Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Oplæg til debat v. Annette Johannesen, Specialerg.t. gerontologi og MSc in OT: Den 7. September 2012 i Brøndby Kommune.
Tendenser og baggrund Stigende antal med demens Senere indflytning i plejebolig på grund af gode sociale tilbud til familierne i demensforløbet
Socialministeriet og Indenrigsog sundhedsministeriet 2010
Målgruppen med og uden demens har forskellige behov for størrelse af egne rum og fælles rum Behov for, at der gives kvalificerede faglige demenstilbud på alle landets plejeboligcentre Alle om- og nybyggede plejeboliger bør være fysisk egnede til demens + fokus på faglig indsats Socialministeriet og Indenrigs- og sundhedsministeriet 2010
Mål på omsorgsbetinget livskvalitet Livskvaliteten ved at flytte på plejehjem bliver især bedre i forhold til de mere basale behov. Indsatsen i forhold til beboernes livskvalitet på social kontakt og aktiviteter bør forbedres
Ældrekommissionen, februar 2012 Behov for flere plejeboliger. Tidligere indflytning i plejebolig især ved demens Visitationen bør tage hensyn til borgernes sociale behov
Ældrekommissionen fortsat Man bør indrette plejehjemmene, så de egner sig for mennesker med demenssygdomme. Der bør være en god og enkel planløsning, der gør boligkomplekset nemt at orientere sig i. Der bør være mulighed for at komme ud Der bør være fællesarealer tæt ved boligen
Ældrekommissionen, februar 2012 Plejehjem omtales at have særligt afskærmet demensafsnit: når beboers demens udvikler sig, kan det være, at det er bedre at bo på et særligt afskærmet demensafsnit
Svenske, nationale evidensbaserede retningslinier Socialforvaltningen bør tilbyde små, særlige enheder for beboere, som på grund af demens har nedsat funktionsevne og stort behov for pleje og omsorg.
Svenske anbefalinger på baggrund af litteraturgennemgang Konsensus: det at bo i en boenhed særligt målrettet mennesker med demens kan indebære forbedret livskvalitet for mennesker med middel til svær demens, grundet særlig kommunikation, øget samvær og forbedret mulighed for selvstændighed i dagligdagens aktiviteter.
Norsk dokumentation om botilbud til mennesker med demens Små, tilrettelagte enheder med hjemligt miljø og lavere beboer-tæthet kan mindske adfærdssymptomer hos personer med demens og øge livskvalitet Det er ikke vist, at fysiske omgivelser påvirker progression af demens. Neutralt design og farver gav færre katastrofereaktoner og lavere medicinforbrug.
Gode plejeboligmiljøers effekt Indflytning i en specialenhed kan ikke påvises at forsinke demensudvikling eller mindske adfærdsændringer og det at bo i en specialenhed for demens kan ikke standse kognitive tab. Men der synes at ses en positiv indvirkning af at flytte tidligt i forløbet til ældrecentre med social kontakt og hjemlige boformer!
Hvornår får man brug for plejebolig? Mine bud suppleret med jeres erfaringer: Inkontinens, Urolig adfærd: vandren, vrede og voldsomme reaktioner, ægtefælles sygdom eller død, Hjemmeplejen uhensigtsmæssig Hospitalsindlæggelse
Demensprojektet Giv Tid København Kommune 2006 Støttende aktiviteter af særlige teams i hjemmeplejen giver trivselsmæssige fordele for alle parter samt nyt overskud til familien www.able.dk/download/bruger undersoegelse.pdf
Hvad mener familierne? Gode indflytningsforløb: glidende overgange. Bedst hvis man kender stedet i forvejen Eksempler : Hørgården Projekt god indflytning i plejebolig. Svært: hospitalsindflytning Ballerup: korttidsboliger, cafe, sansehave http://www.ballerup.dk/netsteder/plejece nter-lindehaven/boligerne
Særlige aflastningspladser i Ballerup Kommune
Idé til glidende overgang Faaborg 1992: Kombination af bofællesskab og daghjem
Demensafsnit eller centre med blandede beboere i fht demens? Danmark: Der bør være begge dele Den faglige indsats skal øges omkring demens og mere fokus på aktivitet og samvær Der anbefales tidligere indflytning ved demens Glidende overgange, samordnet indsats
Demensafsnit eller centre med blandede beboere i fht demens? Sverige: Ikke blandede enheder Små enheder (6-8 højest 10 beboere) for beboere med demens anbefales Der synes at ses en positiv indvirkning af at flytte tidligt i forløbet til ældrecentre med social kontakt og hjemlige boformer
Demensafsnit eller centre med blandede beboere i fht demens? Norge: Små enheder kontra større blandede enheder: Beboere uden kognitive svigt bliver negativt påvirket af at bo sammen med mennesker med demens. Positiv effekt af at flytte beboere fra større afsnit til mindre, særligt indrettede demensenheder målt på kognitiv og funktionel evne før og efter
Beboere med fysisk lidelser behov: Ønsket om selvbestemmelse og om at bevare individualitet Fysiske rammer skal være tilgængelige og opfordre til aktivitet. Desuden bør de sikre tryghed og privatliv Sociale rammer skal støtte følelse af selvrespekt Mette Andresen 2009
Det særlige ved demensbomiljøer Litteraturundersøgelse (AJ): Der er sket et skred i forhold til de originale ideer fra 80 erne, hvor gruppeteknikker og aktivitetsprogrammer skulle forstærke beboernes funktionsevne og sociale formåen, og hvor den beroligende effekt af de små enheder, betragtedes som en bivirkning i forhold til det egentlige mål
Udfordringer for demensbomiljøer Fine fysiske rammer design, farver m.v. - alene gør det ikke. Personalets holdninger er afgørende for funktionsevne og trivsel Øget fokus på at skabe et stimulerende miljø med aktivitet og social interaktion Øget fokus på personalets færdigheder og tilgang
Beboere med særlige behov København: Pilehuset: http://www.demenscentretpilehuset.dk) Screenings- og vurderingsboliger, enheder for Huntingtons sygdom, Frontotemporal demens, sanse-enhed for beboere i terminalstadie. Svendborg: Bryggerlunden / særlig enhed for 10 beboere med frontallaps-skade Ballerup: Pirolen/ for 8 beboere med særlige behov Odense: Pårup Plejecenter/ ældre med psykiatriske problemstillinger Assens: Liljen / 5 borgere aflastning og bolig BPSD
Egne erfaringer fra VISO Konsulentarbejde omkring beboere med udadreagerende adfærd. Lommestatistik : 4/7 sager: problematisk præmorbid psyke 3/7 sager: fast vagt til vedkommende 7/7 sager: beboer fra demensafsnit 7/7 sager: anledning til stress for såvel ansatte som andre beboere og familien 7/7 sager: ingen/ringe brug af fællesskabet Skærmes fra eller fjernes fra fællesskabet. Alternativer til fællesskabet daghjem ude i byen, kører af sted og ud.
Personale med særlige kompetencer: Personalet med erfaringer indenfor demens udgør en ressource Fastholdelse af dem en udfordring Der bliver brug for deres kompetencer rundt i hele kommunen men de har brug for at opleve at være et team - Clicking
God plejehjemsledelse En god plejehjemsledelse brænder for opgaven og formår at overføre sit store engagement til sine medarbejdere. Personalets holdninger er mindre medicinsk og de arbejder tværfagligt sammen. De bygningsmæssige rammer er vidt forskellige blandt fem finalister til Danmarks bedste plejehjem
God plejehjemsledelse http://www.phmetropol.dk/~/media/files/vide ncentre/videnscenter% 20paa%20Aeldreomraa det/pdffiler%20boeger/god%2 0plejehjemsledelse.ashx
Tak for nu! Læs evt mere på www.able.dk Aldring -> plejeboliger Publikationer -> plejeboliger
Vurdering af miljøets egnethed EAT: The Environmental Audit Tool Richard Fleming & Ian Forbes, Australien Design af omgivelser er anerkendt som en hjælp i omsorgen og betragtes som et terapeutisk bidrag til velbefindende for mennesker med demens. Audit redskab vedrørende omgivelsernes egnethed i forhold til demens baseret på et litteraturstudie
EAT - 10 principper: 1. Sikkert og trygt (forsynet med teknologi til at forebygge ulykker) 2. Overskueligt (bedst med små grupper) 3. Enkelt og med god visuel hjælp (synligt fællesrum) 4. Tilpas stimulerende (unødig stimulation minimeres ex. trafik ud og ind ad døre og støj) 5. Anvisende (skiltning af toilet, navn og kendetegn på egne værelser)
EAT - 10 principper fortsat: 6. Indrettet med både private rum, mindre snakke-kroge og større fællesrum 7. Forsynet med sikker vandremulighed inde og ude 8. Familiært, hjemligt (møbler, indretning og dekorationer) 9. Åbent i forhold til deltagelse i socialt liv udenfor enheden 10. Fyldt med mulighed for daglige gøremål som i et almindeligt hjem (køkken, vaskerum, bryggers..)
TRIN 1: Tjekliste til audit Besvar en række spørgsmål om jeres plejeboligmiljøer et for et efter rækkefølgen individuelt eller i gruppe TRIN 2: Kig vurderingerne igennem og kom med løsningsforslag, så hvert af de ti principper opfyldes