Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktionsgartner

Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktionsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Dyrepasser

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skov- og naturtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Procesoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Procesoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for havne og terminalarbejderuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. personvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistentuddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for lufthavnsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Procesoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for lufthavnsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for lager- og terminaluddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionistuddannelsen

Uddannelsesordning for togklargøringsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Veterinærsygeplejerske

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for lufthavnsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

GARTNER. Grøn uddannelse. Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej Roskilde. Roskilde Tekniske Skole

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Film- og tv-produktionstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bil, fly og andre transportmidler

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til film- og TVproduktionstekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener

Tekstdel - Uddannelsesordning for togklargøringsuddannelsen

Transkript:

Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 Produktionsgartner Udstedt af Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug i henhold til bekendtgørelse nr. 853 af 11/07/2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Dyr, planter og natur. Skolen fastsætter eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter den hidtil gældende uddannelsesordning. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelse bilag 6. Uddannelses struktur og varighed: Grundforløb Hovedforløb Skole 20 uger praktik Skole 13 uger praktik Skole 12 uger praktik Kompetencemål for hovedforløbet Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke undervisningsfag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Bemærk at de enkelte numre på kompetencemålene refererer til numrene i bekendtgørelsen. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation. 1

Tabel 1 Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemål: Nummereringen af kompetencemål henviser til numrene i uddannelsesbekendtgø relsen. Fagnavn Præstationsniveau for faget Vejledende tid Trin 1 Plantesko legartner assistent Trin 2 Produktio nsgartner Grundfag 3 uger 6 Naturfag 2 uger X 12, 13 Iværksætteri og innovation 1 uge X Områdefag Præstationsstandard 8 uger 3, 5, 8 Plantedyrkning Rutineret 1,5 uge X (Produktionsgartner) 1, 5 Plantekendskab Rutineret 1,5 uge X (Produktionsgartner) 2, 3 Plantesundhedslæ Rutineret 1,5 uge X re 2 6 Jord, vand og Rutineret 1 uge X næring (produktionsgartner) 4 Handel og Begynder 1,5 uger X afsætning 7 Sprog og internationale forhold Begynder 1 uge X 10 Anvendt økologi Begynder 1 uge X (Produktionsgartner) 12 Innovativ 1 uge X planteproduktion og service Specialefag Bundne specialefag Specialet produktion 15, 16 Dyrkningsrelateret plantekendskab 17 Produktionsplanlægning og - styring Præstationsstandard 6 uger Avanceret 2 uger X Rutineret 1 uge X 2

18, 19, 20, 21, 22 Plantedyrkning i planteskole, frilandsgartnerier m.m. Specialet Handel 23, 24, 25, 26, 27 Handelsrelevant plantekendskab 31 Regnskab og økonomi 23, 25, 27, 28, 29, 30 Salg og kundebetjening Valgfri specialefag Valgfri specialefag 4 Detailsalg af planter 1,5 og 6 Containerdyrkning 2, 3, 10 og 20 Biologisk bekæmpelse 1,5 og 15 Produktion af planter under glas 8,22 og 25 Betjening og vedligeholdelse af gartnermaskiner Avanceret 3 uger X Avanceret 2 uger X Rutineret 1,5 uge X Avanceret 2,5 uger X Præstationsstandard 2 uger X Præstationsstandard 2 uger X Begynder 2 uger X X 4,21,28 og 29 Afsætning 23 Haveplanlægning Begynder 2 uger X 1,16,20,24 og 26 Plantekundskab og plantepleje 15,17,18,19,20 og 21 Plantagedrift, høst og opbevaring af frugt og bær Avanceret 2 uger X X Rutineret 2 uger X 8 og 22 Produktionsteknik 8 og 22 Gaffeltruck, certifikat B Valgfag 1 X Valgfag 1 X 3

Tabel 2 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål i uddannelsesbekendtgørelsen Praktikmål Trin 1 Planteskole gartnerassistent Trin 2 Planteskolegartner, produktion Trin 2 Planteskolegartner, handel 1, 2, 5, 6, Plantedyrkning 4 Handel 8 Maskiner og teknik 9 Personlige færdigheder (pl. ass.) 18, 19 Etablering af planteskolekulturer 15, 20 Pasning af planter (trin 2, produktion) 21 Høst og salg 22 Betjening af maskiner og teknik, trin 2 (pl. prod.) 11, 14 Personlige færdigheder, trin 2 (pl. prod) 23, 25, 30 Salg og service 26 Pasning af planter, trin 2 (handel) 27, 28, 29, 31 Indkøb og vareeksponering 11, 14 Personlige færdigheder, trin 2 (v.handel) Til afsnit 7. Eu-forløb 7.1. Et eu-forløb omfatter alle kompetencemål og fag i den i 5, stk. 1, nr. 4, nævnte uddannelse. 7.2. For eu-forløb gælder endvidere følgende: 1. Uddannelsen varer fire år og en måned inklusiv grundforløbet, der varer 41 uger. For specialet planteskolegartner, handel varer skoleundervisningen i hovedforløbet 53,4 uger og for specialet planteskolegartner, produktion 54,4 uger. 2. Hovedforløbet er opdelt i mindst to skoleperioder vekslende med mindst to praktikperioder. 7.3. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag: 1. Biologi C. 2. Dansk C. 3. Fremmedsprog (engelsk) C. 4. Fysik C. 5. Kemi C. 6. Matematik C. 7. Samfundsfag C. 7.4. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag: 4

1. Biologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 2. Dansk A, jf. hf-bekendtgørelsen. 3. Engelsk B, jf. hf-bekendtgørelsen. 4. Erhvervsøkonomi C, jf. valgfagsbekendtgørelsen. 5. Idræt C, jf. hf-bekendtgørelsen. 6. Innovation C, jf. valgfagsbekendtgørelsen. 7. Kemi B, jf. ht-bekendtgørelsen. 8. Matematik B, jf. hf-bekendtgørelsen. 7.5. Den enkelte elev vælger et af følgende valgfag i hovedforløbet: 1. Fysik B, jf. st-bekendtgørelsen. 2. Matematik A, jf. hf-bekendtgørelsen. 3. Virksomhedsøkonomi B, jf. hh-bekendtgørelsen. 7.6. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eu-forløb: 1. Én prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve. 2. Seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i fysik C eller samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til fem. Dette gælder dog ikke, hvis der er aflagt prøve i fysik C, og eleven har valgt fysik B som valgfag efter afsnit 7.5. 3. Én større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 4. Én mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 7.6.1. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i hf-bekendtgørelsen. 7.6.2. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skoleperiode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevante gymnasiale eksamenstermin. 7.6.3. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i biologi B og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør. 7.7. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progression, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.4. og afsnit 7.7.5. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet. 7.7.1. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.4. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begrebet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. 7.7.2. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. 7.7.3. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af 5

gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.5. angivne timer, jf. dog afsnit 7.7.6. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt. 7.7.4. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan. 7.7.5. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er: Biologi B (200/80). Dansk A (240/165). Engelsk B (210/135). Erhvervsøkonomi C (75/25) (for specialet planteskolegartner, produktion dog 75/50). Fysik C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.). Idræt C (75/25). Innovation C (75/50). Kemi B (190/80). Matematik B (250/125). Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.). Større skriftlig opgave (25/25). Eksamensprojekt (25/25). Valgfag: Fysik B (125/125). Matematik A (125/125). Virksomhedsøkonomi B (125/125). 7.7.6. Elevens valgfri specialefag skal samlet kunne give skolen grundlag for at afkorte undervisningen i gymnasiale fag med yderligere 50 timer. 6