FLENSBORG AVIS Lørdag 8. december 2007 1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig På besøg hos politiet SPORSKIFTE. 22 børnehavebørn fra Slesvig og Skovlund var forleden på besøg hos politiet i Sporskifte. Under besøget fik de blandt andet at vide, hvordan man begår sig på en banegård og besøgte desuden banegårdens kørselsleder for at se, hvordan han arbejder. Mere side 4 Åbent brev til 43 elever på dansk efterskole VEJEN. 43 Elever fra Jes Kruse- Skolens 9. årgang var forleden på besøg på Ladelund Efterskole. I februar 2008 får 24 sydslesvigske skoleelever mulighed for et to ugers ophold på en dansk efterskole, og besøget var arrangeret for at give eleverne en fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på en efterskole. Mere side 4 www.skoleforeningen.org ministerpræsidenten ENERGI OG MILJØ Miljøpris til Skoleforeningen KIEL. Slesvig-Holstens første energiolympiade er netop blevet afholdt. En check på 3000 euro var et af beviserne på juryens anerkendelse af Skoleforeningens arbejde med at nedsætte energiforbruget. Mere side 7 JULEHYGGE Fest på Kaj Munk-Skolen KAPPEL. Krybbespil, juleeventyr og sang og musik var en del af programmet, da Kaj Munk-Skolen i Kappel i sidste uge afholdt julefester. Blandt gæsterne var ingen ringere end julemanden selv. Mere side 8 Skoleforeningen og SSW er enige om, at koalitionen i Kiel hurtigst muligt bør behandle ligestillingsproblematikken på elevkørselsområdet. Skolepatruljen ved Jørgensby-Skolen SKOLEPATRULJE Trafiksikker i den mørke tid FLENSBORG. Skolepatruljerne har i denne tid mere at se til end normalt. De korte dage betyder, at de elever, der cykler til skole, skal have lys og reflekser på cyklen, og skolepatruljerne tjekker, om cykeludstyret er i orden. Mere side 3 AFSKED Günter Gosch går på pension FLENSBORG. Den 31. januar er sidste arbejdsdag for Skoleforeningens ledende skolepsykolog. I næste måned fylder Günter Gosch 70 år og må derfor sige farvel efter at have været ansat hos Skoleforeningen i 37 år. Mere side 7 ELEVKØRSEL Med ministerpræsident Carstensens udmelding om at ville nedsætte en arbejdsgruppe på grund af utilfredsheden med den delvist forældrebetalte elevkørsel mener Skoleforeningen og SSW, at der nu bør findes en løsning på ligestillingsproblematikken. FLENSBORG.»Kære hr. ministerpræsident. På baggrund af den aktuelle diskussion om delvist forældrebetalt elevkørsel vil vi gerne henvise Deres opmærksomhed på et andet vigtigt aspekt, som efter vores opfattelse bør indgå i de igangværende forhandlinger i koalitions-regeringen.«sådan indleder Skoleforeningen og SSW det fælles brev, som netop er blevet sendt til Slesvig- SLESVIG. Overlærer ved Gottorp-Skolen i Slesvig, Helga Light Braun, er netop blevet ansat som skolens ny skoleinspektør. Helga Light Braun er 54 år og bor i Fartorp lige uden for Slesvig. Hun er gift og har to døtre. Hun afsluttede sin lærereksamen ved Esbjerg Seminarium i 1978, hvorefter hun i maj samme år blev ansat i Holstens ministerpræsident Peter Harry Carstensen. Vil danne arbejdsgruppe Baggrunden for brevet er en udtalelse, som ministerpræsidenten kom med i slutningen af november. I forbindelse med at to amter i Slesvig-Holsten - Ditmarsken og Nordfrisland - har valgt at boycotte Kiel-regeringens beslutning om, at alle amter skal opkræve 30 procent af udgifterne til elevkørslen hos forældrene, sagde Carstensen: - Vi vil tage fat i ideen om at danne en arbejdsgruppe og på den måde styre mod en konstruktiv løsning af problemet. Minder Carstensen om sit løfte Det har nu fået Skoleforeningen og SSW til at minde ministerpræsidenten om, at han tilbage i 2006 under et besøg i København gav tilsagn om at se velvilligt på spørgsmålet om at sikre elevbefordringen til det danske mindretals skoler - et tilsagn, der Ny skoleinspektør ved Gottorp-Skolen en lærerstilling ved Gottorp-Skolen. I skoleåret 1978/1979 og fra 1981 til 1984 var Helga Light Braun ansat ved Hiort Lorenzen-Skolen. Hun overtager jobbet som skoleinspektør efter Peter Olesen Müller, som tiltrådte som skoleinspektør på Jes Kruse-Skolen i Egernførde den 1. november ikke siden er kommet mere ud af. - Derfor er det endnu engang nødvendigt at minde ministerpræsidenten om det løfte, han har givet. Samtidig er det en mulighed for regeringen til at inddrage det danske mindretals situation i de igangværende forhandlinger om elevkørsel, og endelig leve op til sine løfter, siger Skoleforeningens formand Lone Schuldt. Afhængig af velvilje I øjeblikket er situationen for mindretallet den, at de offentlige tilskud til den danske elevbefordring i Sydslesvig ikke er lovsikret, som tilfældet er for de offentlige tyske skoler. Skoleforeningen er derfor henvist til amternes og kommunernes velvilje, og den kan det være småt med i tider med dårlig økonomi. Samtidig har Rendsborg-Egernførde Amt valgt helt at droppe tilskuddet til Skoleforeningen. Slesvig-Flensborg Amt har meldt ud, at amtet overvejer en yderligere reducering af kørselstilskuddene Derfor mener SSWs gruppeformand, Anke Spoorendonk, at det er på tide, at sagen bliver taget op, så de danske skoler kan sidestilles med de offentlige tyske skoler. Der skal gøres noget - Vi har fået tilsagn om, at mindretallets situation vil behandlet ved budgetforhandlingerne for 2008-2009. Men allerede på onsdag den 12. december skal koalitionen på et krisemøde drøfte den nuværende situation på elevbefordringsområdet for de offentlige skoler. I den forbindelse kunne koalitionen jo tage mindretallet med i diskussionen, siger Anke Spoorendonk, som derfor har underskrevet brevet til ministerpræsidenten sammen med Skoleforeningens formand. - Vi har sendt brevet til ministerpræsident Carstensen for at gøre opmærksom på, at der er meget, der skal gøres. I stedet for at skubbe ligestillingsproblematikken ud i fremtiden bør koalitionen skride til handling hurtigst muligt, siger Anke Spoorendonk. Gottorp-Skolens ny skoleinspektør, Helga Light Braun.
FLENSBORG AVIS Lørdag 8. december 2007 2 LEDER Fællesskolerne i Flensborg Undervisning inden for en fælleskolestruktur er ikke nogen ny foreteelse. Den er blevet praktiseret hos os siden 1995, da Jes Kruse-Skolen i Egernførde startede som den første fællesskole. Siden er Husum, Læk, Sønder Brarup, Slesvig og Rendsborg fulgt efter. Skoleforeningen har alle steder været behjælpelig med at videregive information om de mere formelle rammebetingelser og understøttet erfaringsudveksling mellem skolerne. Derimod har skolerne selv det faglige og pædagogiske ansvar for at tilrettelægge undervisningen, så den i videst mulig omfang tilpasses de elevforskelle, der er i den pågældende klasse eller gruppe. Det er det, man kalder undervisningsdifferentiering. Det er vigtigt at forstå, at der ikke er tale om nogen bestemt metode. Differentieret undervisning kan finde sted på mange måder. Ved undervisningsdifferentiering forsøges undervisningen tilrettelagt, så den både styrker den enkelte elev og samtidig giver fælles oplevelser og forbereder eleven til samarbejde. Det er derfor af betydning, at læreren har kendskab til de elever, der skal undervises, hvilket først opnås i den konkrete undervisningssituation. De øvrige forberedelser er vigtige og omfatter overvejelser om det faglige indhold, metoder, formelle regler, samarbejdsrelationer, indkøb af bøger, lytten til andre læreres erfaring mv. Forandringen for de kommende F7-elever i Flensborg og omegn vil fremover være noget mindre, end det eleverne oplever i dag inden for det tredelte skolesystem, hvor elever fra en klasse bliver fordelt på tre geografisk adskilte skoler. Fra næste skoleår følges eleverne ad på samme skole, og de bliver stort set undervist sammen, som det hidtil er sket på 1. 6. klassetrin. Undervisningen i fagene engelsk og matematik vil være niveaudelt. I et læserbrev i Flensborg Avis bliver der spurgt til, hvorfor fællesskoleprojektet skal løbe af stablen allerede i skoleåret 2008/2009. Svaret er enkelt: Forældrene har besluttet sig for denne skoleform, og derfor bliver den gennemført som forudset. Netop i Flensborg har forældrene måttet vente noget længere end andre steder. Forældrene rejste her på et relativt tidligt tidspunkt kravet om indførelse af fællesskolen. Men de måtte vente, til det var afklaret andre steder. Katrin Schumacher. Kim T. Petersen. Nye børnehaveledere FLENSBORG/NIBØL. Når 2007 bliver til 2008 får Jørgensby Børnehave ny leder. Den 1. januar afløser Katrin Schumacher børnehavens mangeårige leder, Dorrit Matlok. Katrin Schumacher, der er 32 år, afsluttede i 2001 sin pædagoguddannelse ved seminariet i Aabenraa. Hun kommer fra en anden lederstilling, idet hun siden begyndelsen af 2004 har været leder af den danske børnehave i Bramstedlund. Tidligere har hun været ansat ved den danske børnehave i Tarp og Julie Ramsing Børnehaven i Flensborg. Også Nibøl Børnehave får ny leder. Pr. 1. februar afløser Kim Tychsen Petersen - der i dag arbejder i Jejsing Børnehave i Sønderjylland - Birgit Christiansen, der siden 1971 har været leder af børnehaven i Nibøl og som for nylig kunne fejre 40 års jubilæum i Skoleforeningen. Kim Tychsen Petersen er 30 år og kommer fra en stilling som souschef i børnehaven i Jejsing. Han er født og opvokset i Nibøl og har gået på Nibøl Danske Skole, real-eksamen på Gustav Johannsen-Skolen og er student fra Duborg-Skole i 1999. I 2005 afsluttede Kim Tychsen Petersen pædagoguddannelsen på seminariet i Aabenraa. Julepynt til Flensborg Avis FOTOS: KLAUS NIELSEN ANDERS MOLT IPSEN direktør I sidste fase af omstruktureringen er der kommet en ny skolelov, der giver mulighed for at oprette»gemeinschaftsschulen«. Skoleforeningen ønsker efter dialog med Undervisningsministeriet i Kiel at få godkendt alle overbygningsskoler som Gemeinschaftsschulen, hvor den hidtidige niveaudeling på klassetrinnene F7-F10 bibeholdes. Derved får forældrene under nye rammebetingelser det, de har stemt for, og det, der er blevet vedtaget i Fællesrådet. Har Skoleforeningen så forberedt sig på denne forandring? Ja, det har den. Og en sådan forandring finder ikke sted uden en målrettet indsats blandt alle involverede parter direktion, skolekonsulenter, skoleledere og lærere. Der er på nuværende tidspunkt dog stadig udestående spørgsmål. Fx har Skoleforeningen endnu ikke modtaget svar fra Undervisningsministeriet i Kiel på sin ansøgning af 7. september 2007. Desuden må man påregne, at lærersituationen i nogle tilfælde først vil falde på plads senere på foråret. Men dette har ikke forhindret de kommende fællesskoler i Flensborg i at afholde pædagogiske dage, aflægge besøg på andre fællesskoler, deltage i faglig-pædagogiske møder, forberede materialeindkøb, drøfte valgfagstilbud, mv. Derudover tilbydes via Skoleforeningens kursusvirksomhed fra næste skoleår et kursus med emnet»undervisningsdifferentiering og evaluering«. Fra centralt hold vil der ikke blive udgivet en håndbog eller brugervejledning i f.eks. at undervise differentieret. Denne del af opgaven er placeret ved den enkelte skole, hvor ledelsen i et samarbejde med lærerne forbereder sig på den kommende forandring. Omstillingen til fællesskolen vil være en udfordring. Vi ved dog af erfaring, at det kan lade sig gøre, og jeg kan forsikre skeptikere om, at informationen til forældrene vil blive øget, når fordeling af elever til de kommende fællesskoler er faldet på plads. Derved vil der blive knyttet en mere direkte kontakt mellem afgivende og modtagende skoler. Sandra, Tyrone, Pascal og Maurice var blandt de børn fra Julie Ramsing-Børnehaven, der forleden var med til at pynte juletræet i Flensborg Avis reception. FLENSBORG. 12 børn fra Julie Ramsing- Børnehaven i Flensborg besøgte i tirsdags Flensborg Avis. Med sig havde de en stor pose med selvgjort julepynt, der var tiltænkt det grantræ, der står i avisens reception. Efter at grantræet var blevet til et rigtigt juletræ, kvitterede avisen med slik til alle. Flettede hjerter og engle i forskellige farver går igen på avisens juletræ. Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond. Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Klaus Nielsen Tlf.: 0461-5045122 e-mail: fokus@skoleforeningen.de Union Bank BLZ.: 21520100 Kontonummer: 11355
FLENSBORG AVIS Lørdag 8. december 2007 3 Sikkerhed i den mørke tid Skolepatruljerne er lette at få øje på i deres orange veste og med de rød-hvide trafikpinde. SKOLEPATRULJE Hver dag sørger skolepatruljerne for, at eleverne kommer sikkert til og fra skole, og i denne tid tjekker de desuden, at cyklerne har lys og reflekser på. FLENSBORG. De står der hver morgen, inden det ringer ind til første time. Iført de karakteristiske orange veste og med de rød-hvide trafikpinde i hånden sørger skolepatruljerne (die Schülerlotsen) for, at eleverne kommer sikkert det sidste stykke vej i skole. Stedet er Jørgensby-Skolen i Flensborg. Skolen har i øjeblikket 15 elever, der skiftes til at patruljere ved den mest trafikerede vej i nærheden af skolen - Glücksburger Straße. Ud over at sørge for, at eleverne kommer sikkert i skole, har skolepatruljerne i denne tid også en anden opgave. - I de mørke vintermorgener er det vigtigt, at eleverne kan ses. Derfor holder skolepatruljen øje med, at elevernes cykler har lys og reflekser på, siger lederen af skolepatruljen ved Jørgensby-Skolen, lærer Sandra Wrobel-Kopf, som dog understreger, at det er forældrenes ansvar at sørge for, at elevernes cykler er trafiksikre. Alle skal bruge cykelhjelme Lys og reflekser er dog ikke det eneste, skolepatruljen ved Jørgensby-Skolen holder øje med. Undersøgelser har vist, at halvdelen af de alvorlige skader, som cyklister pådrager sig, er hovedskader. En stor del af skaderne kunne undgås, hvis flere brugte cykelhjelm. Hovedskader kan være svære eller umulige at komme sig efter. Selv mindre hjernerystelser kan have betydning i lang tid. Derfor har samarbejdsrådet på Jørgensby-Skolen besluttet, at alle elever, der cykler i skole, skal bruge cykelhjelm. - I Slesvig-Holsten er det på nuværende tidspunkt ikke lovpligtigt at bruge cykelhjelm. Men når man ved, hvor effektiv en cykelhjelm er, mener jeg, at samarbejdsrådet har truffet den rigtige beslutning, siger Sandra Wrobel-Kopf. fakta Brug cykelhjelmen rigtigt, når du cykler. - Cykelhjelmen skal have den rigtige størrelse og sidde korrekt på hovedet. Ellers beskytter den ikke optimalt. - Hjelmen skal dække pande, baghoved og tindinger. Og den skal sidde så fast, at den ikke kan rutsje rundt på hovedet. - Før du tager din cykelhjelm i brug, skal du indstille remmene, så hjelmen kommer til at sidde perfekt. Tjek jævnligt remme og spænder, så hjelmen altid passer. Og husk at justere remmene hvis du f.eks. tager hue på en dag. - Børn skal have ny hjelm, når den gamle bliver for lille til at dække hovedet tilstrækkeligt. - Cykelhjelmen må kun bruges på cykel. Det kan være farligt at klatre eller lege med hjelmen på. Den kan hurtigt sidde fast i en gren. Kilde: sikkertrafik.dk Ringklokke For- og bagbremse Forlys Hvid frontrefleks Baglys Rød bagrefleks Pedalreflekser Reflekser i egerne Tegningen viser, hvilket udstyr en cykel skal have for at være lovlig. Uventet gave fra Slesvig-ligaen VESTERMØLLE. Den danske børnehave i Vestermølle har modtaget en gave på 114.000 kroner (ca. 15.000 euro) af Slesvig-ligaen. Ligaens kasserer, Jens Hønholt, og hustruen Anne besøgte i sidste uge børnehaven for at overbringe den uventede julegave. At det store beløb kom bag på børnehaven skyldes, at det var den forhenværende børnehaveleder, Thomas Burkhardt, der i 2003 havde søgt Slesvig-ligaen om penge til en renovering af børnehaven. En længere årrække Slesvig-ligaen havde imidlertid besluttet, at den ville samle penge til Vestermølle over en læn-gere årrække. -Pengene kommer fra landsindsamlingen i 2004 og i 2005, og vi parkerede dem på en konto, indtil vi mente, at vi havde fået samlet et passende beløb, sagde Jens Hønholt, da han overrakte checken på de lidt over 114.000 kroner til en målløs børnehaveleder Inken Flöge. - Jeg er helt overvældet over denne store gave, sagde hun. Nye muligheder Hverken Inken Flöge eller børnehavechef Birgit Messerschmidt havde regnet med et beløb af den størrelse. Hvad pengene nøjagtigt skal bruges til, skal børnehaven nu til finde ud af. - Vi har selvfølgelig mange gode ideer. De kunne bruges til opførelse af en tilbygning, et depot eller et værksted, sagde Inken Flöge. - Men da det er en helt anden størrelsesorden, end vi havde spekuleret på, åbner det jo for nogle helt nye muligheder. Vi må have en dialog om, hvordan pengene kan bruges på en fornuftig måde, sagde Birgit Messerschmidt. Dansk jul i Nykirke JULEMARKED NYKIRKE. Der var boder med alt fra bamser og cd er over legetøj til julemarmelade. Udenfor kunne man købe pyntegran og juletræer, og hos spejderne kunne man smage popcorn lavet på bål eller lave sit eget snobrød eller en pandekage. Den 25. november holdt Vidingherred Danske Skole - i samarbejde med Aventoft Børnehave og SSF Vidingherred - juleloppemarked. Et klasseværelse i stueetagen var i dagens anledning blevet til en sand markedsplads med boder, og i klasseværelset ved siden af kunne børn og voksne blandt andet lave julepostkort med eget portræt. Vidingherreds Danske Skole plejer skiftevis at afholde julemarked eller julefrokost hvert andet år. Traditionel julefrokost - Vi har haft lidt svært ved at stable julefrokosten på benene og har ind imellem været nødt til at aflyse den på grund af for få tilmeldinger. Derfor valgte vi i år for første gang at slå de to arrangementer sammen, siger skoleleder på Vidingherred Danske Skole, Jytte Andresen. Derfor kunne man - efter en tur rundt i de julepyntede lokaler - gå ovenpå og nyde en traditionel dansk julefrokost med alt fra varm leverpostej og bacon til ris à la mande. - Jeg har en idé om, at mange af vores forældre ikke rigtig ved, hvad julefrokost er. Men det er dansk kultur, så det batter, og vi ønsker, at både forældrene og flertalsbefolkningen ved, hvad det er, siger Jytte Andresen. Folk alle vegne De fire timer, julemarkedet varede, var der konstant folk alle vegne, og Jytte Andresen kunne glæde sig over, at også flertalsbefolkningen, blandt andet i form af flere kommunalrådsmedlemmer og den tidligere skoleleder på den tyske skole, havde taget imod tilbuddet om at opleve en dansk jul. Julemarkedet på Vidingherreds Danske Skole bød på alt fra dukker og bamser til julemarmelade.
FLENSBORG AVIS Lørdag 8. december 2007 4 Museumsinspektør Nis Hardt var guide, da 23 historielærere var på tur i Sydslesvig. På billedet er gruppen nået til kirkegården i Oversø. På jagt efter spor fra fortiden EKSKURSION Som en del af deres efteruddannelse var 23 historielærere forleden på bustur rundt i Sydslesvig for at se på spor fra fortiden. SYDSLESVIG. Hærvejen - på tysk Ochsenweg - har siden oldtiden og indtil for få hundrede år siden været hovedfærdselsåren mellem det nordlige Jylland og Elben. - Vejen blev benyttet af mennesker i mange forskellige ærinder, og derfor kan man i dag finde mange kulturspor langs Hærvejen, sagde arkæolog og museumsinspektør ved Danevirke-Gården, Nis Hardt. Han var guide, da 23 historielærere forleden var på bustur for at besøge nogle af de steder, hvor man i dag stadig kan få en fornemmelse af det liv, der udspillede sig langs den gamle vej. Turen var en del af efteruddannelsen for historielærerene i grundskolen i forbindelse med introduktionen af de nye læseplaner i historie. Efteruddannelsen er på i alt 40 timer og er tilrettelagt på den måde, at skolekonsulent i historie Kirsten la Cour har lavet et»skelet«for efteruddannelsen, hvorefter lærerne har tilføjet deres egne ønsker. Til slut har historiekonsulenten lavet den endelige kursusplan. En del af planen har været at få mere viden om nogle af de mere ukendte historiske steder i Sydslesvig. Derfor havde skolekonsulenten allieret sig med Nis Hardt, der i kraft af sit arbejde har en enorm viden om Sydslesvigs historie. Gravhøje og dåbssten Turens første stop var i Munkvolstrup, hvor gruppen så nærmere på den 5000 år gamle langdysse, der i dag er hovedattraktionen i den nyindviede Arnkiel Park. Herefter gik turen forbi krigsmonumenterne i Sankelmark til kirken i Oversø, som er præget af sin beliggenhed tæt på Hærvejen og vadestedet over Trenen. Efter besøget på kirkegården, hvor der findes mange danske krigergrave, var det tid til at besøge en mark i nærheden af Sankelmark Sø, hvor der i øjeblikket bliver foretaget arkæologiske udgravninger. På stedet findes blandt andet resterne af en overpløjet gravhøj fra 1800 år f. kr. Herefter gik turen sydpå. Ved Sønder Smedeby går vejen fra at være asfalteret til at være belagt med brosten. Denne vej er den såkaldte prøjsiske landevej, som indtil 1960erne var hovedvej mellem Flensborg og Hamborg. I dag er den erstattet af hovedvej 76, som ligger lige op ad den gamle vej. Fem kilometer syd for Sønder Smedeby når historielærerne dagens sidste seværdighed. På en mark i nærheden af Helligbækken findes en stendysse, som kaldes dåbsstenen. Det skyldes, at et gammelt sagn fortæller, at det var her, biskop Poppo af Slesvig omvendte Harald Blåtand til den kristne tro ved at døbe ham i vand fra den nærliggende bæk, som derefter fik navnet Helligbækken. Inspiration til flere ture - Dette var kun et stykke af historien, men et væsentligt stykke, synes jeg. Og der er mange nuancer at se i landskabet - hvis man vil, sagde Nis Hardt, da turen igen gik hjemad. For historielærerne Herdis Lassen og Lisbeth Bendix Jensen fra Christian Paulsen- Skolen i Flensborg havde turen været lærerig. - Det har været spændende - måske især fordi, vi har haft en ekspert med. Man får andre indfaldsvinkler fra en arkæolog. Så rent fagligt har turen været interessant, og den har givet inspiration til flere ture på egen hånd, sagde de to historielærere. De 40 timers efteruddannelse for historielærerne i grundskolen løber over et år og er slut til påske næste år. Herefter er det historielærerne i overbygningens tur. CP-elever bag årets julekort FOTOS: KLAUS NIELSEN JULEKUNST Skoleforeningens julekort er i år tegnet af elever fra Christian Paulsen-Skolen i Flensborg. FLENSBORG. Hvert år får Skoleforeningen produceret sit eget julekort. Sidste år var det en tegning fra lærer på Kaj Munk-Skolen i Kappel, Dirk Jäger, der prydede julekortet. I år bad Skoleforeningen formningslærer på Christian Paulsen-Skolen i Flensborg, Eva Løssing, om at få hendes elever til at lave tegninger af engle, julemænd og juletræer. Eva Løssing gav opgaven til 3H-klassen, som tegnede engle, og 5H-klassen, som tegnede julemænd og jule- De stolte elever fra Christian Paulsen-Skolens 3H- og 5H-klasse, der står bag Skoleforeningens julekort anno 2007. Der ligger kreativitet og sirlighed bag de to små kunstværker. træer. Efter at tegningerne var færdige, udvalgte en dommerkommite på Skoleforeningen ikke bare ét men to tegninger, der skulle smykke årets julekort. Det betyder, at der i år, til forskel fra de tidligere år, er blevet trykt to forskellige kort. Som tak for indsatsen besøgte skolekonsulent Lisbet Mikkelsen Buhl forleden Christian Paulsen-Skolen for at overrække klasserne er erkendtlighed for deres arbejde med at tegne og male. Ud over en stor portion slik og to af de færdige julekort til hver elev, fik hver af klasserne en pengegave til klassekassen. Det er Benjamin Andreas Richter fra 3H, der har malet motivet med englen og Svea-Annalena Pötzsch fra 5H der står bag juletræstegningen.
FLENSBORG AVIS Lørdag 8. december 2007 5 FOTOS: KLAUS NIELSEN I hælene på politiet På en banegårdsperron er det vigtigt, at man holder sig bag de hvide streger - som politikommissær Weiß her hjælper børnene med at få øje på. UDFLUGT 22 børn fra Slesvig og Skovlund fik forleden mulighed for at se, hvordan det tidligere Bundesgrenzschutz og Bahnpolizei arbejder. SPORSKIFTE. Toget sydfra med planmæssig ankomst i Flensborg-forstaden Sporskifte kl. 9.50 havde en tirsdag midt i november 22 børnehavebørn blandt passagererne. Børnene, som var fra Hiort Lorenzen-Børnehaven i Slesvig og Skovlund Danske Børnehave, havde taget toget til Flensborg for at besøge politiet. I flere år har det tidligere Bundesgrenzschutz og Bahnpolizei, som i dag er en del af forbundspolitiet, inviteret børnehave- og skolebørn til Sporskifte for blandt andet at fortælle dem om, hvordan man begår sig på en banegård. Baggrunden er tragisk, idet to børn i løbet af de seneste fem år har mistet livet i forbindelse med ophold på banegårde i Sydslesvig. - Derfor er det vigtigt at fortælle børnene, hvad de skal passe på, når de er på en banegård, siger politikommissær Waldemar Weiß. Efter at børn og voksne var steget af toget i Sporskifte, fortalte Waldemar Weiß og kollega Ingo Schmidt, hvorfor der på alle banegårde er malet hvide streger på den yderste del af perronen. - Det er ikke alle tog, der standser på alle banegårde. Derfor er det vigtigt at holde sig bag de hvide streger. For nogle tog kommer med en sådan fart, at hvis man står helt ude ved kanten, kan man risikere at blive suget ind under det kørende tog, fortalte Waldemar Weiß. Efter at børnene interesseret havde lyttet til politikommissæren, gik hele forsamlingen de få hundrede meter til det sted, hvorfra de tog, der kører til og fra Sporskifte bliver overvåget. Tommelfingre på sværtepuden I et hus, der ligner en mellemting mellem et parcelhus og et tårn og, sidder kørselsleder Helmut Laudahn på øverste etage foran en masse computere og sørger for, at togdriften på om omkring banegården i Sporskifte afvikles, som den skal. Helmut Laudahn forklarede børnene, hvordan han Når man får taget fingeraftryk for første gang, må man hellere holde øje med, hvad der foregår. arbejder, og viste dem, hvordan han på skærmene kan se, når et tog er på vej. Efter at have fortæret de medbragte madpakker, var det tid for børnene at prøve noget, ingen af dem før havde prøvet. De skulle have taget fingeraftryk. Med store øjne og blikket stift rettet mod tommelfingeren, der blev trykket mod sværtepuden, oplevede børnene, hvordan politiet med simple metoder kan sikre et meget personligt spor, idet der ikke er to fingeraftryk, der er ens. Og som et minde om dagen i Sporskifte fik børnene hver udstedt et pas med deres eget fingeraftryk. Efter et par timer i selskab med politiet gik turen herefter tilbage til henholdsvis Slesvig og Skovlund. En dansk efterskole set indefra SKOLEBESØG I februar har 24 sydslesvigske skoleelever på 9. årgang igen muligheden for at komme på et to ugers efterskoleophold i Danmark. VEJEN. 43 elever fra 9. årgang på Jes Kruse-Skolen i Egernførde var i sidste uge på besøg på efterskolen Ladelund ved Vejen. Årsagen var en invitation fra skolen. Tidligere i år var tre elever fra den daværende 9. årgang på Jes Kruse- Skolens blandt de i alt 24 elever fra danske skoler i Sydslesvig, der var på et to ugers ophold en dansk efterskole. Tre elever fra Egernførde boede to uger på Ladelund Efterskole. Efterskoleopholdene var en stor succes, og bliver derfor gentaget i februar 2008. Det betyder, at 24 elever fra Sydslesvig igen får mulighed for at komme på et efterskoleophold i Danmark. Derfor havde Ladelund Efterskole inviteret den nuværende 9. årgang fra Jes Kruse-Skolen for at præsentere skolen. - Vi vil give de sydslesvigske elever et indtryk af, hvad en efterskole er, og hvilke værdier vi har, siger lærer Nikolaj Mortensen, der har stået for kontakten til Jes Kruse-Skolen. Tre præsentationer Ud over Ladelund Efterskole har eleverne fra Egernførde mulighed for et to ugers ophold på efterskolen i Gram og Ejsbjerghus Efterskole. Derfor var der også repræsentanter fra disse to efterskoler under præsentationsrunden først på dagen. Efter at de tre efterskoler havde præsenteret sig, fortalte lærer på Jes Kruse-Skolen Frauke Pløen om det at vokse op som en del af det danske mindretal og om, hvad det vil sige at være sydslesviger. Over middag var det eleverne på Ladelunds tur til at præsentere skolen. I mindre grupper bestående af både elever og gæster fik Jes Kruseeleverne en guidet tur rundt på skolen. Spørgsmål og svar Efterfølgende samledes grupperne i skolens boafsnit for at stille og svare på spørgsmål. - I begyndelsen tænkte jeg, at jeg Under rundturen på Ladelund Efterskole fik eleverne fra Egernførde blandt andet et kig på skolens gamle elevbilleder. aldrig ville komme til at lære nogen at kende her. Men efter en uge følte jeg, at jeg havde kendt de andre elever hele livet, lød det fra én af efterskoleeleverne. - Man har lærerne at støtte sig til, så på den måde mangler man ikke sine forældre, lød det fra en anden. Efter at have vendt spørgsmål omkring det at gå på efterskole var det tid for alle elever og gæster til at mødes i skolens hal. Her stod den på blandt andet»to-tur til Vejle«og andre folkedanse, inden eleverne samledes i gymnastiksalen som afslutning på dagens besøg. Infomateriale med hjem I gymnastiksalen havde Jes Kruseeleverne mulighed for at forsyne sig med informationsmateriale om Ladelund Efterskole. En del elever overvejede allerede at søge om et to ugers efterskoleophold næste år. - Da vi kom, følte jeg mig en smule udenfor. Men efter at have snakket med eleverne går det meget bedre. Så nu overvejer jeg at søge en plads, sagde Florian Sell fra Jes Kruse-Skolens 9.a. - Det, at man bor sammen og har et godt sammenhold synes jeg, er spændende, sagde Indra Binder fra 9.b. - Jeg vil informere mig noget mere. Men jeg overvejer at tage 10. klasse på en dansk efterskole, sagde Lucas Wulf fra 9.b. Inden turen igen gik sydpå, henvendte Frauke Pløen sig til Ladelunds lærere og elever. - Tak for i dag. Måske kan I en dag finde vej ned til os. I er velkomne, sagde hun.
FLENSBORG AVIS Lørdag 8. december 2007 6 Elevernes side Nisse-casting på Satrup Danske Skole SATRUP. Ikke nok med at man holder julefest allerede i slutningen af november. Nu skal man oven i købet også optræde i et af de her moderne castingshows. Faktisk sådan et af de her programmer hvor man udvælger de bedste af de bedste - bedste dansepar, bedste band, bedste superstar. I Satrup hed konkurrencen S.S.S.S.S. (Satrup Skole søger Sydslesvigs supernisser). Det hele begyndte faktisk allerede lige efter sommerferien, da hele skolen var taget et par dage til Tydal - angiveligt for at rystes sammen. Men jeg tror nu, at man allerede på det tidspunkt var på udkig efter nye talenter til det store talentshow. Vi havde en dejlig tur til Tydal - sov i små hytter, var på natløb, byggede vores egen minigolfbane, og eleverne fik i blandede grupper til opgave at lave en tre retters menu over bålet. Det klarede de allesammen vældig godt, og der blev spist og hygget i lange baner. Nisser mødte vi ingen af, men der blev set masser af skovtrolde langt inde i skoven. Tilbage på skolen gik der ikke lang tid, før man gik i gang med planlægningen af S.S.S.S.S. I emneugen var der pludselig fire nissegrupper, der meldte sig til casting. Der blev øvet i dans og sang, og selvfølgelig blev det hele filmet, så dommerkomiteen senere kunne dane sig et helhedsindtryk, og alle fire grupper kvalificerede sig til finalen. Dommerkomiteen bestod i øvrigt af fire vigtige julemænd, der først dukkede op til finalen ved adventsfesten. Den aften sad alle spændte på deres pladser. Publikum klappede, da aftenens vært endelig præsenterede de fire deltagende grupper - The Glitter Boys and Girls, Nisse-rapperne, Mini-torsdagstøserne og Supernissemændene. Dommerkomiteen, der - når det ikke lige er juletid også har job som lærere - var meget neutrale og retfærdige i deres vurderinger. Således havde man til sidst fundet fire grupper, der definitivt er Sydslesvigs bedste supernisser... Melanie Schlüter-Jessen, lærer på Satrup Danske Skole Sådan var det på Tydal - 1. klasse fortæller: - Det var rigtig godt at spille fodbold med de andre, men det bedste var at køre rundt i trillebørene. (Fabian) - Jeg synes, det var spændende at bygge skovtrolde. Min trold er stor og bor i sin egen hule. (Sebastian) - Det var sjovt at gå på nattevandring og lege med sin lommelygte. Mathias forskrækkede os lidt med sin monster-maske, men det var sjovt. (Jonas og Tom) - Det var godt selv at lave mad over bålet. Bananbådene smagte bedst. Jeg har også klatret i træer. Det var sjovt. (Marc) - Jeg kunne lide at filte. Det var første gang, jeg prøvede det. Jeg har lavet et armbånd og pynt til en hårelastik i lilla og andre farver. (Merle-Marie) - Vi har sovet godt i hytterne, men vi blev vækket alt for tidligt. (Sebastian) - Maja»hoppede«ud af sengen om natten, så Jonna, Ute og jeg vågnede. Det var ikke så godt. (Merle-Marie) En vaskeægte skovtrold. En trillebør er et glimrende transportmiddel......men kan også bruges på andre måder. - tilbage på skolen gik der ikke lang tid, før eleverne gik i gang med planlægningen af det store talentnisseshow... - Om årets julefest Vi havde generalprøve på vores julefest den 29. november, og børnehaven var vores publikum. Jeg er sangerinde hos»the Supernissemænd«, og jeg synes, det er sjovt at synge. Vi er fire grupper, og jeg synes, at vi alle er lige gode. Første gruppe hedder»the Glitter Boys and Girls«, og de synger noget om en julefe. Anden gruppe hedder»nisserapperne«, og de rapper om at være en drillenisse. Tredje gruppe danser til en sang fra B-Boys. Deres navn er»mini-torsdagstøserne«. Og fjerde gruppe er naturligvis os -»The Supernissemænd«. Vi synger en sang, som er blandet af engelsk og dansk. 5. og 6. klasse laver en julebasar, fordi de samler ind til deres Bornholmrejse i foråret 2008. Tingene til basaren lavede vi i en emneuge. Vi har lavet syltetøj, badesalt, julekalendere, bordunderlag, hortensiakranse og nogle fuglehuse, som Morten i 5. klasse tog med. I emneugen øvede vi også til vores julefest. Julefesten blev meget julet i år. Sidste år lavede vi noget om 20erne, men i år blev det anderledes. Nina Lee Hendes, 6. klasse Ved julefesten den 30. november gav»nisserapperne«i bedste gangsterrapperstil et nummer om at være en drillenisse.»mini-torsdagstøserne«dansede til en sang fra B-Boys. En sang om en julefe var»the Glitter Boys and Girls «bidrag ved S.S.S.S.S.»The Supernissemænd«sluttede talentkonkurrencen af.
FLENSBORG AVIS Lørdag 8. december 2007 7 Günter Gosch siger farvel FARVEL Den 31. januar er sidste arbejdsdag for Skoleforeningens ledende skolepsykolog, der går på pension efter 37 år. FLENSBORG.»Der er den idiot, der sendte min søn i specialklasse!«umiddelbart noget af en udmelding. Men for Günter Gosch har det været en del af det at være skolepsykolog. - Som psykolog er det ikke nok, at du har lidt forstand på psykologi. Selvfølgelig bliver man som forælder frustreret, når man får at vide, at ens barn kræver ekstra hjælp. Derfor er det vigtigt, at man som psykolog er i stand til at argumentere - men også at kunne sætte sig i forældrenes sted, siger Günter Gosch. I 37 år har han arbejdet som skolepsykolog for Skoleforeningen. Egentlig var det ikke hans plan at blive psykolog. Han har altid interesseret sig for tysk litteratur og historie og valgte derfor at læse disse fag på universitetet i Kiel. - Det viste sig dog, at det ikke bare drejede sig om at læse tysk litteratur. Det krævede også, at man skulle lære Mittelhochdeutsch og andre sproglige afarter. Og da jeg aldrig har været særlig god til sprog, valgte jeg i stedet i begynde at læse psykologi, som også interesserede mig meget, siger Günter Gosch. Han blev færdig med studierne i 1968, hvorefter han fik job som afdelingsleder på det daværende»fachschule für Sozialpädagogik«i Flensborg, hvor han underviste i psykologi. Günter Gosch på sit kontor på Skolepsykologisk Kontor i Waldstraße i Flensborg. Bygge det hele op fra start - En dag var jeg på besøg på min gamle skole, Duborg-Skolen, hvor jeg fik at vide, at Skoleforeningen søgte en skolepsykolog. Jeg blev opfordret til at søge stillingen, og det gjorde jeg, siger Günter Gosch. For at få et indblik i den danske måde at arbejde som skolepsykolog drog han i begyndelsen af november 1969 til København, hvor han i et halvt år gik på Frederiksberg Skolepsykologiske Kontor for at lære mere om pædagogik. Efterfølgende gik turen til Haderslev, for at han kunne lære et landdistrikt at kende. I august 1970 begyndte Günter Gosch på Skoleforeningens nyoprettede skolepsykologiske kontor, der fik til huse på første sal i Bertha Wulff-Børnehaven. - Vi var dengang to tale- og hørepædagoger, en sekretær og mig. Vi skulle bygge det hele op fra starten, så der var nok at se til, siger Günter Gosch, som ud over sit job på Skolepsykologisk Kontor, underviste i tysk og historie på Jørgensby- Skolen i de to første år af sin ansættelse. - På den måde fik jeg et indblik i en skole indefra, siger han. På Skolepsykologisk Kontor var opgaven at opbygge et specialundervisningssystem efter dansk forbillede. Der blev oprettet hjælpeklasser i grund- og hovedskolerne, men ikke selvstændige hjælpeskoler. - Vi mente ikke, at det ville være en god idé at oprette hjælpeskoler. Det ville have betydet, at børn med vanskeligheder ville blive skilt fra deres klassekammerater og ikke længere være en del af den oprindelige skole. Det ønskede vi ikke, og det har vi fastholdt i alle årene, siger Günter Gosch. I løbet af 1970erne ophørte Günter Goschs rolle som solopsykolog. I 1973 blev Carl-Heinz Petersen ansat som skolepsykolog. Samtidig blev to konsulenter tilknyttet Skolepsykologisk Kontor - en konsulent for læse-stave vanskeligheder og en konsulent for elever med generelle indlæringsvankeligheder. Udvidelsen af personalestaben på Skolepsykologisk Kontor betød, at pladsen i Bertha Wulff-Børnehaven efterhånden blev for trang. I 1978 flyttede kontoret derfor til de nuværende lokaler i Waldstraße, der i dag er arbejdsplads for fire skolepsykologer, to konsulenter og to sekretærer. Ledende skolepsykolog I begyndelsen af 1980erne blev Günter Gosch ansat som ledende skolepsykolog. Det betød, at han ikke længere lavede så meget udearbejde i børnehaver og på skoler, men i stedet fik flere administrative opgaver. Blandt andet blev det Günter Goschs opgave at tage sig af kontakten til de tyske myndigheder, som bevilger penge til det skolepsykologiske arbejde - en kontakt, der ikke er blevet nemmere med årene. - I begyndelsen var det forholdsvis ukompliceret at få bevilget penge fra Jugendamt. Men efterhånden som det blev nødvendigt at spare, er det blevet sværere at få bevilget penge, siger Günter Gosch. - Den, der betaler, bestemmer. Derfor er det vigtigt at have lovgrundlaget i orden og argumenterne på plads, når man skal bede om penge, siger han. Dr. Gosch Ud over at teste elever og stå for kontakten til myndighederne har Günter Gosch også deltaget i forældreaftener, der blandt andet bliver afholdt for at oplyse forældrene om deres rettigheder. - Det er vigtigt, at forældrene kender deres rettigheder. Når myndighederne holder fast på de økonomiske ressourcer, kan man som skolepsykolog ikke bare sige, at forældrene selv skal sætte sig ind i den økonomske side af sagen, siger Günter Gosch. Forældreaftenerne bliver også brugt til at afmystificere psykologarbejdet. - I begyndelsen oplevede jeg at blive forvekslet med en psykiater. Det betød, at nogle forældre ringede og bad om at tale med dr. Gosch, siger skolepykologen med et smil. I det hele taget oplever Günter Gosch, at nogle mennesker er utrygge ved at stå over for en psykolog. - Mange tror fejlagtigt, at en psykolog kan se lige igennem et menneske og dermed finde alle vedkommendes skjulte sider. Men sådan er det jo naturligvis ikke. Derfor er det vigtigt at få fortalt, at vi er ganske almindelige mennesker, der bare ved noget om psykologi, siger Günter Gosch. Berørt af reaktioner Alligevel kan han godt forstå, at nogle reagerer som faderen, der mente, at Günter Gosch var en idiot, fordi han skønnede, at sønnen havde brug for specialundervisning. - Rationelt kan faderen måske acceptere det, men det kan være svært følelsesmæssigt, siger Günter Gosch, som stadig bliver berørt af forældrenes følelsesmæssige reaktioner. - Vænner man sig 100 procent til det, er man blevet tykhudet og afstumpet, og så skal man ikke længere være psykolog, siger han. Det er dog ikke derfor, at Günter Gosch nu siger farvel til jobbet som skolepsykolog. Den 6. januar fylder han 70 år og er dermed tvunget til at gå på pension. Hvad fremtiden skal byde på, har han i øjeblikket ikke noget bud på. - Jeg er ikke typen, der har en lang liste over ting, jeg ikke har fået gjort og dermed kan begynde at realisere. Jeg tager én dag ad gangen og så må vi se, hvad fremtiden bringer, siger Günter Gosch. Klaus Nielsen Miljøpris til Skoleforeningen ENERGI OG MILJØ Skoleforeningen har modtaget juryens specialpris i forbindelse med en netop afholdt energi-olympiade. KIEL. Skoleforeningens energikonsulent Nis Krog kunne forleden glæde sig over at modtage medalje, diplomer og ikke mindst en check på 3000 euro. Det skete, da resultatet af den første energi-olympiade i Slesvig-Holsten blev offentliggjort. I Slesvig-Holsten brugte kommunerne sidste år omkring 140 millioner euro eller over en milliard kroner alene på energi- og vandforsyning til de kommunale institutioner. Energipriserne på især naturgas og fyringsolie er indenfor de seneste år næsten blevet fordoblet. Derfor har»innovationsstiftung Schleswig-Holstein«(ISH) som er en organisation bestående af repræsentanter for delstaten Slesvig-Holsten og E.ON Hanse/E.ON Energie, besluttet at indføre en årlig energiolympiade for at få kommunerne til at tænke anderledes, når det gælder om at reducere energiforbruget. 44 projekter Olympiaden foregår på den måde, at kommuner og organisationer fra hele Slesvig- Holsten indsender projekter, som har reduceret energiforbruget i den enkelte kommune eller hos den enkelte organisation. Projekterne bliver vurderet af en jury, som derefter præmierer de bedste projekter. Ved den første olympiade, som blev afholdt i år, havde juryen modtaget 44 projektbeskrivelser - heraf fire projekter fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Efter at juryen havde gennemgået og vurderet de mange projekter, inviterede ISH i begyndelsen af november til præmieoverrækkelse i Kiel. Her modtog Skoleforeningen juryens specialpris for de følgende fire projekter: 1. Etablering af energirigtig og individuel rumventilation. 2. Etablering af computerstyrede radiatorer, som laver en individuel temperaturregulering. 3. Udskiftning af gamle lysstofrør til nye energibesparende rør. 4. Etablering af en internetstyret energi- og miljødatabase (det såkaldte»keep Focus«-system). ISH planlægger at gentage olympiaden næste år, og Nis Krog bebuder, at det vil betyde nye projekter fra Skoleforeningen. Med favnen fuld af udmærkelser kunne energikonsulent Nis Krog tage hjem fra Kiel for at udtænke nye projekter til næste års energi-olympiade.
FLENSBORG AVIS Lørdag 8. december 2007 8 En julepyntet, fyldt gymnastiksal på Kaj Munk-Skolen i Kappel dannede torsdag i sidste uge rammen om de ældste elevers julefest. En scene fra 4. og 6. klasses kryppespil. Fra venstre ses Josef (Ragna Boetticher), Jesus-barnet (Carolina Kybart) og Maria (Max Meerjanssen) - alle fra 6. klasse. Ni piger fra 4. - 6. klasse tog forskud på luciadagen, der er den 13. december, da de traditionen tro rundede aftenen af med et luciaoptog. Julefest på Kaj Munk-Skolen JULEHYGGE På trods af regn og otte graders varme udenfor var det lykkedes at skabe de helt rigtige rammer for årets julefester på Kaj Munk-Skolen. KAPPEL. Torsdag og fredag i sidste uge kunne forældre, bedsteforældre, søskende og andre opleve en gymnastiksal pyntet med hundredevis af lys, nisser og julehjerter. Det meste af udsmykningen havde lærere og elever stået for, men borddekorationerne havde en forældregruppe sørget for. Grunden til, at man i Kappel holder to julefester skyldes, at der i skolens gymnastiksal ikke er plads til alle elever, forældre, søskende og pårørende på én gang. Derfor holder skolen julefest for 4. - 6. klasse om torsdagen og for 1. - 3. klasse om fredagen. Det frivillige musik/guitar-hold, hvad de havde gået og øvet på i den senere tid. I 5. klasses bud på et juleeventyr er julemanden blevet afhængig af at se tv. Det får dog en brat ende, da hans tv pludselig ikke viser andet end sne. Alternativt krybbespil Efter at skoleleder Helga Bade torsdag aften havde budt velkommen, var det tid til aftenens første indslag: Et noget alternativt krybbespil fremført af 4. og 6. klasse. Det vil sige, historien er meget lig den i juleevangeliet, men personerne er mildest talt noget anderledes. I Kappel-udgaven spilles Maria lidt overraskende af en dreng - Max Meerjansen fra 6. klasse. Maria er noget af en poptøs med blond paryk og pangfarvet tøj. Hun får besked af englen Gabriel om, at hun skal føde Guds søn. Da kejser Augustus samtidig befaler en optælling af befolkningen, drager hun og kæresten Josef til Bethlehem, hvor Maria føder Jesus, der i Kappel-udgaven er et ME- GET stort spædbarn. Tv-gal julemand Efter krybbespillet var det 5. klasses tur til at bidrage til juleunderholdningen. FOTOS: MANFRED BAUCH OG KLAUS NIELSEN I stykket»jul er et eventyr«er julemanden gået hen og blevet tv-narkoman. Han sidder dag ud og dag ind i sin lænestol og ser tv til stor frustration for hans hjælpere, nisserne. De allierer sig derfor med skovens kloge ugle, der sørger for, at julemandens tv ikke kan vise andet end sne. Og da nisserne herefter synger en sang om virkelig sne for julemanden, lykkes det dem at få ham på andre tanker. Julen er reddet. Efter elevernes underholdning var det tid til kaffe og kage til de godt 150 fremmødte. Skolen stod for kaffen og forældrene havde bidraget med de kager, der udgjorde det imponerende tag selvkagebord med alt fra småkager til flødeskumslagkager. Efter pausen viste det frivillige musik/guitar-hold, hvad de havde gået og øvet på i den senere tid. Det blev til i alt fire julesange deriblandt»nu det jul igen«og»det kimer nu til julefest«. Herefter faldt stilheden over salen. Det var blevet tid til Lucia-optoget. Ni piger klædt i de traditionelle hvide kjoler bar syngende lyset ind i salen, mens der ved bordene blev blitzet lystigt for at forevige øjeblikket. Julemanden kom forbi Efter godt to timers underholdning med julesange, krybbespil og musik var årets første julefest på Kaj Munk-Skolen ved at være forbi. - Tak til lærere og elever for deres indsats, tak til de forældre, der pyntede bordene og tak for alle de gode kager, lød det fra Helga Bade, der dog til sidst blev overdøvet af eleverne. - Julemand! Julemand! Ingen julefest uden julemanden. Og efter at eleverne havde kaldt af deres lungers fulde kraft, var han der pludselig - med slikposer til alle børn. Jo, julen var kommet til Kappel. Så kom han endelig - julemanden! Med sig havde han slikposer til alle børn. Skoleforeningen ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår