Uddannelsesordning for uddannelsen til Stenhugger og Stenindustriarbejder

Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til stenhugger og stentekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Stenhugger

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Bekendtgørelse om uddannelsen til murer

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for Stenhugger

Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Stukkatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. maskinsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for Teknisk Isolatør

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Tekstdel - Uddannelsesordning for Stukkatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

STENHUGGER og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skov- og naturtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktionsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. maskinsnedker

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til receptionist

Uddannelsesordning for den individuelt tilrettelagte uddannelse til Boligfotograf

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk Designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Vejledning om beviser inden for erhvervsuddannelserne

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Tekstdel - Uddannelsesordning for grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Dyrepasser

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til laboratorietandtekniker.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktionsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelserne inden for. Boligmontering

Transkript:

Udstedelsesdato: 1. august 2011 Uddannelsesordning for uddannelsen til Stenhugger og Stenindustriarbejder Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af 11.7.2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 10. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler. Elevernes forudsætninger for at gennemføre den afsluttende svendeprøve iagttages. Afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling. Der er ikke behov for uddybning af bekendtgørelsens bestemmelser om formål og opdeling er beskrevet i bilag 10 Stenhugger og Stenindustriarbejder bekendtgørelse. Udannelsens opbygning i trin og specialer anføres under kap 4. Afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Det faglige udvalg anviser den efterfølgende planlægning af skole- og praktikperioderne, som fremgår af skemaet. De omtrentlige ugetal, der er angivet mellem skoleperioderne, er det minimum og maksimum, der bør planlægges. Summen af de viste svarer derfor ikke til en præcis uddannelseslængde. Eksempel på model for uddannelsens struktur: Grundforløb Skole 20 30 Skole 6 41 Hovedforløb Skole 7 40 Skole 8 48 Skole 9 Grundforløb 2 x 10 30 Skole 6 41 Hovedforløb Skole 7 40 Skole 8 48 Skole 9 Mesterlære med tilpasset 30 skoleundervisn ing Skole 6 41 Hovedforløb Skole 7 40 Skole 8 48 Skole 9 Uddannelsens trin 1 stenindustriarbejder varer 2 år inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 13. Fordelt på 2 skoleperioder. Uddannelsen varer indtil afslutningen af sidste skoleophold. 1

Skoleundervisningen i trin 2 stenhugger varer 17 fordelt på 2 skoleperioder. Uddannelsen varer indtil afslutningen af sidste skoleophold, dog højest 4 år, og mindst 3 år og 6 måneder. Uddannelsen kan indledes i en praktikvirksomhed eller med grundforløb. Det sidste afsluttende skoleophold placeres i afslutningsårets 1. eller 3. kvartal. Den gensidige prøvetid er de første 3 måneder af praktiktiden, idet skoleophold ikke medregnes. Skoleundervisningen varer 50 inkl. 2,8 uges valgfri specialefag og 2,7 s valgfag. Skoleundervisningen veksler med praktikuddannelse - ca. 152. I lokale undervisningsplaner beskrives placering af skoleperioder, samt indhold i de enkelte skoleperioder. Grundfag områdefag specialefag valgfrie specialefag samt påbygning beskrives også her. De valgfri specialefag og valgfag er her for overskuelighedens skyld indregnet i uddannelsesordningens angivelser af hovedforløbets. De valgfri specialefag kan skolen placere efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg i forlængelse af ordinære skoleophold eller uafhængigt af disse. Skolen kan vælge at udbyde de valgfri specialefag som almindeligt udbud af efteruddannelsesaktiviteter. For elever med afkortet uddannelsestid fastsætter skolen i samråd med det faglige udvalg et uddannelsesforløb, der afviger fra det ovenstående. Forløbet afsluttes med svendeprøve. Forløbet kan fastsættes efter et kompetenceafklarende forløb for eleven på højst 2. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler. For elever, der overgår til skoleuddannelse efter denne bekendtgørelse, kan uddannelsesaftalens parter uden det faglige udvalgs godkendelse aftale at nedsætte uddannelsestiden således, at den svarer til uddannelsestiden efter denne bekendtgørelse og afsluttes med svendeprøve. Afsnit 3 Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet De særlige overgangs kompetencemål til hovedforløbet for Stenhugger- og Stenindustriarbejderuddannelsen er gældende for alle elever, uanset valg af speciale eller tilrettelægning af grundforløbet. Afsnit 4 Kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved, at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Uddannelsen skal sætte eleven i stand til selvstændigt at tilegne sig viden og fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet og bidrage til studiekompetence, og skal i hele forløbet tilrettelægges med henblik på: At der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling, og eleven møder personligt udviklende problemstillinger både selvstændigt og i gruppesammenhænge. 2

At alle fag i uddannelsen og temaer i skoleforløbene varieres, så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, og at eleven aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen i videstmuligt omfang. At undervisningen i videst muligt omfang afspejler arbejdsfunktioner og teknologianvendelse mv., der er karakteristisk for uddannelsesområdet. Område- og specialefagenes slutmål er beskrevet på følgende tre niveauer: Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/ aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. Undervisningen i område- og specialefag tilrettelægges med henblik på, at eleven generelt skal kunne søge information om regler, normer, standarder, brugsanvisninger og sikkerhed, have kendskab til kvalitetssikring og kunne foretage modtage-, proces- og slutkontrol af egne opgaver, kunne fremstille simple værktøjer og hjælpemidler til brug for arbejdets gennemførelse og kunne arbejde i sjak (team). Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke undervisningsfag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. 3

Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemål Fagnavn Præstations standard for faget Vejledende tid Trin 1 Stenindustri arbejder Trin 2 Stenhugger Grundfag 2,0 7 Matematik Niveau F 1 uge x x 3, 6 Arbejdsmiljø modul 2-1 uge x x Områdefag 8,2 1, 8 Tegningslære 1 Rutineret 1 uge x x 17 Digital tegning 1 Rutineret 1 uge x x 3, 8, 9 Skrifttegn, hugning, stenkløvning 1 Rutineret 1,7 x x 5, 9, 16 Dekorationshugning - Rutineret 0,5 uge x x konturblæsning 1 2, 16 Montering - natursten Rutineret 2,0 x x 11 Opmåling, Avanceret 0,5 uge x x registrering og skabeloner 1 4, 16 Restaurering og Rutineret 0,5 uge x x konserveringsteknik 1 17, 18 Samfund 1 Rutineret 0,5 uge x x 15 Bygningshistorie Rutineret 0,5 uge x x Bundne specialefag 14,3 1, 8 Tegningslære 2 Avanceret 1 x 17, 18 Digital tegning 2 Rutineret 1 uge x 12, 13 Fladebehandling og Avanceret 4,0 x profilhugning 8, 10 Skrifttegn, hugning, stenkløvning 2 Avanceret 3,8 x 5, 14, 16 Dekorationshugning - Avanceret 2,0 x konturblæsning 2 11, 12 Opmåling, Avanceret 1,0 uge x registrering og skabeloner 2 4, 15, 16 Restaurering og Avanceret 1,0 uge x konserveringsteknik 2 17, 18 Samfund 2 Rutineret 0,5 uge x Valgfri specialefag 3625 Fotografisk registrering 43686 Gaffeltruck certifikat B 2,8 uge Begynder 1,6 uge x x AMU-mål 1,4 uge x x 4

43547 Anhugning på AMU-mål 0,6 uge x x byggepladsen 6184 Systemstillads Avanceret 2,8 uge x x jf. AT s uddannelseskrav Valgfag 2,7 x I grundfaget Matematik er den ene uge placeret på grundforløbet. Ved udarbejdelse af den lokale undervisningsplan anbefales det, at grundfagene planlægges i sammenhæng med områdefag, specialefag og valgfag. Grundfag kan, udover at være selvstændige fag, søges integreret og sammenholdt med de øvrige fag. Grundfagenes mål og lærerkvalifikationskrav skal dog opfyldes, og der skal tages udgangspunkt i elevernes opnåede niveauer og gives mulighed for at opnå studiekompetencegivende niveau. Forslag til samlæsning og beskrivelse af helhedsorienteret undervisning udfoldes i den lokale undervisningsplan. De valgfri specialefag kan skolen placere efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg i forlængelse af ordinære skoleophold eller uafhængigt af disse. Skolen kan vælge at udbyde de valgfri specialefag som almindeligt udbud af efteruddannelsesaktiviteter. 5

Tabel 2 uddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål mål Trin 1 Stenindustriarbejder Trin 2 Stenhugger 2 Nybyggeri x x 2 Rulle, bukke og systemstillads x x 6 Planlægning x x 6 Sikkerhed x x 3, 9 Materialer og værktøjer x x 7 Udregninger og opmålinger x x 1 Tegninger x x 18 Samarbejde x x 16, 18 Kundebetjening x x 16, 18 Kvalitetssikre x x 4 Planlægge og udmåle naturstensarbejde x x 3 Blande mørteltyper x x 5 Sandblæsning x x 4 Opsætning af natursten på vægge x x 3 Forankring, anhugning og løfteteknik x x 4 Tildannelse af natursten x x 12 Brænding af natursten x x 11, 12 Udflugte og udmåle flader x x 4 Reparations og renoveringsopgaver x x 4 Reparation af f x x 12 Slibning og polering x x 5, 13, 17 CNC styrede maskiner x x 2 Montering af plader, trapper og facadebeklædning x x 6 Indretning af byggeplads x 10 Kløvning x 8 Skrifthugning x 10 Identificere og udhugge x 12 Kantsætning, bredmejsling og spidshugning, tandhugning og skorrering 13 Profilhugning x 13 Skabeloner x 4, 15 Restaureringsopgaver x 14 Dekorationshugning x 2, 8 Gravsten x 4 Kvalitetssikre restaureringsopgaver og nybyggeri x x 6

Afsnit 5 - Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Det faglige udvalg udfærdiger en logbog, som skolen udleverer til eleven i grundforløbet. Herved erstattes de praktikerklæringer, som praktikvirksomheden skal udstede efter de enkelte skoleophold, jvnf. Hovedbekendtgørelsens regler herom. Logbogen udgør også den afsluttende praktikerklæring efter sidste praktikperiode, og er adgangsgivende til svendeprøven. Virksomheden skal således sørge for at den udfyldte og underskrevne logbog bliver afleveret til det lokale uddannelsesudvalg på skolen ved start af sidste skoleophold. Samt at eleven har fået en kopi. Logbogen er en del af Det faglige udvalgs kvalitetskontrol med praktikperioderne, og behandles af de lokale uddannelsesudvalg efter nærmere aftaler her. Afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. For elever, der alene skal gennemføre uddannelses trin 1 stenindustriarbejder, afholder skolen som afslutning af skoleundervisningen en prøve. 6.1.1. Eleven udarbejder en praktisk og teoretisk orienteret opgave, der indgår som udgangspunkt og bedømmelsesgrundlag for denne prøve. 6.1.2. Opgavens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer i uddannelsen. Opgaven tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin 1. Opgavens indhold tilrettelægges af skolen i samarbejde med det faglige udvalg, og det faglige udvalg udpeger censor. Følgende betingelser skal være opfyldt for udstedelse af skolebevis: Den afsluttende prøve skal være bestået med en gennemsnits karakter af minimum karakteren 0.2. 6.1.3. Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen. Bedømmelse af valgfag følger reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen. Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende karakter. Hvis faget afsluttes med eksamen, er eksamenskarakteren gældende. 6.2 Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til stenhugger trin 2 afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve 6.2.1 Eleven udarbejder en praktisk og teoretisk orienteret opgave, der indgår som udgangspunkt og bedømmelsesgrundlag for denne eksamen. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Elever der ønsker det kan få opgaverne læst op. 6.2.2 Den skriftlige prøve består af opgaver inden for område- og specialefag. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater, og regnemaskiner må anvendes. Opgaverne skal løses inden for 6 klokketimer. 6.2.3 Den praktiske prøve består af en eller flere fremstillingsopgaver inden for område- og specialefag udført under skoleundervisningen. Opgaverne skal løses inden for 60 klokketimer. Opgaverne indeholder nedenstående discipliner: Skrifthugning (tegning og hugning). Fladehugning. Profilhugning. Dekorationshugning. 7

6.2.4 Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve lægges vægt på helhedsindtrykket. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes 7-trins-skalaen, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag. Resultatet af svendeprøven udtrykkes i svendebrevet ved en af de betegnelser, som er angivet i nedenstående skala: Benævnelse Karakter ECTs Antaget med sølv 12 A Antaget med bronze 10 B Antaget med ros 7 C Antaget 4 D Antaget 02 E Ikke antaget 00 F+ Ikke antaget -3 F Der foretages ikke oprunding til karakteren 02. 6.2.5 Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen. Bedømmelse af valgfag følger reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen. Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en standpunktskarakter karakter. Hvis faget afsluttes med eksamen, er den afsluttende karakter eksamenskarakteren, ellers er det en. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve lægges der vægt på helhedsindtrykket og på hver enkelt af de discipliner, der er nævnt i stk. 6.2.3. 6.2.6 Karakteren for den skriftlige prøve indgår i den samlede karakter for eksamen (svendeprøven) vægtet med 1/6, og karakteren for den praktiske prøve indgår med 5/6. Eleven har bestået, hvis det vægtede gennemsnit uden afrunding er mindst 02. Resultatet af den afsluttende eksamen (svendeprøven) udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i skemaet under punkt 6.2.4. 6.2.7 Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger eksamensbekendtgørelsen. Der aflægges kun ny prøve i delprøver, hvor karakteren i den første prøve er under 02. 6.3 For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået mindst 2,0 som gennemsnit af karaktererne for alle grund- og områdefag i hovedforløbet. Der skal i øvrigt være opnået mindst karakteren 02 eller bestået i hvert enkelt specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. 6.3.1 For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1 stenindustriarbejder, skal prøven som fastsat i afsnit 6.1. være bestået. 8

6.3.2 For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2 stenhugger, skal prøven som fastsat i afsnit 6.2. være bestået. 6.4. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.4.1. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, når skolebevis og afsluttende praktikerklæring er udstedt, og for elever på trin 2, når svendeprøven er bestået. 6.4.2. Når uddannelsen til stenindustriarbejder er afsluttet, udsteder det faglige udvalg et bevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Beviset udstedes i henhold til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, når skolebevis og afsluttende praktikerklæring er udstedt. For elever, der afslutter med trin 1, påføres resultatet af den afsluttende eksamen, jf. afsnit 6.1. For elever, der afslutter med trin 2, påføres resultatet af den afsluttende prøve, jf. afsnit 6.2.4. Til afsnit 7, EUX Der henvises til fagbilagets bestemmelser for rammer og indhold på eux-forløb for specialet/uddannelsen. Det faglige udvalg anbefaler at skole- og praktikperioderne planlægges, som det fremgår af nedenstående skema. Dette under iagttagelse af elevernes muligheder for at påbegynde en videregående uddannelse umiddelbart deres EUX-forløb ved udgangen af august i det afsluttende år. Det anbefales derfor, at nye forløb starter primo august måned. Svendeprøven og de gymnasiale eksamener ligger i forbindelse med den sidste skoleperiode. Tidsmæssigt ligger svendeprøven sidst i marts og de gymnasiale eksamener ligger, så de matcher med tidspunktet for eksamen inden for de øvrige gymnasiale uddannelser. Grundforløb Hovedforløb 40 s skoleundervisning 1H 43 skole 2H 21 skole med eksamen Aug. Jan. Jan. Jan. Jan. Aug. 4 år og 1 mdr. i alt 9

Det faglige udvalg foreslår i forlængelse af fagbilagets bestemmelser om afkortning af de gymnasiale fag og meritgivning for fag på EUD følgende fordeling af fag og timer: Tabel 3 Grundforløb EUD med C fag I alt Afkortning Uger efter afkortning eud Arbejdsmiljø 1 1 eud Brand og førstehjælp 0,5 0,5 eud Rulle bukke stillads 0,2 0,2 eud Eud-grundforløbsundervisning Afsluttende grundforløbsprojekt eud Matematik C eud Dansk C eud Engelsk C 20 eud Fysik C eud Samfundsfag C eud Teknologi C 18,3 Samlet for grundforløbet 40,0 Hovedforløb Bemærkninger eud Matematik F 1 1 0 Læst i grundforløbet eud Arbejdsmiljø 1 0 1 eud Tegningslære, rutineret 1 0,5 0,5 Læst i grundforløbet i forhold til IT/Autocad eud Digital tegning, rutineret 1 0,6 0,4 Læst i grundforløbet i forhold til IT/Autocad eud Skrifttegn -hugningstenkløvning, rutineret 3 0 3 eud Dekorationshugningkonturblæsning, rutineret 0,5 0 0,5 eud Montering -natursten, rutineret 2 0 2 eud Opmåling, registrering og skabeloner, 0,5 0 0,5 avanceret eud Restaurering og konserveringsteknik, rutineret 0,5 0 0,5 eud Samfund, rutineret 0,5 0,5 0 Læst, grundforløb, Samfundsfag C eud Bygningshistorie, rutineret 0,5 0 0,5 eud Tegningslære, avanceret 1 0 1 eud Digital tegning, rutineret 1 0 1 eud Fladebehandling og profilhugning, avanceret 4 0 4 eud Skrifttegn -hugningsstenkløvning, avanceret 2,5 0 2,5 eud Dekorationshugningkonturblæsning, avanceret 2 0 2 eud Opmåling, registrering og skabeloner, 1 0 1 avanceret eud Restaurering og konserveringsteknik, 1 0 1 avanceret eud Samfund, avanceret 0,5 0,5 0 Læst, grundforløb, Samfundsfag C eud Valgfri specialefag 1,6 0 1,6 eud Valgfag 3,9 3,9 0 Anvendes til gymnasiale fag Samlet for eud i hovedforløbet 30 7 23,0 Gymnasiale fag på hovedforløb I alt timer Afkortning Efter afkortning htx Dansk A 260 75 185 Timer læst på grundforløb. htx Engelsk B 210 75 135 Timer læst på grundforløb. htx Matematik B 285 145 140 125 timer læst på grundforløb. 20 timer i hovedforløbets EUD-fag htx Fysik B 190 75 115 Timer læst på grundforløb. hf Kemi C 75 75 10

htx Samfundsfag C 75 75 0 Læst på grundforløbet eux Teknikfag B - Byggeri og energi 220 110 110 110 timer i hovedforløbets EUDfag eux Byggeteknologi B 200 110 90 75 timer læst på grundforløb. 35 timer i hovedforløbets EUD-fag htx Gymnasial valgfag, et af følgende: Matematik B til A/ Kemi C til B/ Samfundsfag C til B 125 125 Større skriftlig opgave 25 25 Eksamensopgave 25 25 Timeantal, gymnasiefag i hovedforløbet 1690 665 1025 Omregnet til (1 EUD-uge svarende til 25 gymnasiale timer) 67,6 41,0 Undervisnings på EUX ialt 104,0 11