Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune

Transkript

1 Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune

2 Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve over fire år.... Rapportens resultater i grafisk præsentation klasse... års karaktergennemsnit i Ishøj Kommune... Karaktergennemsnit i de bundne prøver i hver enkelt 9. klasse... Enkeltfag... Udtræksfag... 9 Projektopgaven i 9. klasse... 9 års gennemsnit i en række enkelte fag... Karakterernes fordeling på -trinsskalaen.... klasse.... års karaktergennemsnit i Ishøj Kommune... Karaktergennemsnit pr. klasse uden OSO-karakter... Klassernes gennemsnitskarakterer i OSO... -trinsskalaen... 9 Absolut vurdering... 9 Relativ vurdering... 9 Absolut relativ vurdering... 9 Bogstaver eller tal... 9 Forord Denne rapport skal ses som et midtvejssupplement til skolernes kvalitetsrapporter. Kvalitetsrapporten i Ishøj Kommune laves hvert andet år i lige år. Men det er relevant årligt at følge op på nogle af kvalitetsrapportens emner, f.eks. elevernes resultater ved afgangsprøverne. Det sker i forventningen om, at udvikling og forandring sker hurtigere på nogle områder end på andre.

3 Skoleledernes refleksion over karakterrapport Skolelederne har gennemgået karakterrapporten for sammen med repræsentanter fra Center for Børn og Undervisning (CBU). Skolelederne ønsker at give rapporten nogle ord med på vejen. Vi hilser rapporten velkommen. Karakterrapporten er sammen med kvalitetsrapporten et godt og nyttigt arbejdsredskab i vores daglige arbejde med progressionen i elevernes resultater i det samlede skolevæsen, på den enkelte skole og i den enkelte klasse. Karaktererne i afgangsprøverne er en kulmination af mindst års professionelt arbejde med den enkelte elevs faglige, sociale, og personlige dannelse. Hvad end resultaterne er stigende, faldende, lave, eller høje, så kalder rapporten på evig refleksion hos ledelsen over årsager og handlemuligheder. Vi genkender vore enkelte klasser, elever, og lærere i prøveresultaterne. Resultaterne kommer ikke som en overraskelse. En vigtig pointe er nemlig, at det samlede årgangsresultat umiddelbart kan være dårligere end årene før men progressionen for den enkelte klasse alligevel er væsentlig højere. Indvirkende faktorer på den enkelte årgangs resultater er vi fuldt ud opmærksomme på. Vi arbejder hver dag aktivt med at ændre dem til det bedre. Disse faktorer kan bl.a. være lærernes færdigheder og relationer til eleverne, skoleledelsens fokus, skolens struktur og organisering, lærernes teamsamarbejde på årgangen, elevernes faglige forudsætninger, elevsammensætningen i en klasse, herunder klassens sociale kapital og trivsel, forældresamarbejde eller en kombination af flere. Det er i resultaterne og de bagvedliggende årsager/faktorer vi skal finde svarene på, hvordan vi hele tiden bliver dygtigere og hvordan vi bidrager til at forbedre elevernes resultater. Det er skoleledernes ansvar at den enkelte skole kontinuerligt udvikler og dygtiggør sig med dette mål for øje. Det er i det samlede skolevæsen alle parters fælles ansvar at holde målet for øje. Karakterrapporten kalder på styring og handling, både individuelt og som Væsen. Vi skal lære af succeserne og finde nye veje til forbedring. Det gør vi gennem mange forskellige tiltag. Skolelederne vil hver for sig analysere og evaluere resultaterne, og sammen med de relevante parter finde årsager og forklaringer bag karaktererne. Med udgangspunkt i dette skaber vi de nødvendige løbende justeringer, og langsigtede tiltag, for hvordan vi konkret kan handle på at forbedre resultaterne. Vi synes skolerne og CBU gennem de seneste år har opbygget et godt samarbejde omkring skabelsen af et sæt af fælles redskaber, rapporter, metoder og gode idéer, som vi er glade for og som vi arbejder målrettet med. Vi tror på at denne fælles værktøjskasse, sammen med den enkelte skoles særpræg, vil forbedre resultaterne fremadrettet hos de næste mange års kommende 9. og. klasser i Ishøj. Vi hilser rapporten velkommen Skolelederne i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen.

4 Rapportens forudsætninger Denne rapport har fokus på resultaterne af prøverne i maj juni i henholdsvis Folkeskoles Afgangsprøve (9. klasse) og Folkeskolens Afgangsprøve (. klasse). Rapporten indeholder dels en overordnet sammenstilling af de enkelte skolers resultater i alle prøvefag (inkl. projektopgaven) i årene til, dels figurer, der viser de enkelte skolers klassers resultater fra prøven i maj juni. Sidstnævnte oversigter er opdelt på bundne prøver, prøver i udtræksfag og i projektopgaven. Når prøveresultaterne deles op på denne måde, skyldes det hensynet til sammenlignelighed, da de enkelte klasser går til prøve i forskellige udtræksfag. Projektopgaven vises særskilt, fordi der ikke medvirker ekstern censor ved bedømmelsen. Den del, der omhandler 9. klassetrin, bygger på resultater fra elever som tilsammen har modtaget karakterer. Der er i alt fritagne, udeblevne eller sygemeldte elever, som mangler karakterer i tilsammen fag. De samlede resultater er renset for disse manglende karakterer, som ellers ville have talt negativt med. Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve over fire år., Ishøj kommune,,,9 Kommunen 9

5 Rapportens resultater i grafisk præsentation 9. klasse års karaktergennemsnit i Ishøj Kommune Figur viser de seneste års gennemsnit af samtlige prøvekarakterer inklusiv projektopgaven på hver enkelt skole. Det skal bemærkes, at Erhvervsklassen på Strandgårdskolen ikke er medregnet i skolens gennemsnit. Begrundelsen er, at Erhvervsklassen alene har aflagt prøve i de bundne fag. Erhvervsklassens karakterer i de enkelte bundne prøvefag fremgår af figurerne til. Se under Strand E. 9,,,9,,, Figur års gennemsnit på de skoler,,,,,,,,,,,, Ishøj Viben Gildbro Strand Vejle 9 Et samlet gennemsnit for en skole med mere end én afgangsklasse udvisker eventuelle forskelle mellem de enkelte klasser. Derfor vises i de følgende 9 figurer de enkelte klassers karaktergennemsnit i de ni bundne afgangsprøvefag. Klasserne vises i figurerne uden deres fulde klassebetegnelse, men den enkelte klasse har samme position i alle figurerne.

6 Karaktergennemsnit i de bundne prøver i hver enkelt 9. klasse Enkeltfag Figur Læsning,,,9,,,,, Figur Retskrivning,9,,,,,9,, Figur Skriftlig dansk,,,,9,,,9,,

7 Figur Orden,,,9,,,,,, Figur Mundtlig dansk,,9,,9,,,,, Figur Matematik færdighed,,,,,,,,,,

8 Figur Matematik problem Figur 9 Engelsk mundtlig,,,9,,,,,,, Figur Fysik/Kemi,,,,9,,,,9,

9 Generel bemærkning: Det fremgår af figurerne til, der viser gennemsnittene i de bundne prøver, at der er forskelle mellem klassernes karaktergennemsnit. Både på tværs af kommunen og mellem klasserne på hver enkelt skole.

10 Udtræksfag Udover de bundne (obligatoriske) prøvefag går eleverne hvert år til prøve i udtræksfag. Undervisningsministeriet udtrækker hvert år to fag til prøven, som varierer fra skole til skole og fra år til år. De musisk/kreative fag indgår ikke i udtræksfagene, om end der er overvejelser om det. Hvis eleven ikke har modtaget undervisning i det udtrukne fag, f.eks. tysk, udtrækkes endnu et fag. Figur Udtræksfag i 9. klasse; skolernes gennemsnitsresultater,,,,, Projektopgaven i 9. klasse Ved bedømmelsen af elevernes projektopgaver medvirker der ikke eksterne censorer. Figur Projektopgaven i 9. klasse; skolernes gennemsnitsresulater,,,, 9

11 Figur viser klassernes gennemsnit i projektopgaven. Klasserne rækkefølge er den samme som i tabellerne til. Figur Projektopgaven i 9. klasse; gennemsnitsresultater klassevis,,,,,,, 9,,, Bemærkning: Af de gennemsnitlige karakterer fremgår det, at der er markante variationer mellem klasserne. Samtidigt giver figuren indtryk af, at eleverne gennemgående klarer projektopgaven meget godt.

12 års gennemsnit i en række enkelte fag Figurerne til 9 viser skolernes samlede karaktergennemsnit i en række enkelt fag ved afgangsprøverne i årene til og med. Figur års gennemsnit i læsning,,,,,,,,,,9,9,,,9,,, Ishøj Viben Gildbro Strand Vejle 9 9 Figur års gennemsnit i matematik problem,,,,,9,,,,,,9,,,,,,, Ishøj Viben Gildbro Strand Vejle 9

13 ,,,, Figur års gennemsnit i fysik-kemi,,,, Ishøj Viben Gildbro Strand Vejle,,,,,,9,, 9, Figur Samfundsfag i udtræk,,,,,9,, Ishøj Viben Gildbro Strand Vejle 9

14 9 Figur Geografi i udtræk,,,9,9,,,,,,9,,9,,,,,,9, Ishøj Viben Gildbro Strand Vejle 9 9 Figur 9 Biologi i udtræk,,,,,,,,9,,,,, Ishøj Viben Gildbro Strand Vejle 9

15 Karakterernes fordeling på -trinsskalaen Figurerne til fordelingen af de afgivne karakterer. Eksempelvis kan man se hvor mange procent antallet af afgivne -taller udgør af alle afgivne karakterer. Opgørelserne viser den kommunale fordeling og fordelingen på hver enkelt skole. Blå kolonner viser og røde kolonner viser.,,,,9,, Figur %-vis fordeling af faktiske karakterer for bundne prøver i 9.klasse i Ishøj Kommune,,,,,, -,, Serie Serie Det fremgår af figur, at der i er en mindre procentdel af karaktererne, og. Samtidigt er der en del flere -taller.,%,%,%,%,%,%,%,% Figur %-vis fordeling af karakterer for bundne prøvefag i 9.klasse Ishøj Skole 9,%,%,%,% -

16 ,%,%,%,%,9%,%,% Figur %-vis fordeling af karakterer for bundne prøvefag i 9.klasse Vibeholmskolen,%,9%,%,% -,%,%,%,%,%,%,%,9% Figur %-vis fordeling af karakterer for bundne prøvefag i 9.klasse Gildbroskolen,9%,%,%,% - Figur %-vis fordeling af karakterer for bundne prøvefag i 9.klasse Strandgårdskolen,%,%,%,%,%,%,%,%,%,% -

17 Figur %-vis fordeling af karakterer for bundne prøvefag i 9.klasse Vejlebroskolen,%,%,%,9%,%,%,%,9%,%,% -

18 Karaktergnsn.. klasse. års karaktergennemsnit i Ishøj Kommune Figur viser de seneste års samlede karaktergennemsnit ved. klasseprøven (FS) inklusiv karakteren for det Obligatoriske Selvvalgte opgave (OSO). 9 Figur års karaktergennemsnit for. klasserne,,, 9 Bemærkning: Der ses et uændret gennemsnit over de seneste fire skoleår. Karaktergennemsnit pr. klasse uden OSO-karakter Figur viser gennemsnitskaraktererne i de gennemgående prøvefag, hvor de fleste elever er gået til prøve. Der er et mindre antal elever som går til prøve i andre fag, f.eks. fysik/kemi, men de er ikke medregnet her. Hver søjle repræsenterer en klasse. Figur Klassernes gennemsnit uden OSO i,,,,,9,,,,9,9,,,,,,,, Da-skrift Da-mund Ma-skrift Ma-mund En-skrift En- mund Bemærkning: Gennemsnittene varierer tydeligt fra klasse til klasse.

19 Klassernes gennemsnitskarakterer i OSO Figur viser de tre. klassers gennemsnit i den Obligatoriske Selvvalgte Opgave (OSO) i. Ved bedømmelsen af elevernes OSO-opgaver medvirker der ikke eksterne censorer.,, Figur OSO-karakterer i de tre klasser,,,...

20 -trinsskalaen Absolut vurdering Med absolut vurdering menes, at elevens præstation måles i forhold til faste mål inden for fagene. Disse mål findes som slutmål i Fælles mål. Ønsket om at kunne vurdere eleverne i forhold til tydelige faglige må, var et af motiverne bag indførelsen af - trinsskalaen. Relativ vurdering Med relativ vurdering menes, at elevernes præstationer måles i forhold til hinanden ud fra ønsket om en bestemt procentvis fordeling af de enkelte karakterer. Dette skete i -skalaen, hvor der skulle tilstræbes en bestemt fordeling med udgangspunkt i karakteren. Absolut relativ vurdering Selvom det hedder i bekendtgørelsen om -trinsskalaen, at der ikke må tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning), sker det alligevel i en vis udstrækning. -trinsskalaen skal kunne oversættes til -trinsskalaen i ECTS (European Credit Transfer and Accumulation System) og dette system bygger på en bestemt forventet procentfordeling af karaktererne. Bogstaver eller tal Det europæiske system til sammenligning af resultater (ECTS) bruger bogstaver som karakterer. I Danmark bruges talkarakterer, bl.a. for at kunne udregne gennemsnit, f.eks. på klasse- og skoleniveau. Til hjælp for læsningen af rapporten bringes her den gældende definition af karaktererne i -trinsskalaen. Karakteren gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. Karakteren gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Karakteren gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. Karakteren gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren - gives for den helt uacceptable præstation. 9