En teknisk introduktion til NemHandel 02. december 2014 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 STANDARDER... 4 OIOUBL e-handelsstandard... 4 OIORASP - transportprotokol... 5 BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL... 5 NEMHANDELSREGISTRET (NHR)... 6 OIORASP opslag... 6 NHR Opslagssiden... 7 Registrering i NemHandelsRegistret... 7 NHR WebBulk (masse-administration)... 7 Maskin-API til administration... 8 BIBLIOTEKER... 8 FAKTURABLANKET PÅ VIRK.DK... 8 NEMHANDELSPROGRAMMET... 9
Indledning NemHandel er en paraplybetegnelse for en række komponenter, der samlet understøtter elektronisk udveksling af forretningsdokumenter i Danmark både i det offentlige og i det private. Formålet med dette dokument er at give et overblik over, hvilke dele NemHandel består af. Med andre ord er dette dokument ikke en introduktion til, hvad NemHandel er eller en motivation for NemHandel, men beskriver kun, hvad NemHandel består af. Samtidig er fokus for dokumentet de komponenter, der leveres af Digitaliseringsstyrelsen. Private virksomheder kan lave og har lavet udvidelser og komponenter til NemHandel, men dette sker på almindelige kommercielle vilkår, og disse er ikke omfattet af beskrivelserne i dette dokument. En oversigt over de private NemHandelsaktører kan findes her: https://www.ibiz-center.dk/videnom-it/nemhandel/nemhandel-oversigten Overordnet set består NemHandel af: En juridisk ramme i form af en bekendtgørelse og nogle tekniske standarder. En fælles infrastruktur i form af internetbaserede services, der drives og betales af staten. Denne infrastruktur suppleres af kommercielle services, men disse omtales ikke i detaljer i dette dokument. En række softwarekomponenter i form af biblioteker og applikationer, der skal hjælpe til med at accelerere udbredelsen af NemHandel. Disse komponenter er alle frigivet under open source licenser. Som antydet ovenfor er visse dele af NemHandel obligatoriske i forhold til handel med det offentlige. Dette er fastlagt i Bekendtgørelse nr. 354 1 om information i og transport af OIOUBL elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med offentlige myndigheder. Bekendtgørelsen har gjort det obligatorisk for de offentlige myndigheder at understøtte en række af standarderne bag NemHandel siden 1. maj 2011. For mere information: http://www.digst.dk/loesninger-oginfrastruktur/nemhandel/lovgivning Bekendtgørelsen refererer til en række standarder, der definerer de tekniske rammer for NemHandel. Dette drejer sig om OIOUBL, OIORASP samt NemHandelsRegistret (NHR). Sammenhængen mellem disse standarder kan illustreres gennem nedenstående figur, der viser grundprincippet i en udveksling af et forretningsdokument i NemHandel. 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=128888
1. Virksomhed A (VirkA) skal sende et forretningsdokument til Virksomhed B (VirkB), (VirkB kan være en offentlig myndighed). Forretningsdokumentet er repræsenteret vha. OIOUBL standarden. 2. VirkA slår op i NemHandelsRegistret for at finde information om, hvor dokumentet skal sendes hen. Dokumentet sendes til VirkB via en transportprotokol, der overholder OIORASP standarden.
Standarder OIOUBL e-handelsstandard OIOUBL er en tilpasning til danske forretningskrav af den internationale standard UBL 2.0 fra standardiseringsorganet OASIS (Organization for the Advancement of Structured Information Standards). OIOUBL er en ren tilpasning af UBL 2.0, hvilket betyder, at et OIOUBL dokument samtidigt er et UBL 2.0 dokument. Med andre ord udgør OIOUBL en delmængde af UBL 2.0. XML schemaerne for UBL 2.0 er identiske med OIOUBL schemaerne, men disse er suppleret med valideringsværktøjer i form af schematroner, se http://www.oioubl.info/oioubltools/da/oioubltools.html. De dokumenter, der er medtaget i OIOUBL, udgør en delmængde af UBL 2.0 dokumenterne herunder kataloger, ordre, ordrebekræftelse, faktura og rykker. Fokus for udvælgelsen af delmængden er at skabe grundlaget for en fuldt automatiseret indkøbsproces. En central del af OIOUBL er de såkaldte profiler, der beskriver standardiserede forretningsprocesser. Med andre ord sætter profilerne de enkelte forretningsdokumenter ind i en procesmæssig kontekst. En oversigt over de relevante profiler i NemHandel kan findes her: http://www.digst.dk/arkitekturog-standarder/standardisering/datastandardisering/e-handel/oioubl-ehandelsstandarder/profiler-i-oioubl/oversigt-over-nemhandelsprofiler. Læs mere om OIOUBL og få en mere uddybende introduktion til OIOUBL på: http://www.oioubl.info OIOUBL er efterfølgeren til OIOXML Elektronisk Regning, og generelt kan NemHandelsinfrastrukturen bruges til at sende både OIOUBL og OIOXML Elektronisk Regning. For at lette overgangen til OIOUBL er der blevet udviklet konverteringsstylesheets, der kan konvertere dokumenter mellem OIOUBL og OIOXML Elektronisk Regning. Konverteringsværktøjer og andre OIOUBL værktøjer kan findes her: http://www.oioubl.info/oioubltools/da/oioubltools.html Hvis du har spørgsmål eller på anden måde vil deltage aktivt omkring OIOUBL, kan dette ske gennem OIOUBL gruppen på digitalisér.dk http://digitaliser.dk/group/56183
OIORASP - transportprotokol OIORASP (OIO Reliable Asynchronous Secure Profile) er en transportprotokol til asynkron udveksling af forretningsdokumenter over internettet. OIORASP er en dansk tilpasning (såkaldt profilering) af en international familie af standarder betegnet WS-*. Tilsammen sikrer disse standarder de bagvedliggende forretningsmæssige krav om sikker, pålidelig og uafviselig udveksling af forretningsdokumenter. OIORASP specificerer dermed en webservice protokolstak baseret på internationale standarder, som et NemHandel endepunkt skal implementere for at være et OIORASP kompatibelt endepunkt. Kravene til sikkerhed og pålidelighed er bl.a. sikret gennem kryptering og signering af meddelelser via et FOCES funktionscertifikat. Brugen af NemHandel til at sende forretningsdokumenter forudsætter dermed, at afsenderen anskaffer et certifikat. Læs mere om FOCES funktionscertifikat (funktionssignatur) her: http://www.nets.eu/dkda/produkter/sikkerhed/funktionssignatur/pages/default.aspx Uafviseligheden i RASP profilen vil i praksis betyde, at man kan godtgøre, at et forretningsdokument er blevet sendt i et samhandelsforløb. Den underliggende transportprotokol for OIORASP er baseret på forsendelse via HTTP protokollen. Dette er valgt ud fra en forudsætning om, at protokollerne skal være let tilgængelige også for mindre virksomheder. Find specifikationen af OIORASP her: http://digitaliser.dk/group/248354/resources/type/150022 Hvis du har spørgsmål eller på anden måde vil deltage aktivt omkring RASP, kan det også ske via gruppen på Digitaliser.dk. Betingelser for anvendelse af NemHandel For at kunne modtage dokumenter via NemHandel, skal en virksomhed acceptere NemHandel brugervilkårene. Denne accept skal virksomheden/medarbejderen afgive første gang denne laver login i NHR. Konkret kan en medarbejder via servicen acceptere brugervilkårene på vegne af en virksomhed vha. et medarbejdercertifikat, se mere om medarbejdersignaturer på: https://danid.dk/export/sites/dk.danid.oc/da/erhverv/signaturprodukter/
Disse vilkår skal kun accepteres én gang pr. signatur og er en betingelse for at kunne registrere sig i NemHandelsRegistret. De er dermed også en forudsætning for at kunne modtage via NemHandel. En leverandør kan acceptere NemHandelsbrugervilkårene på vegne af deres kunder, men leverandøren skal sikre deres kunders accept af dette gennem leverandørens aftalevilkår med kunderne. Brugervilkårene kan findes her: http://aftaler.nemhandel.gov.dk/aftaleroiosi/brugervilkaarnemhandel.htm NemHandelsRegistret (NHR) I NemHandel sendes forretningsdokumenter direkte til den forretningsmæssige modtager eller til en part, der agerer på vegne af den forretningsmæssige modtager. Forudsætningen for at dette kan lade sig gøre er, at afsenderen kan slå op i et register, hvor man kan finde det OIORASP baserede NemHandel endepunkt, som dokumentet skal sendes til. Dette muliggøres gennem NemHandelsRegistret, hvor man som afsender kan finde en række informationer om modtageren: Hvilke OIOUBL profiler og roller modtageren understøtter, og dermed hvilke dokumenter modtagerne kan modtage. Hvilken URL som modtageren benytter som NemHandel endepunkt, samt hvilket certifikat (offentlig nøgle) forsendelsen skal krypteres med. OIORASP opslag NemHandelsRegistret har foran sig et antal opslagsservere, som anvendes til opslag ved forsendelser. Denne arkitektur sikrer meget høj tilgængelighed af registret for opslag. Digitaliseringsstyrelsen stiller et antal servere til rådighed, men det er samtidigt muligt at opstille egne servere, hvis man har specielle krav til registret f.eks. til en meget høj oppetid, eller hvis man ønsker at udvide registret med andre serviceregistreringer, der ikke skal være offentligt tilgængelige. Det kan gøres via den replikeringsserver, som Digitaliseringsstyrelsen efter aftale med relevante parter stiller til rådighed. Grænsefladen (API) for opslag i NemHandelsRegistret overholder UDDI Inquiry og SMP. Sidstnævnte er den standard, der anvendes i den europæiske pendant til NemHandel, kaldet PEPPOL.
NHR Opslagssiden Der findes også en opslagside, hvor man manuelt kan slå modtagere i registret op. Siden kræver ikke login og kan tilgås via: http://opslag.nemhandel.dk Registrering i NemHandelsRegistret Websitet til NemHandelsRegistret (NHR Web) giver NemHandel modtagere mulighed for at administrere hvilke forretningsprocesser deres NemHandel endepunkt understøtter, og hvordan disse processer understøttes teknisk. De informationer, der registreres, er: Staminformation om registrator (CVR nummer, kontaktperson, mm.) Hvilke profiler (forretningsprocesser) der understøttes og i hvilke roller f.eks. simpel fakturering i rollen som Kunde Hvilke logiske adresser NemHandel-brugeren kan identificeres ved f.eks. CVR og EAN numre Hvilket certifikat (offentlig nøgle) forsendelser skal krypteres med, og URL til NemHandel endepunktet, der skal modtage meddelelser vha. OIORASP protokollen Disse registreringer gemmes i NemHandelsRegistret (se afsnittet nedenfor). Målgruppen for NHR Web er personer, der har forståelse for virksomhedens understøttelse af OIOUBL, herunder viden om konkrete NemHandel endepunkter og brug af de forskellige OIOUBL profiler. Dette vil typisk være virksomhedens leverandør af ERP systemer eller deres IT afdeling. Websitet kan findes på http://nhr.nemhandel.dk NHR WebBulk (masse-administration) NHR Web understøtter også administration af større datasæt, f.eks. hvor serviceleverandører står for at administrere NemHandel registerdata for flere kunder. I NHR Web findes en sektion til masse-administration (kaldet Bulkfunktionalitet), hvor mange modtager-numre kan oprettes/opdateres/slettes på én gang. NHR WebBulk benyttes via: https://registration.nemhandel.dk/nemhandelregisterweb/
Maskin-API til administration NHR PoRS2 (Profil Registration Service version 2) er et REST-baseret interface til administration af data i NHR. Interfacet er dokumenteret online og kræver klient-certifikat: https://registrationservice-test.nemhandel.dk/nemhandel-pors/introduction-to- NHR-PoRS2.pdf Biblioteker For at lette adoptering af NemHandel har Digitaliseringsstyrelsen udgivet referenceimplementationer i form af biblioteker til.net og Java, som implementerer OIORASP profilen, og som kan lave opslag i NemHandelsRegistret. Bibliotekerne er tilgængelige under open source licensen MPL 1.1 http://www.mozilla.org/mpl/ Bibliotekerne kan hentes i en.net udgave: http://digitaliser.dk/group/405467/resources/type/150019 og i en Java udgave: http://digitaliser.dk/group/405442/resources/type/150019. OIORASP profilen er implementeret som både modtager og afsender, og den understøttes af HTTP som transportprotokol. Bemærk, selvom OIORASP er en profilering af internationale standarder, har der i praksis vist sig komplikationer mht. at sikre interoperabilitet mellem forskellige implementeringer af disse standarder. Derfor er.net og Java implementeringerne af OIORASP blevet gennemtestet, så der er sikret interoperabilitet mellem disse. Det anbefales derfor at basere NemHandels løsninger på disse biblioteker i stedet for at udvikle egne implementeringer af OIORASP profilen. Fakturablanket på Virk.dk Fakturablanketten er en web applikation, som Digitaliseringsstyrelsen stiller frit til rådighed overfor virksomheder, som skal sende fakturaer til offentlige modtagere. Applikationen er rettet mod slutbrugere i de virksomheder, der sender et meget begrænset antal fakturaer til det offentlige, da applikationen er baseret på manuel indtastning af fakturaer.
Applikationen er en integreret del af Virk.dk se http://www.virk.dk/myndigheder/stat/digitaliseringsstyrelsen/nemhandel_fak turablanket NemHandelsprogrammet NemHandelsprogrammet er en referenceimplementation af en NemHandelafsender applikation rettet mod slutbrugere i mindre virksomheder, som har et økonomi/erp system, der kan generere dokumenter i OIOUBL formatet og/eller OIOXML Elektronisk Regning (det gamle fakturaformat). NemHandelsprogrammet kan ikke selv producere OIOUBL dokumenter, men er udelukkende beregnet til, at afsende dokumenter via NemHandel. Dokumenterne valideres i klienten inden de sendes. Brugsmæssigt er klienten bevidst designet til at ligne en mailklient, hvor forsendelser placeres i foldere efter hvilken status forsendelsen er i. Applikationen er frigivet under open source licensen Berkeley Software Distribution (BSD) og kan hentes her: http://digitaliser.dk/group/56190/resources/type/150019