NOTAT: FORARBEJDE OG GODKENDELSE AF DE FYNSKE ENTREPRENØRAFTALER 2009

NOTAT: FORARBEJDE OG GODKENDELSE AF DE FYNSKE ENTREPRENØRAFTALER 2009 Dato 11.04.2008 Med kommunalreformens ikrafttrædelse er hele myndighedsansvaret, herunder visitationsretten, og finansieringen indenfor det sociale område, socialpsykiatriske område & specialundervisningsområdet overgået til kommunerne. I bestræbelserne på at løfte en række specialiserede opgaver så effektiv og faglig kompetent så mulig har Nordfyns Kommunes i lighed med de øvrige fynske kommuner - som supplement til den overordnede rammeaftale med Region Syddanmark - etableret entreprenøraftaler med Odense, Faaborg-Midtfyn og/eller Svendborg kommuner. Indenfor voksenområdet er der tale om følgende 6 områder: Specialtandplejen(Odense Kommune) Stofmisbrug(Odense Kommune) Behandling af alkoholmisbrug(odense Kommune) Specialundervisning for voksne(odense Kommune) Hjerneskaderådgivningen(Odense Kommune) Godkendelse af private opholdssteder(faaborg-midtfyn Kommune) Udgangspunktet for entreprenøraftalerne for 2009 er de aftaler, som har været gældende for 2007 og 2008. I de nugældende aftaler er det præciseret, at såfremt en kommune enten ønsker at udtræde af en aftale eller ønsker den ændret, skal der gives meddeles herom senest den 30. juni 2008. Overordnet set bør alle entreprenøraftaler udformes som ydelsesbaserede aftaler. Det vil sige, at aftalerne udformes med mulighed for graduering frem for en pakkeløsning/totalabonnement. Eksempelvis er der fire ydelsesmuligheder på CSV(Center for Specialundervisning for Voksne), som med fordel kunne udgøre hver sin tilkøbsmulighed frem for én samlet pakke. Et totalabonnement kan være rimeligt omkostningstungt. For Nordfyns Kommunes vedkommende udgør totalabonnementet til CSV således kr. 4.766.598,- i 2008. Med forventning om at flere af de fynske kommuner i de kommende år vil trække sig helt eller delvist fra enkelte af entreprenøraftalerne, er det af afgørende betydning, at de fremtidige entreprenøraftaler indeholder regler for og priser på banke-på-ydelser. Der bør i situationer, hvor en køberkommune vælger at forlade en entreprenøraftale og efterfølgende ønsker enten at genindtræde eller købe enkelte ydelser i aftaleperioden, opstilles et regel- og prissæt. De fremtidige entreprenøraftaler bør ligeledes indeholder mere specifikke krav om løbende at orientere køberkommunerne om fakta/statistiske udviklingstendenser, succesprocenter m.m. Der bør med andre ord stilles krav om eks. kvartalsvis opfølgning på hver entreprenøraftale, indeholdende få væsentlige nøgletal. I forlængelse heraf bør det desuden sikres i aftalerne, at entreprenørkommunen - i takt med eventuelle øgede lovmæssige krav til dokumentation af effekten vedr. det enkelte tilbud - er opdateret til at imødekomme disse lovkrav på vegne af køberkommunerne. fynske entreprenøraftaler 2009

I gennemgangen af de respektive entreprenøraftaler på voksenområdet er der især rettet fokus på stofmisbrugsområdet og alkoholmisbrugsområdet. 1. Aftale om drift af specialiseret tandplejetilbud. Jævnfør Sundhedslovens 133 samt Bekendtgørelse om tandpleje 12-16 skal kommunen tilbyde et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., som ikke kan udnytte de almindelig tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen. Selve behandlingen foregår på klinikkerne ved Specialtandplejen, Heden 7, Odense eller på Strandvænget, Nyborg. Specialtandpleje er en del af rammeaftalerne med Region Syddanmark, hvor Nordfyns Kommune samt de øvrige fynske kommuner har indgået entreprenøraftale med Odense kommune, som varetager driften af ordningen omkring specialtandpleje. Afregning sker derfor direkte mellem Odense og Nordfyns Kommune. Aftalen omfatter tre typer af ydelser: Ydelse A : Diagnostisk udredning og behandling Ydelse B : Narkosebehandling Ydelse C : Forebyggende og opsøgende tandpleje Når en patient udredes/behandles i henhold til Ydelse A, vil bopælskommunen dog blive faktureret for både ydelse A og B. Derudover beregnes en abonnementsandel på baggrund af kommunens befolkningsandel pr. 1.januar det foregående år. Denne abonnementsandel opkræves med 1/12 hver måned og dækker forebyggende og opsøgende tandpleje. Pr. 31/12-2007 var der tilmeldt 77 personer fra Nordfyns kommune til Specialtandpleje- ordningen, heraf 9 børn. I 2007 har 50 personer decideret benyttet sig af ordningen, heraf 4 børn under 18 år. Nordfyns kommunes udgifter til ordningen i 2007 : Abonnementsbetaling (Ydelse C) : kr. 29.786,00 Kommuneregning (Ydelse A+B) : kr. 389.824,54 I alt udgifter : kr. 419.610,54 Kommunen kan jævnfør Bekendtgørelse om Tandpleje 15 samt Sundhedslovens 134 beslutte, at personer der modtager et specialtandplejetilbud selv skal betale en del af udgiften.

Den maksimale egenbetaling for deltagere i specialtandplejen var i 2007 kr. 1.515,- pr. deltager - jævnfør Cirkulæreskrivelse nr. 76 af 9. oktober 2006 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Børn og unge under 18 år kan dog ikke opkræves betaling for behandlingen. Nordfyns kommune har således opkrævet egenbetaling i 2007 med i alt kr. 57.962,-. Specialtandplejeordningen har derfor udgjort en netto udgift for Nordfyns kommune i 2007 på kr. 361.648,54. Det er administrationens opfattelse, at entreprenøraftalen med Odense Kommune indenfor den specialiserede tandpleje fortsat er en tilfredsstillende løsningsmodel på en meget kompleks & specialiseret kommunal opgaveforpligtigelse. 2. Aftale om drift af tilbud om vederlagsfri behandling af stofmisbrugere. Behandling for stofmisbrug er en kommunal forpligtigelse. Jævnfør servicelovens 101 skal Kommunalbestyrelsen tilbyde behandling for stofmisbrug. I henhold til sundhedslovens 142, skal Kommunalbestyrelsen tilbyde lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere. Nugældende entreprenøraftale med Odense Kommune omfatter ikke døgnbehandling, men dækker alene ambulant behandling. Ordningen er ydelsesbaseret. Det vil sige betalingen sker via takstafregning 1 x månedlig. Der er i aftalen oplistet takster for 7 ydelseskategorier. I 2007 var de samlede udgifter til Rusmiddelcenter Odense kr. 1.563.858,-. For Rusmiddelcentret som helhed(alle kommuner under ét) har det gennemsnitlige antal voksne brugere pr. måned fordelt på behandlingstilbud i 2007 været: B1, Udredning voksne 9 uger...59 B2, Borgerens arbejde med stofproblematikken 26 uger...254 B3, Udslusningsfasen 26 uger...62 Harm reduction(skadesreduktion/omsorgsbehandling)...160 Medicinudlevering via udleveringsenheden...71 Medicinudlevering via eksternt vagtselskab eller andet...5 Totalt...611 For Nordfyns Kommune har antallet af brugere fordelt sig som anført i det opstillede diagram. Det vil sige, at der i gennemsnit har været godt 34 brugere fra Nordfyns Kommune pr. måned i behandling.

Antal brugere af Rusmiddelcenter Odense i 2007 fordelt på behandlingstilbud, ydelsespris & måneder. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Dagstakst Ambulant behandling, ungeafd., under 18-årige kr 227,77 3 4 4 4 4 3 3 0 0 1 4 4 Ambulant behandling, ungeafd., 18-24 årige kr 227,77 8 9 6 6 6 6 6 5 6 6 7 8 B1, Udredning voksne - 9 uger kr 295,79 1 2 2 1 2 2 0 1 1 1 1 1 B2, Borgerens arbejde med stofproblematikken - 26 uger kr 211,56 12 11 12 12 12 13 12 11 11 12 12 11 B3, Udslusningsfasen - 26 uger kr 181,65 4 4 3 3 3 4 4 4 4 4 4 5 C, Harm reduction(skadesreduktion/ omsorgsbehandling) kr 287,82 5 5 5 5 5 5 5 4 4 4 4 4 D, Medicinudlevering via udleveringsenheden kr 102,43 2 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 3 E, Medicinudlevering via eksternt vagtselskab eller andet kr 101,59 0 0 0 0 1 0 2 1 1 2 2 2 Antal brugere i alt 35 37 34 33 35 35 35 29 30 33 37 38 Indsatsen i forhold til stofmisbrugere efter servicelovens 101 retter sig som udgangspunkt mod den nedsatte fysiske og især psykiske funktionsevne samt de sociale problemer, som følger af misbruget. 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Atk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde. Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1. Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det. Efter bestemmelsen i 101, stk. 2, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde behandling af stofmisbrugere. Tilbuddet skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen med anmodning om at komme i behandling. Garantien indebærer en ret for stofmisbrugeren til at modtage og en pligt for kommunalbestyrelsen til at tilbyde social behandling inden for fristen. Samtidig har stofmisbrugeren en ret til at vælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til. Social behandling for stofmisbrug efter 101 hviler på en beslutning om et individuelt forløb, hvor stofmisbrugeren på baggrund af en faglig vurdering visiteres til et konkret behandlingstilbud. Det forudsættes, at stofmisbrugerens egne ønsker til behandlingsforløbet tillægges stor betydning, og at der udarbejdes en behandlingsplan over behandlingsforløbet. Efter servicelovens 141, skal den kommunale handleplan og behandlingsindsatsen koordineres med henblik på at tilvejebringe en

sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Udarbejdelse af en handleplan skal ske i en kontinuerlig proces, hvor mål og indsats løbende følges og justeres efter behov. Uden at slippe hovedmålsætningen om stoffrihed for den sociale indsats på stofmisbrugsområdet har der gennem en årrække været arbejdet ud fra målsætningen om skadesreduktion eller skadesminimering for de grupper af stofmisbrugere, hvor stoffrihed ikke er et realistisk mål på kortere eller længere sigt. Skadesreduktion vil sige formindskelse af de skader, som livet som stofmisbruger påfører vedkommende selv, nærtstående og samfundet samt forbedring af funktionsevne og udviklingsmuligheder. Indsatser af skadesreducerende karakter kan f.eks. være sådanne tilbud som substitutionsbehandling, opsøgende gadeplansarbejde, væresteder for aktuelle misbrugere (lavtærskeltilbud), sprøjtebytteprogrammer og social støtte i hjemmet. Mens målet må være stoffrihed og social integration for hovedparten af stofmisbrugere, vil det for nogle af de tungere misbrugere således være et mål i sig selv at stabilisere stofindtagelsen og sikre en omsorgsindsats og en højnelse af livskvaliteten gennem en bevidst skadesreduktionsstrategi. Det bør med andre ord være en kommunal målsætning at kunne opstille behandlingstilbud til alle typer af stofmisbrugere ved en tilstrækkelig mangfoldighed af tilbud med særlig hensyntagen til følgende målgrupper: - Unge stofmisbrugere (under 18 år) - Yngre stofmisbrugere (18-24 år) - Gravide stofmisbrugere - Stofmisbrugere med børn - Stofmisbrugere over 24 år - Psykisk syge stofmisbrugere - Stofmisbrugere med HIV/AIDS - Etniske minoritetsgrupper Den sociale behandling, der ofte vil foregå parallelt med eller i forlængelse af en lægelig behandling, f.eks. psykiatrisk eller medicinsk, vil, afhængig af årsagen til funktionsnedsættelsen og det metodiske udgangspunkt, have store variationer og forskellige grader af intensitet. Hovedsigtet med en sådan behandling er ud fra brugerens egne ressourcer at hindre en yderligere funktionsnedsættelse og bibringe vedkommende en bedre social og personlig funktion med henblik på højnelse af livskvaliteten. Den egentlige behandling må i givet fald følges op af efterbehandling, hvor der ved siden af en mindre intensiv behandling rettes andre tilbud til brugeren, som f.eks. bolig, personlig støtte, aktivitets- og samværstilbud samt aktivering og revalidering. Man kan opdele behandlingsindsatsen i a) døgnbehandling, som igen kan opdeles i den stoffri døgnbehandling og metadon stabilisering, b) den ambulante stoffri behandling, c) ambulant substitutionsbehandling, som helt overvejende består af metadonbehandling og behandling med buprenorphin, d) den ambulante psykosociale indsats og endelig e) den mere omsorgs- og

fællesskabsorienterede indsats, der i stigende grad finder sted gennem væresteder. Den omsorgsrelaterede indsats retter sig især mod de mest belastede stofmisbrugere, som for langt de flestes vedkommende er eller har været opioid/heroin misbrugere. Ambulant behandling er i modsætning til døgnbehandling karakteriseret ved, at behandlingen finder sted i tilknytning til personens sædvanlige miljø. Den ambulante behandling kan være mere eller mindre intensiv afhængig af behov, og den kan være understøttet af substitutionsbehandling i form af f.eks. metadonbehandling. Et ambulant behandlingstilbud tilpasses den enkelte brugers situation og behov, og kan derfor effektueres som et meget tæt forløb eller som et forløb med varierede intervaller for kontakten til behandlingsstedet. Dagbehandling er mere gruppeorienteret end den ambulante behandling. I denne behandlingsform støttes brugerens individuelle mål via en kombination af aktiviteter, projektforløb, individuelle samtaler og gruppesamtaler. Til løsning af behandlingsforpligtelsen bør der være knyttet en række ydelser, f.eks.: - Systematisk udredning. - Substitutionsbehandling. - Afgiftninger/nedtrapninger, eventuel længerevarende stoffri behandling. - Aktivitetstilbud, både med revalideringsmæssigt sigte (daghøjskole, arbejde, uddannelse m.v.) og mere kreativt og/eller omsorgsmæssigt sigte - med henblik på at udvikle social kompetence. - Par- og familieterapi. - Individuel rådgivning ved socialfaglige personer, læge, psykolog. - Gruppebehandling, selvhjælps- (AA og NA-grupper), aktivitets-, undervisnings-, emne- og behandlingsorienterede. - Etablering af en støtte/kontaktpersonordning, jf. Vejledning nr. 5 til serviceloven. - Case management til sikring af kontinuitet og helhed i de individuelle behandlingsforløb. - Gradvis udslusning, efterbehandling og recidivopsamling. - Samarbejde med og støtte til pårørende. Behandlingen bør være helhedspræget og tage hensyn til hver enkelt stofmisbrugers specielle forhold, således at stofmisbrugerens ressourcer styrkes og belastningerne ved stofmisbruget reduceres eller fjernes. Behandlingen bør være baseret på stofmisbrugerens frivillige medvirken, herunder vedkommendes udtrykte tilsagn ved anvendelse af tilbageholdelse efter den særlige lovgivning herom. Behandlingen skal foregå på en respektfuld måde og må ikke udsætte stofmisbrugeren for umyndiggørelse eller nedværdigende behandling. Behandlingen bør indbefatte: - Hjælp til løsning af afhængighedsproblemet.

- Hjælp til løsning af psykiske og følelsesmæssige problemer. - Hjælp til diverse konkrete ydelser og støttemuligheder, såsom uddannelse, økonomi, bolig og lign. - Hjælp til samværet med andre mennesker. - Hjælp til bedring af helbredstilstanden. Der bør i behandlingsarbejdet sigtes mod f.eks. følgende individuelt differentierede mål: - Stoffrihed. - Stabilisering af stofindtagelsen. - Ophør eller begrænsning af intravenøst brug. - Behandling af somatiske og psykiske lidelser. - Løsning af ægteskabelige og familiære problemer. - Revalidering, uddannelse og jobplacering. - Løsning af boligproblemer, evt. hjælp til at bruge en bolig. - Forhindre/begrænse tilbagefald. - Ophør eller begrænsning af misbrugsrelateret kriminalitet. Alt sammen med det overordnede formål at hjælpe klienten til et bedre funktionsniveau, øge livskvaliteten og begrænse komplikationerne til misbruget. Der skal være en tæt sammenhæng mellem den sociale og den medicinske indsats. Servicelovens indsats kan således ikke stå alene. Grundlaget for den medicinske behandling og dermed også for substitutionsbehandling af stofmisbrugere er bestemmelserne i sundhedslovens 142, 41 i lov nr. 451 af den 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven), samt Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 12. af 13. januar 2003 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler (metadoncirkulæret) med tilhørende vejledning(se vedlagte bilag). 142. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 3. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. 41. Ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug foretages af læger ansat i kommunale eller regionale lægestillinger. Dog kan enkeltstående ordinationer som led i abstinensbehandling af kort varighed foretages af andre læger. Stk. 2. Ordinationsretten efter stk. 1, 1. pkt., kan efter aftale i nærmere bestemte tilfælde overlades til en anden læge, herunder en alment praktiserende læge eller en praktiserende speciallæge. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for ordinationen og for den hertil knyttede udlevering og kontrol, herunder om adgangen til at lade udlevering og kontrolforanstaltninger finde sted lokalt. Stk. 4. Denne bestemmelse gælder ikke for behandling i Kriminalforsorgens institutioner. Justitsministeren fastsætter efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen regler for samarbejdet mellem Kriminalforsorgens læger og de læger, der kan ordinere afhængighedsskabende lægemidler i medfør af stk. 1.

Det fremgår af sundhedslovens 142, at kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere. Efter stk. 2 kan kommunalbestyrelsen tilvejebringe tilbuddet om lægelig behandling i henhold til stk. 1 ved at etablere egne behandlingstilbud, ved indgåelse af aftale med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller ved indgåelse af driftsoverenskomst med private institutioner. Efter bestemmelsens stk. 3 er regionsrådet forpligtet til efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen at stille behandlingspladser m.v. til rådighed for kommunerne og yde faglig bistand og rådgivning. Af autorisationslovens 41 fremgår bl.a., hvilke læger der må tage stofmisbrugere i substitutionsbehandling. Substitutionsbehandlingen forudsættes at være en integreret del af den enkelte kommunes samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere. I modsætning til, hvad der gælder for den sociale behandling, giver bestemmelsen i sundhedsloven ikke den enkelte stofmisbruger ret til frit valg af behandlingssted og adgang til behandlingen kan alene opnås gennem den kommune, hvor stofmisbrugeren har bopæl. Det fremgår af afsnit 6a og b i Sundhedsstyrelsens vejledning til metadoncirkulæret, at der for hvert behandlingsforløb skal udarbejdes en til den enkelte stofmisbruger tilpasset sundhedsfaglig behandlingsplan, som bygger på en forudgående udredning. Substitutionsbehandlingen skal indgå som en del af den sociale handleplan. Det overordnede formål med bestemmelserne er at sikre stofmisbrugere den mest hensigtsmæssige behandling ved at fastlægge et entydigt ansvar for sammenhængen mellem de sociale og de sundhedsfaglige behandlingstiltag. Det er herefter kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for den samlede behandling af den enkelte stofmisbruger, også i situationer, hvor den medicinske behandling er delegeret til alment praktiserende læge, privat behandlingstilbud eller speciallæge. Målsætningen er, at den enkelte kommune herved kan sikre en formidling til de forudsatte supplerende behandlings- og andre sociale tilbud, så der i hvert enkelt tilfælde tages stilling til en individuel handleplan med mulighed for fleksible løsninger for den enkelte stofmisbruger. Herved skabes der mulighed for at tilvejebringe den nødvendige helhed i substitutionsbehandlingen ved at knytte den lægelige del af behandlingen til det kommunale behandlingssystem. Det er et vigtigt udgangspunkt, at andre relevante behandlingsmuligheder skal være overvejet ud fra det generelle princip om, at man skal vælge den behandling, som formodes at være effektiv, og som er mindst indgribende. Længerevarende substitutionsbehandling kommer derfor som regel ikke på tale som første behandlingsvalg. Substitutionsbehandling er en behandlingsform, der sigter mod forbedring af stofmisbrugerens funktionsevne og livskvalitet samt eventuelle resocialisering. Substitutionsbehandling forudsætter i samme omfang som ved stoffri behandling, at der i forbindelse med denne behandling tages stilling til opfølgningen med relevante sociale tilbud. Efterbehandlingsfasen er en meget central del af et behandlingsforløb og kan være afgørende for tilbagefald eller bibeholdelse af en stoffrihed eller et stabiliseret forbrug af stoffer. At handleplanen også rækker ind i denne fase kan påvirke brugerens motivation for ikke at falde tilbage i det gamle

misbrugsmønster. Afgørende er imidlertid, at der ligesom ved den primære behandling arbejdes med sådanne midler, som tilpasses den enkeltes ressourcer og livsforhold. Som støttende foranstaltning for stofmisbrugere i efterbehandlingsfasen kan aktivitets- og samværsaktiviteter efter 104, f.eks. i form af væresteder danne rammen om forskellige selvstyrende aktiviteter samt netværksarbejde. Den støtte, tidligere stofmisbrugere her kan yde hinanden, kan f.eks. også ske i egentlige selvhjælpsgrupper. Pårørendearbejdet er et andet væsentligt område i forhold til at styrke stofmisbrugeres sociale integration. En udvidelse af støtte- & kontaktpersonordningen(skp) efter servicelovens 99 til også at omfatte stofmisbrugere er et tredje centralt indsats område omkring netværksopbygning og sociale færdigheder. Pr. 1.januar 2007 har Rusmiddelcenter Odense placeret en satellitvirksomhed decentralt på Nordfyn. Nærmere bestemt har Rusmiddelcentret udstationeret en medarbejder på alle tirsdage og torsdage i Nordfyns Aktiveringscenter, Søndersø. Det skønnes realistisk, at den kommunale indsats overfor stofmisbrugere på sigt med fordel kan forankres lokalt, eventuelt i samarbejde med en enkelt anden kommune(bilateralt). Med et månedligt gennemsnit på ca. 34 brugere i behandling vil en lokal forankring sikre en mere helhedsorienteret og koordinerende indsats mellem myndighedssagsbehandler og de respektive behandlergrupper(læger, pædagoger, terapeuter m.fl.). De økonomiske, organisatoriske & personalemæssige konsekvenser(eks. rekruttering af lægefagligt personale) af en hjemtagning af opgaven kræver imidlertid et nærmere analysearbejde, hvorfor det er administrationens opfattelse, at opgaveløsningen også i 2009 bør ske via en entreprenøraftale med Odense kommune, da der som anskueliggjort er tale om en meget kompleks & specialiseret kommunal opgaveforpligtigelse. Det forudsættes, at Odense kommune vil videreføre den etablerede satellitaftale. 3. Aftale om drift af tilbud om vederlagsfri behandling for alkoholmisbrug. Behandling for alkoholmisbrug er en kommunal forpligtigelse, jfr. sundhedslovens 141. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde vederlagsfri behandling for alkoholmisbrug senest 14 efter at borgeren har henvendt sig til kommunen med et ønske om behandling.

141. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner. Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor. 141 a. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt kommunen vil tilbyde kontrakter om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter 141 b- 141 f. Modsat stofmisbrugsbehandlingen er alkoholbehandlingen alene forankret i sundhedslovgivningen. Det vil sige, at den kommunale forpligtigelse på dette område som udgangspunkt ikke har noget afsæt i serviceloven. Nugældende entreprenøraftale med Odense Kommune omfatter ikke døgnbehandling, men dækker udelukkende alle driftsopgaver i forbindelse med ambulant behandling. Et centralt element i behandlingen af alkoholmisbrug er anonymiseringen. Med andre ord tilbydes enhver, der henvender sig, rådgivning og behandling. Ordningen er kun abonnementbaseret. Det vil sige, at de samlede udgifter fordeles forholdsmæssigt efter indbyggertallet pr. 1.januar. I 2008 betaler Nordfyns Kommune kr. 1.524.666,- i årligt abonnement. Oplysninger om patienter i Alkoholbehandling i perioden 01.01.07-31.12.07, stammende fra Nordfyns Kommune. I % af antal indskrivninger Antal patient-forløb (indskrevne) 73 Heraf antal kvinder (indskrevne) 31 43 % Alder Gennemsnitsalder 43 Erhvervstilknytning Uoplyst 3 4 % Andet 1 1 % Aktivering Arbejdsløshedsdagpenge 2 2 % Efterløn Førtidspension /pension 10 14 % Kontanthjælp 17 23 % Tilknyttet arbejdsmarkedet (lønindkomst) 27 37 % Revalideringsydelse 1 1 % Selvstændige 1 1 % Sygedagpenge 12 16 % SU 1 1%

Civilstand Uoplyst 1 1 % Aldrig gift/samlevende 10 13 % Enke/enkemand Enlig Fraskilt Fraskilt og ikke samlevende 24 32 % Gift 17 23 % Samlevende 9 12 % Separeret 4 6 % Skilt fra samlever 10 13 % Henvendelsesform På eget initiativ 32 44 % Henvist fra socialforvaltning 11 15 % Henvist af andre 30 41 % Visiteret til i perioden Motiverende samtaler 2 Kognitiv behandling 10 Støttende Samtaler 5 Kontrakt behandling 5 Familieterapi 1 Ringgården Minnesota behandling Intens 1 Andet Behandling i Alkoholbehandlingen Samtaler i perioden 01.01.07-31.12.07 Afrusning 114 Afklarende samtaler 25 Motiverende samtaler 60 Kognitiv samtaler 55 Støttende samtaler 28 Kontraktbehandling 27 Familieterapi 6 Lægesamtaler Telebehandling Pårørendesamtaler 13 Telefonsamtaler 76 Andet 86 Brug af børnekonsulent 5

Boostersamtaler Samarbejdssamtaler 52 Intens 46 Udeblevet 141 Udskrivningssamtaler 37 Antal behandlingsdage i alt 7811 Gennemsnitlige behandlingsdage pr. 107 indskrevne Som det fremgår af ovenstående tabel fra Odense Kommunes alkoholbehandlingscenter, var der i løbet af 2007 indskrevet 73-75 borgere i behandling. Hele 44% af disse borgere har henvendt sig på eget initiativ, og uden indblanding af diverse myndigheder. I forhold til erhvervstilknytningen er det værd at bemærke, at 38% af samtlige henvendelser kommer fra borgere i beskæftigelse(lønmodtager eller selvstændig). De anførte nøgletal kan antyde, at anonymiseringsprincippet spiller en central rolle i at nå så mange potentielle borgere så mulig. Tabellen afspejler Alkoholbehandlingscenter Odenses meget helhedsorienterede og nuancerede tilgang til alkoholbehandling. Med andre ord er omdrejningspunktet for behandlingen i langt mindre grad antabusbehandling. Centret arbejder ud fra en model, hvor alle problemer kortlægges og behandles på samme tid. Det har ført til meget flotte resultater sammenlignet med de steder, hvor der gennemføres en traditionel standardbehandling. 7 ud af 10 alkoholikere, som behandles ambulant i Alkoholbehandlingscenter Odense, er sluppet ud af deres misbrug 1 år efter, at behandlingen er afsluttet. Pr. 1.januar 2007 har Alkoholbehandlingscenter Odense placeret en satellitvirksomhed decentralt på Nordfyn. Nærmere bestemt udstationerer Alkoholcentret efter behov en medarbejder i Nordfyns Aktiveringscenter, Søndersø. Med mellem 73-75 årligt indskrevne borgere fra Nordfyn og et samlet antal behandlingsdage på 7.811, svarende til ca. 107 behandlingsdage pr. indskrevne, må det konstateres, at Nordfyns Kommune har et ikke ubetydeligt træk på denne entreprenøraftale. Samtidig har det tidligere Fyns Amt været på forkant med en ny og mere helhedsorienteret behandlingsform. En behandlingsform Odense Kommune har videreført. De økonomiske, organisatoriske & personalemæssige konsekvenser(eks. rekruttering af lægefagligt personale) af en hjemtagning af opgaven på dette område kræver et omfattende og gennemgribende analysearbejde, hvorfor det er administrationens opfattelse, at opgaveløsningen også i 2009 bør ske via en entreprenøraftale med Odense kommune. Der er som anskueliggjort tale om en meget kompleks & specialiseret kommunal opgaveforpligtigelse. Det forudsættes dog, at Odense kommune vil videreføre den etablerede satellitaftale. Satellitaf-

talen ønskes gerne udbygget til ikke kun at omfatte udstationering af medarbejdere efter behov, men fast fremmøde en bestemt ugedag eller to. 4. Aftale om drift af tilbud efter lov om specialundervisning af voksne. Det er kommunens forpligtigelse jævnfør 1 i lov omspecialundervisning for voksne, at der tilbydes personer med fysiske og psykiske handicap med bopæl i kommunen specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Undervisningstilbuddet tilbydes efter undervisningspligtens ophør. 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om placeringen af kommunalbestyrelsens undervisningsforpligtelse over for personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller opholder sig i boformer efter 107 og 108 i lov om social service. Nordfyns Kommune har aktuelt via entreprenøraftale overladt undervisningstilbud efter lov om specialundervisning til voksne til CSV(Center for Specialundervisning for Voksne) under Odense Kommune. Eneste undtagelse er specialundervisningstilbud til tale-, høre- eller synshandicappede. Ordningen er kun abonnementbaseret. Det vil sige, at CSV s ydelser leveres via et abonnement til de fynske borgere mod betaling af kr. 162(2008-priser) pr. indbygger samt justering for Ærøordningen. For Nordfyns Kommune er de samlede udgifter i 2008 således kr. 4.766.598,-. I aftalen er oplistet 4 ydelseskategorier For Nordfyns Kommune er antallet af elever fordelt på de 4 undervisningstilbud som følger: Antal Antal 1/1-07 5/9-07 - Specialundervisning m.v. for sindslidende 14 18 - Specialundervisning m.v. for personer med generelle vanskeligheder 9 17 - Specialundervisning m.v. for personer med sent erhvervet hjerneskade 3 4-3-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 13 13 I alt 39 52 (Se vedlagte opgørelse fra CSV) Det er administrationens opfattelse, at entreprenøraftalen med Odense kommune indenfor specialundervisning for voksne fremadrettet bør udformes som en ydelsesbaseret aftale. Det vil sige, at aftalen udformes med mulighed for graduering frem for en pakkeløsning/ totalabonnement. Ikke mindst kommunernes forpligtigelse omkring den 3-årige ungdoms-

uddannelse for unge med særlige behov fremrykker ønsket om en drøftelse af takstbaseret betaling. I disse drøftelser bør der dog imidlertid tages højde for, at Nordfyns Kommunes Familieudvalg på mødet, den 26/3 2008 indstillede til godkendelse, at Nordfyns Kommune benytter CSV-Odense på hele det 3-årige ungdomsuddannelsesforløb, således CSV som uddannelsesansvarlig organiserer forløbet, tilrettelægger praktik m.m. Der henvises til vedlagte notat fra arbejdsgruppen vedr. lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 5. Aftale om drift af tilbud om undervisning og rådgivning i tilknytning til personer i aldersgruppen 7-65 år med varig, akut pådraget hjerneskade. I medfør af servicelovens kapitel 3( 10, 11 & 12) skal kommunen sikre enhver borger gratis rådgivning og vejledning, herunder bl.a. personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Nordfyns Kommune har aktuelt overladt rådgivnings-/vejledningsforpligtigelsen overfor personer med varig, akut pådraget hjerneskade til Hjerneskaderådgivningen i Odense Kommune via en entreprenøraftale. 12. Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde. Stk. 2. Opgaverne efter stk. 1 kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Ordningen er alene finansieret gennem en abonnementsordning, hvor de samlede udgifter fordeles forholdsmæssigt mellem de entrerende kommuner på baggrund af antal indbyggere pr. 1.1. Betalingen sker a konto 1 x månedlig. I 2008 er Nordfyns Kommunes abonnementsafgift for hele året kr. 313.384,-. Hjerneskaderådgivningens ydelser er som følger: - Vejledning/rådgivning - Sagsudredning fra papir & personinterview - Sagsbehandling & sagssammenskrivning, herunder oplæg til handleplaner - Konsultationer gennemført for brugere og/eller samarbejdspartnere - Koordinerende indsats, herunder udslusningsmøde med eks. myndighedsinstans - Diverse undervisningstiltag Det er administrationens opfattelse, at entreprenøraftalen med Odense kommune indenfor ydelser leveret af Hjerneskaderådgivningen fortsat er en tilfredsstillende løsningsmodel på en meget kompleks & specialiseret kommunal opgaveforpligtigelse. Dog bør entreprenøraftalen udformes som en ydelsesbaseret aftale. Det vil sige, at aftalen bør åbne mulighed for en graduering frem for et totalabonnement. Herved har de enkelte kommuner handlefrihed til eventuelt at hjemtage dele af rådgivnings- & vejledningsforpligtigelsen inden for dette område.

6. Aftale om udarbejdelse af indstillinger vedrørende godkendelse af opholdssteder for børn & unge samt botilbud for voksne og tilsyn med disse efter serviceloven. Jævnfør servicelovens 144 & 148a og 143, stk.1 skal Kommunen godkende og føre tilsyn med private botilbud for personer med betydelige fysisk og psykisk nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Forpligtigelsen gælder overfor alle private botilbud placeret i den stedlige kommune. 144. Private botilbud efter 107 skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Godkendelsen skal også omfatte den hjælp efter loven, der ydes af det private botilbud under opholdet. Dette gælder dog ikke for tilbud, hvor en kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået en generel aftale om anvendelse af et botilbud, herunder om tilsyn. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med botilbud til voksne. Nordfyns Kommune har aktuelt via entreprenøraftale overladt denne godkendelses- og tilsynsforpligtigelse til Faaborg-Midtfyn Kommune. Ordningen er ydelsesbaseret. Det vil sige betalingen sker via takstafregning 1 x månedlig. I aftalen er oplistet takster for 5 ydelseskategorier, der er som følger i 2008-priser: Tilsyn, kost- og efterskoler: Tilsyn, opholdssteder, 0-6 pladser: Tilsyn, opholdssteder, 7-12 pladser: Tilsyn, opholdssteder, 13 eller flere pladser: Godkendelse af nyt opholdssted: 4.939 kr./årligt pr opholdssted 31.601 kr./årligt pr. opholdssted 38.871 kr./årligt pr. opholdssted 42.062 kr./årligt pr. opholdssted 30.641 kr./årligt pr. godkendelse På voksenområdet er eneste botilbud på Nordfyn omfattet af aftalen Lykkebo. Et bosted for personer fyldt 18 år med varigt psykisk og/eller fysisk nedsat funktionsevne herunder Downs Syndrom(se vedlagte notat fra Faaborg-Midtfyn Kommune). Bostedet er under afvikling. Det er administrationens opfattelse, at aftalen for så vidt angår voksenområdet kunne opsiges, og eventuelle fremtidige behov søgt dækket gennem det frie marked(andre aktører). 17/04 08/Myndighedschef Bjarne H Rasmussen