Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Transkript

1 Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed Dækning: Befolkning: Metode: Feltarbejde: EU-27/EU europæere på 15 år og opefter Personligt interview (CAPI) 7. til 23.juni 2013, udført af TNS opinion INDLEDNING...2 A. EUROENS ROLLE...7 B. HVILKEN EUROZONE I 2025?...16 C. EU S BUDGET...25 D. TRE INITIATIVER TIL AT FORBEDRE DEN EUROPÆISKE ØKOMONI...35 E. EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I Som følge af Kroatiens tiltrædelse den 1. juli 2013, otte dage efter feltarbejdet i forbindelse med nærværende undersøgelse, er visse spørgsmål vedrørende dette land ændret let med henblik på at kunne indføje disse resultater effektivt i denne Eurobarometer-undersøgelse. MEDDELELSE Undersøgelsen udførtes af TNS opinion i form af personlige interview med borgere i de 28 EU-medlemsstater. Resultaterne er fremlagt dels med udgangspunkt i de nye spørgsmål vedrørende EU-28, dels med udgangspunkt i tendenser for EU-27. Denne undersøgelse foretaget af Europa-Parlamentet er suppleret af en række spørgsmål, der blev offentliggjort inden for rammerne af EB79.3-standarden, som blev offentliggjort af Kommissionen den 23. juli Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Jacques Nancy EPEurobarometer@europarl.europa.eu Alder Køn Beskæftigelse 1 Euroområdet/Uden for euroområdet

2 INDLEDNING Undersøgelsen af resultaterne på grundlag af europæernes køn, alder og beskæftigelseskategori samt efter landegruppe (euroområdet/lande uden for euroområdet) viser en række sociodemografiske tendenser. Alt i alt er forskellene mellem kønnene meget små, selv om det konstateres, at følelsen af, at euroen globalt har dæmpet krisens negative indvirkninger, er stærkere hos mænd end hos kvinder, og at de sidstnævnte globalt lægger mere vægt på sociale emner. Der var tydeligere ændringer i de forskellige aldersgrupper: Det er mest de unge (1524 år), der foretrækker et samlet svar fra medlemsstaterne på krisen og ønsker, at EU prioriterer uddannelse i sit budget. Det er i gruppen med de ældste (55+), hvor der er flest, der mener, at EU-budgettet er "for vigtigt". Der bemærkes visse forskelle mellem beskæftigelseskategorierne: Lederne er de mest positive over euroens rolle i forbindelse med krisen, og de selvstændige mener, at vækst bør være prioriteten i EU's budget. Der var færrest blandt de hjemmegående og arbejdsløse, der mente, at Den Europæiske Union er den bedste aktør til at sørge for, at de på den mest effektive måde kan drage nytte af globaliseringen i 2025 eller kan beskyttes mod de negative indvirkninger. Der eksisterer tydelige forskelle mellem respondenterne i euroområdet og dem uden for euroområdet: De første prioriterer klart de samordnede foranstaltninger og mener overvejende, at reformen af banksystemet ville være mere effektivt på europæisk plan, medens at de sidstnævnte mere går ind for individuelle foranstaltninger og mener, at det ville være mere effektivt at reformere det finansielle system ved hjælp af nationale foranstaltninger. Detaljeret resultat: Reaktioner på krisen: Et flertal af respondenterne er for samordnede foranstaltninger mellem medlemsstaterne for at bekæmpe krisen (undtagen uden for euroområdet). Beskæftigelse er fortsat EU's hovedprioritet i forbindelse med krisen. - Alle kategorier af europæere foretrækker samordnede foranstaltninger frem for individuelle foranstaltninger, og navnlig ledere (61 %) og studerende (58 %). - Derimod findes der en stærk opdeling mellem euroområdet og landene uden for euroområdet vedrørende dette spørgsmål: uden for euroområdet foretrækker respondenterne individuelle tiltag (49 % mod 41 % for samordnede foranstaltninger), medens at det modsatte er tilfældet i euroområdet (36 % mod 55 %). Den Europæiske Union er den aktør, der bedst kan handle over for krisen, og det især blandt studerende (27 %), årige (25 %) og i euroområdet (23 %). Selv om svarene i alle kategorierne er meget delte mellem Den Europæiske Union og den nationale regering, kommer sidstnævnte ind på en førsteplads (27 %) i landene uden for euroområdet. 2

3 - I forbindelse med krisen skal EU's prioritet være beskæftigelse især for arbejdsløse (83 %). Købekraften og statsgælden nævnes oftere i euroområdet, mens det i landene uden for euroområdet mest er bolig. Euroens rolle: I alle kategorierne er den fremherskende fornemmelse, at euroen ikke har formået at dæmpe krisens indvirkninger, selv om fornemmelsen af, at euroen har formindsket krisens indvirkninger, er stigende i forhold til september I landene uden for euroområdet er respondenterne delt i spørgsmålet om, hvorvidt deres land har vedtaget den fælles valuta i Der var blandt mænd (41 %) og ledere (43 %) lidt flere end hos kvinder (35 %), hjemmegående og arbejdsløse (34 % i begge tilfælde), der mener, at euroen har dæmpet krisens indvirkninger. Der er næsten ingen forskel med hensyn til alder. - I landene uden for euroområdet mener et flertal af kvinder, at deres land vil have vedtaget den fælles valuta i 2025 (47 % "ja" mod 44 % "nej"), medens skepsis hersker blandt mænd (45 % "ja" mod 48 % "nej"). - Personer under 40 år, hjemmegående og arbejdsløse i landene uden for euroområdet er i overvejende grad overbeviste om, at deres land vil vedtage den fælles valuta i Derimod mener personer fra 40 år, selvstændige og ledere, at deres land vil have bevaret sin nationale valuta. EU's budget opfattes som rimeligt af alle de europæiske kategorier og især mænd (42 %), årige (43 %), ledere (47 %) og lønmodtagere (49 %). - Mænd (25 %), personer under 40 år (24 %) og ledere (25 %) mener i større udstrækning, at EU's budget ikke er vigtigt nok, end kvinder (19 %), 55+ (19 %) og pensionister (19 %). - I euroområdet vurderer respondenterne i højere grad, at EU's budget ikke er vigtigt nok (25 %) end i landene uden for euroområdet (17 %). Den Europæiske Unions prioriteter varierer betydeligt i henhold til kategori. - Mænd (50 %) og selvstændige (55 %) prioriterer vækst. - Kvinder (52 %), erhvervsaktive (52 % af årige), arbejdere (51 %), hjemmegående (50 %) og arbejdsløse (57 %) prioriterer sociale spørgsmål og beskæftigelse. - Ifølge årige (51 %) og studerende (54 %) burde EU frem for alt anvende sit budget på uddannelsesområdet. - Sociale spørgsmål og beskæftigelse er respondenternes første budgetprioritet i euroområdet (53 % mod 43 % i landene uden for euroområdet). Der er ligeledes flere i euroområdet end i landene uden for euroområdet, der nævner uddannelse (48 % mod 36 %) og videnskabelig forskning (25 % mod 16 %). - Uden for euroområdet mener respondenterne, at vækst burde være EU's første budgetpost (47 %). 3

4 Alt i alt mener et flertal af europæerne, at den globale reform af banksystemet ville være mere effektiv på europæisk plan, selv om de er delte i spørgsmålet om indskudsgaranti for privatpersoner. - Mænd, årige (undtagen støtte til de kriseramte banker) og ledere mener oftest, at de forskellige foranstaltninger til reform af banksystemet ville være mere effektive på europæisk plan. - De fleste kvinder (46 %), 55+ (48 %), hjemmegående (48 %) og pensionister (47 %) mener, at indskudsgarantien for privatpersoner ville være mere effektiv på nationalt plan. - Der er store forskelle mellem respondenter i euroområdet og dem fra landene uden for euroområdet: Det er blandt de førstnævnte, at der er flest, der mener, at disse forskellige foranstaltninger ville være mere effektive på europæisk plan. På den anden side ville effektiviteten i landene uden for euroområdet være bedre på nationalt plan for tre ud af fire foranstaltninger. Europæerne mener, at man først skal forbedre uddannelse og erhvervsuddannelse for at forbedre den europæiske økonomis resultater. De andre initiativer nævnes af mindre end en tredjedel af europæerne med megen lille forskel mellem kategorierne. - Unge (53 %) og studerende (55 %) er dem, der mest nævner forbedringen af uddannelse og erhvervsuddannelse, som kommer først i alle kategorierne. - At gøre det lettere at skabe virksomheder nævnes oftere af de årige (34 %) og især af de arbejdsløse (39 %). - Der er flest blandt mænd (34 %), årige (33 %) og især ledere (41 %), der nævner investering i forskning og innovation. - De fem første initiativer nævnes i højere grad i euroområdet og især investering i forskning og innovation (35 % mod 24 %). Det modsatte er tilfældet, når det gælder investering i transportsektoren, hvilket nævnes oftere i landene uden for euroområdet (18 % mod 9 % i euroområdet). Europæerne og globaliseringen i 2025: EU gør sig gældende som den mest effektive aktør for at drage mest effektiv nytte af globaliseringens positive indvirkninger, men også for at beskytte mod dens negative indvirkninger (på lige fod med den nationale regering). I 2025 vil Kina, helt klart i spidsen, og USA være de største økonomier ifølge respondenterne. - Mænd anses i større udstrækning end kvinder EU, men også alle de andre aktører, for at være i stand til at drage nytte af globaliseringens positive indvirkninger i 2025 og beskytte mod de negative indvirkninger. Dette forklares af tallet "ved ikke", som er større hos kvinderne (22 % mod 14 % af mænd, når det gælder om at drage nytte af de positive indvirkninger; 23 % mod 15 % mænd, når det gælder om at beskytte mod de negative indvirkninger). - Den Europæiske Union nævnes oftere af de årige (53 %, når det gælder om at drage nytte af de positive indvirkninger; 52 %, når det gælder om at beskytte mod de negative indvirkninger), de studerende (57 %; 54 %) og ledere 4

5 (55 %; 56 %). Blandt de sidstnævnte nævner mere end halvdelen den nationale regering, som de placerer i spidsen for aktørerne, når det gælder om at beskytte borgerne mod globaliseringens negative indvirkninger (58 %). - I landene uden for euroområdet er den nationale regering den, der bedst kan beskytte borgerne mod globaliseringens negative indvirkninger i 2025 (53 % mod 47 % for EU). Det er det modsatte i euroområdet (46 % mod 49 %). 5

6 6

7 A. EUROENS ROLLE 7

8 1. EU-resultater Q35 I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn: Euroen har overordnet set mildnet de negative følger af den økonomiske krise. Aldersgrupper EUROENS ROLLE FOKUS PÅ ALDER 8

9 EUROENS ROLLE Nationale resultater 2. Aldersgrupper 9

10 1. EU-resultater Q35 I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn: Euroen har overordnet set mildnet de negative følger af den økonomiske krise. Respondentens køn EUROENS ROLLE FOKUS PÅ KØN 10

11 EUROENS ROLLE Nationale resultater 2. Respondentens køn 11

12 1. EU-resultater Q35 I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn: Euroen har overordnet set mildnet de negative følger af den økonomiske krise. Beskæftigelsesgrupper EUROENS ROLLE FOKUS PÅ ERHVERV 12

13 EUROENS ROLLE Nationale resultater 2. Beskæftigelsesgrupper 13

14 1. EU-resultater Q35 I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn: Euroen har overordnet set mildnet de negative følger af den økonomiske krise. Eurozonen - Ikke eurozonen EUROENS ROLLE FOKUS PÅ EUROZONE/IKKE-EUROZONE 14

15 EUROENS ROLLE Nationale resultater 2. Eurozonen - Ikke eurozonen 15

16 B. HVILKEN EUROZONE I 2025? Dette spørgsmål blev kun stillet i lande uden for eurozonen 16

17 Dette spørgsmål blev kun stillet i lande uden for eurozonen 17

18 HVILKEN EUROZONE I 2025? FOKUS PÅ ALDER 1. Resultater uden for eurozonen Q36 Tror du, at (VORES LAND) vil have indført euro i 2025? Aldersgrupper Dette spørgsmål blev kun stillet i lande uden for eurozonen 18

19 HVILKEN EUROZONE I 2025? 2. Nationale resultater Dette spørgsmål blev kun stillet i lande uden for eurozonen Aldersgrupper 19

20 FOKUS PÅ KØN HVILKEN EUROZONE I 2025? 1. Resultater uden for eurozonen Q36 Tror du, at (VORES LAND) vil have indført euro i 2025? Respondentens køn Dette spørgsmål blev kun stillet i lande uden for eurozonen 20

21 HVILKEN EUROZONE I 2025? 2. Nationale resultater Dette spørgsmål blev kun stillet i lande uden for eurozonen Respondentens køn 21

22 HVILKEN EUROZONE I 2025? FOKUS PÅ ERHVERV 1. Resultater uden for eurozonen Q36 Tror du, at (VORES LAND) vil have indført euro i 2025? Beskæftigelsesgrupper Dette spørgsmål blev kun stillet i lande uden for eurozonen 22

23 HVILKEN EUROZONE I 2025? 2. Nationale resultater Dette spørgsmål blev kun stillet i lande uden for eurozonen Beskæftigelsesgrupper 23

24 24

25 C. EU S BUDGET 25

26 1. EU-resultater Q41 EU s samlede budget udgør ca. 1% af alle EU-landenes bruttonationalprodukt (BNP) svarende til ca. 145 milliarder euro. Synes du, at andelen er for høj, tilpas eller for lille? Aldersgrupper EU's BUDGET FOKUS PÅ ALDER 26

27 Nationale resultater EU'S BUDGET 2. Aldersgrupper 27

28 1. EU-resultater Q41 EU s samlede budget udgør ca. 1% af alle EU-landenes bruttonationalprodukt (BNP) svarende til ca. 145 milliarder euro. Synes du, at andelen er for høj, tilpas eller for lille? Respondentens køn EU's BUDGET FOKUS PÅ KØN 28

29 EU's BUDGET Nationale resultater 2. Respondentens køn 29

30 1. EU-resultater Q41 EU s samlede budget udgør ca. 1% af alle EU-landenes bruttonationalprodukt (BNP) svarende til ca. 145 milliarder euro. Synes du, at andelen er for høj, tilpas eller for lille? Beskæftigelsesgrupper EU's BUDGET FOKUS PÅ ERHVERV 30

31 EU's BUDGET Nationale resultater 2. Beskæftigelsesgrupper 31

32 1. EU-resultater Q41 EU s samlede budget udgør ca. 1% af alle EU-landenes bruttonationalprodukt (BNP) svarende til ca. 145 milliarder euro. Synes du, at andelen er for høj, tilpas eller for lille? Eurozonen - Ikke eurozonen EU's BUDGET FOKUS PÅ EUROZONE/IKKE-EUROZONE 32

33 EU's BUDGET Nationale resultater 2. Eurozonen - Ikke eurozonen 33

34 34

35 D. TRE INITIATIVER TIL AT FORBEDRE DEN EUROPÆISKE ØKOMONI 35

36 1. EU-resultater Q43 Hvilke 3 initiativer ville i størst omfang kunne forbedre den europæiske økonomi? (MAKS. 3 SVAR) Aldersgrupper TRE INITIATIVER TIL AT FORBEDRE DEN EUROPÆISKE ØKOMONI FOKUS PÅ ALDER 36

37 TRE INITIATIVER TIL AT FORBEDRE DEN EUROPÆISKE ØKOMONI Nationale resultater 2. Aldersgrupper 37

38 1. EU-resultater Q43 Hvilke 3 initiativer ville i størst omfang kunne forbedre den europæiske økonomi? (MAKS. 3 SVAR) Respondentens køn TRE INITIATIVER TIL AT FORBEDRE DEN EUROPÆISKE ØKOMONI FOKUS PÅ KØN 38

39 TRE INITIATIVER TIL AT FORBEDRE DEN EUROPÆISKE ØKOMONI Nationale resultater 2. Respondentens køn 39

40 1. EU-resultater Q43 Hvilke 3 initiativer ville i størst omfang kunne forbedre den europæiske økonomi? (MAKS. 3 SVAR) Beskæftigelsesgrupper TRE INITIATIVER TIL AT FORBEDRE DEN EUROPÆISKE ØKOMONI FOKUS PÅ ERHVERV 40

41 TRE INITIATIVER TIL AT FORBEDRE DEN EUROPÆISKE ØKOMONI Nationale resultater 2. Beskæftigelsesgrupper 41

42 1. EU-resultater Q43 Hvilke 3 initiativer ville i størst omfang kunne forbedre den europæiske økonomi? (MAKS. 3 SVAR) Eurozonen - Ikke eurozonen TRE INITIATIVER TIL AT FORBEDRE DEN EUROPÆISKE ØKOMONI FOKUS PÅ EUROZONE/IKKE-EUROZONE 42

43 TRE INITIATIVER TIL AT FORBEDRE DEN EUROPÆISKE ØKOMONI Nationale resultater 2. Eurozonen - Ikke eurozonen 43

44 44

45 E. EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I Bedst placerede aktører til at fremme globaliseringens positive følgevirkninger 45

46 1. EU-resultater Q37T Hvis du ser frem til år 2025, hvem af følgende tror du så mest effektivt vil gøre dig i stand til at nyde godt af globaliseringens positive følgevirkninger? Primært? Og dernæst? (MAX. 2 SVAR) Aldersgrupper EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 FOKUS PÅ ALDER 46

47 EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 Nationale resultater 2. Aldersgrupper 47

48 1. EU-resultater Q37T Hvis du ser frem til år 2025, hvem af følgende tror du så mest effektivt vil gøre dig i stand til at nyde godt af globaliseringens positive følgevirkninger? Primært? Og dernæst? (MAX. 2 SVAR) Respondentens køn EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 FOKUS PÅ KØN 48

49 EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 Nationale resultater 2. Respondentens køn 49

50 1. EU-resultater Q37T Hvis du ser frem til år 2025, hvem af følgende tror du så mest effektivt vil gøre dig i stand til at nyde godt af globaliseringens positive følgevirkninger? Primært? Og dernæst? (MAX. 2 SVAR) Beskæftigelsesgrupper EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 FOKUS PÅ ERHVERV 50

51 EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 Nationale resultater 2. Beskæftigelsesgrupper 51

52 1. EU-resultater Q37T Hvis du ser frem til år 2025, hvem af følgende tror du så mest effektivt vil gøre dig i stand til at nyde godt af globaliseringens positive følgevirkninger? Primært? Og dernæst? (MAX. 2 SVAR) Eurozonen - Ikke eurozonen EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 FOKUS PÅ EUROZONE/IKKE-EUROZONE 52

53 EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 Nationale resultater 2. Eurozonen - Ikke eurozonen 53

54 54

55 2. Bedst placerede aktører til at beskytte imod globaliseringens negative følgevirkninger 55

56 1. EU-resultater Q38T Hvis du ser frem til år 2025, hvem af følgende tror du så mest effektivt vil kunne beskytte dig mod globaliseringens negative følgevirkninger? Primært? Og dernæst? (MAX. 2 SVAR) Aldersgrupper EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 FOKUS PÅ ALDER 56

57 EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 Nationale resultater 2. Aldersgrupper 57

58 1. EU-resultater Q38T Hvis du ser frem til år 2025, hvem af følgende tror du så mest effektivt vil kunne beskytte dig mod globaliseringens negative følgevirkninger? Primært? Og dernæst? (MAX. 2 SVAR) Respondentens køn EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 FOKUS PÅ KØN 58

59 EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 Nationale resultater 2. Respondentens køn 59

60 1. EU-resultater Q38T Hvis du ser frem til år 2025, hvem af følgende tror du så mest effektivt vil kunne beskytte dig mod globaliseringens negative følgevirkninger? Primært? Og dernæst? (MAX. 2 SVAR) Beskæftigelsesgrupper EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 FOKUS PÅ ERHVERV 60

61 EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 Nationale resultater 2. Beskæftigelsesgrupper 61

62 1. EU-resultater Q38T Hvis du ser frem til år 2025, hvem af følgende tror du så mest effektivt vil kunne beskytte dig mod globaliseringens negative følgevirkninger? Primært? Og dernæst? (MAX. 2 SVAR) Eurozonen - Ikke eurozonen EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 FOKUS PÅ EUROZONE/IKKE-EUROZONE 62

63 EUROPÆERE OG GLOBALISERINGEN I 2025 Nationale resultater 2. Eurozonen - Ikke eurozonen 63