Erindringer fra Åstrup



Relaterede dokumenter
Johanne og Claus Clausen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Denne dagbog tilhører Max

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå

Hjørnegården gennem 100 år.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Spørgsmål til Karen Blixen

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Astrid og S.P. Jensen

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept I Vester Linderum

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

No. 12 Karl Otto Pedersen

Den store tyv og nogle andre

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen & Peder Albæk Pedersen

Jens Peter Hansen. Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889.

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

90. Jens Rasmusen. Bryllup

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

No. 6 Ove Pedersen. Side 1

Farfar s jul. Kasper, Christian, Christina, Katrine, Kamilla og Martin. Farfar s jul dengang han var barn. Jul i årene Af John Rasmussen.

Prædiken til nytårsaften kl i Engesvang

Bjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Den Internationale lærernes dag

Barn af Niels Christensen Nørgaard og Maren Christensdatter: 1. Kirsten Nielsdatter, døbt

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Hendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f,

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.

En fortælling om drengen Didrik

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Trofast medarbejder på Viskum hovedgård fortæller

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)

12. DECEMBER. Hennings fødselsdag

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

MADS OLESEN HANSENs børn

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Sebastian og Skytsånden

Test din viden om Pronominer

Boel 39 Ramsdam 7. Viet 9.okt Enkemand Peter Petersen Sandvei ( * 1707.

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører Formand

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer Ideer til undervisningen

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

side 9 manden StilladsInformation nr juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER Andersen Knudsdatter

Emne: De gode gamle dage

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer

Sdr. Kongerslev. Gården ligger på Svanholmsmindevej 8, 9293 Kongerslev, på matrikel nr. 16b og 14c, og ejes pt af Mette Marie Hviid Clausen.

Niels Rasmussen d

No. 26 Søren Dahl Knudsen

Ingers konfirmation 1939

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Emilies sommerferieeventyr 2006

Viet den 29. okt

No. 52 Niels Hansen Knudsen

Transkript:

Erindringer fra Åstrup Anders Kallestrup 2010

Indlæg af Anders Kallestrup der som den ældste i Åstrup, 87 år, er blevet dømt til at fortælle lidt af det som jeg har oplevet i de 42 år jeg sammen med Rigmor (plus 18 år her på Engvej 6) boede på ejendommen Torndal. Vi kom til Viborg egnen i 1945. Rigmor som kokkepige hos Doktor Bang. Jeg som forkarl hos P. Møller Tougård, hvor jeg blev et helt år. Det var der ikke mange der gjorde. Det var i 1948. Da havde vi været kærester i 4 år og ville gerne giftes. Rigmor var fra 1927, jeg fra 1922. Vi var omtrent nabobørn i Thorsager sogn på Djursland og blev begge døbt, konfirmeret og viet i Thorsager rundkirke. Vi fik i januar 1948 arbejde på 2 gårde i Schweiz ikke langt fra hinanden. Schweiz var jo ikke med i krigen, derfor ingen rationering som hjemme. Vi købte bl.a. alt vores sengetøj og nyt tøj af engelsk kamgarn og nylon strømper (det højest opnåelige). Vi sendte også en del hjem bl.a. til farbror Kresten, politibetjent i Viborg. Hos hvem vi efter hjemkomsten den 1. november hentede betalingen. Han sidder og læser Viborg Stifts Folkeblad og siger så: Her skal I bare se, min fætter Jørgen i Åstrup har ejendommen til salg, det er lige noget for jer. Min husbond Hans Mayer, Marianne, Rigmor og jeg ved Rhone Gletscher. Vi får vores forældre Peder Feldballe og Samuel Kallestrup herop og køber ejendommen: 12 tdr. land, 2 små heste, 3 køer og en gylt med fra Samuel Kallestrup og 1 kvie fra Peder Feldballe og 15 høns: Kr. 25.500,00 Jorden er sandbakker og sur mosejord som bliver drænet med tilskud og lån fra Hedeselskabet. 2

Så hjem til Thorsager og får papirerne ordnet og forberedelser til bryllup. Det skulle selvfølgelig holdes ved mine svigerforældre og blev fastsat til den 16.11.1948. Der skulle sendes invitationer alt stadig var rationeret. ud til ca. 50 og de mødte alle med rationerings-mærker, da Rigmor og Anders Kallestrup, 16.11.1948 Som nævnt blev vi viet i Thorsager Kirke og det var selvfølgelig det vigtigste. Der var bare et problem. Hvem skulle vie os? Sognepræsten eller hjælpepræsten der var missionsk? Rigmors forældre var jo nærmest grundtvigianere mens mine var indremissionske. Det blev sognepræsten, og ved bordet sad begge præster med fruer over for os. De har sikkert moret sig kosteligt. Nå, men Åstrup hørte jo hjemme i Rødding, Løvel, Pederstrup rup Kommune, ikke nogen stor by. Hvis vi begynder fra en ende af, var den første gård fra Løvel siden Eskildgård, Dalbækgård, så Agathelund og Engholm, min ejendom Torndal og Bakkely. Ved hovedvej A13 ligger Dorcheusminde og Thorsagergaard rd samt de 3 ejendomme, der er udstykket fra Thorsagergaard sammen med Torndal og Bakkely. Ved udstykningen i 1907 købte Verner Lassen senere 17 tdl. eng af Årup, Kallestrup. Gårdene i rækkefølge med deres daværende og nuværende ejere: Eskildgård v/olga & Åge Bust Dalbækgård v/mette & Kristian Kristiansen Agathelund v/kirstine & Kr. Beck Engholm v/katrine & Thorvald Thougård nu Vinie & Henning Bust nu Signe & Torben Hougård nu Inger Møller & Lars Nielsen nu Kirsten & Johannes Nielsen 3

Torndal v/larsine & Jørgen Jørgensen nu Karin & Thorkild Kallestrup Bakkely v/petrine & P Narris (Nørreris Christensen) nu Rasmus Larsen Dorcheusminde v/johanne & Esper Lykkegård Thorsagergaard v/minna & Verner Lassen nu Anni Sørensen & Kim M. Hansen nu Bee & Palle Lassen Og de 3 ejendomme på stribe: Minna & S. Bundgaard Emilie & Ejner Pedersen Inger & Th. Nørskov nu Henny Nielsen & Allan Lausten pt. til salg nu Gitte & Kim Siggaard Plus et mindre hus som Ernst Trangbæk byggede til svigermoderen Emilie. Larsine Jørgensen Jørgen Jørgensen Jørgen og Larsine købte det gamle bindingsværkshus overfor smeden i Løvel og han fik nogle småjobs som at sætte vinduesglas i og kræve sygekassepenge op, og Larsine kom til at passe ind- og udlevering af frysepakker i det fælles frysehus i Løvel (nu solcenter). Vi fik lært at spare under Besættelsen (1940-45) og det kan måske af nogle misforstås. Ganske vist var der nogle som havde tjent penge ved tyskerne under besættelsen, men dem fik skattevæsnet fat på ved krigens slutning i 1945, hvor der kom en pengeombytning og ingen kunne få mere end 500 kr. byttet til nye kroner uden at skulle dokumentere at de ikke var tjent på tyskerne. Det var før kildeskatten blev indført. Vi blev sat i skat af et privatforbrug som skattevæsnet selv bestemte + afdraget gæld. Det kunne dog omgås ved at føre regnskab. Men det var der ikke så mange der gjorde, da det også kunne omgøres. Blandet andet havde en del glemt at opgive afdragene på prioritetslån, så det kan nok være det kostede dyrt. 4

Nogle blev tavse, andre græd. Man kunne også få indkomsten forhøjet, hvis man havde holdt et større gilde. Skattevæsnet læste aviser. Og hvis vi ikke umiddelbart anerkendte ansættelsen, blev vi indkaldt til torskegilde, men det gav sjældent nedslag, da det var de samme, der sammen med skatterådsmedlemmet skulle bestemme indkomstens størrelse. Det var på en måde hårde tider, men vi følte det ikke sådan, for vi var jo alle lige fattige, hvis man kan kalde det sådan. En inspiration til disse linjer kommer fra mit venskab med Jørgen Jørgensen gift med Larsine som vi købte ejendommen af. Han var en værre filur og sagde engang: når jen af os dør, flytter a nier te jer i Åstrup. Han var født på Løvel hede i 1891 som søn af Niels Jørgensen og Jensine Marie. Foruden Jørgen havde de 6 børn som en del i Løvel husker: Christen Jørgensen Else Katrine Jørgensen Søren Jørgensen Jens Jørgensen Marinus Jørgensen Anders Ejner Jørgensen - Kræn Jørgensen - eneste pige - Tromle Søren - Vejmand - i Sønderjylland - Hønsemand i Skals Nu da vi er i gang med Niels Jørgensen, kommer jeg til at mindes en historie som Peter Gårdsted har fortalt mig; sandsynligvis en genfortælling fra hans far, Aksel Gårdsted i Vrå. Niels Jørgensen var broder til min bedstemor Johanne i Vrå. Hun var gift med Niels Christian Christensen Nedergård og fik 5 børn, men han døde 39 år gammel. Så var hun alene med gården og 5 børn, men på den anden side af vejen gik en ung mand: Niels Nielsen Kallestrup (min bedstefar), han var lige kommet hjem fra militæret og opdagede så at hans kæreste var blevet gravid og at det umuligt kunne være ham, der var faren, så han blev bestyrer for bedstemor og gift med hende og fik 5 børn mere. Og Niels Jørgensen erkendte sin skyld og bosatte sig sammen med hende på Løvel hede, kaldet Pjaltenborg. Da Rigmor og jeg købte ejendommen i Åstrup, regnede vi med at det var en foreløbig bopæl, men der tog vi heldigvis fejl for vi blev der fra 1948 1990, hvor vi blev afløst af sønnen Thorkild og konen Karin (storkemor). Årsagen til at vi blev der så mange år skyldes flere ting. Først og fremmest det gode naboskab mellem gårdmænd og husmænd. Om vinteren blev der holdt kaffegilder med et spil kort først på aftenen. 5

Så skulle vi jo ved 10 tiden ud i stalden, der jo var fejet ekstra i dagens anledning og strøet sand på gangen og et godt lag strøelse ved dyrene, og vi skulle jo også af med den obligatoriske øl, men så gik der jo heller ikke noget til spilde. I mellemtiden havde damerne dækket stort kaffebord med hjemmebagt kringle, æblekage og lagkage og 2-3 slags småkager - alt sammen hjemmelavet. Først ved 12 tiden gik eller cyklede vi hjem. Enkelte havde fået bil, andre, Kristian og Mette kom på den grå Ferguson. Men først i 1953 fik vi bil. Det var en totakts D.K.W. med karosseri af træ og krydsfiner overtrukket med noget kunststof, som vi pudsede med skosværte når vi skulle i byen. Jeg har engang taget bagsæderne ud og kørt 6 smågrise over til farbror Ejner i Vrå, men kun én gang. På færgen til Sjælland, ca. 1955 Vel var det en travl tid, men vi fik også tid til at få børn. I 1950 fik vi Bente gift med Erik I 1953 fik vi Margrethe gift med Ib I 1960 fik vi Thorkild gift med Karin Det var i grunden ikke så dårlige tider for landbruget i halvtredserne. Vi kunne igen få kunstgødning og avle en smule og smågrise kunne komme i nærheden af 100 kr. stykket. Vi fik efterhånden 6 grissøer og måtte jo så have en orne, og det var nok vores bedste investering, for der var mange som kun havde 1 eller 2 søer og de kom og afleverede dem når de var vrag og fik dem med hjem og jeg fik 10 kr. ikke så ilde. Nogen gange måtte de dog overnatte et par døgn. Min sjoveste kunde var en so henne fra Thorvald Tougård på Engholm, når den var tjenlig lukkede Thorvald den ud, og så gik han ind og ringede, at nu kom hun og ganske rigtig, der gik kun ganske få minutter så var hun ude i gården en tur på 700 m. Hun blev så lukket ind til ornen og dagen efter lukkede jeg hende ud og ringede, at nu kom hun hjem og det gjorde hun hver gang og hun fik så omtrent garanteret 10 grise for den 10 er. 6

Det var i hvert fald en bedre forretning end at køre mælk, som jeg gjorde i 2 ½ år med de 2 heste og en stiv vogn med jernhjul. Fik dog en gummivogn men den punkterede hele tiden og det var næsten umuligt at købe nye dæk. Den højeste dagløn jeg kom på var 13,25 kr. om dagen og turen varede 3 til 4 timer, afhængig af hvor mange varer jeg skulle have med retur fra bager og brugsforening og hvor mange gange der var kaffepause, ofte sammen med posten Ejvind Trangbæk. Så skulle vi veksle nyheder. Gårdmændene var alle venstremænd. Posten var vistnok Socialdemokrat, husmændene var mest Radikale og jeg selv var til Dansk Samling en overgang. En indtægtskilde under krigen og op i halvtredserne var fremstilling og salg af tørv og formbrændsel. Formbrændsel er jo tørt sammenpresset tørvesmul, som vi harvede op med en let harve og skrabte sammen på håndkraft og læssede op på en vogn og kørte i store dynger klar til presning. Agathelund 1900 På Agathelund, hvor den største fabrikation fandt sted, byggede man et helt hus ude i engen, hvor der blev installeret både motor og presser samt siloer og lagerplads. Huset står der endnu og bruges som læ for kreaturerne. Der var rigtig god afsætning på formbrændsel, da kul og koks var vanskelig at få, og dyrt var det også. Tørv kunne alle jo selv lave i engen. Hvert hus havde ca. ½ tdr. land et tørveskær. I Løvel var det Langmose. Midt i halvtredserne gik man så efterhånden over til oliefyr og i Løvel til fjernvarme. Det blev ingen succes, for at sige det mildt. Hjemme i Åstrup fyrede vi mest med træ, men et år havde jeg ikke tørt træ nok og ville så lave tørv. Tørvespaden havde vi stadig og Thorkild var ved at være voksen og så kunne han også have godt af at prøve at landbrug var andet end at sidde på en traktor. 7

Det gik nu over al forventning, vi fik lavet 10.000 tørv ude i tørveskæret, hvor så tørvegraven genopstod. Men ak, det skulle jeg nok aldrig have gjort, for Signe Rasmussen, der dengang var meddeler til Viborg Stifts Folkeblad, havde sendt en fotograf ud for at tage et billede af os i arbejde og skrev en længere artikel. Tørvegravning, Åstrup 1980 Næste dag kom en ung fyr i en flot bil og præsenterede sig som konsulent for Naturfredningen og foreholdt mig hvilken lovovertrædelse jeg havde gjort ved at grave et vandhul uden at søge om tilladelse, (men det var jeg da nødt til for at kunne grave tørv), og at jeg under ingen omstændigheder måtte sælge dem. Jeg mente modsat, at det kun var en fordel, for så kunne vi måske igen høre frøerne kvække om aftenen. Det er muligt at jeg sagde et par ting mere, men det har jeg heldigvis glemt og ham hørte jeg ikke mere til. Og tænk så i dag får landmændene betaling for at smadre deres dræninger og sætte engene under vand. Det er godt nok træls, for så gælder den gamle talemåde altså heller ikke mere: De gamle er de ældste, men derfor er det jo ikke altid de unge, der er de klogeste. Hovedvej A13 var i slutningen af 40 erne og i begyndelsen af 50 erne under udbygning. Man flyttede jord fra toppen ved Dronninghøj og ud til begge sider. Det blev udført med hestekøretøjer fra fortrinsvis lokale landmænd, men så mente Amtet, at det blev for dyrt og anlagde en bane med tipvogne, men så blev det for alvor dyrt, påstod Arne Verner Lassen, som en af dem, der kørte med hestevogn. Jorden blev selvfølgelig læsset på tipvognene med skovl af arbejdsmænd, bl.a. Sigurd Olesen, der stødte på et skelet af en mand som han anbragte som frontfigur på en af tipvognene ned til modtagerne i dalen. Det kunne ligne ham den spasmager! Om man nogen sinde fandt ud af hvem den afdøde var, ved jeg ikke. 8

Vores nærmeste nabo var P.Narris Peder Nørris Christensen og Petrine. De var flyttet ind 5 år før os altså i 1943. Og de købte af Jakob Skals. (Det er altså noget jeg har fået fortalt af Jørgen) Dagen efter Jakob Skals var flyttet ind, gik han over til Jørgen og Larsine og præsenterede sig: A er bette, men A er fanden neme stærk. Familien Nørris Christensen Det tvivlede Jørgen vist ikke på. Der blev nu ikke brug for alle de kræfter Jakob havde, selvom hans høns gik over og hakkede og spiste af Larsines fremspirede urtesager. Det blev Jørgen der måtte klare det. Det gjorde han på følgende måde: En dag Jakob og konen gik i deres have, gik Larsine og Jørgen i deres egen have og Jørgen havde en kurv på armen og snakkede højt: Har du set at her ligger en redefuld æg, han samlede dem op i kurven og endnu en redefuld dukkede op. Næste dag lavede Jakob en hønsegård og fik lukket for den trafik. Det var egentlig Petrine der døbte stedet Bakkely, hvilket passer fint, da vi har den fineste udsigt ud over Skals å-dalen med risene ude i tørveskærene hvor nattergalen og de andre fugle rigtigt underholder os om foråret og om vinteren er det ræven, rådyrene og harerne der dog ikke er så mange af mere, fordi musvågerne har formeret sig alt for meget på grund af fredningen. På den anden side havde vi sandbakkerne. Tro nu ikke at det kun er sand, for enkelte steder kommer man ned i ler og det breder sig ud i de dybe grave hvor der blev hentet ler til et teglværk, som lå på den anden side af vejen. P. Narris har fortalt at Bjerregrav Mejeri er bygget af sten derfra. For øvrigt er der også lergrave på Agathelund og mindst et teglværk. Udviklingen eller afviklingen af landbruget, som er sket i disse år, ses tydeligt fra da næsten alle, store som små levede af det som vi producerede, til i dag hvor begge eller den ene måtte ud og tjene flere penge for ikke at komme bag efter de øvrige i samfundet. Ikke nødvendigvis af nød. For vores vedkommende foregik det på den måde: Harry Feldt-Rasmussen, Stabslæge, købte i 1960 Agathelund, uden nogen sinde at have haft med landbrug at gøre. Den var på daværende tidspunkt omtrent en ødegård. Mark og eng var forsømte og kælderen i stuehuset var lavet om til opdræt af fedekyllinger. 9

Jeg blev ansat som bestyrer. Skulle have kr. 10.000 for et år. Der var en traktor som jeg så også kunne bruge til at passe min egen jord. Selvbinder i Åstrup De næste 22 rigtig gode år kunne der skrives en tyk bog om, men det vil jeg ikke plage nogen med. Hjemme på ejendommen blev Rigmor så bestyrer og det var hun også god til. Især til at passe søer og smågrise. Vi beholdt søerne og ornerne. På et tidspunkt havde hun en gris Trunte, som ingen pat kunne få hos moderen, så Rigmor flaskede den op og den blev så kælen, at den fulgte hende overalt. En gang vi havde gæster og gik en lang tur ud af engvejen var Trunte med, men så pludselig stod den og vejrede og så strøg den pludselig hjemad i fuld fart, da den opdagede at Rigmor ikke var med. Trunte kom aldrig i vores eget saltkar! Efter 22 år på Agathelund, var jeg efterhånden blevet 61 år og i 1990 overtog Thorkild og Karin ejendommen og Rigmor og jeg flyttede til Løvel, Engvej 6. Så gik Rigmor på forskellige kurser som almuemaling, kjolesyning m.m. og jeg til billedskæring, og jeg sidder stadig og snitter i træ, men desværre alene. Det var for ca. 1 ½ år siden, den 23.10.2008 at Rigmor døde, men heldigvis kom hun ikke til at lide i mange dage. Ja kun timer, og vi havde endda sådan glædet os til at vi kunne fejre diamantbryllup 3 uger senere og indbydelserne var sendt ud, så det blev en helt anderledes højtidelighed. Anders Kallestrup, Engvej 6, Løvel 10

P.S. Hermed disse linjer som en tak fra en indvandrer til naboer og venner og med håb om at nogen vil fortsætte; f.eks. et par halvgamle indfødte som Sigvald Bust og Gunner Vesterby, der ved meget mere end mig. Måske nogen ville medvirke til at få den gamle vej langs med engen fra Agathelund til Løvel Vandmølle gjort farbar igen. Den ville blive eftertragtet af mange motionister. Man vil bl.a. bemærke, at der er lavet en tunnel så Vesterbys kvier uhindret kan fortsætte helt ud til Skals Å. Den er lavet af P. Vesterby. Vær venlig Johannes at få undersøgt om din bedstefar havde søgt om byggetilladelse. Han havde i hvert fald ikke spurgt sin nabo Chr. Christiansen som om aftnen i den våde cement ridsede: 60 cm. for høj og burde nedrives! Nu da vi er ved Chr. Christiansen, hans far Niels Christiansen på Dalbækgård byggede nyt stuehus i 1912 og ved den lejlighed blev der indmuret en flaskepost, som dukkede op da Signe og Torben Hougaard hakkede en mursten ud for at kunne hulmursisolere. Her er flaskeposten indscannet med den nøjagtige tekst: ( oversættelse på næste side). 11

(Forside / side 1) Ano 1912 Lod Niels Christiansen og Hustru Thomine f. Jensen Dette Huus bygge. Gud give at den maa blive Dem og Deres Efterkommer til gavn og glæde. Murarbejdet udførtes af Muremester Christian Vindstrup, Skals. Tømmerarbejdet af Niels Hansen, do Tækket af Cementstøber Jensen, do Fasadestenen leveredes af Søren Skaarup, Hvornum Teglværk. Tømmeret af Ambrosius, Skals (Bagside / side 2) Gaarden Matrikel Nr. 1 af Aastrup blev kjøbt af Fr. Bjerregaard af Sødal 1846 til Søren Pedersen som solgte den aar 1848 til Peder Christian Nielsen Kjærsgaard for 900 RigsDaler eller 1800 Kr. Aar 1890 afstodes Gaarden til Niels Christiansen for 8000 Kr. Aar 1901 bygdes der en Kørelade m.m. Gud skjærmer os for Ild og Vold. 12