SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Relaterede dokumenter
Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK

SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Semesterbeskrivelse 5. BK

SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i og 5. BK. Revision

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

SEMESTERBESKRIVELSE - 1. BK gældende ved studiestart før januar 2012

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

STUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Konstruktionsprojektering

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

Semesterbeskrivelse 7. BK

Semesterbeskrivelse 7. BK

Ramme for studieordninger. For

Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA

Ramme for studieordninger. For

Formål med studieordningen

Studieordning E Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Arkitektprojektering

Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker. Gældende for forårs /efterårssemestret 2017

Studieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009

Studieordning. Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august Studieordning BK_DK

SEMESTERBESKRIVELSE - 2. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Rekvisit og linkliste Efterår 2015

Studieordning for. bygningskonstruktør

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 7. semester på HDFR

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Bygningskonstruktør. Studieordning 2015

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 (Udbudsdirektivet)

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, , VIA University College, Aarhus

Niels Ole Karstoft Stig Brinck

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

IKT i projektering og udførelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen


12. Modulbeskrivelse

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

STUDIEORDNING Seneste revision: for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN. med afstigning til BYGGETEKNIKER AK

Ramme for studieordninger. For

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Professionsretningen Udførelse

Handleplan på baggrund af slutevaluering af undervisningsforløb 2015

Bygningskonstruktør r Studieordning

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Fagmodul i Journalistik

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

7. Semester bygningskonstruktør uddannelse Projekteringsretning Daginstitution i Kragelund

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

STUDIEORDNING Byggeteknikeruddannelsen

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

Professionsretningen Udførelse

Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Tinglev Indskoling Sag 01.13

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Transkript:

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF

Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer studieaktiviteter: Projekter, fagkurser og valgfrie emner. Et projekt omfatter problemorienteret projektarbejde og projektkurser. Der er et projekt på hvert semester, som er tilrettelagt tværfagligt på grundlag af et givet tema. Til at understøtte projektarbejdet udbydes der et antal projektkurser inden for det tværfaglige område. Fagkurser er kurser, som uafhængigt af de tværfaglige projekter sigter mod specifikke dele af uddannelsen. Valgfrie emner er studieaktiviteter, som udbydes af skolen, og som den enkelte studerende skal vælge i mellem. Oversigt over studieforløbet på konstruktøruddannelsens 1. 7. semester: Semester Tema Obligatorisk del Valgdel I alt Projektkurser Fagkurser 1. BK Grund og bygning i 1-2 plan 2. BK Grund og bygning i 2-3 plan 3. BK Industribyggeri og byggekomponenter ECTS ECTS ECTS ECT point point point point 19 11 30 24 6 30 23 2 Valgfrit emne 5 30 4. BT Praktik 15 30 Afgangsprojekt 15 4. BK Etagebyggeri 20 5 Valgfrit emne 5 30 5. BK Renovering og 11 4 Studietur og 15 30 ombygning Valgfrit emne 6. BK Praktik 30 30 7. BK Speciale Afgangsprojekt (bachelorprojekt) 10 20 30 Erhvervsakademiet Lillebælt 1

Læringsmål for 4. Semester Viden Færdigheder Kompetencer Ved udgangen af skal den studerende have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægningsog styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper, og dokumentation omhandlende etagebyggeri med boliger og erhverv have viden om og forståelse for almindelige produktionsmetoder og udførelses-metoder af etagebyggeri med boliger og erhverv og kunne reflektere over disse have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med projekteringen af etagebyggeri med boliger og erhverv Ved udgangen af skal den studerende kunne anvende projekteringsfaglige metoder til etagebyggeri med boliger og erhverv samt anvende metoder til planlægning af arbejdets udførelse kunne vurdere forskellige metoder og fremgangsmåder og kunne foretage et begrundet valg kunne formidle de valgte metoder og tekniske løsninger til relevante samarbejdspartnere. Ved udgangen af skal den studerende kunne udføre relevant analyse og dokumentationsmateriale til udførelse af etagebyggeri med boliger og erhverv kunne styre og gennemføre projekterings- og produktionsprocessen af et etagebyggeri med boliger og erhverv under hensyntagen til samfundsmæssige og teknologiske forhold Erhvervsakademiet Lillebælt 2

Beskrivelse af (4. BK) Projektarbejde: Etagebyggeri Projektkurser m. ECTS-point Husbygning 6 Materialelære 2 Planlægning og styring 6 Bærende konstruktioner 3 Tekn. installationer/bygningsfysik 3 Fagkurser m. ECTS-point Samarbejde og ledelse I 2 Organisationsteori 1 Økonomi 2 Videnskabsteori 1 Valgfrie emner m. ECTS-point Anlægsteknik II 5 Proces og projektering 5 Facilities Management 5 Visualisation / animation 5 Semestret omfatter følgende studieaktiviteter: Projektarbejde Etagebyggeri Metode 20 ECTS points incl. projektkurser Projektet er et etagebyggeri i min. 3 etager og evt. med erhverv og boliger, gerne med fællesrum og udført i en nutidig byggeteknik. På grundlag af et udleveret dispositionsforslag udarbejdes projektforslag, forprojekt og hovedprojekt med koordinering af de bærende/stabiliserende systemer samt tekniske installationer. Økonomistyring i projekteringsfasen. Udbudstidsplan ved hjælp af edb. Formidle projektet skriftligt og visuelt ved hjælp af IKT. Til understøtning af projektarbejdet udbydes flg. projektkurser: Husbygning Materialelære Planlægning og styring Bærende konstruktioner Tekniske installationer Bygningsfysik Tværfagligt projektarbejde, individuelt eller i grupper. Intern prøve i tværfagligt projekt med individuel bedømmelse Erhvervsakademiet Lillebælt 3

Projektkursus Husbygning 6 ECTS points Definition af alle relevante funktionskrav til en bygningsdel. Analyse af, hvorvidt udvalgte materialer/konstruktioner opfylder disse krav og foretage et begrundet valg. Tolkning af arkitektens dispositionsforslag og i samarbejde med denne udarbejdes et projektforslag, som opfylder ydelsesbeskrivelse for arkitektarbejder. Udarbejdelse af forprojekt som opfylder ydelsesbeskrivelse for arkitektarbejder. Udarbejdelse af hovedprojekt (på udvalgt bygningsdel), som opfylder Ydelsesbeskrivelse for arkitektarbejder. Koordinering af bærende og stabiliserende systemer og tekniske installationer. Valg af relevante produktionsmetoder. Forståelse for arkitektarbejdets forudsætninger, samt viden om byggeteknik. Dagslys og rumindretning Formgivning og proportionering med udgangspunkt i bygningsdetaljen Skitsering af problemafklaringen, herunder knudepunktsafklaring på fri hånd. Lovgivning. Bygningsdelsanalyse. Brandanalyse. Konstruktionsteknik. Betonportal.dk SBI-anvisning 172: Bygningers lydisolering, nyere bygninger SBI-anvisning 178: Bygninger fugtisolering SBI-anvisning 184: Bygningers energibehov SBI-anvisning 196: Indeklimahåndbogen BR 08. Kurset bedømmes som del af det tværfaglige projekt Erhvervsakademiet Lillebælt 4

Projektkursus Materialelære 2 ECTS points Opstilling og analysering af funktionskrav herunder miljøkrav til givne bygningsdele Udvælge materialer på ovenstående baggrund. Beskrive materialer fyldestgørende og entydigt. Funktionsanalysen som arbejdsredskab. Funktionskrav til vigtige bygningsdele. Vægkonstruktioner. Dækkonstruktioner og tagværker. Trapper. Arbejdsbeskrivelse i h.t. BPS Fælles Beskrivelsesprincipper. Byggeriets Materialer, Nyt Nordisk Forlag BYG-ERFA blade Kurset bedømmes som del af det tværfaglige projekt Erhvervsakademiet Lillebælt 5

Projektkursus Planlægning og styring 6 ECTS points Eksempel på indhold af en projekteringshåndbog. Gennemgang af dele af Bygherrevejledningen for at få et samlet overblik over de forskrifter og generelle retningslinier, der er i forbindelse med statens byggevirksomhed og byggeri i al almindelighed. Reglerne for støttet byggeri. Regler for teknisk rådgivning og bistand, eksempler på rådgiverkontrakter samt principper for honorarberegning. Eksempler på forskellige former for rådgiverforsikring. Udfyldelse af indberetningsskema A for støttet byggeri. Ydelsesbeskrivelserne med vægt på hovedprojekt. Kvalitetssikring af rådgivningsydelser (kvalitetssikringshåndbog). Byggesagsbeskrivelse Principper for udarbejdelse af en plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed, herunder: Byggepladsindretningsplan med tilhørende beskrivelse. Tilbudslister inkl. Vintertilbudsliste og anmeldelse til Arbejdstilsynet. Bygherrevejledning 2008, relevante kapitler. Ydelsesbeskrivelser for byggeri og planlægning. ABR 89. Love og bekendtgørelser: - Bek. om projekterendes og rådgivers pligter mv. - Bek. om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde. - Bek. om bygherrens pligter. - Bek. om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. - Bek. om indretning af skurvogne. - Bek. om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden. Vejledning om kvalitetssikring Vejl. i udarbejdelse af krav til KS-dokumentation, Byggestyrelsen BPS-publ. 106 Kvalitetssikr. Beskrivelsesafsn. BPS-publ. B1000 Beskrivelsesstruktur BPS-publ. Beskrivelsesvejledning. Økonomisk planlægning af bygge- og anlægsprojekter, Steen Qvist. Love, bekendtgørelser og cirkulærer. Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri. AB 92 for praktikere Standardforbehold, Danske ARK & FRI F-104 mappe og dokumentstruktur. Projektstyring med edb, Steen Qvist. Suppl.: Vejledning i projektgranskning, FRI Erhvervsakademiet Lillebælt 6

Suppl.: Vejledning om off. støttet byggeri, Byggestyrelsen. Suppl.: God Fortjeneste. Suppl.: Projektstyring med Project 2000. Kurset bedømmes som del af det tværfaglige projekt Projektkursus Bærende konstruktioner 3 ECTS points Funderingsformer. Fundamentsstørrelser Stabilitet, elementer Statisk analyse. Dimensionering af stål- og betonbjælker samt betonplader ved hjælp af program. Samlinger Teknisk Ståbi Kompendium, efter aftale med underviser. Suppl.: www.betonportal.dk Kurset bedømmes som del af det tværfaglige projekt Erhvervsakademiet Lillebælt 7

Projektkursus Bygningsfysik /Tekniske installationer 3 ECTS points Bygningers energibehov: Beregning og eftervisning af boligetageejendommes energiramme. Budget for udgifter til bygningens energiforbrug. Installationer: Planlægning og fremføring af installationer i etageejendomme Udluftede og ikke udluftede spildevandsledningers dimensionering. Brandbeskyttelse af installationer. Ventilationsbehov i bolig etageejendomme. Dimensioneringsgrundlaget for ventilation, anlægstyper og ventilationsformer. Kanalstørrelser og hastigheder, placering af armaturer og aggregater. og antal af el-kontakter i boliger. Akustik: Materialers absorptionskoefficienter. Vurdering af konstruktioners lydisolation og efterklangstid. SBI- anvisning 185: Afløbsinstallationer SBI- anvisning 196: Indeklimahåndbogen SBI- anvisning 213 bygningers energibehov (suppl.) DS 418 Bygningers varmetab Kurset bedømmes som del af det tværfaglige projekt Erhvervsakademiet Lillebælt 8

Fagkursus Samarbejde og ledelse I 2 ECTS points Skelne mellem forskellige årsager til modstand mod forandring Anvende teori om behov til at frembringe forklaringer på menneskelig adfærd i konkrete situationer Forberedelse af projekteringshåndbog. BIM-roller. Beskrive forskellige typer af grupper samt kunne analysere sammenhængen mellem normer, roller,status og konflikter i grupper Det enkelte menneske Behovshierarkiet Frustrationsreaktioner Konfliktteori Jobudformningskoncepter Selvstyrende grupper / Projektgrupper Team Joharis vindue 3 obligatoriske hjemmeopgaver og projekteringshåndbog. Ledelse og Samarbejde. 2.udgave. Trojka eller anden, af lærer godkendt, lærebog. Håndbog i nudansk, Politikkens forlag Guide til skriftlige opgaver, HTL og BG Organisation 4. udgave. Godkendt deltagelse Erhvervsakademiet Lillebælt 9

Fagkursus Organisationsteori 1 ECTS points Anvende teori om organisationsopbygning til at frembringe forklaringer på menneskelig adfærd i konkrete situationer. Human relations Human ressource Management Projektorganisation Organisation af videndeling Virksomhedskultur Interessentanalyse 1 obligatorisk hjemmeopgave. Ledelse og Samarbejde. Gyldendal undervisning. Kap 2. Ledelse og samarbejde. Trojka. Kap. 2 Handout. Virksomhedsorganisation, HTL Godkendt deltagelse Erhvervsakademiet Lillebælt 10

Projektkursus Formål Introduktion til videnskabs- teori og metode 1 ECT-Point (10 lektioner) At give de studerende viden om teori og metode ud fra et videnskabeligt udgangspunkt. At indplacere konstruktøruddannelsens forskellige fag i et videnskabsteoretisk perspektiv. At give de studerende viden om paradigmebegrebet. Målbeskrivelse Efter kurset skal de studerende have viden om : Forskellen mellem humanistisk, naturvidenskabelig og samfundfaglig teori og metode. Kunne skelne mellem teori og empiri. Kunne identificere og indplacere de forskellige fag i den rette videnskabelige kontekst. Kunne identificere og argumentere for relevant teori og metode i forhold til en faglig bearbejdning af et afgrænset emne. Kunne gennemføre en skriftlig teoretisk analyse af et konkret fagligt emne. Have et teoretisk kendskab til principper for videnskabelige arbejdsmetoder Hvad er videnskab? Forholdet mellem teori og praksis Videnskabelig metode Interviewteknik - redskabsorienteret Videnskaben i historisk belysning Mennesket og videnskaben Metode Forelæsninger Indgår som et element i de skriftlige opgaver i fagene : Organisationsteori 4.semester Planlægning og styring : 5. semester Materialelærerapport 5. semester Speciale/Valgfrit projekt 7. semester Hands-out og www.bth.ots.dk/viden Erhvervsakademiet Lillebælt 11

Fagkursus Økonomi 2 ECTS points Introduktion til økonomisk styring lovgivning for regnskabsaflæggelse Opbygning af et regnskab balance, resultatopgørelse og noter. Indsamling, forstå og bearbejde økonomiske data. Grundlag for virksomhedens overskud Virksomhedens årsrapport Vurdering af virksomhedens regnskab Anvendelse af økonomistyringsværktøjer i forskellige sammenhænge. Analyse af og vurdere alternative investerings- og finansieringsforslag Investering Finansiering Søren Holm-Rasmussen m. fl.: Økonomisk styring og virksomhedsanalyse i et markedsorienteret perspektiv Godkendt deltagelse Valgfag: Vagfrit emne Formål Anlægsteknik II 5 ECTS points Kurset retter sig mod studerende, som ønsker at specialisere sig inden for udførelsesretningen. Målbeskrivelse Målet er at den studerende kan: 1. Foreslå metoder til planlægning og udførelse af jordarbejder, løsning/læsning, transport/anbringelse, komprimering/planering, baseret på ydelsesdata. 2. Foretage dimensionering af afløbsledninger til afledning af overfladevand. 3. Bearbejde projektmateriale for ledninger i jord og vejbygning med henblik på arbejdets gennemførelse. 4. Foretage overslagsmæssig dimensionering af bundopbygning til veje og stier for lettere trafik. Materiel, typer og anvendelse, afløbsdimensionering og ledningsføring, samt opbygning og overslagsmæssig dimensionering parkeringspladser, veje og pladser. Der orienteres om No Dig teknikker. Bent Thagesen: Veje og stier, Polyteknisk forlag Kursusarbejde i byggemodning der bedømmes internt Erhvervsakademiet Lillebælt 12

Valgfrit emne Proces og projektering 5 ECTS points Formål Kurset retter sig mod studerende, som ønsker at specialisere sig inden for samarbejde og kommunikation i fagområdet industrielt byggeri. Målbeskrivelse Målet er at den studerende: 1. Indsigt i vigtigheden af de nye grundlæggende ideer/teorier omkring samarbejde og kommunikation. 2. Kan omsætte teorien til et byggeprojekt (praktisk del). Gennemgang/diskussion af 2 hovedemner med underpunkter, som følgende: 1) Hvordan kommer man fra udviklingsønske til udført forandring - ny byggekultur Læring i byggeriet Gennemsigtighed via evaluering Det digitale byggeri Byg med kommunikation og innovation Bygherren som forandringsagent 2) Hvordan skabes et tæt samarbejde i byggeprocessen? Nye modeller til styring af processen Sammenhængen mellem processtyringen og byggeteknik - den 3. Vej Projektloyalitet med partnering Den selvstyrende byggeplads Det lærende byggeri Byggeri mellem orden og kaos - trimmet byggeri Fokusområdet i valgfaget er samarbejde og kommunikation, hvor innovationen i industrielt byggeri fremhæves. I valgfagets praktiske del omsættes/anvendes teorien i et mindre byggeprojekt. Teorien gennemgås i forelæsningsform / ekskursioner, hvorefter de studerende under samarbejde og vejledning, selv udarbejder deres projekt. Bygherren som forandringsagent - på vej mod en ny byggekultur Louise - en beretning om Trimmet Byggeri Projekt Hus: Nu skal idéerne fra skrivebord til byggeplads Debathæfter 1-4 Link: Kursusarbejde der bedømmes internt Erhvervsakademiet Lillebælt 13