Parlamentarisk beretning 2011-2012 MEP Søren Søndergaards parlamentariske beretning til landsmødet i Folkebevægelsen mod EU i Gladsaxe den 27.-28. oktober 2012 Søren ved europæisk fagbevægelses demonstration mod finanspagten i Bruxelles i foråret 2012 www.folkebevaegelsen.dk 1
Indholdsfortegnelse I. Indledning s. 3 II. De politiske indsatsområder i EU-parlamentet s. 3 Krisen i EU s. 3 Social dumping og velfærdsforringelser s. 4 Organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge s. 5 EU-budgettet s. 5 EU i verden s. 6 Det danske EU-formandskab s. 7 III. Andre aktiviteter i EU-parlamentet s. 8 GUE/NGL-gruppen s. 8 Adfærdskodeks for MEP erne s. 8 Spørgsmål til Kommissionen og Rådet s. 9 Besøgsture og besøgsgrupper s. 9 IV. Andre aktiviteter i Danmark s. 10 Kampagner s. 10 Offentlige møder og konferencer s. 10 Forretningsudvalget s. 10 V. Presse, hjemmeside og Facebook s. 10 VI. Placering i parlamentet s. 11 VII. Tak til Sydkontoret s. 11 VIII. Afslutning klar til nye udfordringer s. 12 2
PARLAMENTSBERETNING 2012 I. Indledning Det forløbne år har været næsten ufatteligt. Da vi gik ind i det, var krisen i EU dyb. Men i dag er den endnu dybere. Det betyder ikke, at EU falder sammen af sig selv. Men det betyder, at vores opgave som socialt bevidste og internationalt engagerede EUmodstandere er vigtigere end nogensinde. De mange demonstrationer mod nedskæringspolitiken i f.eks. Grækenland, Spanien, Portugal og senest Frankrig taler for sig selv der er ikke folkelig opbakning til EU s økonomiske politik, som kaster krisens byrder over på almindelige mennesker i form af asociale nedskæringer, lønnedgang og arbejdsløshed. Men EU-eliten er ikke parat til at lytte til borgerne. Den har i stedet valgt at skubbe demokratiet til side med økonomiske håndfæstninger og teknokrat-regeringer i Grækenland og Italien. Det er vores opgave både i EU-parlamentet og i den offentlige debat, at sige fra overfor afmonteringen af demokratiet, og at kræve at medlemsstaterne selv kan bestemme deres økonomiske politik. Samtidigt bruger EU-tilhængerne krisen, som påskud til at komme med nye vidtgående forslag om mere magt til EU. Som eksempel kan nævnes erklæringen fra de 11 udenrigsministre, der kalder sig the Future of Europe Group. Erklæringen foreslår bl.a. en Europa-hær, direkte valg af en EU-præsident og at fremtidens traktatændringer skal vedtages af et såkaldt superkvalificeret-flertal i stedet for med enstemmighed. Et andet eksempel er udspillet fra EU-præsident Herman Van Rompuy, som efter planen skal vedtages på topmødet til december. Det EU, som vi har kendt i de forløbne år, er på vej i graven og noget endnu mere centralistisk er ved at tage form. Det kommende år bliver derfor en udfordring, fordi mange store beslutninger vil blive forsøgt presset ned om ørerne på den europæiske befolkning. II. De politiske indsatsområder i EU-parlamentet Krisen i EU Krisen i EU har også sat sit præg på kontorets arbejde siden sidste landsmøde. Kontoret har arbejdet intensivt med de mange nye initiativer om økonomisk styring i EU og diverse 3
redningsplaner for bankerne og euroen, herunder det europæiske semester, den såkaldte two-pack, Vækst- og beskæftigelsespagten, bankunionen og selvfølgelig Finanspagten. Alle initiativerne har det til fælles, at de overfører mere magt til EU. Finanspagten, som lægger snævre rammer om EU-landenes økonomier, betyder f.eks. at medlemslandene kan blive straffet med bøder eller andre sanktioner, hvis de ikke lever op til kravene. Et andet eksempel er forslaget om en europæisk bankunion, der skal vedtages inden nytår. Første skridt på vejen bliver, at Den Europæiske Centralbank skal føre tilsyn med eurozonens 6.000 banker. Det svarer til at lade ræven vogte gæs. Den Europæiske Centralbank er en institution udenfor reel demokratiske kontrol, og som har været med til at stille milliarder af euro til rådighed i garantier og støtte til de europæiske banker til en historisk lav rente - uden nogen betingelser om, at pengene skulle gå til realøkonomien for eksempel i form af billige lån til borgerne. Disse emner fylder meget på kontoret i Bruxelles. Og kontoret har skrevet indlæg til aviser og hjemmesiden om initiativerne, og jeg har skrevet blogs og deltaget i en række debatmøder og TV-debatter. Derudover deltog kontoret aktivt i Folkebevægelsens kampagne for en folkeafstemning om Finanspagten. Men selvom vores underskriftindsamling var en succes, så fik vi - som bekendt - ikke en folkeafstemning. Denne systematiske insisteren på at holde befolkningen uden for indflydelse på EUpolitikken er ikke alene et formelt demokratisk problem. Den manglende vilje til at diskutere EU hindrer også en nødvendig afklaring af Danmarks placering i en verden under hastig forandring. Dette spørgsmål bliver ikke mindre relevant fremover. EU s krisepoliti er slået fejl og kun én ting står klart: EU-elitens svar på krisen er et endnu mere centralistisk EU. Det har været, og vil derfor blive ved med at være, en stor opgave, at kæmpe imod at EU tiltager sig mere magt over medlemsstaterne og deres økonomiske politik. Social dumping og velfærdsforringelser EU s krisepolitik betyder, at vi har sat endnu mere fokus på social dumping og velfærdsforringelser. Vi har blandet os i debatten om den EU-dikterede nedskæringspolitik. Både hvad angår de kriseramte eurolande og EU s indflydelse på de såkaldte reformer i Danmark. Kontoret skriver også jævnligt indlæg til hjemmesiden og til Folkebevægelsens Faglig Nyhedsbrev om EU-forslag, som har betydning for faglige og sociale rettigheder. En af de vigtige sager, vi har arbejdet med, er Kommissionens såkaldte Monti II-forslag. Forslaget skulle afklare forholdet mellem på den ene side de økonomiske friheder i EUtraktaten og på den anden side de sociale og faglige rettigheder, herunder strejkeretten. Men forslaget ville medføre en indskrænkning i strejkeretten. Derfor pressede bl.a. jeg på, 4
for at Danmark skulle afvise forslaget. Heldigvis har folketinget sammen med 18 andre nationale parlamenter vendt tommelfingeren nedad med henvisning til nærhedsprincippet. Dermed har forslaget fået et såkaldt "gult kort", hvilket forpligter Kommissionen til at tage forslaget op til fornyet overvejelse. Dette betyder dog ikke, at Kommissionen vil stoppe med at underminere konfliktretten eller de faglige rettigheder. Kontoret arbejder med talrige andre sager (bl.a. jernbaneliberalisering, anerkendelsesdirektivet, revisionen af udstationeringsdirektivet, og det europæiske semester), hvor Kommissionen, gennem indre markedslovgivningen og krisepolitikken, presser hårdt tilkæmpede rettigheder. Endeligt samarbejder kontoret med en række faglige organisationer om konkrete sager. Eksempelvis har vi igennem de sidste to år samarbejdet med 3F i Kastrup lufthavn om, at sætte partikelforurening i lufthavne på dagsorden. I øjeblikket arbejder vi med at organisere en større konference i Bruxelles om emnet i januar 2013. Organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge Krisen har afsløret nye former for - og skabt nye muligheder for - organiseret kriminalitet. For eksempel er det kommet frem, at en række store banker har været involveret i rentemanipulation (Libor-skandalen) og hvidvaskning af penge (HSBC-skandalen). Jeg har valgt at opprioritere arbejdet med organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge og har derfor accepteret en plads i et særligt udvalg (CRIM), som blev nedsat i april. Samtidigt er jeg fortsat meget aktiv i EU-parlamentets Budgetkontroludvalg, der fokuserer på, hvordan EU forvalter skatteborgernes penge. I udvalget har jeg bl.a. taget initiativ til en undersøgelse af, hvordan organiseret kriminalitet misbruger EU-midler. Åbenhed og gennemsigtighed er vigtige instrumenter i kampen mod organiseret kriminalitet, svindel, korruption og magtmisbrug. Derfor arbejder kontoret hele tiden med at fremme denne dagsorden i EU. Jeg har i forlængelse heraf stillet en række forslag om beskyttelse af whistleblowers i EU-systemet, og i marts organiserede kontoret en udstilling om whistleblowers i EU-parlamentet. EU-budgettet Spørgsmål om hvordan EU forvalter skatteborgernes penge er ikke blevet mindre aktuelt med de igangværende forhandlinger om EU s rammebudget for 2014-20, den såkaldte MFF. Kommissionen og EU-parlamentet ønsker mange flere penge til EU, hvilket møder modstand i en del medlemslande. Derfor har ideen om, at EU skal have flere egne indtægter fået medvind i de to institutioner. De skal komme fra en omlægning af momsen, en ny flyafgift og introduktionen af en finansiel transaktionsskat. Flere regeringer har 5
allerede meldt ud at de ikke ønsker skatten, herunder Danmark, men meget tyder på, at den kan blive etableret som et forstærket samarbejde mellem tilhængerlandene. Jeg er imod, at EU skal have flere egne indtægter. Det betyder nemlig, at Unionens institutioner bliver mindre afhængige af bevillinger fra medlemsstaterne. Konsekvensen vil være, at institutionerne fjerner sig yderligere fra medlemsstaternes demokratiske kontrol. Det er også af den grund, at jeg er imod det konkrete forslag til en finansiel transaktionsskat, da forslaget primært handler om at fylde EU s slukne kasse. Til gengæld vil jeg godt støtte en finansiel transaktionsskat, hvor indtægterne tilfalder de enkelte lande og hvor indtægterne f.eks. kan bruges til at finansiere bekæmpelse af fattigdom og klimaforandringer. Men en sådan skat behøver man ikke et EU for at indføre. Den kan bare indføres af de lande, som vil være med og det uanset om de er EU-lande eller ej. Som i de foregående år har kontoret også beskæftiget sig med, hvordan EU-budgettet bliver brugt. Dels har jeg som sædvanligt stillet en række ændringsforslag til budgettet, som sigter på at fjerne de mest skadelige ting, så som tobaksstøtte og tilskud til transport af levende dyr. Dels er jeg fortsat aktiv i kampagnen mod det såkaldte rejsecirkus til Strasbourg. Sidste år lykkedes det mig, sammen med en række andre MEP er, at få vedtaget et forslag i EU-parlamentet om at samle to Strasbourg-sessioner i én uge i oktober. Dermed ville det traktat-fæstede rejsecirkus blive reduceret en smugle til gavn for både skatteborgerne og miljøet. Beslutningen blev dog straks anfægtet af Frankrig, som bragte sagen for EUdomstolen. I sidste måned kom generaladvokaten med sin vurdering, og i følge den, er EUparlamentets beslutning om at samle to sessioner i én uge, et brud på traktatforpligtigelsen. Generaladvokatens udtalelse er ikke bindende, men giver en guide til de argumenter, som EU-domstolen kunne bruge i sin endelige dom. EU i verden Kontoret prioriterer fortsat højt at sætte fokus på EU's rolle i verden. Det er netop under henvisning til, at EU skulle spille en særlig progressiv rolle i verden til forskel fra USA og Kina, at EU-tilhængerne mener, at unionssamarbejdet er helt nødvendigt. Men gang på gang ser vi, at EU kun har én interesse i omverden: sin egen! Det er jagten på mere profit og adgangen til naturressourcer og energi, som er dominerende for EU's forhold til omverden - ikke mindst når de gælder de fattigste lande. Det er umuligt at hævde, at det handler om partnerskab, fattigdomsbekæmpelse eller hensynet til miljøet, når EU's fiskeriflåde tømmer Afrikas have for fisk og efterlader millioner af lokale arbejdsløse langs kysten. Derfor arbejder jeg løbende sammen med 6
organisationer, der støtter de afrikanske kystfiskeres ret til havets ressourcer og kæmper imod EU's fiskeripolitik. Det kan heller ikke have været menneskerettighederne, der var i fokus, da EU for nylig indgik en frihandelsaftale med styret i Colombia. Colombia er det land i verden hvor der begås flest overgreb og drab på fagforeningsfolk. Over 2.500 aktivister er blevet dræbt for at være fagligt organiseret. Frihandelsaftalen er en blåstempling af Colombias lemfældige omgang med de fundamentale rettigheder, og derfor vil jeg stemme imod aftalen til vinter, når parlamentet skal ratificere aftalen. Sammen med jer og tusinder af andre borgere har jeg kæmpet for at få taget ACTA af bordet. Det lykkedes, hvilket er godt nyt for alle der ønsker ytringsfrihed på internettet og muligheden for billig medicin til alvorligt syge i udviklingsverden. Det var en sejr for borgerne og en fiasko for det danske EU-formandskab, som stod i spidsen for EU's deltagelse i ACTA. Men vi bør stadig holde øje med ACTA, for EU er i gang med at forhandle nye handelsaftaler med lande som Canada og Indien, hvor partnere forsøger at snige ACTA ind gennem bagdøren. Det er ikke kun på internettet at EU ønsker overvågning af borgerne, det gælder også, når vi rejser med fly. I april godkendte EU-parlamentet en såkaldt PNR-aftale med USA om omfattende anvendelse og overførsel af europæiske flypassagers personlige oplysninger til den amerikanske sikkerhedstjeneste, Homeland Security. Aftalen har på papiret til formål at bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, men tillader reelt, at de personlige oplysninger bruges af de amerikanske myndigheder i forbindelse med enhver påstand om kriminelle handlinger, som ifølge amerikansk lovgivning kan straffes med mere end tre års fængsel. Den aftale stemte jeg selvfølgelig imod, men flertallet i parlamentet syntes desværre, at det var okay at give USA uhæmmet adgang til EU-borgernes oplysninger. Kontoret vil i det kommende år især fokusere på to ting. Den første ting er reformen af EU s landbrugsstøtte. Landbrugsstøtten er til stor skade for det globale syd fordi den ødelægger muligheden for at udvikle en lokal fødevareproduktion i nogle af verdens fattigste lande. Den anden ting er EU s udviklingsfond (EDF). Jeg er blevet valgt til at være EU-parlamentets ordfører for godkendelsen af 2011 regnskabet for udviklingsfonden og det vil jeg bl.a. bruge til at sætte fokus på hvordan EU agerer i verden. Det danske EU-formandskab Endelig var 2012 året, hvor Danmark sad for bordenden i 6 måneder. I sit program havde det danske formandskab lovet at væksten og en højere beskæftigelse skal tilbage i Europa men det løfte blev ikke indfriet. Tværtimod er der i dag over 25 millioner 7
arbejdsløse i EU og den Vækst og job-pagt, som Rådet vedtog under formandskabet, har ikke engang nogen konkret målsætning om hvor meget arbejdsløsheden skal nedbringes. Derudover er det oven i købet kommet frem, at omkring halvdelen af den bunke penge, som er afsat stadig ikke er brugt, og ingen ved tilsyneladende helt, hvor de befinder sig. Det danske formandskab var også en skuffelse fordi det ikke pressede på for danske mærkesager såsom åbenhed og gennemsigtighed, men blot gennemførte EU s program. Det så vi f.eks. i forhold til spørgsmålet om åbenhed om Rådets regnskab. Jeg havde ellers taget spørgsmålet op på et møde med medlemmer af folketingets Europaudvalg, og de gav klar opbakning i kampen for åbenhed og parlamentarisk kontrol med Rådets udgifter. Alligevel var det danske formandskab ikke villig til at svare på EUparlamentets spørgsmål og udviste faktisk mindre åbenhed end det svenske formandskab for et par år siden. Derfor har jeg og det øvrige Budgetkontroludvalg besluttet, at afvise Rådets regnskab for 2010. III. Andre aktiviteter i EU-parlamentet GUE/NGL-gruppen I Folketinget har hver parlamentariker en række rettigheder såsom retten til at tale og stille forslag. Sådan er det ikke i EU-parlamentet. Tværtimod er det de politiske grupper, som har rettighederne. Derfor er det stort set umuligt at fungere i EU-parlamentet uden en gruppe. Jeg er derfor tilknyttet GUE/NGL-gruppen i EU-parlamentet. Tilknytningen giver en lang række fordele, f.eks. i form af det samarbejde vi har i NGL om forberedelsen af afstemningerne i Strasbourg. Men den betyder selvfølgelig også, at vi har en række opgaver, og at vi bruger tid på at få samarbejdet i gruppen til at fungere. Gruppen skiftede formand i foråret og i den forbindelse deltog jeg i arbejdet med at finde et kompromis, som hele gruppen kunne leve med. Kontoret har også brugt en del kræfter på at organiserer en studietur til København i forbindelse med det danske EU-formandskab. Det er praksis i EU-parlamentet, at de politiske grupper én gang hvert halve år tager på studietur til et andet medlemsland, for at lære noget om forholdene der. Adfærdskodeks for MEP'erne En anden sag som jeg har brugt kræfter på er et adfærdskodeks for EU-parlamentarikerne. Sidste år blev tre fremtrædende MEPere afsløret i korruption. Mod en klækkelig betaling fra en engelsk avis forklædt som finanslobbyister havde de accepteret at stille 8
ændringsforslag om en lempeligere regulering af finansindustrien. Sagen vakte stort postyr i EU-parlamentet. Især fordi det viste sig, at de tre afslørede kun var toppen af isbjerget. Sagen har bl.a. været behandlet i Udvalget for Konstitutionelle Anliggender (AFCO), hvor jeg har arbejdet med sagen som ordfører for gruppen. Til sidst lykkedes det at få vedtaget et nyt adfærdskodeks for EU-parlamentets medlemmer, som efter min mening et positivt skridt fremad. For selvfølgelig er det godt, at det ikke længere er acceptabelt at være korrupt! Det burde vel næsten give sig selv. Men træerne vokser jo ikke ind i himlen. Der er stadig langt til, at der er fuld åbenhed omkring lobbyisters samarbejde med MEPere for at påvirke beslutningsprocessen. I det vedtagne adfærdskodeks er der f.eks. en række steder, som vil åbne op for ukontrollable smuthuller. Det gælder f.eks. reglen om, at man først skal opgive lønnede aktiviteter, hvis det samlede beløb overstiger 5.000 euro på et år. Derfor forsøgte jeg og andre at få bl.a. dette punkt strammet op således, at alle lønnede aktiviteter uden undtagelse skal oplyses. Det kan jo ikke være særlig svært, da man vel må gå ud fra, at disse indtægter alligevel bliver oplyst til de nationale skattemyndigheder. Men det var der ikke stemning for blandt MEPerne og ændringsforslaget blev stemt ned. Blandt andre aktiviteter i parlamentet kan nævnes: Spørgsmål til Kommissionen og Rådet Som medlem af EU-parlamentet har jeg mulighed for at stille spørgsmål til Kommissionen eller Rådet. Det svarer til 20 spørgsmål i folketinget bortset fra, at man kun har lov til et stille ét prioriteret spørgsmål om måneden, dvs. et spørgsmål, hvor der skal svares indenfor en rimelig tidsfrist. Jeg har benyttet denne mulighed og stillet en række spørgsmål. Spørgsmål og svar kan findes på linket nedenfor og på min hjemmeside. http://www.europarl.europa.eu/sidessearch/search.do?type=qp&term=7&author=37676 &language=da&startvalue=0 Besøgsture og besøgsgrupper Som medlem af EU-parlamentet har jeg ret til at modtage 110 besøgene om året med tilskud fra EU. I det forløbne år er disse pladser blevet udnyttet gennem rejser organiseret af Folkebevægelsen og af oplysningsforbundet DEO. Vi har intensiveret samarbejdet med DEO, da det er en god måde at få kontakt til nye grupper, som vi kan fortælle om Folkebevægelsen og om vores arbejde i EU-parlamentet. Der er dog fortsat mulighed for at gennemføre rejser, hvor vi selv står for hele indholdet og det vil bl.a. ske i marts 2013, hvor vi vil gennemføre en tur for et halvt hundrede medlemmer af Folkebevægelsen, herunder den nyvalgte Landsledelse. 9
Som i de foregående år har vi haft mulighed for at mødes med en lang række delegationer og grupper, som har besøgt Bruxelles, herunder fagforeninger og udviklingsorganisationer. Og så selvfølgelig en masse besøgsgrupper fra et bredt udsnit af danske uddannelsesinstitutioner. IV. Andre aktiviteter i Danmark Kampagner Kontorets indsats i forhold til kampagneaktiviteter har været koncentreret om forårets kampagne for en folkeafstemning om finanstraktaten. Offentlige møder og konferencer Ud over møderne i Bruxelles og Strasbourg deltager jeg også i en lang række møder og konferencer rundt omkring i Danmark. De fleste er i et bredere regi, men mange er også i regi af Folkebevægelsen. Det er meget sjældent, at der er en uge, hvor jeg ikke på vegne af Folkebevægelsen deltager i et eller flere arrangementer i Danmark. Forretningsudvalget For mig er arbejdet i EU-parlamentet ikke et mål i sig selv, men i høj grad et redskab til at opbygge Folkebevægelsen som en levende og stærk organisation. Derfor har jeg også prioriteret samarbejdet med Folkebevægelsens ledelse meget højt og jeg har deltaget i alle Landsledelses- og Forretningsudvalgs-møder, som har været afholdt i perioden. V. Presse, hjemmeside og Facebook Vi arbejder fortsat på at styrke vores hjemmeside www.sorensondergaard.dk Nyt fra EU-fronten er nu en integreret del af vores daglige informationsarbejde og målsætningen er fortsat at udbrede oplysninger om EU, som ellers ikke fremgår af den danske presse, og at alle EU-interesserede kan få noget ud af nyhederne. Arbejdet foregår i samarbejde med den presseansvarlige i København og "Nyt fra EUfronten" er også en integreret del af Folkebevægelsens hjemmeside. Udover "Nyt fra EU-fronten" udgør min ugentlige blog også en fast del af hjemmesiden. Bloggen kan derudover læses på Modkrafts hjemmeside og hver tirsdag i Dagbladet Arbejderen. 10
Derudover har jeg, som noget nyt, fået en klumme på Politikens hjemmeside. Samtidig har jef fortsat en fast klumme i MetroXpress og leverer regelmæssige blog-indlæg til Altingets hjemmeside. I forhold til de sociale medier, så har jeg styrket min indsats på Facebook, hvor jeg laver én til to EU-relevante statusopdateringer om ugen samt lægger min blog op. Antallet af tilsluttede på min Facebook-side er i løbet af det sidste år blevet fordoblet fra ca. 6.000 til 12.000. Det øvrige pressearbejde har mest bestået i indlæg til aviserne, pressemeddelelser samt henvendelser til udvalgte journalister med interessante sager. Selv om krisen i EU har ført til mere omtale i pressen, så må det forsat konstateres, at hverken Folkebevægelsen eller bevægelsens medlem af EU-parlamentet har den allerstørste interesse i dansk presse. VI. Placering i parlamentet I EU-parlamentet er jeg fortsat medlem af Udvalget for Konstitutionelle Anliggender (AFCO) og medlem af Budgetkontroludvalget (CONT) samt suppleant til Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Derudover er jeg, som tidligere nævnt, blevet medlem af det særlige udvalg for Organiseret Kriminalitet, Korruption og Hvidvaskning af Penge (CRIM) Ud over de fire udvalg, så er jeg bl.a. medlem af delegationen til EØS-landene. Det giver en god mulighed for at følge udviklingen i de europæiske lande udenfor EU, f.eks. Norge og Island. I forhold til Island er jeg medlem af den inter-parlamentariske delegation, hvilket har givet mulighed for at besøge Island og holde kontakt med nogle af de mange gode EUmodstandere i landet. VII. Tak til Sydkontoret Når jeg igen i år har kunnet nå så relativt vidt omkring, så skyldes det ene og alene, at Bruxelles-kontoret eller Syd-kontoret, som de kalder det oppe nordpå er befolket af nogle hamrende dygtige medarbejdere, som altid er klar til at give den en ekstra skalle. Det gælder både de praktikanter, som har fulgt os i det forløbne år derfor tak til Oskar og Jens (frem til årsskiftet 2011/12), Runa og Mette (frem til sommeren 2012) og senest til Michael og Magnus, som skal være sammen med os frem til årsskiftet 2012/13. 11
Og det gælder ikke mindste den faste stab, som i den forløbne periode har bestået af Mette, Maj og Henrik. Uden deres indsats - og overbærenhed havde meget set anderledes ud! Fremover kommer vi til at savne Mette. Efter mere end10 år i Folkebevægelsens tjeneste har Mette pr. 1. oktober fået en fast stilling i selve parlamentet. Jeg siger tak til Mette for hendes store indsats og ønsker hende al det bedste fremover! VIII. Afslutning klar til nye udfordringer Hvordan vil arbejdet komme til at se ud det kommende år? Egentlig synes jeg, at det er svært at sige. Krisen i EU er så dyb, at det kan gå flere veje. Men uanset hvordan det kommer til at gå, så vil vi være en del af det og forsøge at påvirke det med udgangspunkt i Folkebevægelsens holdninger. Vi er klar til nye udfordringer! Søren Søndergaard MEP for Folkebevægelsen mod EU Bruxelles, den 15. oktober 2012 12