Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring
Samfundsfag 2014 Indhold Sammenfatning og konklusion Samfundsfaget Prøven Det skriftlige prøvesæt o Multiple choice-prøvedelen Censorernes generelle bemærkninger Multiple choice-prøven - analyse o Prøvedel 2 Censorernes generelle betragtninger Emnerne - analyse Karakterfordeling Anvendelse af PC i elevbesvarelserne Den mundtlige prøve o Tekstopgivelser o Prøveoplæg o Vurdering og karakterfordeling Karakterfordeling i de mundtlige og skriftlige prøver samt årskarakterer Samfundsfag og den daglige undervisning Sammenfatning og konklusion Generelt vurderes den skriftlig samfundsfagsprøve i 2014 af censorerne som passende og med den sværhedsgrad, som eleverne på 10. klassetrin bør forventes at kunne klare. Det gælder både for multiple choice-opgaven og for prøvedel 2. Prøveresultaterne viser, at kulturgeografi bør prioriteres højere i undervisningen, da det er i dette fagområde, eleverne har haft vanskeligheder ved at klare kravene jf. læringsmålene. Et andet område, som ligeledes volder eleverne problemer, og som er samfundsfaglig kerneviden, er politik og politiske ideologier. Endelig viser prøven, at en del elever ikke behersker evnen til at argumentere fagligt og bruge faglige begreber, hvilket bør være en central og målrettet del af undervisningen. Med hensyn til valg af emner, har halvdelen af eleverne valgt emne 2 Grønlandske hvaler ender som turistburgere. Det ser ud til, at det er et emne, som mange elever mener, de kan forholde sig til, og som de formodentlig har hørt noget om og selv har dannet sig en mening om. Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 1
Uanset hvilket emne eleverne har valgt, ligger karakterfordelingen forholdsvis ens inden for de tre emner. Dog med den forskel, at elever, som havde valgt emne 3 Mineraler og råstoffer generelt opnåede bedre karakterer end elever, der havde valgt både emne 1 Grønland og 2. Verdenskrig og emne 2 Grønlandske hvaler ender som turistburgere. Det kunne tyde på, at elever, som valgte Mineraler og råstoffer før og nu, som er et aktuelt samfundsfagligt emne, netop valgte dette, fordi de var fagligt dygtige. Omkring en tredjedel af eleverne har anvendt PC til besvarelserne. Disse elever opnår generelt bedre karakter. Dette siger ikke noget om, at det skyldes anvendelse af PC. Men alt andet lige så vil en øvet PC-bruger have fordel af at skrive en opgave elektronisk, med de muligheder, der er for hurtige rettelser, opstilling af tabeller, systematisk orden m.m. Herved kan elevens besvarelser blive tydeliggjort for censor. Derfor bør eleverne jævnligt i undervisning arbejde med skriftlige samfundsfaglige opgaver på PC fx som projektarbejde. Tekstopgivelserne overholder - stort set de formelle krav. Men, for censor er det vanskeligt ud fra de tilsendte tekstopgivelser at få indblik i undervisningens emner og indhold. Derfor opfordres samfundsfagslærerne til at opgive undervisningsemner og arbejdsformer foruden de formelle tekstopgivelser. Det vil være en god hjælp for censorerne, specielt til vurdering af prøveoplæggene. Der er store afvigelse mellem karakterer afgivet ved de mundtlige prøver og ved de skriftlige prøver. En del flere elever klarer sig bedre ved den mundtlige prøveform end ved den skriftlige. Der kan være forskellige grunde hertil. Dels kan man formode, at undervisningen i samfundsfag fortrinsvis er en mundtlig disciplin, og den skriftlige udtryksform ikke er helt så almindelig indarbejdet, hvilket derfor afspejles i karakterfordelingen. Dels viser censorindberetninger, at de mundtlige prøveoplæg på trods af, at kategorierne og læringsmål formelt er dækket kan have en tendens til at være smalle. Dvs. eleverne får et prøveoplæg, som ligger tæt på det stofområde, de for eksempel har arbejdet med i undervisningen forinden. Endelig har eleven i de mundtlige prøver delvis mulighed for gennem fremlæggelsen at styre præsentationen i netop den retning, som eleven selv ønsker og har viden om. Ved årets prøver var både individuelle prøver og gruppeprøver anvendt. Før prøven skal læreren sikre, at eleverne er bekendt med prøvens form. Det er vigtigt at pointere, at specielt for gruppeprøven er det vigtigt, at eleverne er klar over, at de bliver bedømt enkeltvis. Dvs. eleven bliver bedømt ud fra sin egen, individuelle fremlæggelse og præstation. Gennemsnitskarakteren for de skriftlige prøver var D.(ca. 4), hvilket svarer til en jævn præstation og for de mundtlige prøver C (ca. 7), hvilket svarer til en god præstation, hvilket må betegnes som et tilfredsstillende resultat. Fra censorside er det blevet bemærket, at mange elever mangler kompetencer og færdigheder i at anvende samfundsfagets metoder og begreber. Og ligeledes formår mange elever ikke at demonstrere deres færdighed i at argumentere for deres synspunkter. Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 2
Samfundsfaget Samfundsfag er et obligatorisk fag i hele skoleforløbet. Faget omfatter viden og færdigheder fra fagområderne: Kulturgeografi Historie Samtidsorientering Af vejledningens bemærkninger skal specielt fremhæves, at fagets omdrejningspunkt er menneskelig virksomhed og fællesskab gennem tiderne. På den måde har faget nogle særlige berøringsflader med skolens øvrige fag og fagområder. Derfor vil det være givtigt, at relevante dele af undervisningen tilrettelægges tværfagligt eller tæt koordineret med fx religion og filosofi, personlig udvikling, kulturdelen i sprogfagene og discipliner i naturfag. Et vigtigt sigte med samfundsfag er at bidrage til at forme og udvikle en positiv selvopfattelse hos eleverne og skabe en tryg forankring i egen kultur og samfund. På den måde bliver eleverne i stand til at møde andre kulturer og samfund på en ligeværdig måde, der er præget af åbenhed, tillid og med respekt for mangfoldigheden. Helt grundlæggende for faget samfundsfag er kendskabet til: a) Historien både landets egen historie og andre landes historie b) Samtiden hvor historien er et vigtigt redskab for at forstå sin samtid c) Fremtiden hvor forståelsen af egen samtid gør eleven i stand til at have visioner om fremtidens samfund. I samfundsfag er der en skriftlig og en mundtlig prøve. De skriftlige og de mundtlige prøver tager udgangspunkt i fagets formål, læringsmål og kategorier: 1. samfundsfag i anvendelse 2. kultur og samfund før og nu 3. politisk organisation, lov og ret 4. økonomi, erhverv og teknologi 5. verden omkring, og har det sigte, at eleven viser sin faglige og alsidige viden inden for faget. Eleven skal kunne: - anvende viden og færdigheder - vise kritisk sans og evne til selvstændigt at analyserer, vurdere og tage stilling - vise indsigt i politiske og samfundsmæssige spørgsmål, problematikker og de historiske forudsætninger og forskellige værdier, som kan ligge bag holdninger og handlinger i politik, interessegrupper og beslutninger i samfundet - vise, hvorledes det enkelte menneske alene og i samarbejde med andre kan øve indflydelse på beslutninger i et demokratisk samfund. Faget har således en bred vifte af funktioner. Eleven skal opnå samfundsmæssig og flerkulturel viden og skal kunne formidle tradition. Undervisningen skal være med til at opbygge identitet, og gennem dialoger skal eleverne trænes i at forholde sig til viden, stille kritiske spørgsmål og kunne tage stilling. Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 3
Prøven Der er to prøveformer i faget: en skriftlig prøve eller en mundtlig prøve. Både for den skriftlige og den mundtlige prøve gælder det, at eleven prøves i alle faget læringsmål på ældstetrinnet, dog således at ikke alle læringsmål nødvendigvis vil være repræsenteret i oplægget. Men et bredt og varieret udsnit af læringsmålene vil indgå i prøven. Inden for de sidste fire år har samfundsfag været udtrukket som skriftlig prøve således: Antal skoler med:\ år: 2011 2012 2013 2014 Skriftlig prøve 9 13 11 13 Mundtlig prøve 8 5 7 7 I 2014 var samfundsfag udtrukket som et skriftligt prøvefag på 13 skoler. Endvidere var samfundsfag udtrukket som et mundtligt prøvefag på 7 skoler. Således havde i alt 20 skoler prøve i samfundsfag i 2014. 2 elever havde på 2 forskellige skoler tilmeldt sig elevvalgt prøve i samfundsfag. Det skriftlige prøvesæt Prøvesættet er opdelt i to: en multiple choice samt en skriftlig prøvedel. Eleven har i alt 2 timer til besvarelserne og må bruge hjælpemidler til det dyberegående, reflekterende opgavesæt. Multiple choice-prøvedelen Multiple choice-prøvedelen består af 20 fakta-spørgsmål, der evaluerer elevernes faktuelle viden. Prøven varer 10-20 minutter, og karakteren for denne del tæller ¼ af den samlede vurdering for den skriftlige prøve. Censorernes generelle bemærkninger Generelt vurderes multiple choice-prøven som passende og med den sværhedsgrad og variation, som forventes ved afslutningen af ældstetrinnet og dækker en væsentlig del af læringsmålene. Enkelte spørgsmål vurderes som svære eller ligger i periferien af, hvad eleverne forventes at vide. Fx spørgsmål nr. 14 omkring Cypern. Dog vurderes det samtidig af censor, at ud fra kulturgeografisk perspektiv fortjener landet stadig en plads i den grønlandske curriculum. En censor bemærker, at geografiske verdenshjørner (nord, syd, øst og vest) tilsyneladende er vanskeligt stof, og det er svært for eleverne at besvare. En anden censor gør opmærksom på, at eleverne ikke kender geografien godt nok. For eksempel bliver der ikke svaret rigtigt, når eleverne skal svare på spørgsmål om fx Davis Strædet En censor bemærker, at udformning på både dansk og grønlandsk i samme opgave gør opgaven lettere forståelig. Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 4
Multiple choice-prøven - analyse Karakterfordeling ved multiple choice-prøven multiple choice karakterfordeling Forcensur Inerisaavik 2013 120 100 GGSskala Antal elever I procent Procentgrupper A 2 1 % 7 % B 20 6 % 80 C 89 28 % 62 % Fx E D C B A 60 40 20 0 D 111 34 % E 88 27 % 27 % FX 12 4 % 4 % F 0 0 I alt 322 100 % 100 % Forcensur, Inerisaavik 2014 I multiple choice-delen er D den hyppigste karakter, hvilket svarer til mellem 9 og 11 rigtige svar. Karakteren C var den næst-hyppigste, hvilket svarer til mellem 12 og 14 rigtige svar. 7 % af eleverne får karakterene A eller B, der gives for den fremragende eller fortrinlige præstation. 62 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode eller jævne præstation. 27 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 4 % af eleverne får karaktererne Fx eller F, der gives for den utilstrækkelige eller uacceptable præstation. For 2014 var gennemsnitskarakteren 4,56, hvilket svarer til karakteren D på GGS-skalaen. Gennemsnittet for 2013 var 5,51. Der er således sket en lille fald i karaktergennemsnittet. 100% 50% 0% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 ikke besvaret 0% 0% 1% 2% 2% 2% 2% 1% 2% 2% 0% 1% 1% 2% 1% 1% 2% 3% 2% 4% forkerte 12% 29% 39% 56% 55% 51% 40% 48% 69% 55% 29% 62% 61% 78% 63% 44% 37% 34% 48% 32% rigtige 88% 70% 61% 43% 43% 48% 58% 51% 29% 43% 71% 37% 38% 20% 35% 55% 61% 63% 50% 64% Forcensur, Inerisaavik 2014 I multiple choice-prøvedelen ligger den gennemsnitlige rigtige besvarelse på godt 50 % - samme rigtighedsandel som i 2013. Enkelte spørgsmål afviger markant ved at have en lav rigtighedsprocent: nr. 9: Hvilken af følgende er ikke en politisk ideologi? og spørgsmål 14: Cypern er delt i to befolkningsgrupper hvilke? Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 5
Førstnævnte spørgsmål omkring politiske ideologier er samfundsfagsmæssig basisviden, som indgår i læringsmålet har kendskab til politiske partier samt kender hovedtrækkene i udviklingen af forskellige politiske og økonomiske organisationsformer og ideologier på verdensplan, og som eleverne derfor bør kende til. Andet spørgsmål refererer til læringsmålet: kender til de vigtigste internationale politiske konflikter samt til kategorien Verden omkring. Spørgsmålene nr. 4, 5, 6, 10, 12,13 og 15 har alle under 50 % rigtige svar. Der er spørgsmål fra kategorierne Verden omkring og Økonomi, erhverv og teknologi. Mht. Verden omkring er det en kategori, som omhandler kulturgeografien. Eleverne skal jf. læringsmål kende og kunne orientere sig med sikkerhed på verdenskortet, herunder spørgsmålet I hvilket kontinent ligger Grønland?. Kun 43 % af eleverne har svaret rigtigt på dette spørgsmål. Spørgsmål 5 og 6 omhandler erhverv og produktion. Begge samfundsmæssig kerneviden. Kun 43 % kender svaret på Et u-lands produktionsapparat er mest præget af. Ligeledes er det kun 48 % af eleverne, der svarer rigtigt på spørgsmål omkring begrebet primære erhverv. Til spørgsmål 19, Den dømmende magt ligger hos?, har 50 % af eleverne svaret korrekt. Men samtidig betyder det så også, at 50 % af elevene ikke har svaret rigtigt eller svaret på et spørgsmål, som også er kernestof i samfundsfag. Alle multiple choice-spørgsmål er udarbejdet ud fra formålet med undervisningen i samfundsfag og læringsmål skulle være kendt viden for 10. klasses elever. Drenge piger 30 25 20 15 10 d p 5 0 1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 20 Forcensur, Inerisaavik 2014 Der er forholdsvis ensartethed mellem rigtige svar hos de to køn. Dog har drengene i gennemsnit 54,78 % rigtige svar, hvor pigerne har 48,13. Generelt for multiple choice-prøven klarer drengene sig lidt bedre end pigerne. Et par enkelte spørgsmål skiller sig ud nr. 7 og nr. 12. Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 6
Nr. 7: I perioden fra 1721 1953 var Grønland?. Ca. 20 % af alle pigerne har svaret rigtigt på dette spørgsmål, mens det for drengene kun er ca. 6 %. Pigerne klarer sig mere end 3 gange så godt som drengene. Nr. 12: I hvilke lande er der IKKE krav om at have pas, for at rejse fra Grønland og Danmark ind i landet?. Her har 21 % af drengene svaret korrekt, mens rigtigheden for pigerne er på 11 %. Drengene klarer sig således næsten dobbelt så godt i besvarelsen i forhold til pigerne. Prøvedel 2 Den emneorienterede del af prøven for 2014 indeholder 3 emner, hvoraf eleven skal vælge ét. Alle spørgsmål skal besvares. Emnerne I prøvedel 2 havde eleven mulighed for at vælge mellem tre temaer: Grønland & 2. Verdenskrig Grønlandske hvaler ender som turistburgere Mineraler og råstoffer før og nu Denne del af prøven tæller ¾ af de samlede vurdering for den skriftlige prøve. Eleverne skal inden prøven have valgt, hvilket sprog i prøvesæt de ønsker udleveret. Under prøven kan eleverne efter anmodning få udleveret opgavesættet på det andet sprog som sproglig støtte til besvarelsen. Eleverne kan benytte hjælpemidler i prøvedel 2, dvs. relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger. For lærere og censorer har opgavekommissionen udarbejdet en rettevejledning med henblik på at sikre en ensartet bedømmelse af elevpræstationerne. Retstavning, grammatik og lignende indgår ikke i bedømmelsen, da det ikke som i sprogfagene er elevens skriftlige udtryksfærdigheder, der skal bedømmes, ligesom der naturligvis ikke sker en vurdering af elevernes holdninger - men en vurdering af deres overvejelser og argumenter. Censorernes generelle betragtninger For alle censorer gælder det, at opgavesættet som helhed betragtes som fint og de tre valgte emner til året prøve i samfundsfag har stor aktualitet og samfundsmæssig betydning. Den faglige viden er generelt middel, men fagudtryk mangler. En censor bemærker, at det man kunne ønske sig mere af, er elevernes anvendelse af metoder og begreber fra samfundsfaget. En censor bemærker, at elevernes evne til at argumentere er meget forskellig, og nogle elever har et barnesprog. Mange elever føler sig som grønlændere i hjertet og har faste holdninger. Censor oplever nationalisme - for første gang i elevernes besvarelser. Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 7
Eleverne har ofte personlig og politiske argumenter men de behersker ikke samfundsfagets metoder og begreber til analyse og konklusion af de stillede spørgsmål. Emnerne - analyse Prøvesættet for 2014 indeholdt følgende emner: Grønland & 2. Verdenskrig Grønlandske hvaler ender som turistburgere Mineraler og råstoffer før og nu I. Grønland & 2. Verdenskrig Ca. 27 % af eleverne valgte emnet Grønland & 2. Verdenskrig. Flere censorer påpeger, at opgaven har været svær for nogle elever. Fx kilde 4, som er opgivet i antal 1000, har eleverne misforstået. Flere af spørgsmålene er blevet misforstået af eleverne. Det kunne det se ud til, at kilderne ikke er blevet læst eller forstået. Men, det kunne også bero på elevernes manglende evne til at forstå spørgsmålene ud fra et samfundsfagligt synspunkt. En censor har påpeget, at eleverne fik helt andre svar. II. Grønlandske hvaler ender som turistburgere Ca. 50 % af eleverne valgte emnet Grønlandske hvaler ender som turistburgere. Elevernes svar kunne tyde på, at kilde 1 ikke er forstået. Og mange elever tager fejl af, at det er Doris, som mener, at hvalerne er hellige køer. Også i dette emne kunne det tyde på, at eleverne ikke nøje (har) læst kilderne og derfor kommer med helt andre svar. Emnet ser ud til at berøre elevernes hverdag med kendte holdninger til, hvor vigtigt det er i fremtiden, at man stadig skal fange hvaler. III. Mineraler og råstoffer før og nu 22 % af eleverne valgte dette emne. Eleverne refererer til kilderne specielt kilde 1. Her bruger de kilden til at argumentere imod olieboring. Men spørgsmålet var det modsatte synspunkt. Eleverne refererer flittigt (kilde 1) men argumenterer ikke for olieboring. Kilde 2 viser en undersøgelse af havpattedyrbestandens udvikling ved Maarmorilik over en årrække. Elevene skal bruge denne kilde til besvarelsen. En censor bemærker, at der jo (kan) være mange forklaringer til, hvorfor fangsten af havpattedyr er faldet, fx at fangerne bruger mere motoriseret fangst og selv skræmmer dyrene væk. Rettevejledningen gør også opmærksom på disse svarmuligheder. Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 8
Valg af emner antal elever og procentvis af besvarelserne Emne 1 Grønland & 2. Verdenskrig Antal I procent elever 87 27 % 2 Grønlandske hvaler ender 3 Mineraler og råstoffer før og nu 160 50 % 70 22 % Forcensur, Inerisaavik 2013 Vurdering Elevbesvarelserne vurderes af lærer og censor. For den skriftlige prøve gives én samlet karakter for den samlede besvarelse. Det er det samfundsfaglige indhold i elevbesvarelsen, der vurderes og ikke retstavning, grammatik og andre sproglige forhold, så længe de ikke på afgørende vis hæmmer forståelsen af besvarelsen. Til hvert prøvesæt udarbejder opgavekommissionen/inerisaavik en rettevejledning, som skal følges ved retning af elevopgaverne. I rettevejledningen gives anvisning og eksempler på mulige elevsvar og eventuelt ikke acceptable svar. Karakterfordelingen for emne 1, 2 og 3. Generelt har forholdet mellem karaktererne og de tre emner samme tendens. Kun ganske få elever har opnået karakteren A og det er i emne 2. Størst variation i karaktererne er i karakteren E, hvor omkring 1/3 af alle elever, der har arbejdet med emne 1, får denne karakter, hvorimod det blot er omkring ¼ af de elever, som har arbejdet med emne (2) og 3, som får karakteren E. En forskel på 10 procentpoint mellem emne 1 og emne 3. 20.6 % af eleverne har opnået karakteren mellem A og C i emne 1. 27,0 % af eleverne har opnået karakteren mellem A og C i emne 2. 35,7 % af eleverne har opnået karakteren mellem A og C i emne 3. Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 9
Karakterfordeling for emnerne 1, 2 og 3 antal elever Karakterfordeling i procent af antal elever inden for hvert emne GGSskala Emne 1 Emne 2 Emne 3 A 0,0 1,3 0,0 B 3,4 3,8 8,6 C 17,2 21,9 27,1 D 34,5 33,8 31,4 E 34,5 29,4 24,3 FX 10,3 9,4 8,6 F 0,0 0,6 0,0 A B C D E Forcensur, Inerisaavik 2014 I alt 99,9 100,2 100 Karakterfordelingen generelt Karakterfordeling ved den skriftlige prøve i samfundsfag 2014 GGS elever % % A 2 0,7 5,2 B 13 4,5 C 65 22,6 59,4 D 106 36,8 E 75 26,0 26,0 Fx 25 8,7 9,4 F 2 0,7 I alt 288 100 100 Karakterdatabasen, Inerisaavik 2014 5,2 % af eleverne har opnået karakteren mellem A og B. 59,4 % af eleverne har opnået karakteren mellem C og D. 26,0 % af eleverne har opnået karakteren E. 9,4 % af eleverne har opnået karakteren mellem Fx og F. Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 10
Det generelle billede for karakterfordelingen for samfundsfag følger normalfordelingskurven dog således, at der er en forskydning mod karakteren D som den hyppigste, og mere en tredjedel af eleverne får denne karakter. Knapt 60 % af eleverne får en karakter C eller D for den jævne eller den gode præstation. Karakterfordeling mellem drenge og piger I modsætning til multiple choice-opgaven klarer pigerne sig bedre end drengene i den skriftlige opgave generelt. Således har drengene en gennemsnitskarakter på 3,92 mens pigerne opnår et gennemsnit på 4.25. Men for begge grupper ligger karakterfordelingen inden for de enkelte karakterer forholdsvis ensartet med det forbehold, at mange drenge får karakteren D den jævne præstation. Karakterfordelingen for en 5-årig periode Karakterdatabasen, Inerisaavik 2014 Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 11
Generelt er fordelingen af karaktererne forholdsvis ensartet og uden de meget store udsving fra år til år. Den store gruppe elever får karakteren mellem C-D. En mindre gruppe får karakteren Fx-F en utilfredsstillende eller uacceptabel præstation. Anvendelse af PC i elevbesvarelserne I 2014 anvendte godt 1/3 af eleverne PC til besvarelse af den skriftlige opgavedel svarende til ca. 37 % af alle elever. De øvrige har afleveret håndskrevne besvarelser. Antallet af PC-brugere i 2014 afviger ikke væsentligt fra antallet i 2013. Jævnfør nedenstående skema med karakterfordelingen for anvendelse af PC og ikke anvendt PC, er der en markant forskel, idet elever, der har anvendt PC, generelt har opnået en bedre karakter. Specielt har gruppen af elever, der har en karakter på D og E, en markant større andel. Der kan være mange grunde til denne forskel, som ikke kan aflæses ud fra foreliggende data. Dog kan bemærkes, at elever, der benytter PC ved den skriftlige prøve, har afleveret tydeligere og mere letlæselige besvarelser, og for eksempel opsætning med punkter kan være med til at fremhæve og tydeliggøre elevens intention med besvarelsen. Karakterfordeling ved ej anvendt PC (blå) og med anvendelse af PC (rød) 70 60 50 40 30 20 med PC Serie1 Serie2 ej-pc 10 0 A B C D E Fx F 1 2 3 4 5 6 7 Forcensur, Inerisaavik 2014 Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 12
Den mundtlige prøve Til den mundtlige prøve skal læreren i samarbejde med eleverne udvælge et alsidigt udvalg af det stof, som klassen har arbejdet med i den daglige undervisning. I samfundsfag er det 40 normalsider. Tekstopgivelserne skal dække fagets forskellige kategorier: 1. Samfundsfag i anvendelse (eleven skal gennem problemstilling kunne vurdere, analysere og sammenligne data og fremlægge disse med argumenter og egne holdninger) 2. Kultur og samfund før og nu (forskellige samfunds udvikling) 3. Politisk organisation, lov og ret (herunder blandt andet nye og ældre konflikter og krige samt politiske ideologer) 4. Økonomi, erhverv og teknologi 5. Verden omkring (kulturgeografiske del med blandt andet erhvervs- og produktionsformer) Det er endvidere et krav, at tekstopgivelserne skal dække andre udtryksformer end tekst: diagrammer og kort, statistikker, genstande og film. For såvel tekster som andre udtryksformer skal der angives relevante kildeoplysninger, fx titel, forfatter, forlag og udgivelsesår m.m. Tekstopgivelserne skal være Inerisaavik og censor i hænde inden den 1. maj. Tekstopgivelserne 2014 Tekstopgivelserne vurderes stort set som i orden. Men, med den begrænsning, der ligger i, at der er krav om maksimalt 40 normalsider og uden krav om emneopgivelser. Derfor kan det være vanskeligt for censorerne reelt at vurdere tekstopgivelsernes relevans. Vurderingen blive et tjek om de forskellige kategorier er dækket ind, og det kan de blive med ganske få opgivelser. Derimod har censor meget lidt indtryk af, hvilket indhold undervisningen har haft. Som en censor lakonisk udtrykker det: I hver kategori er der kun 1 eller 2 artikler. Tekstopgivelserne skal afspejle læringsmålene og undervisningens indhold. Det er blevet bemærket, at skoler har anvendt prøver, som ikke afspejler tekstopgivelsen, selvom læringsmålene var ok. Men der har også været skoler, som har udarbejdet tilfredsstillende tekstopgivelser. Sammensætningen (af tekstopgivelser) er god. Dermed kan man se, at læreren er erfaringsrig i faget. Prøveoplæg Til den mundtlige prøve i samfundsfag kan eleven prøves i alle fagets læringsmål på ældstetrinnet. Alle læringsmål vil dog ikke nødvendigvis være repræsenteret i de mundtlige prøveoplæg, men et bredt og varieret udsnit skal indgå i oplæggene. De enkelte prøveoplæg skal berøre flere af fagets kategorier, og læringsmålene skal være alsidigt repræsenteret. Det er læreren i faget, der udarbejder prøveoplæggene, som endvidere skal være udformet, så eleverne kan relatere til tekstopgivelserne, og hvis det er et elevønske foruden på grønlandsk også udformet på dansk. Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 13
Prøveforløbet begynder med elevens fremlæggelse af det forberedte stof. Lærer og censor noterer sig, hvad de senere ønsker uddybet i den efterfølgende dialog. Se i øvrigt afsnit om fremlæggelse i den mundtlige samfundsfagsprøve (side 21) i vejledningen. Årets prøveoplæg var meget forskellige og af meget svingende kvalitet. Nogle lærere havde blot fotokopieret en tekst fra en bog, og brugt det som oplæg med en yderst kort og snæver hjælpetekst til eleven. Censorer har påpeget følgende: Prøvespørgsmålene var for lukkede, men det blev nævnt i (forbindelse med) evalueringen. Og: Prøveoplæggene afspejler skolens og lærerens formåen. De var uprofessionelle og tilsyneladende hurtigt lavede. Andre lærere havde udarbejdet fine og overskuelige oplæg, som tager afsæt i tekstopgivelserne. De består af fotos, avis- og historiske artikler samt landkort. De er relevante i forhold til kendt stof og egne hverdag. Og en censor bemærker ligeledes, at prøveoplæggene er gennemarbejdede og fine med vejledende oplægstekst. Oplæggende indeholder alle flere kilder, som kan sammenholdes tl analyse og perspektivering. Det skal bemærkes, at hvis skolen vælger en individuel prøve gives 20 40 minutter til forberedelse og 20 40 minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives 40 60 minutter til forberedelse og 20 40 minutter til fremlæggelsen. Ved gruppeprøven er det vigtigt, at prøveoplægget er bredt, og at der er stof nok, så alle har mulighed for en fremlæggelse. Uanset om det er en individuel prøve eller en gruppeprøve, skal hver enkel elev prøves i evnen til at: - Gøre rede for prøveoplægget (eleven skal redegøre for oplæggets samfundsfaglige problemstilling) - Perspektivere indholdet i forhold til kendt stof og egen hverdag - Anvende faglige begreber - Vurdere, analyser og anvende kilder - Fremlægge og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet. Eleverne bedømmes individuelt, og der gives én karakter. Ifølge censorindberetningerne var både gruppeprøver og individuelle prøveformer anvendt. Vurdering ved mundtlig prøve For den mundtlige prøve voterer lærer og censor om den enkelte elevs præstation og giver en karakter. Ved vurderingen lægges der vægt på: Elevens disposition af fremlæggelsen Elevens anvendelse af termer og udtryk Elevens anvendelse af egen erfaringsverden Elevens anvendelse af viden fra den daglige undervisning: o Vurdere, analysere samt anvende kilder med kildekritik o Samfundsfaglig perspektivering ud fra prøveoplægget. Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 14
Karakterfordeling for prøven i mundtligt samfundsfag 2014 GGS elever % % A 29 18,5 B 31 19,7 C 35 22,3 D 26 16,6 38,2 38,9 E 29 18,5 18,5 Fx 7 4,5 F 0 0,0 4,5 I alt 157 100 100 Karakterdatabasen, Inerisaavik 2014 38,2 % af eleverne har opnået karakteren mellem A og B. 38,9 % af eleverne har opnået karakteren mellem C og D. 18,5 % af eleverne har opnået karakteren D. 4,5 % af eleverne har opnået karakteren Fx eller F. Modsat den skriftlige prøve opnår mange elever gode karaktere i den mundtlige prøve. Over en tredjedel får en karakter på A-B. Kun en mindre gruppe får en karakter, som er utilfredsstillende eller uacceptabel. Til forskel fra de skriftlige prøver, som er udarbejdet centralt af opgavekommissionen, er de mundtlige prøveoplæg udarbejdet af læreren. Sammenligning af karakterfordeling i de mundtlige og skriftlige prøver samt årskarakterer Ved en sammenligning mellem årskaraktererne, de mundtlige prøvekarakterer og de skriftlige prøvekarakterer er der store afvigelser - de enkelte forhold imellem. Generelt for karaktergivningen for årskarakterer og for de skriftlige prøvekarakterer er der en forholdsvis ensartet karakterfordeling, dog således at gennemsnittet for de skriftlige prøvekarakterer ligger lidt under gennemsnitskaraktererne for årskaraktererne. Derimod er der en stor gruppe elever, som opnår høje karakterer ved de mundtlige prøver. Således er der 14 gange flere elever, som opnår karakteren A i de mundtlige prøver som ved de skriftlige. Og for karakteren B gælder det, at mere end dobbelt så mange elever opnår denne karakter i den mundtlige prøve i forhold til den skriftlige. Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 15
Karakterfordelingen mellem mundtlig prøve, skriftlig prøve og årskarakter Karakterdatabasen, Inerisaavik 2014 Lokaleforhold m.m. Lokaleforholdene har generelt været i orden ved prøven. Lokalerne har været klargjort og forberedt. Samfundsfag og den daglige undervisning Arbejdsformerne i samfundsfag lægger op til en gradvis udvikling af selvstændighed hos eleverne med henblik på at opbygge handlingskompetencer i samfundsmæssige og kulturelle spørgsmål. Eleverne opøver til stadighed disse kompetencer gennem deres evne til at: Indsamle Ordne Analysere og tolke informationer Drage egne konklusioner på baggrund af den indsamlede viden Omsætte denne viden til stillingtagen. I læringsmålene for samfundsfag fastsættes det, at eleven selvstændigt kan udvælge, afgrænse og formulere spørgsmål og generelle og konkrete problemstillinger vedrørende kultur- og samfundsforhold. Endvidere skal eleven kunne analysere indsamlede data og formulere og diskutere forskellige tolknings- og forklaringsmuligheder i forbindelse med et spørgsmål eller en problemstilling, og eleven skal kunne fremlægge resultaterne af deres arbejde med et spørgsmål eller en problemstilling og argumentere for deres tolkninger og forklaringer Det er derfor vigtigt, at der i undervisningen i samfundsfag anvendes metoder og arbejdsformer som understøtter dette ved for eksempel at benytte: Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 16
- Samtale og dialog: spørgsmål, undersøgelser og refleksion over ny viden, som igen fungerer som grundlag for nye spørgsmål. - Kildevurdering: sammenligne kilder og vurdere kilderne (primære og sekundære kilder) - Kreative og praktiske elementer i undervisningen: fx dramatisering af et historisk forløb eller udarbejdelse af kopierede redskaber fra ældre tider. - Feltarbejde og opsøgende virksomhed og det omgivende samfund: fx besøg på museum / kommunekontor / gravpladser. I samfundsfag er det ikke nok at mene og tro. Elevernes skal underbygge udsagn og argumenter med deres faglige viden. Samfundsfag har mange berøringsflader med andre fag, fx religion og filosofi, personlig udvikling, lokale valg, grønlandsk og dansk. For at få helhed i undervisningen vil det derfor være naturligt og oplagt, at en del af undervisningen i samfundsfag foregår som tværfaglige forløb. Herved er der samtidig mulighed for at øve og styrke den skriftlige del af samfundsfag, som er en nødvendig kunnen ved den skriftlige prøve. Prøveoplæg På ATTAT findes eksempler på prøveoplæg til mundtligt samfundsfag under mappen: Inoaqatigilerineq / Samfundsfag i en undermappe: Oqaluttariarsornermi makitassaq maligassaqqisor / Eksemplariske prøveoplæg Evalueringsrapport Samfundsfag 2014, side 17