisk opnås der en økonomisk fordel ved opførelse af solvarmeanlægget, idet besparelserne hvert år er højere end finansieringsudgifterne, og en normalforbruger kan påregne en besparelse på ca. 7%. Miljømæssigt spares der ca. 173 ton CO 2 årligt ved opførelse af solvarmeanlægget, ligesom der også udledes mindre svovldioxider og kvælstofoxider. Anlægget kan trods sin store udstrækning placeres diskret bag værket og kræver således ikke anlæggelse af større ledningsanlæg med deraf følgende anlægsgener for det omkringliggende samfund. 13

14 Bilag 1: Anlæggets placering 5f 5a

15 Bilag 2: Matrikler omfattet af projektforslaget 5f 5a

16 Bilag 3: Beregningsforudsætninger Hvidebæk FjernvarmeForsyning A.m.b.a enhed Basis Solvarmeanlæg m Varmebehov an net MWh Kedler enhed Reference Solvarme Varmevirkningsgrad Halmfyr 88,0% 88,0% Varmeydelse - halmfyr MW 4,8 4,8 Varmevirkningsgrad oliefyr 89,0% 89,0% Varmeydelse - oliefyr MW 5 5 Omkostninger enhed Reference Solvarme Inv. Solvarmeanlæg, akk.tank mm kr D&V halmfyr & oliefyr (første år) kr./mwh 56,44 54,20 D&V Solvarme kr./mwh 2,00 Teknisk Levetid Solvarmeanlæg år 30 Varmeproduktion an net enhed Reference Solvarme Kedel MWh Olie MWh 579 Solvarme MWh Total MWh Brændværdi enhed Reference Solvarme Halm GJ/ton 14,5 14,5 Halm MWh/ton 4,03 4,03 Olie GJ/m3 36,0 36,0

17 Bilag 3 (fortsat): Beregningsforudsætninger Varmeproduktion an værk enhed Reference Solvarme Halm MWh Olie MWh 650 Brændselsforbrug Reference Solvarme Halm Tons/år Olie Liter/år Brændselskøb Halm (selskabsøkonomi) kr./ton 540,00 Olie (incl energiafgift og CO 2 afgift - selskabsøk.) kr./liter 8,637 Værdi af energisparepoint (selskabsøkonomi) kr./mwh 300,00 Samfundsøkonomisk brændselspriser er fastsat ud fra ENS vejledning og konverteret til priser

18 Bilag 4a: Samfundsøkonomiske beregninger Reference: Gasolie Halm FAKTORPRISER D&V Investering Inv.,D&V, Brændsel Indfyret Pris Udgift Indfyret Pris Udgift Brændsel ialt Pris Udgift Udgift Udgift CO2 omk. år GJ Kr./GJ Kr. GJ Kr./GJ Kr. Kr. Kr./GJ Kr. Kr. Kr. Kr./ton kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , NV SUM

19 Bilag 4a (fortsat) : Samfundsøkonomiske beregninger Solvarme: Gasolie Halm FAKTORPRISER D&V Inv.,D&V, Brændsel Indfyret Pris Udgift Indfyret Pris Udgift Brændsel ialt Pris Udgift Investering Udgift CO2 omk. GJ Kr./GJ Kr. GJ Kr./GJ Kr. Kr. Kr./GJ Kr. Kr. Kr. Kr./ton kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , NV SUM

20 Bilag 4b : Samfundsøkonomiske beregninger (nuværende samfundsøkonomiske gasolie- og halmpriser) Reference: Gasolie Halm FAKTORPRISER D&V Investering Inv.,D&V, Brændsel Indfyret Pris Udgift Indfyret Pris Udgift Brændsel ialt Pris Udgift Udgift Udgift CO2 omk. år GJ Kr./GJ Kr. GJ Kr./GJ Kr. Kr. Kr./GJ Kr. Kr. Kr. Kr./ton kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , NV SUM

21 Bilag 4b (fortsat) : Samfundsøkonomiske beregninger (nuværende samfundsøkonomiske gasolie- og halmpriser) Solvarme: Gasolie Halm FAKTORPRISER D&V Inv.,D&V, Brændsel Indfyret Pris Udgift Indfyret Pris Udgift Brændsel ialt Pris Udgift Investering Udgift CO2 omk. GJ Kr./GJ Kr. GJ Kr./GJ Kr. Kr. Kr./GJ Kr. Kr. Kr. Kr./ton kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , NV SUM

22 Bilag 5: selskabsøkonomi Reference Gasolie Halm D&V Brændselsudgift ialt Pris Udgift Nox/Sos2 udgift Samlede udgifter f. finansiering Indfyret Pris Udgift Indfyret Pris Udgift Energisparepoint GJ Kr./GJ Kr. GJ Kr./GJ Kr. Kr. Kr./GJ Kr. kr. kr. Kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , NV SUM

23 Bilag 5 (fortsat) Solvarme Gasolie Halm D&V Brændselsudgift ialt Pris Udgift Nox/Sos2 udgifter Samlede udgifter f. finansiering Indfyret Pris Udgift Indfyret Pris Udgift Energisparepoint GJ Kr./GJ Kr. GJ Kr./GJ Kr. Kr. Kr./GJ Kr. kr. kr. Kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , NV SUM

24 Bilag 5 (fortsat) Reference minus solvarme Besparelse f. Rente+ afdrag finansiering til solvarme Marginal resultat Varmeafsætning kr. Kr. Kr. MWh NV SUM