Affaldsselskabernes praksis i forhold til indendørs affaldssortering i private husstande Evaluering af spørgeskemaundersøgelse

Relaterede dokumenter
Resultater fra Hørsholm Kommunes borgerevaluering

Kundeundersøgelse Min Sortering HOLBÆK FORSYNING A/S

EVALUERING AF DECENTRAL INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD I SOMMERHUSOMRÅDER

Evaluering af MST-projekt "Beboerdrevet affaldssortering i boligselskaber"

Beskrivelse af pilotforsøg i Ishøj og Vallensbæk Kommuner - Indsamling af genanvendeligt affald i flerkammerbeholdere

Handleplan 2014 for Affald

Resultater fra Rudersdal Kommunes borgerevaluering

EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008

Kære beboer i Herstedøster

Borgernes råd til kommende affaldsløsning. Opsamling på fokusgrupper med borgere fra en-familieboliger i Køge kommune

Bilag 2 Borgerevaluering i Rønneholtparken

1. Præsentation af Hillerød Forsyning

Plastaffald i den cirkulære økonomi 28.februar 2017 Genanvendelse af sort plast Sortering af sort plast i Tyskland

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre

NOTAT. Bilag 1 til indstilling til Teknik- og Miljøudvalget 6. april Forudsætninger og sammenhænge m.v.

Bilag 1 evaluering af affaldshåndteringsplan

TREE- CYCLING GIV TRÆET NYT LIV

Brugerundersøgelse Ikast-Brande Kommunes affaldsplan

Svendborg uden affald. Gode råd til udlejere og andre med fælles affaldsløsninger i forbindelse med nye affaldsordninger for hele Svendborg Kommune

Kære beboer i Snebærhaven

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

KATZEN- MARK. Kommunikationsplan. Udrulning af madaffaldsordning i Hvidovre. 1. Overvejelse om indhold og målgrupper. København den 5.

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013

Nye affaldsordninger 2016

Effektiv kommunikation i sommerhusområder - Resultatopsamling. Hjørring Kommune

Regnskab for genanvendelse og affald

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

Nye affaldsordninger i Køge Kommune

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Bilag 4. Opfølgende interviews i Brøndby Strand Nord sep/okt 2015

Læringsmiljø i etagebyggeri og kollegier fornuft og følelse. Af Anette Sejersen, Affald og Genbrug, Roskilde Kommune

Albertslund Kommunes nye affaldsordninger. Høringsmateriale 16. december februar 2015

Svendborg Uden Affald. Nye affaldsordninger i Svendborg Kommune

Affaldsanalyse Thisted Kommune 2018

AFALDSFRI SKOLE OPSAMLING OG EVALUERING AF TESTFORLØB

NOTAT. Sammendrag fra fokusgruppemøder samt borgermøde. Bilag 1 til indstilling til TMU 2. marts

Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder

Inspiration til indretning af affaldssortering i dit køkken. Se her, hvordan en række affaldskunder i Fors A/S har indrettet deres sortering

Vedtagelse af Affaldsplan

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT Dato: 22. oktober 2014 J.nr.: nir

Cirkulære tanker i Vejle Kommune på affaldsområdet

Miljøkampagne 2015 Udendørs oplag af affald

Dansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017

Bilag 1 Evalueringens resultater

Prisliste Gældende fra 1. januar 2012 Odense Renovation A/S

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald

Nye beholdere til det genanvendelige affald

Dit affald Ny ordning i Viborg midtby

NOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan Del 1- målsætning og planlægning

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune

Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling

Byd velkommen til Madam Skrald

Storskraldsordningen omfatter to forskellige ordninger, målrettet de forskellige boligtyper:

Indledning Det er AFLDs opgave at modtage og behandle det affald, som de 6 ejerkommuner indsamler.

Affald som Ressource Fanø Kommune

I den følgende gengives essensen af høringssvarene, som kommenteres af Teknik- og Forsyningsafdelingen.

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Region Sjælland. Lægevagten 2009

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug

KOMMUNIKATION, ADFÆRD OG UNDERVISNING

Vigtigt nyt om dit affald

Poser. GRØN = Fordel ved ordningen BLÅ = Opmærksomhed ved ordning RØD = Ulempe ved ordningen. TEMA// Organisk affald

Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.

Svendborg Uden Affald

NOTAT. Kommunikationsstrategi og koncept for ny affaldsordning i Solrød Kommune Til Dato 22. marts 2019 Udarbejdet af Cajon, llk

Københavns Miljøregnskab

Oktober Forsøget Sorter Mere i Odense Kommune

Ballerup Etagebolig. Løsningsforslag til sortering og indsamling af affald

Kundetilfredshedsundersøgelse Hovedrapport

Fremmødet var stort, ca. 40 beboere havde fundet vej til Kløverparkens

Affald på havnen OM UNDERVISNINGSFORLØBET AFFALD PÅ HAVNEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Effektiv kommunikation i sommerhusområder - Resultatopsamling. Jammerbugt Kommune

Spørgeskemaet blev sendt direkte til alle jobcenterchefer. Den samlede svarprocent på nuværende tidspunkt er på 71 pct.

Din nye affaldsordning. Etageejendomme og rækkehuse med fælles beholdere

Formålet med regulativet

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

NOTAT. Spørgeskemaundersøgelse om psykiatri 2016

DIN NYE AFFALDSORDNING

Ordninger for farligt affald og problemaffald. Villaer og haveboliger. Farligt Affald-ordninger

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Affaldsmængder Temadrøftelse 1 - Farligt affald og storskrald. Forsyningsafdelingen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Kundetilfredshedsundersøgelser i AffaldPlus

Bedre kommunikation bedre plast? Et forsøg støttet af Miljøstyrelsen

Brugerundersøgelse for Ikast-Brande Kommune

NOTAT. De 3 løsningsmodeller for énfamilieboliger, herunder forudsætninger, sammenhænge og afhængigheder m.v.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ny gebyrstruktur og nye gebyrer for husholdningernes deltagelse i de kommunale affaldsordninger 2017.

Stress og tabu. 5. november 2018

Indsamling af pap, plast og metal

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Madam Skrald nemt og bekvemt. v. Jesper Raad Petersen Natur og Miljø Herlev Kommune

Transkript:

Notat Affaldsselskabernes praksis i forhold til indendørs affaldssortering i private husstande Evaluering af spørgeskemaundersøgelse Dato: juni.2016 Ref.: Anna Salkvist Camilla Hay Lærke Ærenlund Fors A/S har i samarbejde med Dansk Affaldsforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt affaldsselskaberne. Undersøgelsen skulle afdække, i hvor vid udstrækning affaldsselskaber i dag udleverer materiel til indendørs sortering blandt affaldskunderne og samtidig kortlægge, hvilke typer materiel der udleveres til kunder og hvad bevæggrundene har været for udleveringen. Undersøgelsen er en del af det MUDP-støttede demonstrationsprojekt Genbrugsplast: Fra husholdningsaffald til husholdningsaffaldssorteringssystem, som Fors A/S gennemfører sammen med Schoeller Plast A/S, Aage Vestergaard Larsen A/S og Teknologisk Institut. Om undersøgelsen Undersøgelse er lavet i programmet Enalyzer med besvarelse over internettet, og alle deltagere har modtaget et link til undersøgelsen og en unik kode for at sikre, at hver respondent kun afgav én besvarelse. Spørgeskemaet blev sendt til 51 respondenter, 4 har svaret, at undersøgelsen ikke er relevant for deres selskab. Ud af den resterende base på 47 respondenter har 33 gennemført besvarelsen. Det giver en svarprocent på 70 %, hvilket vurderes som tilstrækkeligt til en valid undersøgelse. Det skal dog bemærkes, at der er tale om en stikprøve, da ikke alle affaldsselskaber har været inviteret. Stikprøven er foretaget med repræsentation fra selskaber fra alle landsdele i Danmark for at opnå højst mulig repræsentativitet. Figur 1 viser den geografiske fordeling blandt de inviterede selskaber. Figur 1: Geografisk fordeling på landsdele af de 51 selskaber, der blev inviteret til undersøgelsen. Udlevering af materiel I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt, om de har gjort noget aktivt for at få deres kunder/borgere til at sortere affaldet bedre inde i hjemmet fx ved udlevering af indendørs sorteringsmateriel. Ud af de gennemførte besvarelser har 22 respondenter svaret ja til, at de har gjort noget aktivt for at optimere sorteringen inde i hjemmet, svarende til 2/3 (67 %). 11 respondenter, svarende til 1/3 (33 %), har svaret nej til at have gjort noget aktivt for at forbedre sorteringen i hjemmet. Årsagen til dette har flere begrundet i fritekst. Et par selskaber svarer, at de enten ikke mener, det er deres opgave som affaldsselskab, eller at det er at gå for tæt på borgerne. Andre selskaber har ikke fundet tid og ressourcer til opgaven eller er ikke nået Fors A/S Betonvej 12 4000 Roskilde Tåstrup Møllevej 5 4300 Holbæk Tlf.: +45 70 20 20 66 CVR: 33 03 28 38 EAN: 57 90 00 23 08 321 www.fors.dk

til opgaven endnu. Af de 22 respondenter, der har svaret ja til at have gjort noget aktivt for at forbedre den indendørs sortering, svarer størstedelen, godt 95 %, at de har udleveret materiel til indendørs sortering. Én enkelt respondent har svaret nej til, at have udleveret materiel. Figur 2 viser udleveringen af materiel for delt på forskellige kategorier. Det skal bemærkes, at det har været muligt at sætte kryds ved flere muligheder, så flere af respondenterne har udleveret mere end én slags materiel. Figur 2: Fordelingen af svar blandt de 21 respondenter, der udleverer materiel til borgere/kunder De selskaber, der har angivet, at de har udleveret andet end de angivne kategorier har udfyldt et fritekst-felt med angivelse af, hvad det så er, de har udleveret. Af fritekstbesvarelserne fremgår det, at 39 % udleverer en form for beholdere. Fx uddeler en af respondenterne 15 l. spande med låg til genanvendelige fraktioner, så det er lettere at transportere affaldet til nedgravede affaldsøer. 31 % udleverer klistermærker til at sætte på eksisterende beholdere og 31 % har angivet forskelligt informationsmateriale. Fx omdeler et selskab sorteringsvejledninger til etageboliger, som skal lette sorteringen i køkkenet. Et enkelt selskab, som har angivet at de udleverer materiel, har bemærket, at de har været tilbageholdende med at arbejde med indendørs materiel som følge af en juridisk udredning. Udredningen konkluderede, at selskabet ikke måtte sælge materiel, der ikke er nødvendigt for indsamlingen. Særligt skulle selskabet være opmærksom på ikke at sælge løsninger, der i forvejen sælges af private. Motivation til udlevering af materiel Selskaberne er blevet bedt om at vurdere i hvor høj grad udleveringen af materiel skyldes forskellige faktorer. Resultatet kan ses i Figur 3. 2 / 6

I hvor høj grad skyldes udleveringen af materiel følgende faktorer? Figur 3: Motivationsfaktorer for udlevering af indendørs materiel blandt de 21 selskaber, der udøver denne praksis. Figur 3 viser, at de to topscorere (med en vurdering på ca. 6 på en skala fra 1 til 7) mht. motivationsfaktor motivationen for udlevering af materiel eller anden handling for at forbedre kundernes sortering er at gøre det nemt at sortere affald og at motivere borgerne/kunderne til at sortere affald. Derudover har yderligere tre faktorer ( at mindske fejlsortering, at yde god kundeservice og at skabe øget bevidsthed omkring affaldssortering ) opnået en score på ca. 5, hvilket også må anses som værende en høj motivationsfaktor. Kun i mindre grad er der iværksat tiltag på baggrund af ønsker om at overholde specifikke krav i lovgivningen eller leve op til regeringens ressourcestrategi. Det kan konkluderes, at selskaberne udleverer materiel til indendørs sortering, fordi det giver mening og ikke af juridiske årsager. Effekten af udlevering af materiel De respondenter i undersøgelsen, der har udleveret materiel til indendørs sortering, har vurderet, hvilke effekter indsatsen har haft. Resultatet kan ses i Figur 4. 3 / 6

Figur 4: Vurdering af hvorvidt udlevering af materiel har haft en effekt Figur 4 viser, at svarene spreder sig mere eller mindre ligeligt ud over de i spørgeskemaet nævnte kategorier, som alle ligger over middel. Der er således en overvejende positiv tilkendegivelse af, at der som følge af materialeudleveringen: Er opnået en større mængde genanvendeligt affald Er sket en øget motivation blandt borgere/kunder til at sortere Er opnået renere fraktioner med færre fejlsorteringer Er opnået en større bevidsthed om affaldssortering blandt borgere/kunder Er opnået større kundetilfredshed Modstand mod udlevering af materiel Selskaberne er spurgt om de har mødt modstand eller fået klager omkring udleveringen af indendørs materiel. Hertil svarer 86 % nej til at have stødt på modstand. Tre respondenter har stødt på modstand i forbindelse med udleveringen. Modstanden er vurderet som mild og ligger på en gennemsnitskarakter på 2,7 ud af 7 mulige point, hvilket tyder på at modstanden har været af ubetydelig karakter. I alle tre tilfælde er det selskabets egne kunder, der har klaget. Andet for at ændre sorteringsvaner Til spørgsmålet har I gjort andet for at få jeres borgere/kunder til at ændre sorteringsvaner, fordeler svarene sig således: 4 / 6

Figur 5: Fordeling af svar på spørgsmålet Har I gjort andet for at få jeres borgere/kunder til at ændre sorteringsvaner? Som det fremgår af grafen har flertallet (87,9%) af selskaberne udleveret trykt informationsmateriale til kunderne, som dermed er det mest anvendte middel til at få affaldskunderne til at ændre adfærd. Over 50 % af respondenterne svarer desuden, at de har etableret skoletjeneste/besøgstjeneste og 42% nævner dialog på de sociale medier som et middel til adfærdspåvirkning. Godt en tredjedel af selskaberne benytter sig af affaldsguider og/eller personlig rådgivning. Af fritekstbesvarelserne fremgår det, at de 30 % i grafen, der har gjort andet for at ændre borgere/kunders sorteringsvaner i overvejende grad har benyttet sig af en kombination af de nævnte muligheder i grafen. Fx nævnes deltagelse i møder hos foreninger, klubber og netværk, hvor de informerer om sortering (hvorfor og hvordan). Andre har lavet sorteringsfilm i form af små videoer til de sociale medier. Den daglige dialog på genbrugspladser og ved husstandende ved afhentning af affald nævnes også som eksempler på direkte dialog med borgere/kunder. Respondenterne er også blevet spurgt til årsagen til at de har gjort andet for at ændre deres borgeres/kunders sorteringsvaner. Til dette svarer størstedelen, at det er for at motivere borgerne/kunderne til at sortere, skabe øget bevidsthed om affaldssortering og for at mindske fejlsortering. Sekundære motivationsfaktorer er at overholde specifikke krav i affaldsordningen eller at nå i mål med regeringens ressourcestrategi. Respondenterne er over en bred kam enige om, at den alternative indsats for at få borgere/kunder til at ændre sorteringsvaner har haft en effekt i form af øget bevidsthed, bedre sortering og større motivation. Nye indsatser En ting er den indsats, selskaberne allerede i dag gør for at påvirke deres borgeres/kunders sorteringsvaner en anden ting er planlagte aktiviteter, der ligger i støbeskeen. På spørgsmålet om respondenterne planlægger udlevering af materiel til indendørs sortering (som ikke allerede foregår i dag) svarer kun 24 % ja. Af fritekstbesvarelserne fremgår det, at det primært drejer sig om kasser til kemikalieaffald, udstyr til indendørs opbevaring af bioaffald og batteribokse. På spørgsmålet om selskaberne planlægger andre tiltag (som ikke allerede foregår i dag) for at ændre på borgerne/kundernes sorteringsvaner, svarer hele 84,8 % ja. Af fritekstbesvarelserne fremgår det at der primært er tale om trykt informationsmateriale eller 5 / 6

informationskampagner målrettet specifikke affaldsfraktioner. Fx udtrykker én respondent, at affaldsbranchen traditionelt har benyttet sig af negativ kommunikation i form af løftede pegefingre og irettesættelser, fx fejlsedler på affaldsbeholderne, når borgeren/kunden har sorteret forkert. Respondenten planlægger fremover at anvende en mere offensivt og i stedet påpege god adfærd, når borgeren/kunden har sorteret rigtigt. En anden respondent nævner planer om at udpege og anvende affaldsambassadører tæt på borgeren/kunden, fx viceværter, til at vejlede og rådgive i god sorteringsadfærd. Undersøgelsens konklusioner Undersøgelsen tegner et tydeligt billede af en stillingtagen blandt selskaberne til, at det er nødvendigt aktivt at vejlede og/eller påvirke borgernes/kundernes sorteringsvaner for at fremme en god sortering. Således har 2 ud af 3 selskaber angivet at de på den eller den anden måde gør noget aktivt for at påvirke deres borgere/kunder. Hovedparten af de tiltag, selskaberne anvender, retter sig mod kundernes/borgerne sorteringsindsats inde i hjemmet. Dette kan ses som et udtryk for at gode sorteringsvaner ikke opstår af sig selv og at mange borgere/kunder har brug for opfordring og vejledning for at sortere deres affald. Undersøgelsen viser også, at hovedparten af selskaberne vurderer, at deres indsats gør en forskel og rent faktisk sikrer en bedre sortering og en øget bevidsthed. 6 / 6