IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet 30. november 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Niels Jungløv, Aarhus Købmandsskole og Jørgen K. Munk, TietgenSkolen, Odense. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af IKV materiale til IKTadministration og -vedligeholdelse 30. november 2011 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Niels Jungløv, Aarhus Købmandsskole og Jørgen K. Munk, TietgenSkolen, Odense.
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 2/18 Indhold Struktur for forløbet ved en individuel kompetencevurdering (IKV i AMU)... 4 It-superbrugeren... 5 Centrale jobfunktioner for It-superbrugeren... 5 Arbejdsopgaver og tilknyttede mål... 5 Intro til IKV i forhold til jobprofil med tilhørende uddannelsesmål... 6 IKV-opgaver til jobprofilen It-superbruger... 6 Kompetencevurdering... 6 Opgave 1 tilhørende mål 45378 Den adm. it-medarbejder som vejleder og formidler (2796)... 6 It-support af programspecifik karakter... 7 Opgave 2 tilhørende mål 44197 Support og service af software (2796)... 7 Opgave 3 tilhørende mål 46491 Anvend informationer fra internettet til jobbrug (2735)... 7 Opgave 4 tilhørende mål 45782 Integration af data mellem adm. it-systemer (2791)... 7 Installation... 8 Opgave 5 tilhørende mål 44187 IT installationer i virksomheden Software (2796)... 8 Opgave 6 tilhørende mål 44188 Superbrugerens funktion ved serverinstallation og konfiguration (2796). 8 Opgave 7 tilhørende mål 45391 Installation af software til adm. funktioner (2796)... 8 Fejlfinding og afrapportering... 9 Opgave 8 tilhørende mål 44199 Drift og vedligehold af IKT-systemer til adm. funktioner (2796)... 9 Oplæring og vejledning af medarbejdere... 9 Opgave 9 tilhørende mål 40749 Effektiv anvendelse af e-mail- og kalendersystemer (2791)... 9 Opgave 10 tilhørende mål 44373 Anvendelse af præsentationsprogrammer (2735)... 10 Opgave 11 tilhørende mål 44193 Instruktions- og komm.teknik i virksomheden for it (2796)... 10 Opgave 12 tilhørende mål 44396 Præsentationsteknik i administrative funktioner (2791)... 10 Opgave 13 tilhørende mål 46507 Sikring af administrative it-systemer (2796)... 11 It-indkøberen... 12 Centrale jobfunktioner for It-indkøberen... 12 Arbejdsopgaver og tilknyttede mål... 12 Intro til IKV i forhold til jobprofil med tilhørende uddannelsesmål... 13 IKV-opgaver til jobprofilen It-indkøber... 13 Behovsvurdering og anbefaling af ikt-systemer... 13 Opgave 14 tilhørende mål 40344 Kravspecifikation til IT-systemer (2796)... 13 Opgave 15 tilhørende mål 46489 Informationssøgning på internettet til jobbrug (2735)... 13 Indkøb... 14 Opgave 16 tilhørende mål 40026 Administrationens rolle i salg, indkøb og lager (2791)... 14 Opgave 17 tilhørende mål 46488 Virksomhedsindkøb i henhold til købelovens regler (2791)... 14
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 3/18 Håndtering af ikt-relaterede nøgletal... 14 Opgave 18 tilhørende mål 41373 Forretningsforståelse og nøgletal i it-systemer (2735)... 14 Rapportudarbejdelse... 14 Opgave 19 tilhørende mål 45996 Udarbejdelse af rapporter i et ERP system (2791)... 14 Webmedarbejderen... 15 Centrale jobfunktioner for Webmedarbejderen... 15 Arbejdsopgaver og tilknyttede mål... 15 Intro til IKV i forhold til jobprofil med tilhørende uddannelsesmål... 16 IKV-opgaver til jobprofilen Webmedarbejder... 16 Medvirke ved planlægning af virksomhedens web-platform... 16 Opgave 20 tilhørende mål 46505 Planlægning og valg af virksomhedens webløsning (2796)... 16 Opgave 21 tilhørende mål 46503 Medvirken til virksomhedens webstrategi (2796)... 17 Understøtte og vedligeholde virksomhedens websites... 17 Opgave 22 tilhørende mål 46504 Opbygning af virksomhedens website (2796)... 17 Opgave 23 tilhørende mål 46508 Udvikling og vedligeholdelse af virksomhedens web (2796)... 17 Opgave 24 tilhørende mål 40347 Oprettelse af e-formularer (2791)... 17 Opgave 25 tilhørende mål 45383 Grafik og tekster til virksomhedens webside (2796)... 18 Opgave 26 tilhørende mål 45859 Billedredigering i medarbejderens jobfunktion (2735)... 18 Knytte it-faglige kompetencer til kommunikative processer... 18 Opgave 27 tilhørende mål 45854 Webkommunikation - tekster til nettet (2735)... 18 Web-kommunikation i forretningsmæssige og sociale netværk... 18 Opgave 28 tilhørende mål 40341 Brug af social software i virksomheden (2796)... 18
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 4/18 Struktur for forløbet ved en individuel kompetencevurdering (IKV i AMU) Fase 1 forberedelse og tilrettelæggelse Deltageren udfylder www.minkompetencemappe.dk Deltageren supplerer med/medbringer selvvalgt skriftlig dokumentation, fx af personens nuværende og tidligere arbejdsområder og arbejdsopgaver. Dokumentationen kobles til de udvalgte AMU-uddannelsesmål, der skal være målestok i forhold til den givne jobprofil, der vurderes relevant. Fase 2 afprøvning og vurdering Endelig afstemning med deltageren af, hvilken jobprofil med tilhørende AMU-uddannelsesmål, der er relevant og ønskes en kompetencevurdering i forhold til. Deltagerens realkompetencer demonstreres/dokumenteres ved besvarelse af de spørgsmål, der hører til de AMU-uddannelsesmål, der er relevante for den givne jobprofil (det forudsættes, at der tages udgangspunkt i de udarbejdede spørgsmål i det følgende, men andre metoder kan også anvendes). Samtale/interview foretages ud fra personens selvvalgte dokumentation samt besvarelse af spørgsmål. Samtalen er baseret på åbne spørgsmål for at afdække personens realkompetencer. Fase 3 samlet vurdering og anerkendelse: Underviseren sikrer sig, at kompetencemålene i forhold til jobprofilen og de tilknyttede AMUuddannelsesmål er opnået. Dette dokumenteres ved udfyldelse af vurderingsskemaet (hvor målene for AMU-uddannelsesmålet er skrevet ind under hver opgave). Der udstedes AMU-uddannelsesbevis(er) og/eller AMU-kompetencebevis for anerkendte realkompetencer. Der udarbejdes evt. en individuel AMU-uddannelsesplan. Det egentlige IKV-forløb består af ovennævnte 3 faser, men der er også en fase før selve forløbet, som ikke er beskrevet nærmere her, der går på at informere og rådgive enkeltpersoner og virksomheder generelt om formålet med IKV i AMU mv. I nogle tilfælde kan der have været en forudgående kontakt med den person, der ønsker sine kompetencer vurderet, således at vedkommende allerede forud for fase 1 er klar over, hvilken jobprofil eller arbejdsopgaver, han/hun ønsker en IKV i AMU i forhold til.
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 5/18 It-superbrugeren It-superbrugeren har til opgave at støtte og hjælpe virksomhedens medarbejdere i forbindelse med deres daglige, ikt-baserede arbejdsopgaver og medvirke til oplæring af nye og gamle kolleger inden for anvendelsen af disse. En tæt kontakt til såvel virksomhedens medarbejdere som dens it-supportfunktion gør det muligt for itsuperbrugeren at vurdere de anvendte it-systemers og programmers muligheder og begrænsninger samt medarbejdernes afledte behov for oplæring, støtte og vejledning. It-superbrugeren skal med udgangspunkt i virksomhedens opgaver og arbejdsrutiner udvælge relevante funktioner i de til rådighed stående it-systemer, programmer og applikationer, udvikle forslag til bedste praksis og formidle denne til kollegerne. Centrale jobfunktioner for It-superbrugeren Centrale jobfunktioner er vejledning i rationel håndtering af it-systemer og installeret software, udarbejdelse af dokumentationsmaterialer, brugermanualer og -vejledninger, løbende oplæring af nye og gamle medarbejdere inden for implementerede it-systemer, vejledning i sikker håndtering af data samt fejlfinding og vidererapportering af fundne fejl og misforhold til virksomhedens it-afdeling/itsupportfunktion. Arbejdsopgaver og tilknyttede mål Arbejdsopgaver Mål Opgave Kompetencevurdering: 1.1 Afdækning af medarbejdernes it-færdigheder og vurdering af afledte itkompetencebehov It-support af programspecifik karakter: 2.1 It-support aht. daglig drift for virksomhedens medarbejdere Installation: 3.1 Lettere installations- og konfigurationsopgaver af styresystem og software Fejlfinding og afrapportering: 4.1 Vidererapportering af fundne fejl og misforhold til virk- 1.1.1 45378 Den adm. it-medarbejder som vejleder og formidler (2 dage) 2.1.1 44197 Support og service af software (2,5 dage) 2.1.2 46491 Anvend informationer fra internettet til jobbrug (1 dag) 2.1.3 45782 Integration af data mellem adm. itsystemer (2 dage) 3.1.1 44187 IT installationer i virksomheden Software (2 dage) 3.1.2 44188 Superbrugerens funktioner ved serverinstallation og konfiguration (2 dage) 3.1.3 45391 Installation af software i adm. funktioner (2 dage) 4.1.1 44199 Drift og vedligehold af IKT-systemer til administrative funktioner (2 dage) 1 2 3 4 5 6 7 8
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 6/18 somhedens it-afdeling/itsupportfunktion Oplæring og vejledning af medarbejdere: 5.1 Oplæring af nye og gamle medarbejdere i virksomhedens it-systemer 5.2 Vejledning i sikker håndtering af data 5.1.1 40749 Effektiv anvendelse af e-mail- og kalendersystemer (1 dag) 5.1.2 44373 Anvendelse af præsentationsprogrammer (2 dage) 5.1.3 44193 Instruktions- og komm.teknik i virksomheden for it (2,5 dage) 5.1.4 44396 Præsentationsteknik i administrative funktioner (3 dage) 5.2.1 46507 Sikring af administrative it-systemer (3 dage) 9 10 11 12 13 Intro til IKV i forhold til jobprofil med tilhørende uddannelsesmål Nedenstående opgaver til brug for IKV er tænkt som vejledende materiale til undervisere m.fl., som man kan give den person, der ønsker at få afprøvet og vurderet sine realkompetencer i forhold til en bestemt jobprofil eller bestemt jobfunktion. For god ordens skyld bemærkes, at afprøvningen og vurderingen skal ske i forhold til det enkelte uddannelsesmål, der hører til en bestemt arbejdsopgave og jobfunktion i relation til en given jobprofil. Jobprofilen med tilhørende jobfunktioner og arbejdsopgaver udgør rammen for arbejdet med IKV. IKV-opgaver til jobprofilen It-superbruger Ved besvarelse af nedenstående spørgsmål kan der tages udgangspunkt i nuværende eller tidligere relevant(e) jobfunktion(er), fritids- og foreningsarbejde el. lign. Joberfaring kan være erhvervet inden for samme arbejdsområde/branche eller andet relevant arbejdsområde. Kompetencevurdering Opgave 1 tilhørende mål 45378 Den adm. it-medarbejder som vejleder og formidler (2796) a. Hvad vil du som ansvarlig for it-vejledning gøre, hvis du konstaterer, at virksomhedens medarbejdere ikke anvender et it-system hensigtsmæssigt? b. Giv 2-3 eksempler på situationer, hvor du kan servicere dine kolleger, når det gælder anvendelsen af virksomhedens it-systemer. c. Beskriv hvordan du vil gribe det an trin for trin, hvis din virksomhed skal implementere et nyt system, og du skal vejlede dine kolleger i anvendelsen af det. d. Hvad vil du gøre, når du har fastslået, at en kollega har behov for opkvalificering mht. itfærdigheder og kompetencer, og du ikke selv kan dække det?
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 7/18 It-support af programspecifik karakter Opgave 2 tilhørende mål 44197 Support og service af software (2796) a. Giv 3-4 eksempler på situationer, hvor du vil kunne supportere kolleger omkring anvendelsen af virksomhedens software. b. Beskriv kort hvordan du kan vurdere en brugers niveau mht. it-færdigheder og hans/hendes behov for support. c. Beskriv kort hvordan du anvender et programs hjælpefunktion. d. De forskellige programmer rummer forskellige muligheder, når det gælder opsætning og tilpasning af hensyn til brugerne. Beskriv kort hvordan du tilpasser et bestemt programs opsætningsmuligheder, fx brugerflade eller indstillinger, så det er tilpasset en given bruger eller målgruppe i virksomheden. Opgave 3 tilhørende mål 46491 Anvend informationer fra internettet til jobbrug (2735) a. Beskriv kort hvordan du konkret kan hente informationer fra internettet, hvis de skal anvendes i fx en rapport. Hvis du kender flere fremgangsmåder, må du gerne kort beskrive dem. b. Hvad forstår man ved pålidelige data og en kildekritisk tilgang til nettets informationer? c. Du ønsker at downloade (hente) et program fra internettet. Beskriv kort proceduren. d. Forklar relevante forhold omkring copyright, ophavsret osv. Giv eksempler på materialer på internettet, som du lovligt kan anvende og materialer, som du ikke må kopiere (eller downloade) og anvende uden videre. Opgave 4 tilhørende mål 45782 Integration af data mellem adm. it-systemer (2791) a. Hvad forstår du ved integration af data mellem it-systemer? b. Giv 2-3 eksempler fra din hverdag, der viser, at du anvender data, der er oprettet i ét program, i et andet. c. Forklar kort formålet/formålene med at integrere data mellem flere it-systemer. d. Giv eksempler på forskellige metoder til integration: hvordan kan du overføre data fra ét program (system) til et andet?
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 8/18 Installation Opgave 5 tilhørende mål 44187 IT installationer i virksomheden Software (2796) a. Hvilke hardware-enheder indgår i en pc? b. Beskriv kort hvordan du vil vurdere en brugers, fx en kollegas, behov, når det gælder ny pc (kapacitet, ydeevne, enheder m.v.). c. Giv eksempler på styresystemer og beskriv kort, hvordan du installerer et styresystem på en enkeltstående pc. d. Hvad forstår du ved kompatibilitet? Giv 2-3 eksempler på enheder, der er eller ikke er kompatible. Opgave 6 tilhørende mål 44188 Superbrugerens funktion ved serverinstallation og konfiguration (2796) a. Forklar kort hvad en server er. Hvordan adskiller en server sig fx fra en enkeltstående pc? b. Beskriv kort hvad du forstår ved delte ressourcer. Giv eksempler på disse og forklar kort hvordan de hænger sammen med serveren samt hvilke fordele (eller ulemper?) disse delte enheder kan have for en virksomhed. c. Giv 2-3 eksempler på situationer, hvor du kan gøre en indsats og yde support i forbindelse med daglig drift og vedligeholdelse af server-relaterede opgaver. d. Gør kort rede for hvad du forstår ved administration af brugere og brugerrettigheder på serveren. Opgave 7 tilhørende mål 45391 Installation af software til adm. funktioner (2796) a. Beskriv kort hvordan du konkret installerer programmer på en brugers, fx en kollegas, pc. b. Giv eksempler på forhold, som du skal være opmærksom på, når du installerer nye programmer, herunder nyt styresystem, på en brugers pc. Hvad kan det fx betyde for gamle programmer på pc en eller for brugerens filer, opsætning, indstillinger osv.? c. Installeret software kan kræve opdateringer. Giv et par eksempler på, hvad sådanne opdateringer kan handle om. d. Forklar kort hvad du forstår ved licens-regler, når det gælder anvendelse af it-systemer i en virksomhed. Giv om muligt konkrete eksempler på licens-regler.
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 9/18 Fejlfinding og afrapportering Opgave 8 tilhørende mål 44199 Drift og vedligehold af IKT-systemer til adm. funktioner (2796) a. Giv 2-3 eksempler på arbejdsopgaver forbundet med drift og vedligehold af en virksomheds iktsystemer. b. Hvad kan du som it-superbruger med tilknytning til virksomhedens it-afdeling gøre for at medvirke til at sikre den daglige drift af virksomhedens ikt-systemer? c. En bruger ringer dig op og fortæller, at hun ikke kan få lov til at åbne et bestemt program, og at det melder fejl. Gør kort rede for hvordan du kan hjælpe hende giv gerne flere alternative forslag eller bud på fremgangsmåder. d. Forestil dig at problemet i spørgsmål c er generelt i virksomheden, dvs. at et program er fejlbehæftet. Hvad vil du gøre i forhold til virksomheden, brugerne, it-afdelingen, programleverandøren og/eller andre involverede (beskriv dine overvejelser og valg i en kortfattet form). Oplæring og vejledning af medarbejdere Opgave 9 tilhørende mål 40749 Effektiv anvendelse af e-mail- og kalendersystemer (2791) a. Forklar hvad følgende ti begreber betyder i forbindelse med et postprogram: 1: at maile: 2: videresende mail: 3: bcc: 4: høj eller lav prioritet: 5: arkivere mail: 6: autosignatur: 7: ikke-til-stede svar: 8: vedhæftet fil: 9: kontaktperson: 10: distributionsliste: b. Beskriv kort hvordan du kan dele din egen kalender med dine kolleger eller opnå adgang til deres kalenderoplysninger. c. Beskriv kort hvordan du konkret indkalder til et møde med et antal kolleger, idet du forsøger at sikre dig, at det sker på et tidspunkt, hvor flest muligt kan deltage. d. Hvad forstår du ved opgavestyring i et post- og kalenderprogram? Giv om muligt eksempler på anvendelsen af opgavestyring.
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 10/18 Opgave 10 tilhørende mål 44373 Anvendelse af præsentationsprogrammer (2735) a. Gør kort rede for hvad du og din virksomhed kan anvende et præsentationsprogram til, dvs. hvilke formål, programmet kan medvirke til at opfylde. b. Forestil dig, at du skal fremstille en præsentation til et medarbejdermøde. Din chef giver dig en række stikord til indholdet, men ellers får du frie hænder. Hvordan vil du gribe opgaven an, hvad vil du lægge vægt på, og hvad ser du som farer eller faldgruber mht. opgavens løsning? Du skal besvare spørgsmålene i kortfattet form. c. Hvis du fremstiller en skærmpræsentation til fx et medarbejdermøde, kan du lægge tidsindstillinger på dias-fremføringen. Beskriv kort hvilke muligheder du har, og gør kort rede for dine overvejelser med hensyn til, hvornår disse tidsindstillinger er fornuftige - eller det modsatte. d. Forklar kort hvad du forstår ved layout-principper omkring præsentationer til fx skærmvisning. Opgave 11 tilhørende mål 44193 Instruktions- og komm.teknik i virksomheden for it (2796) a. Som It-superbruger er det vigtigt, at du kan indgå i dialog med dine kolleger. Forklar kort hvilke kommunikations-værktøjer du kan/vil anvende i den forbindelse, dvs. i en mundtlig, face-to-face sammenhæng (fx aktiv lytning, spørgeteknik, kropssprog m.v.)? b. I forbindelse med support af virksomhedens medarbejdere kan du anvende mundtlige eller skriftlige vejledninger/instruktioner. Beskriv kort fordele og ulemper ved hver af de to muligheder. c. Motivation er afgørende. Beskriv kort hvilke overvejelser du kan gøre dig, eller hvilke muligheder du måtte have, hvis du skal motivere dine kolleger til at tage et nyt it-system i anvendelse. d. Forestil dig, at du skal udvikle en ny, skriftlig manual, der skal hjælpe brugerne i gang efter implementeringen af et nyt it-system og støtte dem i den praktiske anvendelse. Hvilke forhold vil du lægge vægt på omkring brugervenlighed, appel og brugernes tilgang til manualen (beskrives kortfattet)? Opgave 12 tilhørende mål 44396 Præsentationsteknik i administrative funktioner (2791) a. Forestil dig, at du kort skal præsentere et emne for dine kolleger på et faggruppemøde ved hjælp af en dias-præsentation på at lærred. Beskriv kort hvordan du vil planlægge og forberede fremlæggelsen. b. Din præsentation, jf. spørgsmål a, forløb udmærket. Du bliver nu bedt om at holde en tilsvarende præsentation men denne gang for virksomhedens ledergruppe og bestyrelse. Hvilke forhold kan du eventuelt gribe anderledes an i forhold til denne nye målgruppe, når det gælder planlægning, forberedelse og gennemførelse af præsentationen? c. Beskriv kort hvilke teknikker du kan anvende, hvis du ønsker at lade tilhørerne evaluere en præsentation, du har gennemført. d. Tag udgangspunkt i en fremlæggelse af et emne under fx et medarbejdermøde. Beskriv kort hvilke fordele/ulemper du forbinder med anvendelsen af en understøttende diaspræsentation, brug af tavle, uddeling af papirmateriale under eller efter mødet, anvendelsen af supplerende video- eller lydmateriale eller andet.
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 11/18 Opgave 13 tilhørende mål 46507 Sikring af administrative it-systemer (2796) a. Beskriv kort hvordan en virksomhed fysisk kan sikre hardware, fx servere, mod gener og farer. b. Nævn 2-3 eksempler på muligheder for sikring af virksomhedens software mod angreb i form af fx virus. c. Beskriv kort hvordan du sikrer dig, at virksomhedens antivirus-software holdes opdateret. d. Giv et par eksempler på situationer, hvor virksomhedens data er sårbare i forhold til udefrakommende angreb. Hvor vurderer du fx, at der er risiko for smittefare og virusangreb?
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 12/18 It-indkøberen It-indkøberen har indgående kendskab til medarbejdernes ikt-baserede arbejdsopgaver og løsningsmuligheder og er ajour med udviklingen i såvel virksomhedens opgaver som muligheder for itunderstøttelse heraf. Indkøberen har der ud over et godt overblik over og helhedsopfattelse af iktsystemernes betydning for virksomhedens økonomi og drift samt for omkostninger og investeringer i disse og de afledte ikt-nøgletal. It-indkøberen opsamler og koordinerer behov og knytter disse behov til virksomhedens aktuelle drift og virksomhedens udvikling, fx gennem udfærdigelse af behovsvurderinger og kravspecifikationer i forbindelse med nyanskaffelser af it-løsninger. It-indkøberen medvirker i samarbejde med virksomhedens ledelse, indkøbsfunktion og eksterne leverandører ved indkøb af hard- og software i overensstemmelse med virksomhedens udviklingsplan. It-indkøberen kan bidrage med oplæg til budgetter for virksomhedens it-systemer til den budgetansvarlige leder. Centrale jobfunktioner for It-indkøberen Centrale jobfunktioner er løbende behovsvurdering med henblik på dimensionering af virksomhedens it-systemer, udarbejdelse af oplæg til anskaffelsespolitikker og konkrete it-anskaffelser, herunder budgettering, udvalg, licensforhold, hjemtagelse og leveringsbetingelser samt plan for implementering og opfølgning i samarbejde med ledelse og relevante medarbejdergrupper, herunder it-superbrugere. Arbejdsopgaver og tilknyttede mål Arbejdsopgaver Mål Opgave Behovsvurdering og anbefaling af ikt-systemer: 1.1 Udarbejdelse af behovsvurderinger og kravspecifikationer aht. virksomhedens ikt-behov Indkøb: 2.1 Indkøb af it-systemer og programmel 1.1.1 40344 Kravspecifikation til IT-systemer (1 dag) 1.1.2 46489 Informationssøgning på internettet til jobbrug (1 dag) 2.1.1 40026 Administrationens rolle i salg, indkøb og lager (1 dag) 2.1.2 46488 Virksomhedsindkøb i henhold til købelovens regler (1 dag) 14 15 16 17 Håndtering af ikt-relaterede nøgletal: 3.1 Finde, aflæse og vurdere ikt-relaterede nøgletal Rapportudarbejdelse: 4.1 Udarbejdelse af rapporter og statistikker over virksomhedens ikt-nøgletal 3.1.1 41373 Forretningsforståelse og nøgletal i itsystemer (2 dage) 4.1.1 45996 Udarbejdelse af rapporter i et ERP system (1 dag) 18 19
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 13/18 Intro til IKV i forhold til jobprofil med tilhørende uddannelsesmål Nedenstående opgaver til brug for IKV er tænkt som vejledende materiale til undervisere m.fl., som man kan give den person, der ønsker afprøvet og vurderet sine realkompetencer i forhold til en bestemt jobprofil eller bestemt jobfunktion. For god ordens skyld bemærkes, at afprøvningen og vurderingen skal ske i forhold til det enkelte uddannelsesmål, der hører til en bestemt arbejdsopgave og jobfunktion i relation til en given jobprofil. Jobprofilen med tilhørende jobfunktioner og arbejdsopgaver udgør rammen for arbejdet med IKV. IKV-opgaver til jobprofilen It-indkøber Ved besvarelse af nedenstående spørgsmål kan der tages udgangspunkt i nuværende eller tidligere relevant(e) jobfunktion(er), fritids- og foreningsarbejde el. lign. Joberfaring kan være erhvervet inden for samme arbejdsområde/branche eller andet relevant arbejdsområde. Behovsvurdering og anbefaling af ikt-systemer Opgave 14 tilhørende mål 40344 Kravspecifikation til IT-systemer (2796) a. Beskriv forhold, der efter din vurdering er væsentlige i vedligeholdet af virksomhedens software. b. Nævn og begrund kort nogle forhold, der efter din vurdering er centrale i anskaffelse og opgradering af virksomhedens hardware. c. Nævn to-tre kriterier, der efter din vurdering skal være overholdt i en god kravspecifikation. d. Beskriv og begrund hvordan du ideelt set vil udarbejde kravspecifikation i samarbejde med virksomhedens personalegrupper. Opgave 15 tilhørende mål 46489 Informationssøgning på internettet til jobbrug (2735) a. Beskriv nogle af de egenskaber, der kendetegner en effektiv søgetjeneste. b. Angiv et eksempel hvor du vil anvende en avanceret søgning og hvordan du vil foretage den? c. Forklar kort forskellen på følgende søgninger: ingrid bergman rose ingrid bergman -rose ingrid bergman -rose ingrid bergman and rose "ingrid bergman" and rose actress ingrid near bergman d. Hvilken søgestrategi ville du anvende i søgning efter forhold i fx dansk lovgivning? Begrund kort dit forslag og angiv gerne alternativer.
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 14/18 Indkøb Opgave 16 tilhørende mål 40026 Administrationens rolle i salg, indkøb og lager 1 (2791) a. Nævn et par eksempler på hvad du som administrativ medarbejder bør være særlig opmærksom på i forhold til funktioner indenfor salg. b. Hvilke funktioner har den administrative medarbejder i forhold indkøb? c. Beskriv din rolle som administrativ medarbejder i forhold til funktioner indenfor lager. d. Beskriv gerne med et eksempel - hvordan funktioner indenfor salg, indkøb og lager har indflydelse på andre forhold i organisationen. Opgave 17 tilhørende mål 46488 Virksomhedsindkøb i henhold til købelovens regler (2791) a. Nævn et par eksempler på hvilke forhold, du vil lægge vægt på når du skal forestå virksomhedens indkøb af fx kontorartikler. b. Beskriv enkelte regler, der i henhold til Købeloven gælder specielt for en virksomhed. c. Nævn et par typiske elementer i en aftale/kontrakt med kontorets leverandører af kontorløsøre (fx kopimaskiner, inventar eller papirleverancer). d. Nævn to-tre vigtige typiske forhold i en aftale/ kontrakt med leverandører af serviceydelser som fx kontorets rengøringsselskab. Håndtering af ikt-relaterede nøgletal Opgave 18 tilhørende mål 41373 Forretningsforståelse og nøgletal i it-systemer (2735) a. Nævn enkelte centrale nøgletal for virksomhedens finansielle forhold. b. Redegør kort for hvilke handlinger, der kan iværksættes herudfra. c. Større virksomheder kan benytte et samlet software-system til at håndtere arbejdsgange og ordrebehandling et ERP-system som fx SAP, Oracle eller C5. Nævn eksempler på transaktioner eller funktioner i virksomheden, som et ERP-system kan varetage.. d. Beskriv eventuelt gennem et eksempel hvordan et firmas forretningsforståelse, politikker og værdigrundlag kan være styrende for virksomhedens forretningsgange. Rapportudarbejdelse Opgave 19 tilhørende mål 45996 Udarbejdelse af rapporter i et ERP system (2791) a. Nævn et eksempel på et større ERP-system. b. Redegør kort for anvendelsen af et ERP-system i virksomheden budget- og rapporteringsopgaver. c. Nævn et par eksempler på søgekriterier ved udtræk af rapporter fra ERP-system. d. Giv et eksempler på sammenhæng mellem ERP-rapporter og regnskabsanalyser. 1 til 40026 Administrationens rolle i salg, indkøb og lager er hentet fra IKV-materiale til FKB Administration
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 15/18 Webmedarbejderen Webmedarbejderen bidrager til virksomhedens web-baserede profilering og markedsføring på digitale fora som websites, blogs, wikier, sociale medier samt andre relevante web 2.0-platforme og medvirker til udvikling og vedligehold af den netbaserede kommunikation med kunder og samarbejdspartnere. Webmedarbejderens arbejdsfelt ligger inden for skriftlige kommunikationsopgaver, herunder om nødvendigt at redigere webtekster fra virksomhedens bidragydere samt at skrive virksomhedsrelaterede informative og faktuelle tekster på egen hånd. Webmedarbejderen løser opgaver af webteknisk karakter, såsom upload af billeder og tekster til virksomhedens sites eller øvrige virtuelle fora samt medvirker til - ved hjælp af en given webeditor og formateringsprogrammer - at vedligeholde og videreudvikle virksomhedens websites, hvad angår eksisterende og nye sider, navigationsmuligheder og enkel billedredigering. Disse opgaver udføres med det formål at dække virksomhedens kommunikationsbehov i overensstemmelse med dens overordnede strategiske mål for profilering. Centrale jobfunktioner for Webmedarbejderen Centrale jobfunktioner for webmedarbejderen er at forestå ajourføring af virksomhedens websites samt at bidrage til fortsat videreudvikling af dennes webbaserede profilering. Desuden kan webmedarbejderen bidrage til virksomhedens deltagelse i relevante virtuelle faglige og sociale fora. Arbejdsopgaver og tilknyttede mål Arbejdsopgaver Mål Opgave Medvirke ved planlægning af virksomhedens web-platform: 1.1 Planlægge og løbende tilrettelægge virksomhedens web-platform i overensstemmelse med dens tekniske, designmæssige og kommunikative målsætninger Understøtte og vedligeholde virksomhedens websites: 2.1 Medvirke til at udvikle virksomhedens websites samt løbende understøtte og videreudvikle disse 2.2 Opdatere tekster og (redigerede) billeder efter forlæg og upload af samme 1.1.1 46505 Planlægning og valg af virksomhedens webløsning (3 dage) 1.1.2 46503 Medvirken til virksomhedens webstrategi (1 dag) 2.1.1 46504 Opbygning af virksomhedens website (2 dage) 2.1.2 46508 Udvikling og vedligeholdelse af virksomhedens web (3 dage) 2.1.3 40347 Oprettelse af e-formularer (2 dage) 2.2.1 45383 Grafik og tekster til virksomhedens webside (2 dage) 2.2.2 45859 Billedredigering i medarbejderens jobfunktion (2 dage) 20 21 22 23 24 25 26
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 16/18 Knytte it-faglige kompetencer til kommunikative processer: 3.1 Selvstændigt at indhente, strukturere, sammenkæde og om nødvendigt redigere og/eller selv udarbejde information (webtekster) Web-kommunikation i forretningsmæssige og sociale netværk: 4.1 Udforske virksomhedens muligheder for at dække dens informations- og kommunikationsbehov gennem sociale, virtuelle fora og webtjenester og løbende udvikle og ajourføre de valgte web-teknologier 3.1.1 45854 Webkommunikation - tekster til nettet (2 dage) 4.1.1 40341 Brug af social software i virksomheden (2 dage) 27 28 Intro til IKV i forhold til jobprofil med tilhørende uddannelsesmål Nedenstående opgaver til brug for IKV er tænkt som vejledende materiale til undervisere m.fl., som man kan give den person, der ønsker afprøvet og vurderet sine realkompetencer i forhold til en bestemt jobprofil eller bestemt jobfunktion. For god ordens skyld bemærkes, at afprøvningen og vurderingen skal ske i forhold til det enkelte uddannelsesmål, der hører til en bestemt arbejdsopgave og jobfunktion i relation til en given jobprofil. Jobprofilen med tilhørende jobfunktioner og arbejdsopgaver udgør rammen for arbejdet med IKV. IKV-opgaver til jobprofilen Webmedarbejder Ved besvarelse af nedenstående spørgsmål kan der tages udgangspunkt i nuværende eller tidligere relevant(e) jobfunktion(er), fritids- og foreningsarbejde el. lign. Joberfaring kan være erhvervet inden for samme arbejdsområde/branche eller andet relevant arbejdsområde. Medvirke ved planlægning af virksomhedens web-platform Opgave 20 tilhørende mål 46505 Planlægning og valg af virksomhedens webløsning (2796) a. Angiv typiske elementer i kravspecifikationen til et website. b. Nævn et par eksempler på kommunikation med kunder, der med fordel kan lægges over i et webmiljø. c. Nævn nogle fordele og eventuelle ulemper ved at anvende en ekstern partner i virksomhedens markedsføring på internet. d. Fortæl kort hvordan du vil vurdere kvalitet og effekt af virksomhedens hjemmeside.
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 17/18 Opgave 21 tilhørende mål 46503 Medvirken til virksomhedens webstrategi (2796) a. Nævn nogle af de centrale interesser i udviklingen af et website og beskriv kort deres funktioner. b. Hvilke metoder kan du anvende for at få viden om de behov og ønsker, besøgende til virksomhedens website har? c. Nævn nogle elementer, der kan indgå i en virksomheds webstrategi. d. Beskriv kort hvordan et enkelt element i en webstrategi kan udvikles, fx virksomhedens eksponering i søgemaskiner. Understøtte og vedligeholde virksomhedens websites Opgave 22 tilhørende mål 46504 Opbygning af virksomhedens website (2796) a. Giv eksempler på, hvordan en virksomhed kan anvende en internetplatform i sin kommunikation med kunder og leverandører. b. Beskriv nogle omstændigheder, hvor en virksomhed bør oprette og vedligeholde sit website med et cms. c. Nævn 2-3 forskellige web-editorer og deres egenskaber. d. Nævn en eller flere af de standarder, et tidssvarende website bør matche. Opgave 23 tilhørende mål 46508 Udvikling og vedligeholdelse af virksomhedens web (2796) a. En webside kombinerer oftest markedsføringssproget (x)html og css. Beskriv kort to sprog anvendelse b. En dynamisk webside vil typisk anvende et eller flere programmeringssprog udover (x)html og css. Nævn et par eksempler. c. Angiv i hovedtræk hvordan du med fordel kan opbygge et website, der hyppigt opdateres. d. Nævn et par eksempler på sammenhænge, hvor det er en fordel at arbejde i et aktivt servermiljø. Opgave 24 tilhørende mål 40347 Oprettelse af e-formularer (2791) a. Gør kort rede for forskellen mellem primære og sekundære datakilder. b. Beskriv hvordan du vil konsolidere data fra flere forskellige formularer. c. Nævn nogle af de vigtigste egenskaber ved den brugervenlige formular. d. Hvordan vil du systematisere indhentning af information med e-formularer - og sikre at informationen kan anvendes?
IKV-materiale til IKT-administration og -vedligeholdelse (FKB 2796) 18/18 Opgave 25 tilhørende mål 45383 Grafik og tekster til virksomhedens webside (2796) a. En webside bygges typisk op med bl.a. overskrifter og afsnit. Nævn 4-5 andre struktur-elementer. b. Nævn et eller flere programmer, du kan anvende til at oprette websider og nævn kort deres fordele og eventuelle ulemper. c. Nævn tre typiske grafiske filformater, der anvendes til visning af fotos eller grafik på internetsider. d. Hvordan kan du afgøre om en websides tekniske kvalitet lever op til aktuelle standarder? Opgave 26 tilhørende mål 45859 Billedredigering i medarbejderens jobfunktion (2735) a. Beskriv hvilke krav der bør stilles til billeder, der skal anvendes i digitalt format eller på print. b. Hvordan vil du klargøre digitale billeder til udgivelse i digitale formater og på print? c. Beskriv kort kravene til digitale billeder, der benyttes som dokumentation (sagsdokumentation eller teknisk dokumentation). d. Hvad vil du lægge vægt på, hvis du skal redigere billeder til brug ved salg, til visning på hjemmeside eller produktblade, instruktion og undervisning samt e-handel? Knytte it-faglige kompetencer til kommunikative processer Opgave 27 tilhørende mål 45854 Webkommunikation - tekster til nettet (2735) a. Giv et par eksempler på hvordan du ved hjælp af net-sproglige virkemidler kan gøre tekster overskuelige og skanbare for brugerne? b. Nævn fire-fem vigtige HTML-elementer til strukturering af et internetdokument. c. Beskriv kort hvordan læsemønsteret på websider adskiller sig fra læsemønsteret for trykte tekster. d. Du har oprettet en internetside: hvordan vil du gøre den tilgængelig for søgemaskiner - nævn tre-fire elementer i en søgemaskineoptimering. Web-kommunikation i forretningsmæssige og sociale netværk Opgave 28 tilhørende mål 40341 Brug af social software i virksomheden (2796) a. Præsenter tre-fire eksempler på social software (weblogs, wikier og sociale netværkstjenester) og deres aktuelle anvendelse. b. Hvad vil du lægge vægt på, hvis du vil deltage i et socialt medie, fx FaceBook? c. Hvordan vil du vejlede nye brugere fx blandt kolleger - i anvendelse af social software? d. Gør kort rede for styrker og risici i den udbredte brug af social software.