Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014



Relaterede dokumenter
Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole Arkiv 6151

1.0 FORMELLE KRAV HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

Studieretningsprojekt. Regler og praktiske. oplysninger

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf,

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Dansk/historie-opgaven

SRO på MG, åpril-måj 2014

projekt VEJLEDNING TIL SRP

SRO på MG, måj-juni 2015

TÅRNBY GYMNASIUM & HF DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Studieretningsopgaven

projekt VEJLEDNING TIL SRP

Studieretningsopgaven

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d kl til Fredag d kl

STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)

INFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014

Håndbog til Større Skriftlig Opgave. Aalborg Katedralskole Arkiv

Studieretningsopgave Regler og praktiske. oplysninger

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

SRP. Studieretningsprojekt

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2016/2017

Store skriftlige opgaver

Information om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016

Dansk-historie-opgave 1.g

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

Større skriftlig opgave i 2hf

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

projket VEJLEDNING TIL SRP

SRP køreplan: What to do.

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi udgave

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018

SRP-processen - tidslinje

større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) Vejledning til eleverne om SRO i 2.g

Munkensdam Gymnasium efterår 2012 OPGAVEN I DANSK - OG/ELLER HISTORIE

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

LANGKAER. Studieretningsprojekt Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning GYMNASIUM / HF / IB WORLD

Større Skriftlig Opgave SSO

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2017

Eksamensprojekt

Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf

Dansk- og historieopgaven i 1g

STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO)

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP

Eksamensprojekt

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18

prøven i almen studieforberedelse

HF SSO 2019 (Større skriftlig opgave)

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi udgave

STUDIERETNINGSOPGAVEN - SRO I 2G 2019 FF5: Forårssemester i 2g FF7: Formativ evaluering af opgaven: maj og juni

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Transkript:

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges i Lectio: Torsdag d. 25. september 3., 4. og 5. modul. (Område aftales med vejledere og blanket udfyldes) Tirsdag d. 21. oktober i 3., 4. og 5. modul Mandag d. 10. november i 3., 4. og 5. modul Torsdag d. 27. november kl. 15.00: SRP udleveres skrivedag fredag d. 28. november 1. december til og med 5. december: almindelig undervisning Mandag d. 8. december til 18. december kl. 15: Skrivedage. Opgaven afleveres senest kl. 15 i 3 eksemplarer, underskrevet på titelbladet og efter konklusionen husk et eksemplar til dig selv. Du skal nu i gang med studieretningsprojektet en eksamensopgave der giver dig mulighed for faglig fordybelse i et område, der optager dig, og som ligger inden for to af dine fag. Du skal tage stilling til to ting: valg af fag og valg af område. HVORDAN VÆLGER JEG FAG? I studieretningsprojektet skal indgå et studieretningsfag, du har på A-niveau. Det behøver ikke indgå i selve studieretningen på A-niveau - du kan også hæve et studieretningsfag til A-niveau på et valghold. Dit andet fag skal være et fag, som du har på mindst B-niveau. Dvs. at dit andet fag kan være et hvilket som helst fag, som du har enten på B- eller A-niveau. 1

De to fag skal tilsammen sikre, at du får en faglig fordybelse i fagene og det område, du skriver indenfor. Du vælger selv, hvilke fag du vil skrive i, men du skal have talt med dine lærere i fagene først. Du kan drøfte fagkombinationen med dem og drøfte om det område, du tænker på at skrive inden for, hører hjemme i disse to fag. Da studieretningsprojektet skal indeholde et studieretningsfag, som du har på A-niveau, vil valgprocessen begynde med, at du taler med de(n) lærer(e), du har i dette(disse) fag. Derefter taler du med din anden faglærer. For at få den bedst mulige vejledning er det vigtigt, at du taler med dine lærere tidligt i forløbet. Så kan du hurtigt spore dig ind på, hvilken retning dit projekt skal gå i. I undtagelsestilfælde og på baggrund af en begrundet skriftlig ansøgning fra eleven kan rektor godkende, at en elev skriver studieretningsprojekt alene i ét fag, som skal være et studieretningsfag på A-niveau. Det kan i dette tilfælde kun være et studieretningsfag, som du har på A-niveau i studieretningen, (altså ikke et A-niveau via et valghold). Ansøgningen skal begrunde, hvorfor din opgaveidé bedre realiseres i ét fag end i to, og den skal udpege, hvordan du i det ene fag kan anvende forskellige faglige tilgange og metoder. Ligeledes kan rektor, i undtagelsestilfælde og på baggrund af en begrundet skriftlig ansøgning fra eleven, godkende, at et tredje fag inddrages i studieretningsprojektet. Et eventuelt 3. fag kan godt være et fag på C-niveau. Din ansøgning skal begrunde, hvordan det tredje fag bidrager til en bedre opfyldelse af målene for studieretningsprojektet. I begge undtagelsestilfælde kan rektor afvise eller acceptere elevens ansøgning. Du skal angive dit valg af fag og niveau og dine ønsker om vejledere i et spørgeskema i Lectio, senest fredag den 12. september. Du vil normalt få dine faglærere som vejledere, men hvis mange elever vil skrive i de samme fag med samme lærere, så kan nogle elever blive tildelt en anden faglærer som vejleder, end den lærer, de har haft i faget. VEJLEDNINGSFASEN HVORDAN FÅR JEG MEST UD AF DEN? Når du har fået tildelt vejleder(e), får du tildelt vejledningstider af administration der lægges lister i Lectio og føres ind i elevernes og lærerenes skemaer i Lectio. Så vidt muligt er begge lærere til stede. For at få mest ud af disse møder, bør du til hvert af møderne udarbejde et kort skriftligt oplæg. Lærerne har tilsammen ca. tre timer til rådighed til vejledning af dig. Vejledning kan være møder, mailkorrespondance, en telefonsamtale, og tiden gælder også den tid, læreren bruger på at forberede sig til vejledningen. I tiden imellem at du ses med vejleder(ne) arbejder du selv videre med området for at kredse dig ind på emnet og opgaveformuleringen indenfor dit område; det vil sige, at du skal: - lede efter materiale i form af bøger, tekster, data, kilder, undersøgelsesformer m.m. - læse det eller orientere dig i det, så du har en fornemmelse af, hvad det kan bruges til - søge informationer om emnet 2

- arbejde fagligt med emnet - skrive dine tanker og overvejelser ned undervejs, så du kan fastholde dem, så du ved, hvad du har og ikke har styr på, og for at vejleder kan følge dine tanker, når I mødes - spørge din(e) vejleder(e) til råds undervejs. Det er dig, der skal gøre benarbejdet og tage initiativet, ikke dine vejledere Flere elever kan have samme område og derfor med fordel arbejde sammen i grupper i en del af vejledningsfasen, men de endelige opgaveformuleringer er individuelle og forskellige fra hinanden. HVORDAN VÆLGER JEG OMRÅDE? Når du beslutter dig for hvilke fag studieretningsprojektet skal skrives i, har du sikkert allerede en idé om, hvilket område du vil beskæftige dig med. Det endelige valg af område foretages i samråd med dine lærere i de fag, du skal skrive i. Det betyder, at du ikke kan vælge området frit, men at det skal godkendes af din vejleder. Falder dit område ikke inden for de fag, du har valgt, eller ligger helt i udkanten af dem, eller vurderer vejlederne, at du ikke kan opfylde de faglige mål med studieretningsprojektet, skal du vælge en anden fagkombination eller et andet område. Du har mulighed for selv at spille ud med emner og ideer lav fx et kort skriftligt notat. Dine vejledere vil så hjælpe dig med din præcise formulering af, hvad der er dit område. Hvis du synes at dine ideer er lidt vage, kan dine vejledere også komme med forslag til område. I perioden op til valg af område torsdag d. 25. september skal du lade dig inspirere og forsøge at få gode ideer til området og emnet. Du skal dog ikke gå videre med dine ideer, før lærerne i dine to fag har godkendt området. Området skal afgrænses på en sådan måde, at lærerne kan udforme en opgaveformulering som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Blanketten med valg område skal udfyldes til det første vejledningsmøde den 25. september den underskrives af dine lærere, der afleverer den på kontoret. Blanketten med valg af område bruges som forside på opgaven, når du afleverer den. HVORDAN ARBEJDER JEG I PERIODEN FØR SKRIVEDAGENE? Når området er godkendt, kan du begynde at finde materiale og arbejde dig ind i området. I denne periode sker arbejdet udenfor normal skoletid, og du vil kunne bruge din(e) vejleder(e) i det omfang, de har vejledningstid til dig se vejledningsdatoerne på side 1 og i lectio. Den endelige opgaveformulering skal formuleres af dine vejledere, og i det omfang det er muligt, vil der blive taget hensyn til de drøftelser, I har haft. Derfor er det vigtigt, at du bruger vejledningsprocessen konstruktivt, så du får den opgaveformulering, der passer dig bedst. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at du ikke inden skrivedagene kan have lavet eller skrevet dele af opgaven allerede, og der skal i opgaveformuleringen indgå noget nyt i form af f.eks. et bilag eller aspekter, som ikke er drøftet under vejledningen. 3

HVORDAN ARBEJDER JEG I SKRIVEDAGENE? Studieretningsopgaven er en eksamen. Du får udleveret opgaveformuleringen torsdag d. 27. november kl. 15, og har derefter fredag og weekenden til at begynde udarbejdelsen af besvarelsen. Herefter er der normal undervisning mandag d. 1. december og til og med fredag d. 5. december. De sidste 9 skrivedage begynder mandag d. 8. december. Det er vigtigt, at du disponerer din tid godt. Derfor er det en god ide, at du laver en plan og et skema over, hvad du skal gøre hvornår. Sørg for at få besvaret følgende spørgsmål allerede den 27.- 28. november: Er der behov for yderligere materiale? Skal der foretages undersøgelser eller eksperimenter? Hvilke faglige metoder, teorier/teoretiske sammenhænge skal anvendes? Hvordan kan du perspektivere? Du kan fortsat kontakte dine vejledere i uge 49 og resten af skrivedagene, men vejledningen må ikke omfatte en bedømmelse af din opgave eller dele af den. Du kan altså ikke fx udlevere udkast til din opgavebesvarelse og bede din vejleder om kommentarer hertil. Opgavebesvarelsen bedømmes af én ekstern censor og af dine vejledere. Du kan forvente at få din karakter i februar. Det er en eksamenskarakter, der vil stå på dit eksamensbevis. Held og lykke med projektet! KBK Bilag: Hvad skal opgaven indeholde? 4

Hvad skal opgaven indeholde? se også Gefion skrivebogen på Lectio under gruppen Alle 3.g elever : Titelblad med område du får titelbladet udleveret den 27. november. Det fungerer som opgavens forside. Her står dit navn, klasse, fag og niveau, vejledernavne, område. Du skal underskrive opgaven på forsiden, når du afleverer den. Opgaveark - din opgaveformulering som dine vejledere har lavet til dig - udleveres også d. 27. november. Evt. forside det er valgfrit. Hvis du laver en forside skal den indeholde dit navn og klasse, dine vejlederes navn, skolens navn, område, evt. opgavetitel, fag og niveau. Evt. illustration. Abstract/resume - Besvarelsen skal desuden indeholde et kort (15-20 linjer/150-200 ord) resumé (abstract) på engelsk. Resuméet er en miniudgave af opgavebesvarelsen, og skal kunne læses og forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Se Gefion skrivebogen s. 11 Indholdsfortegnelse henviser til de enkelte afsnit og deres overskrifter der skal angives sidetal Indledning en præsentation af opgaven. Skrives typisk først færdig til sidst i skriveprocessen eller omskrives løbende. Bør opfylde tre ting: 1. Præsentere dit emne og hovedtrækkene i din opgaveformulering 2. Give læseren lyst til at læse din opgave 3. Give et overblik over, hvordan opgaven er bygget op altså fungere som en slags læsevejledning Hovedafsnit - Din opgave vil bestå af en række hovedafsnit, der indeholder en fremstilling af emnet og en analyse af problemstillinger på grundlag af din problemformulering og det materiale, du har arbejdet med. Hovedafsnittenes opbygning og rækkefølge vil være betinget af fag og emne, men vil ofte skulle igennem en række niveauer (redegørende, analyserende, diskuterende, vurderende og perspektiverende). Hovedafsnittene afsluttes evt. med delkonklusioner, der er en opsamling af de foreløbige resultater fra afsnittet. Vær opmærksom på Citat-teknik: Det er meget vigtigt, at du er omhyggelig med dine kilder ikke ændrer i dem, altid citerer præcist og ikke plagierer. Citater skal derfor være ordrette, og man skal klart kunne se, hvornår citatet begynder og, hvornår det slutter. Citatet kan markeres ved 1) citationstegn (anførselstegn), 2) indrykning i forhold til resten af afsnittets tekst, 3) mindre linieafstand eller størrelse eller 4) anden skrifttype - f.eks. kursiv. Anvend samme type citatteknik i hele opgaven. Skriv aldrig "citat" før eller efter citatet. Husk, at ethvert citat kræver en henvisning til kilden. Se afsnittene om Noter s. 5 og Noter/henvisninger s. 14 i Gefion skrivebogen. 5

Konklusion - I konklusionen giver du en sammenfatning af de vigtigste elementer i opgaven og et svar på den eller de problemstillinger, som er fremstillet i din problemformulering. I nogle opgaver er det en god idé at skrive delkonklusioner efter de enkelte hovedafsnit men der skal altid være en samlende konklusion til sidst. Sørg for, at der er god sammenhæng mellem din indledning (hvor du fortæller, hvad du vil skrive om), hovedafsnittene (hvor du redegør, analyserer, argumenterer og vurderer / perspektiverer) og konklusionen (hvor du kort sammenfatter det hele). Opgaven skrives under efter konklusionen. Noter - Noter kan være korte forklaringer eller litteraturhenvisninger. De markeres med nummer og kan sættes løbende i opgaven som fodnoter (brug computerens note-funktion) eller sidst i opgaven. Vælger du den sidste model, skal de sættes ind før litteraturlisten. Forklaringer uddyber noget, som er behandlet i teksten. De bruges ikke ret tit. Litteraturhenvisninger er en henvisning til det materiale, du har dine oplysninger fra eller citerer fra (med præcis sideangivelse). Denne type henvisninger kan ikke undværes. Formålet med dem er bl.a. at din læser skal kunne se, hvor du har dine oplysninger fra og hvordan du har brugt dem. Se desuden afsnittet om Noter / henvisninger s. 14 i Gefion skrivebogen Litteraturliste - Er en liste over alt det materiale, som du har brugt til opgaven fx tekster, interviews, lærebogsstof, avisartikler, materiale fra Internettet m.m.. Skriv forfatter, titel, udgivelsessted (forlag, avis, medie) og årstal. Listen ordnes alfabetisk efter forfatternes efternavne. Materiale hentet på Internettet angives med præcis net-adresse og dato, hvor du har hentet det. Litteraturlisten må ikke indeholde fejl, så gør dig umage. Se desuden afsnittet om Litteraturliste s. 15 i Gefion skrivebogen. Bilag - I nogle opgaver vil det være nødvendigt at have bilag, det vil sige materiale, der supplerer og/eller dokumenterer hovedindholdet. Det kan fx være statistisk materiale, kort, billeder eller print af særlig vigtige kilder, som er for lange at bringe som citater. Har du bilag i din opgave, skal det også fremgå af din indholdsfortegnelse. Der er ikke fastsat retningslinjer for besvarelsens omfang - det kan afhænge af fag mv., og omfanget er ikke i sig selv et bedømmelseskriterium. Normalt vil omfanget af en besvarelse være på omkring 15-20 sider. Det vil stå i den opgaveformulering, dine vejledere laver, hvor stor de forventer, at din opgavebesvarelse er. En opgaveside er en side skrevet med 1½ linjeafstand og skriftstørrelse 12 (ca. 2400 anslag med mellemrum). Husk at opgaven skal afleveres i 3 eksemplarer i de mapper du får udleveret titelbladet i. Brug også Gefions FAQ til større skriftlige opgaver og AT på skolens hjemmeside under Elev 6