SIDEFAGSUDDANNELSEN I PSYKOLOGI M/ ERHVERVSØKONOMI SOM HOVEDFAG Studieordning, Opdateret maj 2004 Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 4, 8000 Århus C Tlf. 8942 4900, Telefax 8942 4901 http://www.psy.au.dk 1
Sidefagsuddannelsen i PSYKOLOGI MED ERHVERVSØKONOMI SOM HOVEDFAG Indledning En sidefagsuddannelse i psykologi er et afrundet forløb, der sammen med et hovedfagsstudium udgør den studerendes samlede to-fags kandidatuddannelse. Formålet med sidefagsuddannelsen er at give den studerende kendskab til centrale emner i psykologiens teoridannelser og metodelære samt at give den studerende mulighed for at erhverve sig viden og færdigheder i anvendelsen af psykologi. Med sidefagsuddannelsen opfylder den studerende de faglige forudsætninger, der stilles til undervisningskompetence i gymnasiet, hf og på studenterkurser. Den faglige supplering af sidefag udbydes af Roskilde Universitetscenter (RUC). I kombination med hovedfag i erhvervsøkonomi kan sidefagsuddannelsen i psykologi bruges i den offentlige sektor eller i erhvervslivet, f.eks. i forbindelse med opgaver inden for organisations- og markedsanalyser, økonomi og regnskab, Human Ressource Management, markedsføring, planlægning og ledelse, arbejdsmiljø, organisationsforandringer og nye organisationsformer. På Psykologisk Institut udbydes en sidefagsuddannelse i psykologi (med erhvervsøkonomi som hovedfag) i overensstemmelse med Bekendtgørelse om uddannelse i psykologi på universiteterne, Bekendtgørelse om studiestrukturen for uddannelser ved universiteterne m.fl. Bekendtgørelse om undervisningskompetence i almene gymnasiale uddannelser (faglig kompetence, pædagogisk uddannelse og kompetence) Alle bekendtgørelser er med de seneste ændringer tilgængelige på hjemmesiden www.au.dk/da/regler samt hjemmesiden www.au.dk/da/studerende. Optagelse Optagelsen på sidefagsuddannelsen følger almindelige optagelsesregler; dog således at optagelsen på denne sidefagsuddannelse forudsætter viden og færdigheder i organisationsteori på niveau med bacheloruddannelsen i psykologi. 2
Adgangskravet er mindst to års beståede studier med et betydeligt indhold af organisationsteori, svarende til hovedfaget i erhvervsøkonomi med indsigt i Regnskabsvæsen, Plan- og budgetlægning, Organisation, Afsætning samt Ledelse. For at blive optaget på sidefagsuddannelsen skal den studerende være berettiget til sidefag. Dette indebærer, at den studerende har bestået mindst 2 år af hovedfag i erhvervsøkonomi. Uddannelsens indhold Sidefagsuddannelsen giver studerende en solid viden om fagets generelle teorier, kendskab til og færdigheder i psykologiske forskningsmetoder, bred viden om de anvendte fags teoretiske forudsætninger, deres historie og udvikling, kendskab til psykologiens anvendelser i samfundet samt en god viden om psykologiens filosofi og videnskabsteori. Sidefagsuddannelsen giver studerende indsigt i fagets grunddiscipliner og deres anvendelse. Social- og personlighedspsykologien omhandler vekselvirkningen mellem individ og omgivelser, og der trækkes ikke noget skarpt skel mellem de to deldiscipliner. Personlighedspsykologiens fokus er det enkelte menneske, således som det ud fra sine biologiske anlæg er dannet i interaktion med omgivelserne; socialpsykologien belyser primært samspillet og de sociale omgivelser. Social- og personlighedspsykologien beskæftiger sig med fænomener som behov, træk, motivation, følelser, bevidsthedsniveauer, adfærd/handling, holdninger, moral, selv, identitet, kommunikation, normer, roller, socialisering, institutionalisering, gruppeprocesser og familiesystemer. Den studerende skal erhverve sig kendskab til centrale teoridannelser og begreber inden for området. Kognitions- og indlæringspsykologien omhandler processer og mekanismer, hvorved menneskets adfærd og erfaring opbygges og reguleres, samt den måde hvorpå disse kommer til udtryk i forskellige livssammenhænge. Den studerende skal erhverve sig kendskab til forskningen og de centrale teoridannelser indenfor området, herunder kendskab til perception, indlæring og hukommelse, handling, motivation og emotioner, begrebsdannelse og sprog samt tænkning og problemløsning. Udviklingspsykologi består delvist af en række teorier, metoder og perspektiver som også ses i social- og personligheds- og kognitionspsykologi; men i udviklingspsykologien er menneskets forandring over tid det centrale samlende perspektiv. Udviklingspsykologi koncentrerer sig om nyere teorier og forskning inden for de biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle domæner, og menneskets somatiske, kognitive, sproglige, intellektuelle samt emotionelle og sociale forandring over tid belyses. Den studerende skal have både grundlæggende og bred viden samt en selvstændig forståelse af grunddisciplinen udviklingspsykologi, som den foreligger med hovedvægt på nyere teoretiske og forskningsmæssige perspektiver. Arbejds- og organisationspsykologien omhandler den del af psykologien, der fokuserer på forholdet mellem menneske, arbejde og organisation. Til sammenligning med andre fag og discipliner der beskæftiger sig med arbejde og arbejdets organisering, er arbejds- og organisationspsykologien karakteriseret ved at fokusere på de specifikke psykologiske aspekter af disse relationer med baggrund i almenpsykologien. Arbejdet anses for at være en central personligheds- og identitetsdannende faktor for mennesket, ligesom arbejdsadfærden styres af 3
blandt andet psykologiske forhold. Arbejds- og organisationspsykologien beskæftiger sig således med spørgsmål, der for det første drejer sig om forholdet mellem menneske og arbejde, herunder arbejdets centralitet, erhvervsvalg, arbejdssocialisering og - karriere, arbejdsløshed, arbejdsmotivation, arbejde og fritid, arbejdets betydning for tilfredshed, trivsel og mental sundhed i bred forstand, for det andet vedrører forholdet mellem mennesker i en arbejdsmæssig kontekst, herunder betydningen af de sociale relationer og roller på arbejdspladsen, kommunikation, kvalifikationstilegnelse osv. og for det tredje omhandler den måde arbejdet tilrettelægges på i en organisation og i samfundet, herunder hvorledes organisationen kan udvikles som system på en sådan måde, at såvel menneskelige som produktionsmæssige hensyn indfries. Disse temaer danner udgangspunkt for den arbejds- og organisationspsykologiske forskning, ligesom de anvendte sider af arbejds- og organisationspsykologien tager afsæt i disse problemstillinger og omhandler en række overlappende professionsområder. Fra eksempelvis erhvervsvalgets psykologi, klinisk arbejdspsykologi, medarbejdersamtaler, kortlægninger af det psykosociale arbejdsmiljø og stressmanagement over teambuilding, etablering af selvstyrende grupper, træning og udvikling af medarbejdere til opbygning og udvikling af organisationer. En lang række af disse aktiviteter hører under hvad man også kalder interventionsstrategier, hvor faget har tradition for teoriudvikling, forskning og metodeudvikling vedrørende konsulentpraksis. Uddannelsens struktur Sidefagsstudiet består af i alt 90 ECTS point, der fordeles på følgende måde: Sidefagets forløb 1. semester 2. semester 3. semester Sidefagets Grunddiscipliner semestervise placering i hovedfagsstrukturen 5. semester Social- og personlighedspsykologi 18 ECTS 6. semester Kognitions- og indlæringspsykologi 18 ECTS 7. semester Udviklingspsykologi 18 ECTS Grundfag og valgfri seminar Psykologiens filosofi og videnskabsteori - Psykologiens filosofi og videnskabsteori 9 ECTS Grundfag i Arbejds- og - organisationspsykologi 15 ECTS Valgfrit seminar i Arbejds- og organisationspsykologi 12 ECTS Grunddisciplinerne og psykologiens filosofi og videnskabsteori er identisk med tilsvarende fag på bacheloruddannelsen i psykologi. Grundfaget og det valgfri seminar er identisk med tilsvarende fag på kandidatuddannelsen i psykologi. Den konkrete udmøntning af fagene sker i læseplanen, som skal godkendes af Det psykologiske Studienævn. Læseplanen for efterårssemestret vil som hovedregel udkomme ultimo juni 4
og senest primo august. Læseplanen for forårssemestret vil som hovedregel udkomme medio december og senest primo januar. Fagområdet Arbejds- og organisationspsykologi i psykologiuddannelsen forudsætter indsigt i organisation og ledelse. Valgfrie seminarer i arbejds- og organisationspsykologi på kandidatuddannelsen udbydes i efterårssemestre, og der kan vælges frit mellem de udbudte seminarer. Forudsætningen for deltagelse i disse seminarer er deltagelse i grundfag i Arbejds- og organisationspsykologi samt i faget Organisation på hovedfag i Erhvervsøkonomi. o 0 o Denne udgave er revideret maj 2004 og træder i kraft pr. 1.9. 2004. Gælder alle studerende optaget på sidefagsuddannelsen i psykologi m/ erhvervsøkonomi som hovedfag. Af væsentlige ændringer er tilføjet: Ændring af regelsættene om beståelseskriterierne aktiv deltagelse og 80% tilstedeværelse Ændring af eksamensformen for psykologiens filosofi. Det psykologiske Studienævn 5
Fagenes formål, indhold og tilrettelæggelse Fag: Social- og Personlighedspsykologi: Mål og indhold Normering Placering Undervisningsform Pensumramme Eksamen Formålet med grundkurset i social- og personlighedspsykologi er at give de studerende en bred og historisk orienteret oversigt over social- og personlighedspsykologiske problemstillinger, teorier og forskningsområder. Samtidig skal grundkurset fungere som en begyndende indføring i videnskabelig tankegang og arbejdsmåde. 18 ECTS points 0.3 årsværk 1. semester Forelæsninger 1.500 sider. Godkendes af Studienævnet. 1) Skriftlig 6 timers eksamen. 4 (og kun 4) ud af 6 spørgsmål besvares. Ingen hjælpemidler eller 2) Synopsiseksamen. Ekstern / 13 skala Særlige bemærkninger Der kræves tilmelding til eksamen. Se afsnittet EKSAMENSBE- STEMMELSER. Mindst en af de tre prøver i social- og personlighedspsykologi, kognitions- og indlæringspsykologi og udviklingspsykologi skal bestås ved en skriftlig 6 timers eksamen. 6
Fag: Kognitions- og Indlæringspsykologi: Mål og indhold Normering Placering Undervisningsform Pensumramme Eksamen Formålet er at give den studerende kendskab til den vigtigste forskning samt hovedteorierne vedrørende perception, indlæring, hukommelse, handling, motivation og emotioner, begreber, sprog, tænkning og problemløsning. 18 ECTS points 0.3 årsværk 2. semester Forelæsninger 1.500 sider. Godkendes af Studienævnet. 1) Skriftlig 6 timers eksamen. 4 (og kun 4) ud af 6 spørgsmål besvares. Ingen hjælpemidler eller 2) Synopsiseksamen. Ekstern / 13 skala Særlige bemærkninger Der kræves tilmelding til eksamen. Se afsnittet EKSAMENSBE- STEMMELSER. Mindst en af de tre prøver i social- og personlighedspsykologi, kognitions- og indlæringspsykologi og udviklingspsykologi skal bestås ved en skriftlig 6 timers eksamen. 7
Fag: Udviklingspsykologi: Mål og indhold Normering Placering Undervisningsform Pensumramme Eksamen Formålet med grundkurset i udviklingspsykologi er for det første at give de studerende en oversigt over de historiske forudsætninger for faget. For det andet vil tyngdepunktet i kurset være koncentreret om en bred indføring i centrale emneområder, teoridannelser og forskning inden for nyere udviklingspsykologi. Præsentation af forskellige paradigmer skal øge den studerendes kendskab til og selvstændige forståelse af, at udviklingspsykologi ikke er et enhedsfag, men et mangfoldigt fag. 18 ECTS points 0.3 årsværk 3. semester Forelæsninger 1.500 sider. Godkendes af Studienævnet. 1) Skriftlig 6 timers eksamen. 4 (og kun 4) ud af 6 spørgsmål besvares. Ingen hjælpemidler eller 2) Synopsiseksamen. Ekstern / 13 skala Særlige bemærkninger Der kræves tilmelding til eksamen. Se afsnittet EKSAMENSBE- STEMMELSER. Mindst en af de tre prøver i social- og personlighedspsykologi, kognitions- og indlæringspsykologi og udviklingspsykologi skal bestås ved en skriftlig 6 timers eksamen. 8
Fag: Psykologiens filosofi og videnskabsteori: Mål og indhold Normering Placering Undervisningsform Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger Psykologiens filosofi og videnskabsteori omhandler centrale videnskabsteoretiske positioner af interesse for psykologien samt grundlæggende etiske holdninger af relevans for professionel psykologisk praksis. Den studerende skal erhverve sig forståelse af forudsætninger for gyldigheden af den psykologiske videnskabs teorier og resultater med henblik på at identificere forskellige filosofiske grundholdninger i en konkret psykologisk forskningssammenhæng, samt at præcisere de forskellige konsekvenser, som disse har i praksis. 9 ECTS points 0.15 årsværk 1. semester Forelæsninger. 500 sider Deltagelse. Intern, bestået/ikke bestået. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Studerende, der på grund af sygdom eller andre særlige omstændigheder ikke kan fuldføre undervisningen, kan søge dispensation til at skrive afløsningsopgave i faget. Ansøgningen stiles til Studienævnet. 9
Fag: Grundfag + Forskningsmetode Arbejds- og organisationspsykologi Fagets mål og indhold Omfang Placering Arbejds- og organisationspsykologien omhandler den del af psykologien, der beskæftiger sig med forholdet mellem mennesket, arbejdet og organisationen. Som sådant er arbejdsfeltet bredt og spænder over emner som erhvervsvalg og karriereforløb, arbejdsmiljøpsykologi og forebyggende arbejde, organisatorisk arbejde med ledelsesforhold, personaleudvælgelse, arbejdstilrettelæggelse, menneske-maskinpsykologi, uddannelse og organisationsudvikling. Formålet med faget er at give den studerende et videregående kendskab til forskellige arbejds- og organisationspsykologiske teorier og arbejdsformer. Faget omhandler anvendte aspekter og deres teoretiske grundlag, herunder a) arbejdets og organisationers tilrettelæggelse, indretning og udformning, b) sammenhængen mellem organisationer og tilfredshed, velbefindende og stress, og c) forebyggende arbejde og intervention i forhold til individ, gruppe og organisation. Grundfag rummer undervisning i fagets forskningsmetoder. 15 ECTS-point 0.25 årsværk 2. semester Undervisningsform Forelæsninger, læsegrupper med konsulent og gruppeundervisning. Pensumramme 1250 sider, heraf skal 250 sider omhandle forskningsmetodiske problemstillinger. Pensum skal godkendes af Studienævnet. Eksamen Skriftlig hjemmeopgave på 20 sider eller ugeeksamen. Ekstern, 13- skala. Valg af eksamensform sker ved tilmelding til eksamen. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Der kræves tilmelding til eksamen. Særlige bemærkninger Mens faget på bacheloruddannelsen lægger vægt på en indføring i arbejds- og organisationspsykologiens teorier og metoder, dens forudsætninger, historiske udvikling og nuværende stade som forsknings- og anvendt disciplin, vil grundfag på kandidatuddannelsen i højere grad fokusere på anvendte aspekter og deres teoretiske grundlag. 10
Fag: Valgfrie seminarer i Arbejds- og Organisationspsykologi Mål og indhold Formålet med de valgfrie seminar er fordybelse i udvalgte emner af psykologien. I disse seminarer får den studerende et mere dybtgående indblik i specifikke tilgange og metoder i den psykologiske profession. På det arbejdspsykologiske felt kan det være den lærende organisation, arbejdsmiljø, mobning. Omfang Placering 12 ECTS-point 0.2 årsværk 3. semester Undervisningsform Gruppeundervisning inkl. vejledning Pensumramme Eksamen 1250 sider Deltagelse + Skriftlig hjemmeopgave på 20 sider. Ekstern, 13-skala. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Der kræves tilmelding til eksamen. 11
Eksamensbestemmelser 1. Generelle bestemmelser. 1.1. Særlige prøvevilkår. Studerende kan under særlige omstændigheder søge om dispensation for eksamensregler fastsat i studieordningen (jf. eksamensbekendtgørelsens 23 samt 24, stk. 2). Særlige omstændigheder kan være tilfælde, hvor særlige prøvevilkår kan ligestille handicappede med andre i eksamenssituationen. Dispensationsansøgning indgives til Studienævnet (afleveres til Studieadministrationen), og skal være Studienævnet i hænde inden for eksamens-tilmeldingsperioden. 1.2. Meritoverførsel. Meritoverførsel kan efter ansøgning bevilges af Studienævnet på baggrund af en faglig vurdering af beståede fag i forhold til det fag, der ønskes meritoverført til. Der er tale om en sammenligning af fagenes niveau, indhold og omfang. Opmærksomheden henledes på, at højst 1/3 af eksaminerne kan bedømmes som bestået/ikke bestået eller godkendt/ikke godkendt (ifølge bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med senere ændringer). Såfremt den studerende ikke kan overholde dette krav, kan der efter ansøgning til Studienævnet dispenseres herfra, såfremt dele af uddannelsen er gennemført ved en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution. 1.3. Ækvivalering. Ækvivalering kan efter ansøgning bevilges af Studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. 1.4. Ophavsret til forskningsresultater. Ifølge bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med senere ændringer har institutionen ejendomsretten til resultater eller produkter, der fremkommer i forbindelse med en prøve, med respekt for den studerendes eventuelle ophavsrettigheder. Såfremt en trediepart uden for institutionen inddrages i eksamensforløbet, aftales det mellem institutionen, den studerende og tredieparten, i hvilket omfang og af hvem, resultaterne/produktet kan anvendes af parterne samt i hvilket omfang, resultaterne/produktet må offentliggøres. Gældende ophavsretlige regler skal respekteres. Se også Undervisningsmini- 12
steriets cirkulære af 16. juli 1973 om anvendelsen af de studerendes opgaver og deres rettigheder i forbindelse hermed. 2. Eksamensformer. 2.1. Generelt. Prøver er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne). Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af undervisningsministeriet. Der kan bedømmes efter 13-skalaen i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 om karakterskala og anden bedømmelse, eller der kan gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Mindst 2/3 af uddannelsen skal bedømmes med 13-skala. Ved skriftlige arbejder afspejler den faglige bedømmelse typisk den sproglige klarhed og sikkerhed, hvormed den faglige substans fremstilles. Alle prøver vurderes individuelt. For synopsiseksamen gælder særlige regler. Se under punkt 2.3. Hver prøve eller anden form for bedømmelse bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Antal eksamensforsøg: Den studerende har mulighed for at indstille sig til samme prøve tre gange. Ifølge bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med senere ændringer kan der ansøges om et 4. og 5. eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Ansøgningen indgives til Studienævnet. Synopsiseksaminer og censurering af opgaver, der kræver censors tilstedeværelse afvikles i de sidste fem hverdage af henholdsvis januar og juni. For de skriftlige eksaminer i SP, KI og U gælder særlige regler, se nedenfor. Alle karakterer skal så vidt muligt foreligge senest medio februar og medio juli for henholdsvis vinter- og sommereksamen. Karaktererne meddeles ved opslag. Censurering af de 6-t skriftlige eksaminer i SP, KI og U foregår før censureringsugen (sidste 5 hverdage af juni hhv. januar). Samtlige resultater vil blive slået op første dag i censureringsugen, senest kl. 12.00. Det fremgår under beskrivelsen af det enkelte fag, hvilken type eksamen, der anvendes. 13
2.2. Skriftlig eksamen. De skriftlige eksaminer er under tilsyn og kan have en varighed på 6 timer uden hjælpemidler. De skriftlige eksaminer vil så vidt det er muligt blive afholdt først i januar/først i juni måned. Dog kan det af lokalemæssige grunde være nødvendigt at placere enkelte eksaminer i december og maj. Dato for de enkelte eksaminer vil blive slået op indenfor de første 14 dage af marts hhv. oktober. Lokaler for de enkelte eksaminer vil blive meddelt ved opslag, når de modtages fra Eksamenskontoret. Se også Studieadministrationens hjemmeside. Social- og personlighedspsykologi, Kognitions- og indlæringspsykologi, Udviklingspsykologi. Opgaverne afleveres anonymt med angivelse af eksamensnummer. Eksamensbesvarelsen afleveres på det udleverede renskrivningspapir. Afleveret kladdepapir bedømmes ikke med mindre andet er oplyst. Det er ikke muligt at benytte PC til eksamen. Se i øvrigt Regler og vejledning om eksamen for studerende ved Aarhus Universitet, Studiekontoret, 8. februar 2002. Ved de skriftlige eksaminer kan der, hvis der foreligger særlige forhold ansøges om forlængelse af eksamenstiden med op til 25% samt brug af særlige hjælpemidler. Se Studieadministrationens hjemmeside. Der kan ansøges om brug af skrivemaskine til den skriftlige eksamen. Se Studieadministrationens hjemmeside. Alle ansøgninger skal vedlægges dokumentation og stiles til Studienævnet (afleveres på Studieadministrationen) og skal være Studienævnet i hænde inden for eksamenstilmeldingsperioden. Se Studieadministrationens hjemmeside. Information vedr. skriftlig eksamen: Se Studieadministrationens hjemmeside. 2.3. Synopsiseksamen. Den studerende udarbejder i løbet af semestret tre forskellige synopser indenfor det pågældende fagområde. Disse kan udarbejdes af den enkelte eller af en gruppe på maksimalt 4 studerende. Omfang 3 sider uanset antallet af forfattere. En af disse synopser udtrækkes i eksamenssituationen. Til forberedelsen kan den studerende medbringe hjælpemidler efter eget skøn. 14
Ved den mundtlige del af eksamen må den studerende medbringe den udleverede synopsis samt noter fra forberedelsestiden. Karakteren fastsættes primært på baggrund af den mundtlige præstation (Synopsen kan højst tælle +/- 1 karakter). Information vedr. synopsiseksamen: Se Studieadministrationens hjemmeside. Vedr. opgaveaflevering: Se gældende læseplan. 2.4. Fri hjemmeopgave i grundfag (skriftlig 20-siders opgave). Skriftlige opgaver i grundfag skal indeholde en selvvalgt bearbejdet problemstilling inden for pensum. Opgaven skal indeholde en perspektivering af problemstillingen i forhold til pensum. Den skriftlige opgave skal endvidere indeholde forskningsmetodiske overvejelser om det emne, der skrives om. Dette afsnit skal være i størrelsesordenen ca. 1/5 af opgavens omfang. Den skriftlige opgave danner grundlag for vurderingen af, om den studerende har tilegnet sig en bred viden indenfor den pågældende disciplin, sådan som det er defineret i pensum. Se Studieadministrationens hjemmeside. 2.5. Bundet hjemmeopgave i grundfag (ugeeksamen). Grundfaget kan bestås ved ugeeksamen, hvor den studerende i løbet af en i læseplanen angivet uge udarbejder en hjemmeopgave ud fra ét af flere lærerstillede spørgsmål. Dispensationsregler vedr. tidsfrister. Der gives normalt dispensation i følgende tilfælde: Studerende, der ikke har dansk som modersmål. Studerende med pasningsansvar for et eller flere børn i alderen til og med 9 år. Se Studieadministrationens hjemmeside. 2.6. Seminaropgaver. I valgfrie seminarer skrives den skriftlige hjemmeopgave ud fra seminarets emne. Opgavens tema skal godkendes af seminarets lærer. Opgaven skal vidne om den studerendes selvstændige tilegnelse af seminarets emne, illustreret ved den studerendes behandling af det valgte tema i sin opgave. Hovedreglen er, at opgaven afleveres i samme termin, som der modtages undervisning. I tilfælde hvor studerende ikke når at aflevere opgaven i umiddelbar forlængelse af undervisningen gælder følgende: Sygdom m/ lægeerklæring: eksamensopgave kan afleveres i det efterfølgende semester. Ikke-bestået forsøg: der er mulighed for 3 eksamensforsøg. I begge tilfælde kan det ikke garanteres, at det vil være seminarunderviseren, der forestår eksamen. 15
Ved andre omstændigheder kan eksamensopgave kun afleveres i det efterfølgende semester, såfremt der foreligger aftale med seminarlæreren. Se i øvrigt Studieadministrationens hjemmeside. 2.7. Deltagelse. Ved deltagelse evalueres den studerende for sin deltagelse i kursusforløbet. Deltagelse kan bestå i én af følgende muligheder 1) 80% deltagelse 2) et eller flere oplæg og/eller skriftlige redegørelser eller projektopgaver, som vurderes internt uden medvirken af en censor, 3) en kombination af 1) og 2). Den konkrete kombinationsform for det enkelte fag specificeres i fagbeskrivelsen i læseplanen og godkendes således af SN. Angives ingen kriterier for deltagelse gælder 80% reglen. Oplysninger om opgaveomfang samt regler for opgaveaflevering vil fremgå af læseplanen. I øvrigt henvises til eksamensbekendtgørelsens regler vedr. afløsningsopgaver, 18 stk. 3. 2.8. Omfanget af skriftlige eksamensopgaver. Omfanget af skriftlige eksamensopgaver er fastsat som følger: Fri hjemmeopgave i grundfag Ugeeksamen (bundet hjemmeopgave) i grundfag Seminaropgave Omfang ekskl. bilag og litteraturliste 20 normalsider 12 normalsider 20 normalsider I bedømmelsen lægges der vægt på at opgaven er løst inden for den ramme, der er til rådighed. En over- eller underskridelse af omfanget på +/- 20% kan accepteres. Vedr. opgaveaflevering: se gældende læseplan samt Studieadministrationens hjemmeside. 2.9. Standardregler for skriftlige hjemmeopgaver. Forsiden på skriftlige opgaver skal indeholde følgende oplysninger: eksamensfaget opgavens titel 16
forfatterens/forfatternes navn(e) årskortnummer vejlederens navn eksamensterminen Det skal også fremgå, at der er tale om sidefagsstudiet i psykologi (med erhvervsøkonomi som hovedfag) ved Aarhus Universitet. En normalside er defineret ved en maskinskrevet A4 side à 2400 anslag (inkl. mellemrum). Udregning af opgavens sideomfang skal anføres på titelbladet, dvs. der skal stå følgende regnestykke : Antal anslag: (divideret med) 2400 = (lig med) antal sider. Opgaven skal afleveres hæftet eller indbundet, så det sikres, at opgaven bevares intakt. Vedr. opgaveaflevering: Se gældende læseplan samt Studieadministrationens hjemmeside. 3. Eksamensbevis. Foruden karaktererne for de enkelte uddannelseselementer vil der på eksamensbeviset blive oplyst en gennemsnitskarakter med angivelse af en decimal uden oprunding. Eksamensresultatet af sidefagsuddannelsens uddannelseselementer beregnes som et vejet gennemsnit af de enkelte eksaminer i forhold til det enkelte fags årsværksnormering. Vægtningen sker på grundlag af fagenes andel af de samlede studieaktiviteter. Alle studerende vil få udleveret både et dansk- og et engelsksproget eksamensbevis. 4. Sprog. Ifølge bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med senere ændringer aflægges prøver på dansk. På Psykologisk Institut kan der udover dansk aflægges prøver på norsk og engelsk. Andre sprog kan godkendes efter ansøgning til Studienævnet. 5. Pensum. Pensumlister for fag, hvor pensum skal godkendes af Studienævnet, ligger til afhentning i standerne uden for Studieadministrationen, ligesom de vil kunne hentes på Studieadministrationens hjemmeside www.psy.au.dk. Pensumlister for øvrige fag meddeles i læseplanen eller kan fås ved henvendelse til faglæreren. 17
Første eksamenstermin efter den ordinære eksamen vil en studerende under normale forhold kunne gå til eksamen i det oprindelige pensum. Derefter følges nyeste gældende pensum. Det skal fremhæves, at et universitetsstudium adskiller sig fra de fleste andre uddannelsesforløb ved, at der ikke undervises i hele det fagområde, som omfattes af eksamenskravene, samt at pensum er vejledende. Pensum angiver fagområdets indholdsmæssige bredde og niveau, men betegnelsen vejledende betyder, at fagområdet i princippet kan tilegnes ved hjælp af anden litteratur. I eksamenssituationen skal den studerende demonstrere, at vedkommende kan indfri eksamenskravene i det pågældende fag, og alene dette tæller. Hvorledes den studerende har tilegnet sig disse kvalifikationer er principielt uden betydning. 6. Eksamen: Tilmelding/afmelding/ændring. De generelle regler for eksamen fremgår af Aarhus Universitets pjece Regler og vejleding om eksaminer for studerende ved Aarhus Universitet, der uddeles til alle studerende ved studiestart. 6.1. Tilmelding til eksamen. Der kræves tilmelding til alle eksaminer, hvortil der er knyttet en ekstern censor. Se gældende læseplan. Tilmelding sker via universitetets studenterselvbetjeningsportal på adressen www.au.dk/da/uddan/. Tilmeldingsperiode: se gældende læseplan. Ca. 2 uger efter tilmeldingsfristens udløb opslås listerne med eksamenstilmeldinger. Det er den studerendes eget ansvar at kontrollere, at tilmeldingen er korrekt registreret. Tilmeldingsfristerne skal overholdes. Der vil derfor kun under særlige omstændigheder blive givet tilladelse til for sen tilmelding. Skriftlig ansøgning herom med udførlig begrundelse skal indgives til Studienævnet (afleveres på Studieadministrationen). 6.2. Afmelding fra Eksamen. Afmelding fra eksamen sker via universitetets studenterselvbetjeningsportal på adresse www.au.dk/da/uddan/. For de forskellige eksamensformer gælder følgende regler: Skriftlige 6-t eksaminer: senest ugedagen før eksamens afholdelse. Synopsiseksamen: senest ugedagen før den fastsatte afleveringsfrist for synopsen. Ugeeksamen: senest ugedagen før eksamensspørgsmålets udlevering Skriftlige hjemmeopgaver: senest ugedagen før den fastsatte afleveringsfrist for opgaven. 18
Ved for sen afmelding eller udeblivelse fra eksamen registreres den studerende med karakteren 00 eller ikke bestået. Afmeldingsfristerne vil i god tid før eksamen blive meddelt på opslagstavlerne uden for Studieadministrationen og kan ses på Studieadministrationens hjemmeside www.psy.au.dk. 6.3. Ændring af eksamensform. Det er muligt at ændre eksamensform på de psykologiske grunddiscipliner. Ændring fra skriftlig 6-t eksamen til synopsiseksamen eller omvendt sker ved henvendelse til Studieadministrationen ca. 3 uger før eksamen. Frist for ændring af eksamensform: Se gældende læseplan. Ændring af eksamensformen for grundfaget i Arbejds- og Organisationspsykologi. Ønsker en studerende at ændre en eksamenstilmelding fra skriftlig hjemmeopgave til ugeeksamen eller omvendt, skal det ske ved henvendelse til Studieadministrationen senest ugedagen før den eksamen, der ligger først (dato for udlevering af ugeeksamensspørgsmål/dato for aflevering af skriftlig hjemmeopgave se gældende læseplan). 7. Sygdom under eksamen. 7.1. Synopser og skriftlige hjemmeopgaver med ekstern censur. Ved sygdom og andre særlige omstændigheder i måneden op til opgavens aflevering kan den studerende ansøge Studienævnet om dispensation for den normale afleveringsfrist vedlagt dokumentation (lægeerklæring). Studienævnet foretager under alle omstændigheder en konkret vurdering. Der gives stort set aldrig udsættelse på mere end én uge. Ansøgningen skal være Studienævnet i hænde senest ved afleveringsfristens udløb (afleveres på Studieadministrationen). 7.2. Ugeeksamen. Se under pkt. 7.3. 7.3. Afholdelse af sygeeksamen. Skriftlig 6-t eksamen (de psykologiske grunddiscipliner): Efter behov afholdes der sygeeksamen for de fag, som bestås i form af en skriftlig 6-timers eksamen (social- og personlighedspsykologi, kognitions- og indlæringspsykologi og udviklingspsykologi). Herudover vil studerende, der sygemeldes til synopsiseksamen i et af disse fag, kunne tilmelde sig det pågældende fags skriftlige sygeeksamen. 19
Sygeeksamen afholdes normalt i februar hhv. august måned. I følgende tilfælde har studerende mulighed for at gå til sygeeksamen: Hvis sygdom gør det umuligt for den studerende at påbegynde eksamensperioden. Husk lægeerklæring. Hvis sygdom indtræder undervejs i eksamensperioden, således at den studerende ikke kan gennemføre forløbet. Husk lægeerklæring. Lægeerklæring skal udstedes senest samme dag, som eksamen finder sted. Ansøgning om sygeeksamen indgives til Studienævnet (afleveres på Studieadministrationen). Ansøgningsfrist: se gældende læseplan. Ugeeksamen: Efter behov afholdes der sygeeksamen i grundfaget Arbejds- og Organisationspsykologi. Sygeeksamen afholdes normalt i februar hhv. august måned. I følgende tilfælde har studerende mulighed for at gå til sygeeksamen: Hvis sygdom gør det umuligt for den studerende at påbegynde eksamensperioden. Husk lægeerklæring. Hvis sygdom indtræder undervejs i eksamensperioden, således at den studerende ikke kan gennemføre forløbet. Husk lægeerklæring. I begge tilfælde kræves dokumentation i form af lægeerklæring. Det er afgørende, at henvendelse til Studienævnet sker inden eksamensperioden er afsluttet. Ansøgning om sygeeksamen indgives til Studienævnet (afleveres på Studieadministrationen). Ansøgningsfrist: se gældende læseplan. 8. Tilbud om nyt eksamensforsøg i samme eksamenstermin eller umiddelbart derefter. Studerende der forlader eksamen (blanke besvarelser) eller opnår karakteren 5 eller derunder i: social- og personlighedspsykologi kognitions- og indlæringspsykologi udviklingspsykologi har mulighed for at indstille sig til et nyt eksamensforsøg allerede i august og februar. Denne eksamen afholdes samtidig med sygeeksamen. Eksamen i februar og august kan kun aflægges i form af en skriftlig 6-timers eksamen. Dette gælder også, hvis den studerende har valgt synsopsisformen til den ordinære eksamen. 20
Frist for tilmelding til eksamen i august og februar: Se gældende læseplan. Når datoen for eksamen kendes, vil dette blive meddelt den studerende pr. brev samt ved opslag. 9. Censurering. Opgaver, som bedømmes eksternt (dvs. at en ekstern censor medvirker foruden læreren) censureres de sidste 5 hverdage i januar og juni måned. Censureringsplanen offentliggøres ved opslag medio januar og medio juni. Se gældende læseplan samt Studieadministrationens hjemmeside. Vedrørende de studerendes ret til at være til stede ved eksterne eksaminer: Den studerende kan ikke være til stede ved voteringen af skriftlige opgaver og synopsiseksamen. Karakteren offentliggøres ved opslag med angivelse af eksamensnummer/årskortnummer snarest muligt efter censureringens afslutning. Oplysning om karakter gives ikke pr. telefon, da der ikke er mulighed for pr. telefon at kontrollere en persons identitet. Derfor udleverer universitetet ikke personlige oplysninger over telefonen. Alle karakterer skal normalt foreligge senest medio februar og medio juli for henholdsvis vinter- og sommereksamen. Karaktererne meddeles ved opslag. Censurering af de 6-t skriftlige eksaminer i SP, KI og U foregår før censureringsugen (sidste 5 hverdage af juni hhv. januar). Samtlige resultater vil blive slået op første dag i censureringsugen, senest kl. 12.00. 10. Afskrift. Afskrift og anden snyd ved eksamen er en undergravelse af eksamenssystemets generelle troværdighed og behandles derfor med stor alvor. Konstateres der afskrift eller lignende i en opgave, er følgen, at den studerende afvises fra eksamen med tilføjelse i eksamensprotokollen om, at der er tale om afskrift. Er censoratet i tvivl, kan censurering evt. udsættes. Desuden vil afskrift, hver gang det registreres, blive indberettet til institutionen. I sin yderste konsekvens kan afskrift medføre relegering (bortvisning) fra Universitetet (ifølge Undervisningsministeriets ifølge bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med senere ændringer). 21
Indberetning - i de fleste tilfælde fra censor/eksaminator - sker i første omgang til Studielederen, som efterfølgende vil: Anmode den studerende om bemærkninger (dette bør ske under alle omstændigheder). Evt. anmode censor/eksaminator om supplerende bemærkninger Studielederen kan i sin undersøgelse: Anmode fagkyndig(e) om bemærkninger. Anmode Studienævnet om en evt. udtalelse. Indkalde den studerende til en samtale. Såfremt det konkluderes, at der er tale om afskrift eller lignende, skal sagen indberettes til rektor. Indberetningen ledsages af en udtalelse, hvori studielederen, på grundlag af de indhentede oplysninger, til brug for den videre behandling ved Rektoratet bl.a. tilkendegiver, (a) om man på det foreliggende grundlag vurderer, at der er tale om utvetydigt eksamenssnyd; (b) om der foreligger omstændigheder sagen vedrørende, som vanskeliggør en utvetydig vurdering. Der henvises endvidere til Aarhus Universitets regler af 29. september 1999 om disciplinære foranstaltninger for studerende ved Aarhus Universitet. 11. Klager over eksamen. Ifølge bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med senere ændringer kan klager over prøver eller andre bedømmelser, der indgår i eksamen, bortset fra praktikbedømmelser, indgives af den studerende til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Studielederen og afleveres til Studieadministrationen, Psykologisk Institut. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling (ifølge bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med senere ændringer). Se eksamensbekendtgørelsen på Aarhus Universitets hjemmeside. 22