KAMPAGNE - SLUTRAPPORT Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder BAGGRUND OG FORMÅL Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende markedsføring, herunder bl.a. mærkning og anprisning af foder. EU s regler om markedsføring 1 af foder er fastlagt med henblik på at sikre forbrugerne reelle oplysninger om de foderprodukter de køber og lige konkurrencevilkår for virksomhederne. Alle virksomheder, der producerer eller sælger foder, også detailleddet, skal overholde markedsføringsforordningen. Således har alle led et ansvar for at sikre, at foderet markedsføres og mærkes korrekt. Alt foder i EU, både foder til dyr, der indgår i fødevareproduktionen men også andre produktionsdyr, f.eks. pelsdyr, samt selskabsdyr er underlagt reglerne om markedsføring. Formålet med kampagnen er, at sætte fokus på, om virksomhederne mærker og markedsfører foderet korrekt i henhold til markedsføringsforordningen. I kampagnen har vi især fokuseret på: - om foderet er mærket på dansk, - om 100 gangs-reglen 2 overholdes, - om foderet anprises efter reglerne, - om markedsføringen af foderet indikerer, at foderet indeholder tilsætningsstoffer, som ikke er godkendt eller ikke er godkendt til det formål, de anprises til og - om markedsføringen indikerer, at der er tale om et veterinært lægemiddel og ikke et foder, som angivet. Se bilag 1 for links til relevant lovgivning og vejledning. METODE OG RESULTATER Fødevarestyrelsen har gennemført kampagnen ved besøg på messer samt søgning på internettet. Der blev primært fokuseret på hestefoder og foder til selskabsdyr, og 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og om ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF. 2 100 gangs-reglen forklares på s. 2.
kampagnen omfatter udelukkende produkter, der af den ene eller anden grund ikke opfylder de gældende regler om markedsføring. Kampagnen, der omfatter i alt 13 virksomheder og 22 produkter, blev gennemført i perioden marts-december 2011. Sagsbehandlingen blev påbegyndt i 1. kvartal 2012. Tabellen nedenfor viser en oversigt over resultaterne. Resultater på Lovgivningsområder Ingen anmærkninger (1) Indskærpelse (2) Bøder (4) Sanktion i alt I alt kontrol # Ingen sanktion % Sanktion % Dansk mærkning 22 0 0 0 22 100,0 0,0 Sygdomsanprisning 10 3 9 12 22 45,5 54,5 Anprisning med særligt ernæringsformål 21 0 1 1 22 95,5 4,5 Andre anprisninger 16 2 4 6 22 72,7 27,3 Ikke godkendt tilsætningsstof 15 1 6 7 22 68,2 31,8 Antal Kontroller 84 6 20 26 110 76,4 23,6 100 gangs-reglen (specifik) 1 0 1 1 2 50,0 50,0 Markedsføringen af et produkt kan godt være behæftet med flere overtrædelser, hvis produktet f.eks. både sygdomsanprises og anprises med andet end sygdomme. Således kan markedsføringen af et produkt både udløse en bøde for et forhold og en indskærpelse for et andet. Dette er forklaringen på, hvorfor antallet af sanktioner overstiger antallet af undersøgte produkter. Nogle virksomheder har flere produkter, der ikke lever op til foderlovgivningen, herunder produkter hvor man i markedsføringen overtræder forskellige regler. En virksomhed kan således modtage 1 bøde, der i realiteten er udtryk for f.eks. 3 bøder. I sådanne tilfælde tages der hensyn til domstolenes praksis for sammenlægning af bøder. Dansk mærkning I henhold til markedsføringsforordningens artikel 14, stk. 1, skal mærkningsoplysninger gives på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor foderet markedsføres. Kampagnen har vist, at den markedsføring virksomhederne fører på internettet og i brochurer foregår på dansk, og de lever således op til markedsføringsforordningens artikel 14, stk. 1. Det skal dog bemærkes, at der ikke på baggrund af denne kampagne kan konkluderes noget om, hvorvidt kravet om dansk mærkningen på selve emballagen overholdes. 100 gangs-reglen I henhold til markedsføringsforordningens artikel 8, stk. 1 må tilskudsfoder ikke indeholde fodertilsætningsstoffer i mængder, der er over 100 gange større end det maksimumindhold, der er fastsat for det pågældende stof i fuldfoder. I 1 tilfælde var 100 gangs-reglen jf. markedsføringsforordningens artikel 8, stk. 1 overtrådt. I den konkrete sag var der tale om, at foderet var tilsat zinkoxid svarende til 16.000 mg zink pr. kg og kobbersulfatpentahydrat svarende til 4.000 mg pr. kg. Produktet var således tilsat zink og kobber i mængder, der er henholdsvis 106,7 og 160 gange højere end de
tilladte maksimumindhold på henholdsvis 150 mg pr. kg og 25 mg pr. kg, der er fastsat for de to stoffer i fuldfoder til heste. Overtrædelsen udløste en bøde. Da 100 gangs-reglen kun er relevant for få produkter i kampagnen, kan man intet slutte af resultatet. Vi vil af denne grund fortsat have fokus på, om reglen overholdes. Sygdomsanprisning/anprisning med særligt ernæringsformål I henhold til markedsføringsforordningens artikel 13, stk. 3, litra a og b må foders mærkning eller præsentation ikke indeholde anprisninger om, at det kan forebygge, behandle eller helbrede en sygdom(a) eller at det har et særligt ernæringsformål, der er angivet på den i artikel 9 omhandlede liste over anvendelsesområder, medmindre det opfylder de deri fastsatte krav(b). Listen over anvendelsesområder til foder til særlige ernæringsformål fremgår af foderbekendtgørelsens 3 bilag 3. 11 virksomheder har overtrådt markedsføringsforordningens artikel 13 stk. 3, litra a eller b. Virksomhederne har således også overtrådt foderbekendtgørelsens 2, stk. 2, hvorefter foder ikke må sælges på en måde, der kan virke vildledende. Anprisningerne går på, at foderet kan forebygge, behandle eller helbrede sygdomme som bl.a. forfangenhed, led- og seneproblemer, allergi, uorden i hoppens ovariale cyklus, kolik, hudsygdomme, betændelse, infektioner, vækstforstyrrelser, dårlige tænder, mavesår, nyreslag, diarré, dødelighed, sommereksem, stofskifteproblemer og luftvejsproblemer. Overtrædelserne udløste bøder eller indskærpelser. Fødevarestyrelsen vurderer, at antallet af denne type overtrædelse er højt, og vil derfor fortsat have fokus på området. Andre anprisninger I henhold til markedsføringsforordningens artikel 11, stk. 1, litra b, må foders mærkning og præsentation ikke vildlede brugeren, navnlig ikke ved at tillægge foderet virkninger eller egenskaber, som det ikke har eller ved at antyde, at det har særlige egenskaber, når alt lignende foder har de samme egenskaber. I henhold til markedsføringsforordningens artikel 13, stk. 1, litra a og b, kan det i mærkningen og ved præsentationen af foder fremhæves at dette indeholder eller ikke indeholder et bestemt stof, ligesom særlige ernæringsegenskaber eller processer eller særlige funktioner i tilknytning til et af disse elementer kan fremhæves, forudsat at anprisningen er objektiv, kan kontrolleres og er letforståelig for brugeren(a) og den mærkningsansvarlige efter anmodning fremlægger videnskabelig dokumentation for anprisningen(b). I 6 tilfælde har virksomhederne overtrådt markedsføringsforordningens artikel 11, stk. 1, litra b, idet de ikke har kunnet fremlægge fyldestgørende videnskabelig dokumentation. Anprisningerne går på at produkterne f.eks. kan reducere indholdet mykotoksiner i foder, er godt for fordøjelse, hove, hud, pels, brusk og led, immunforsvar, modstandskraft, 3 Bekendtgørelse nr. 775 af 28. juni 2011 om foder og foderstofvirksomheder, med senere ændringer.
fertilitet, tør hud, sprækkede poter, drægtighed, fostrets udvikling af hjerne og nervebaner, mælkeydelse, yver- og klovsundhed, afbalanceret adfærd mv. I sager, der vedrører ovenstående anprisninger har vi udbedt os virksomhedens dokumentation. Sammenfattende er det vurderingen, at den indsendte dokumentation generelt indikerer, at foder, der indeholder visse stoffer mv. kan understøtte eller beskytte visse fysiologiske forhold. I forhold til de anvendte ingredienser i det markedsførte foder er anprisningerne dog for generelle, og der findes tilsvarende foder på markedet, der potentielt vil kunne have nøjagtigt de samme effekter. Konklusionen i sagerne har været, at det ikke er bevist, at foderet har de anpriste særlige egenskaber, når de sammenlignes med lignende produkter på markedet. Overtrædelserne udløste bøder og/eller indskærpelser og Fødevarestyrelsen vil fortsat have fokus på området. Ikke godkendt tilsætningsstof I henhold til tilsætningsstofforordningens 4 artikel 3, stk. 1 må tilsætningsstoffer til foder ikke markedsføres, forarbejdes eller anvendes, hvis de ikke er godkendt i henhold til forordningen. 7 virksomheder har overtrådt tilsætningsstofforordningens artikel 3, stk. 1. I hovedparten af sagerne drejer det sig om, at produkterne anprises med, at der er et stof heri, der kan reducere indholdet at mykotoksiner i foder. Stoffer eller ingredienser, der tilsættes foder med det formål, at reducere indholdet af mykotoksiner kategoriseres som fodertilsætningsstoffer henhørende under den funktionelle gruppe Stoffer, der nedsætter mykotoksinkontamineringen af foder, jf. bilag I i tilsætningsstofforordningen. Da der endnu ikke er godkendt nogen tilsætningsstoffer i den ovennævnte gruppe, har vi kunnet konstatere, at foderet indeholder ikke godkendte tilsætningsstoffer. Markedsføringen af disse produkter er således ulovlig. Overtrædelserne udløste bøder og en enkelt indskærpelse. Fødevarestyrelsen vurderer, at antallet af denne type overtrædelse er højt og vil således fortsat have fokus på dette område. Forkert kategorisering Foder har grundlæggende til formål at dække raske dyrs behov for energi og næringsstoffer. Formålet med veterinære lægemidler er derimod at behandle eller forebygge sygdomme hos dyr, jf. definitionen i lægemiddellovens 2. Da der gælder forskellige regler for lægemidler og for foder, er det vigtigt, at klassificeringen er korrekt. Korrekt klassificering er bl.a. central for at kunne afgøre om en anprisning er lovlig eller ej. Klassificeringen sker ud fra en vurdering af det enkelte produkt. Går anprisningen på, at produktet kan forebygge, behandle eller helbrede en veldefineret sygdom, taler dette for at der er tale om et lægemiddel. Det er dog til enhver tid Sundhedsstyrelsen, der afgør, om et produkt skal klassificeres som et lægemiddel eller ej. 4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (EØS-relevant tekst), med senere ændringer.
I en enkelt sag markedsførtes et produkt som et naturligt allergihæmmende middel. Vi vurderede, at der kunne være tale om et lægemiddel. Da lægemidler hører til Sundhedsstyrelsens ressort, er sagen derfor sendt til vurdering og videre foranstaltning hos Sundhedsstyrelsen. Denne type overtrædelse vil Fødevarestyrelsen fortsat have fokus på. KONKLUSION OG VURDERING Det kan på baggrund af kampagnens resultater konkluderes, at de kontrollerede virksomheder markedsfører deres produkter på dansk på websider og i brochurer. Resultatet viser dog ikke om virksomhederne lever op til reglen om dansk mærkning, når det drejer sig om emballagen. Der kan på baggrund af kampagnen intet konkluderes om, hvorvidt virksomhederne generelt overholder 100 gangs-reglen da reglen kun er relevant for få produkter i kampagnen. Det kan konkluderes, at virksomhederne i vidt omfang anvender ulovlige anprisninger, herunder særligt sygdomsanprisninger. Desuden kan det konkluderes, at nogle virksomheder ulovligt markedsfører produkter med indhold af tilsætningsstoffer, herunder med anprisning om, at disse tilsætningsstoffer har visse egenskaber, som de ikke er godkendt til. Det må overordnet bemærkes at kampagnens resultater intet siger om hyppigheden af overtrædelser, hvis man ser på alle danske fodervirksomheder, idet vi alene har taget fat i de virksomheder, hvor vi fandt produkter, der ikke levede op til foderlovgivningens regler. På baggrund af kampagnens resultater vurderer Fødevarestyrelsen, at kontrollen fortsat bør have fokus på mærkning og markedsføring af foder. Dette bl.a. for at sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne men ikke mindst for at sikre, at forbrugerne ikke bliver vildledt. Projektleder: Birgitte Broesbøl-Jensen Kontaktperson: Birgitte Broesbøl-Jensen og Mai-Britt Lyngholm Hansen Sikkerhed, sundhed og vækst fra jord til bord
BILAG 1 Relevante links: - Foderbekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137913 - Markedsføringsforordningen http://eurlex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=consleg:2009r0767:201 00901:DA:PDF - Fodertilsætningsstofforordningen http://eurlex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=consleg:2009r0767:201 00901:DA:PDF - Foderhygiejneforordningen http://eurlex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=consleg:2005r0183:200 90420:DA:PDF - Vejledning om foder og foderstofvirksomheder http://www.foedevarestyrelsen.dk/publikationer/alle%20publikationer/2012105.pd f - Lægemiddelloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=10187