Malerens håndtering af skimmelvækst og fugt Undervisningsministeriet, Marts 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Bygge/anlæg og industri (BAI) i samarbejde med faglærer Jill Valsgard, TEC. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: "Dette materiale er en bearbejdning af Malerens håndtering af skimmelvækst og fugt, Marts 2011 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jill Valsgard, TEC.
Indhold Forord... 3 Mål for AMU kursus nr. 46680... 3 Lovgivning... 4 Indeklima... 5 Vurdering af overflader... 6 Fugt og temperaturmålinger... 6 Skimmelmåling og prøvetagning... 7 Aftryksprøver... 7 Mycometer testsæt... 7 Tapeprøver... 8 Materialeprøver.... 8 Støvprøve... 8 Luftprøve... 8 Afrensningsmetoder... 9 Behandlingsopbygning... 9 Sikkerhed... 10 Litteraturliste... 10 Bilag 1... 11 Bilag 2... 12 Bilag 3... 13 2
Forord Denne vejledning er udviklet til brug ved undervisning i AMU kursus nr. 46680. Materialet er udelukkende en vejledning til undervisning og ikke et kompendium til uddeling. Dette materiale understøtter uddannelsesmål 46680, Malerens håndtering af skimmelvækst og fugt. Dette materiale handler alene om den skimmelsvamp, som kan vokse i vores bygninger, når der er fugt til stede. Malerens opgave i forhold til skimmelvækst vil ofte være i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder hvor der ikke i første omgang er mistanke om skimmelvækst. Når maleren starter sit arbejde og her opdager at der er fugt eller skimmel vil dette kursus sætte ham i stand til at vurdere, om det kan klares af maleren eller der skal yderligere undersøgelse til. Til dette materiale hører desuden et Power point. Til kurset bør SBI anvisning 204 og 205 forefindes som klassesæt. Alle billeder af Jill og Torben Valsgard og til fri afbenyttelse. Kursets varighed er 2 dage. Mål for AMU kursus nr. 46680 Deltagerne kan ud fra viden om skimmelsvamp og skimmelvæksts betydning for indeklimaet rådgive om forebyggelse af skimmelvækst samt om afrensning og malebehandling af overflader, som har været angrebet af fugt og skimmelsvamp. Deltagerne kan ud fra kendskab til undersøgelsesmetoder m.h.t. skimmelsvamp foretage fugtmålinger og vurdere disse med henblik på at tilrettelægge og kvalitetssikre malebehandling, der er i overensstemmelse med gældende lovgivning, arbejdsmiljø og sikkerhed og anbefalinger i øvrigt vedr. behandling af skimmelsvamp. 3
Lovgivning Velfærdsministeriet. Erhvervs- og byggestyrelsen Sundhedsstyrelsen Bygningsreglement Lovgivning, henvisninger og vejledninger kan søges på ovenstående Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til praktiserende læger og det er ikke muligt at opsætte eksakte grænseværdier. Bygningsreglementet anviser hvordan man skal udfærdige bygninger m.m. så der tages hensyn til blandt andet indeklima og bygningens helbred. Velfærdsministeriet og erhvervs- og byggestyrelsen har i samarbejde med sundhedsstyrelsen udarbejdet en vejledning til kommunerne om deres mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i en bolig. Der skelnes mellem niveau 1, 2 og 3. Kursisterne skal have kendskab til den for området gældende lovgivning og vejledning. 4
Indeklima Hvilke faktorer indgår: Skimmelvækst Temperatur Relativ luftfugtighed Lys Ventilation Afgasning Statisk elektricitet Kulde/ træk Støv Beboeradfærd Ovenstående faktorer skaber en konstant påvirkning af vores og bygningernes indeklima og velfærd, dette være sig både positivt og negativt. Det gør at man skal have et bredt syn på indeklimaet og se på det enkelte element, men i sammenhæng med de øvrige. Skimmelvækstens betydning for indeklimaet er stor. Der er, udover store lugtgener, også nogle helbredsgener at tage hensyn til. Indeklimagener ved skimmelvækst iht. sundhedsstyrelse. Almene symptomer: - Hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt og svimmelhed. Specifikke symptomer: - Øjenkløe, tilstoppet næse, hæshed, rødme og brændende hud Symptomer på særlig følsomme: - Høfeber, øjenkatar, astma og eksem. Kursisten skal have kendskab til de forskellige faktorer og deres indflydelse på indeklimaet. 5
Vurdering af overflader Overflader vurderes ud fra niveauerne 1, 2 og 3 som beskrevet i SBI anvisning 205, side 34 og 35. Cases med billeder til vurdering af niveau 1, 2 og 3 samt fugt. Se billedmateriale og Power Point. Kursisten er i stand til at vurdere skimmelsvamp og deres omfang samt om der skal indhentes professionel hjælp. Fugt og temperaturmålinger Der findes til måling af fugt og temperaturer et bredt udvalg af måleinstrumenter fra en billig udgave til ca. 100,- kr. til nogle der koste mange tusinde kr. Der bør på kurset være mulighed for at afprøve forskellige udgaver af disse måleinstrumenter. Relevante målinger kunne være: Relativ luftfugtighed i et lokale Relativ luftfugtighed på forskellige overflader Fugtighedsmåling i træ Fugtighedsmåling i beton Anvend bilag 1 til bestemmelse af dugpunkt iflg. målinger. Kursisten kan, ved hjælp at egnet måleudstyr, måle fugt i byggematerialer og overflader, måle temperaturer samt sammenholde målingerne til vurdering af risiko for skimmelsvamp. 6
Skimmelmåling og prøvetagning Aftryksprøver Købes på et laboratorie. Man følger vejledningen og det tager ca. 6 dage at få et analyseresultat tilbage fra laboratoriet. Denne test kan bestemme de forskellige skimmelsvamp. Mycometer testsæt Købes hos firmaet Mycometer. Man følger instruktionen og resultatet viser sig efter få timer, men man kan også vælge at sende testen ind til et laboratorium hvis man er usikker på processen. Man skal være certificeret for at måtte analysere resultatet. Når man har rengjort overfladen er denne test også egnet som kvalitetskontrol. Ulempen ved denne test er at man ikke kan artsbestemme skimlen. 7
Tapeprøver. Et stykke tape trykkes fast på overfladen og rives af. Efterfølgende sættes det fast på et klart underlag og sendes til en mikrobiolog, som kan undersøge overfladen i et mikroskop. Materialeprøver. Håndværkeren sender et stykke af den angrebne overflade til microskobisk undersøgelse. Støvprøve Kan tages som en aftryksprøve på en flade. Støvprøven kan også opsamles og en fast mængde afvejes og dyrkes i laboratorium. Vejledende tal kan findes i indeklimahåndbogen SBI anvisning 196, 2. udgave 2000. Luftprøve Luft suges ind og sporerne afsættes på en dyrkningsprøve og analyseres på laboratorium. Luftprøven kan bl.a. vise om sporerne har spredt sig fra et rum til et andet. Mycometer har også udviklet en luftprøve, MYCOMETER-AIR, der kan give resultat på under en time. For at kunne aflæse disse skal man dog have gennemgået et 5 timers kursus hos Mycometer. Kursisten kan foretage forskellige målinger samt tage prøver af overflader og ved hvordan man aflæser eller videre sender dem til analyse på laboratorium. 8
Afrensningsmetoder Skimmelsvamp kan afrense på flere måder afhængigt af omfang, materiale og tilgængelighed. Damprensning med tørdamp. Sandblæsning. Slibning og fræsning. Kemisk behandling med midler der indeholder fungicider (anbefales kun til arealer < 0,25 m2). Rensemetoderne beskrives nærmere i SBI anvisning 205 side 70 83, hvor anbefalinger vedrørende de enkelte metoders egnethed på forskellige underlag konkluders. Kursisten kan bestemme hvilken afrensemetode der er bedst egnet og hvor man eventuelt kan søge professionel bistand. Behandlingsopbygning Når overfladerne er konstateret fri for skimmelsvamp og klar til malebehandling skal udgangspunktet for behandlingsopbygningen være bygningens konstruktion samt om malebehandlingen skal holde fremtidig fugt ude eller inde. Der skal altså tages stilling til om malebehandlingen skal være diffusionåben så vanddampe kan passere uden at ødelægge overflader og bygningsmaterialer eller om den skal være lukket og fugtigheden fjernes mekanisk eller ved udluftning. Til behandlingsopbygning kan det være en fordel at få producenter ind for at beskrive deres løsningsforslag. Til brug for dette afsnit er der udarbejdet en opgave se bilag 3. Kursisten kender betydningen af en tæt og en åben malebehandling og ved hvor de anvendes. 9
Sikkerhed SBI anvisning 205 side 58 62 beskriver anbefalinger vedrørende værnemidler ved bygningsundersøgelse, generelle retningslinjer for den udførende af afrensningen samt sikkerhed for beboere og brugere. På samme sider beskrives også hvordan man undgår at skimmelsvampen spreder sig under renoveringens udførelse. Kursisten skal kunne beskytte sig selv og omgivelserne mod skimmel under processen med prøvetagning, afrensning, bortskaffelse og slutrengøring. Kursisten ved hvordan man forhindre spredning af svampesporer. Litteraturliste By og Byg anvisning 196, Indeklimahåndbogen, Ole Valbjørn, Susse Laustsen, John Høwisch, Ove Nielsen og Peter A. Nielsen By og Byg 2. udgave 1999. By og Byg anvisning 204, Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvamp i bygninger, Ole Valbjørn, By og Byg 1. udgave 2003 By og Byg anvisning 205, Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst, Anne Pia Koch og Peter A Nielsen, By og byg 1. udgave 2003 Alle billeder taget af Jill og Torben Valsgard og er til fri afbenyttelse. Bilag 1 og 2 forefindes til download på materialeplatformen i PDF. 10
Bilag 1 11
Bilag 2 12
Bilag 3 Med reference til forskellige billeder skal skimmelangrebet arealbestemmes og om muligt skal årsagen klarlægges. Herefter skal rensemetoden afklares og der skal gøres rede for foranstaltninger og sikkerhed for den udførende samt omgivelserne. Til sidst skal der udføres en behandlingsanvisning iflg. MBK, MBA eller en producents vejledning. Billedeksempel til opgave. 13