HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS CAND.MERC.-STUDIET Vintereksamen 2008/2009 Skriftlig prøve i: 3794 ARBEJDSRET Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle En IT-virksomhed, IT-A/S, der producerer datasystemer til brug for personaleadministration, har via sin arbejdsgiverforening, Dansk IT-Sammenslutning (der er tilsluttet Dansk Arbejdsgiverforening) indgået overenskomst med IT-Forbundet. Overenskomsten er en mindstelønsoverenskomst, som forudsætter, at der lokalt aftales en lønordning, der afspejler virksomhedens produktivitet og medarbejdernes indsats, samt at der hvert år gennemføres en forhandling med tillidsmanden om de enkelte medarbejderes lønmæssige placering i denne lokale lønordning. Under lokallønsforhandlingen 11. april 2008 om formiddagen med tillidsrepræsentanten for IT-gruppen Carlsen er virksomheden presset af de nedadgående konjunkturer, og dens HRchef (personalechef) Børresen, der varetager forhandlingen, er tydeligt påvirket af den dårlige økonomi. Der snakkes i øvrigt også i virksomheden om, at han er presset i hjemmet på grund af nogle umulige og forkælede teenagebørn samt en vidtløftig kone. Børresen, der ellers altid plejer at tale i bløde og politisk korrekte vendinger taber derfor under forhandlingen besindelsen, meddeler, at nu kan det være nok, at Carlsen og hans rådne forbund kan gå ad h... til, samt at han (Børresen) nok personligt skal sørge for at få skovlen under Carlsen selv. Det ender med, at parterne går fra hinanden i vrede. Lige efter frokost nedlægger alle de organiserede IT-medarbejdere arbejdet under henvisning til, at der har fundet et efter deres opfattelse helt urimeligt overgreb sted på deres tillidsrepræsentant, hvorfor de føler deres ære alvorligt krænket. Spørgsmål 1: Er arbejdsnedlæggelsen lovlig? Spørgsmål 2: Under den forudsætning, at arbejdsnedlæggelsen anses ulovlig, kan virksomheden så bortvise de IT-medarbejdere, der deltager i den? 1
Spørgsmål 3: Hvad kan arbejdsgiveren gøre i relation til forbundet for at få standsningen bragt til ophør? IT-A/S søger i desperation over standsningen, som går ud over nogle af de bedste kunder, at få en anden virksomhed i samme arbejdsgiverorganisation, IT-aps, til at udføre og færdiggøre nogle af de presserende opgaver, der bliver nødlidende på grund af standsningen. Medarbejderne hos IT-aps nægter imidlertid at røre ved arbejdet, fordi de anser det for strejkeramt. Spørgsmål 4: Er vægringen hos IT-aps lovlig? Frk. Andersen er ansat som receptionist i IT-A/S, men også medlem af IT-forbundet, og hun deltager derfor i arbejdsnedlæggelsen, selv om hendes løn sådan set aldrig er blevet drøftet under de årlige lokallønsforhandlinger med IT-tillidsmanden. Med henvisning til, at hun i kraft af sin deltagelse i arbejdsnedlæggelsen har blandet sig i noget, hun ikke har noget med at gøre, bliver hun fyret med almindeligt opsigelsesvarsel. Hun har påtaget sig en sædvanlig konkurrenceklausul. Af denne fremgår blot, at hun hverken under eller efter ansættelsen må tage ansættelse i eller arbejde for konkurrerende virksomheder. Spørgsmål 5: Der ønskes en begrundet redegørelse for, om frk. Andersen er bundet af konkurrenceklausulen. En uorganiseret IT-medarbejder, programmøren Dørgesen, der er blevet ansat i januar måned 2008 og er meget pligtopfyldende i sit arbejde, er ikke lige så stålsat som sine kolleger. Da arbejdsnedlæggelsen indledes, meddeler han følgelig personalekontoret, at han har fået et nervechock og derfor går hjem. Han bliver væk i de 5 dage, arbejdsnedlæggelsen varer, men udfylder imidlertid ikke den sædvanlige tro- og loveerklæring ved tilbagekomsten (altså egenerklæringen om, at han har været uarbejdsdygtig på grund af sygdom), uanset at arbejdsgiveren beder herom. Spørgsmål 6: Har Dørgesen ret til sygeløn efter funktionærlovens 5? Spørgsmål 7: Der ønskes en begrundet redegørelse for, bortvises i anledning af fraværet? om Dørgesen vil kunne 2
Rettevejledning til 3794 Arbejdsret eksamensopgave Vinter 2008/09 Ad spørgsmål 1: Er arbejdsnedlæggelsen lovlig? Det er uden interesse at høre om, hvordan arbejdsstandsninger kan varsles, så vidt som at en standsning i beskyttelsesøjemed efter Normen jo netop kan gennemføres uden varsling. Børresens adfærd i situationen kan anskues som et overgreb på tillidsmandens personlige integritet (lærebogens afsnit IXX, 10.2, men må nok snarere betragtes som organisationsforfølgelse eller forsøg herpå, hvilket udgør et brud på den indgåede overenskomsts forudsætninger og DA/LOhovedaftalens 1 (lærebogen afsnit IV, 1.1). Over for et overenskomstbrud må der imidlertid som udgangspunkt ikke reageres ved arbejdsstandsning, men kun gennem fagretlig påtale (lærebogen afsnit XXIII, 2). Arbejdsvægring/nedlæggelse med henvisning til ærekrænkelse er i øvrigt kun lovlig f.s.v. angår den, hvis ære er krænket (lærebogen afsnit XXIII, 3.1.2) - og det er om overhovedet nogen kun Carlsen selv. Den generelle arbejdsnedlæggelse i hele IT-gruppen er derfor ikke lovlig (om end Arbejdsretten måske nok vil mene, at foreligger undskyldende omstændigheder, når boden udmåles). Ad spørgsmål 2: Under den forudsætning, at arbejdsnedlæggelsen anses ulovlig, kan virksomheden så bortvise de IT-medarbejdere, der deltager i den? De enkelte arbejdstagere har på det ansættelsesretlige plan groft misligholdt deres arbejdsforpligtelse, i alt fald efter afgivet advarsel fra arbejdsgiver. Dette fremgår umiddelbart af bogens afsnit XVIII, 1 (s. 235). Det er derfor aldeles uden interesse at høre lange gentagelser af de almindelige hævebetingelser, der er nævnt i afsnit XVII. Men arbejdsgiveren kan ifølge den kollektive arbejdsrets regler ikke reagere ved at bortvise dem, medmindre ganske særlige forhold gør det driftsmæssigt meget nødvendigt at reagere gennem individuelle misligholdelsesbeføjelser (jf. lærebogens afsnit XXIII, 3.2.2). Og det er der ikke noget i opgaveteksten, som antyder, der er. Han må altså påklage det skete ad fagretlig vej og herunder kræve bod for standsningen. Ad spørgsmål 3: Hvad kan arbejdsgiveren gøre i relation til forbundet for at få standsningen bragt til ophør? Han må omgående indberette standsningen til sin organisation, som så vil klage videre til forbundet med henblik på at få berammet et fællesmøde i sagen (lærebogens afsnit VIII, 2.2.3). Det er også godt, om studenten husker, at forbundet har handlepligt over for medlemmerne med sigte på at få standsningen bragt til ophør. Ad spørgsmål 4: Er vægringen hos IT-aps lovlig? Dette har ikke noget med sympatikonflikt at gøre en sympatikonflikt er jo et aktivt kampskridt og ikke en beskyttelsesforanstaltning, som skal sikre mod at de ansatte kommer i en situation, hvor de er usolidariske med kæmpende kolleger andetsteds. Det er et problem om, hvorvidt der foreligger lovligt strejkearbejde.
Kun arbejde, der er ramt af en lovlig strejke, er strejkearbejde af den art, som kan nægtes udført i.h.t. reglerne herom (lærebogens afsnit XXIII, 4.1). Det vil altså være overenskomststridigt, hvis medarbejderne hos IT-aps nægter at udføre det og for uorganiserede et brud på deres kontrakter. Selv om standsningen i hovedsagen måtte være lovlig efter studentens mening (ud fra svaret på spørgsmål 1), er det ikke lovligt at nægte at udføre strejkearbejdet, da en standsning i beskyttelsesøjemed ikke begrunder arbejdsvægring andetsteds ud fra en strejkearbejde-synsvinkel (se bogens eksempel anført under omtalen af strejkearbejde). Ad spørgsmål 5: Der ønskes en begrundet redegørelse for, om frk. Andersen er bundet af klausulen. Frk. Andersen er ud fra den traditionelle opfattelse af, hvem der er funktionær, givetvis omfattet af funktionærloven, jf. dennes 1, stk. 1, punkt a (lærebogens afsnit XI, 1 og de dér nævnte eksempler). Dermed er konkurrenceklausulen ugyldig, idet en almindelig receptionist ikke kan siges at være i en betroet stilling, jf. lovens 18 (lærebogens afsnit XVIII, 13.2). Der er i øvrigt heller ikke oplyst noget om, at arbejdsgiveren har ydet den efter loven pligtige økonomiske kompensation for klausulen, og den er ikke skriftlig heller. Rent bortset herfra falder en af en lønmodtager indgået konkurrenceklausul bort, hvis pågældende afskediges uden at have givet rimelig anledning hertil, jf. aftalelovens 38, stk. 2 (og lærebogens afsnit XVIII, 13.2). Eftersom det kollektivarbejdsretligt nok vil være overenskomststridigt at fyre hende på grund af deltagelse i strejken, vil en sådan reaktion næppe blive anset for rimelig grund efter denne lovbestemmelse. Det vil den i øvrigt næppe heller blive på ansættelsesretligt grundlag efter reglen i funktionærlovens 2 b og Hovedaftalens 4. Den studerende bør helst have fået øje på alle disse regler. Ad spørgsmål 6 til HA-jur: Har hun derved overtrådt loyalitetspligten i forhold til IT-A/S? Det følger af almindelige retssætninger, at arbejdsgiveren ikke har ret til at blande sig i lønmodtagerens private aktiviteter, der ikke kolliderer med virksomhedens interesser, jf. også funktionærlovens 15 (lærebogens afsnit XVIII, 11). Det er vanskeligt at se, at arbejdsgiveren skulle have nogen legitim interesse i at blande sig i noget, som må anses for en almindelig fritidssyssel. Ad Spørgsmål 7 til HA-jur: Er klausulen af den grund ugyldig ifølge ansættelsesbevisloven? Tilsidesættelse af ANSÆTTELSESBEVISLOVEN og det er det, der bliver spurgt om - medfører ikke ugyldighed af det vilkår, som savner skriftlig bekræftelse. Se lærebogens afsnit XII, 7. Der kan derimod blive tale om en godtgørelse. Alt for mange studenter har ikke været i stand til at læse, hvad spørgsmålet gik på, uanset det er helt entydigt! Ad spørgsmål 6 til CM: Dørgesens ret til sygeløn efter funktionærlovens 5? Sygedagpengekravet bortfalder under strejke, som den pågældende lønmodtager ville have været omfattet af, og under lovlig lockout (lærebogen afsnit XIX, 5.1). I relation til funktionærlovens sygelønskrav kan argumenteres ud fra, at Dørgesen ikke lider noget indtægtstab, da han med al sandsynlighed ville have været omfattet af strejken, hvis han ikke var syg, og derfor heller ikke skal
have nogen sygeløn (i øvrigt lærebogens afsnit XVIII, 5.2). Der kan endvidere argumenteres på, at sygdommen ikke er dokumenteret, idet han jo ikke vil skrive under på en egenerklæring om sygdom, hvorfor der ikke skal betales sædvanlig sygeløn. Spørgsmål 7 til CM: Der ønskes en begrundet redegørelse for, om Dørgensen vil kunne bortvises i anledning af fraværet? I forhold til den uorganiserede Dørgesen gælder kun ansættelsesrettens almindelige regler om bortvisningsretten og ikke den kollektive arbejdsrets i arbejdsgiverens fredspligt begrundede skærpelser af bortvisningsbetingelserne (som indebærer at alle tvister som udgangspunkt skal behandles ad rettens vej, d.v.s. via fællesmøde og evt. indbringelse af sagen for Arbejdsretten i stedet for via udøvelse af personlige misligholdelsesbeføjelser). En bortvisning vil imidlertid nok kræve, at der foreligger et grovere forhold end det, Dørgesen med det skete har kastet sig ud i. Arbejdsgiveren havde jo i øvrigt også haft tid nok til at forlange lægeerklæring på 4. sygedag, hvis han var så meget i tvivl om, hvorvidt der virkelig forelå sygdom.