Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton

Relaterede dokumenter
Beton er miljøvenligt på mange måder

MILJØVENLIG BETONPRODUKTION

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Research and Development Centre Research and Development Centre

BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND

CENTER FOR GRØN BETON MILJØSCREENING AF BETONBRO. Karsten Tølløse. center for ressourcebesparende betonkonstruktioner

GRØN BETON GRØN BETON

Betons Bæredygtige Fordele

Center for Grøn Beton

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019

Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter handlingsplan

Beton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod

Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Center for Grøn Beton

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

21.1 Grøn Beton. Af Dorthe Mathiesen og Martin Kaasgaard, Teknologisk Institut. Betonhåndbogen, 21 Eksternt miljø

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

Fremtidens cement og cementproduktion

Genvinding af resourcer i slagge fra

IDA National energiplan Elsystemer

Bedre genanvendelse af beton Bygge og anlægsaffald kan vi få bedre kvalitet i genanvendelsen Dakofa d. 12. maj 2015

Betoncentret

September Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon:

Materialevalg i en energimæssig strategi

Center for Grøn Beton

Miljøindikatorer - for bygninger

Nedknust beton til bærende konstruktioner

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.

SCC skal fremmes gennem udvikling

Betonelement-Foreningen

Bæredygtig Udvikling i Grundfos. Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech

Produktion af færdigblandet SCC

Center for Grøn Beton

Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand

BETONWORKSHOP Betonteknologi Tirsdag d. 24/ Lars Andersen, Kroghs A/S. - Hvad er beton? - Hvad kan beton? - Hvordan produceres beton?

FUTURECEM Fremtidens cement. Jesper Sand Damtoft

Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej

Fremtidens. grønne cementer i Danmark og EU. Har franskmændene løsningen? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland

Velkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen BYG-DTU 150 års jubilæum

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Bilag 1 af 28. november 2017 Reg. nr. 7009

40354 Bæredygtigt byggeri byggematerialers livscyklus

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig

Afsætningsmuligheder for slamaske til beton Interviews og anbefalinger

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

Miljøvaredeklarationer - EPD

ICELAND Sustainable architecture. DANSKE ARK states: The future business field for architects is Sustainability.

BETON STYRKER BÆREDYGTIGHED. Om bæredygtige fordele ved beton

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Active House - Innobyg konference marts Kurt Emil Eriksen, VKR HOLDING - Gitte Gylling Hammershøj, Erhvervs PhD, Aalborg Universitet

CEMENT TIL BYGGERI MED AMBITIONER

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:

Innnovationskonsortium ( ) Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion Innovationsfonden

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum

Byggeriets Evaluerings Center

Compact Reinforced Composite

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Rustfri armering; En fordel eller bare dyrt! Jens Henriksen

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON

CIRKULÆR ØKONOMI I BYGGERIET

Jesper Bjerregaard, BASF Casper Villumsen, Teknologisk Institut. 23. Marts 2011

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Netværk for Bygge- og anlægsaffald

Nørresundbygrenen. Undersøgelse af bro , Nørresundbygrenen

ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet

Center for Grøn Beton

Bæredygtige boliger hvad er myter og hvad er virkelighed

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Innovative løsninger i beton

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206

Vejledning. Anvendelse af korrugerede rør i vægge. Dato: Udarbejdet af: TMA Kontrolleret af: Revision: LRE 2 Revisionsdato:

DGNB Bygherreforeningen. DGNB Juliane Münch Drees & Sommer Nordic Drees & Sommer

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Metrosyd, CRSH1, Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 for cementprodukt til etablering af lodrette jordankre i bundplader

Afgørelse TUNN3L JV Elværksvej København SV. Sagsnr Dokumentnr

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Bygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA

Beton og brand Kristian Hertz, BYG - DTU

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse

Selvkompakterende Beton (SCC)

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B

Løsninger der skaber værdi

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk Tekst & Foto: Nanna Jardorf

Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

Informationsdag 29. August 2007 SCC Hvornår og hvordan?

Innovative løsninger i beton Erhvervsreferencer

FABRIKSBETON det naturlige valg

DAKOFA-møde om bygge- og anlægsaffald Kvalitet i genbrug og genanvendelse 26. april 2016, BING, Vesterbrogade 149, 1620 København V

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald - muligheder og barrierer

Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Transkript:

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Many are fed up with artificial suburbs in concrete and steel and would rather live in another form of urban environment. Wood is one of the few truly sustainable resources on the globe. Kilde: Nordic Timber Council home page 1

Beton i DK 5) Diverse (murermestre, gør-det-selv) 5% 4) Betonvarer (fliser, rør, fundablokke, mv.) 30% 3) Huldækseleme nter 4% 6) Letklinkerbeton (elementer) 7% 2) Betonelemente r (bjælker, søjler, vægge, mv.) 7% 1) Fabriksbeton 47% Råmaterialer Energi/drivhuseffekt Bæredygtighed Nemt tilgængelig i rigelige mængder Beton kan genanvendes Rustfrit stål! Cement klinker Stål armering Drift og vedligehold Opvarmning og køling Miljøeffekter Sundhed og sikkerhed Formolie (kulbrinte) Restprodukter (udvaskning) Arbejdsmiljø Gode termiske egenskaber Godt indeklima 2

Energiforbrug i kantbjælkes livscyklus 100% nedrivning 80% vedligehold 60% 500 byggeplads betonfabrik 40% 20% 680 kemikalier slap armering tilslag 0% cement CO 2 emissioner i tagstens livscyklus Transport CO2 optag efter nedrivning Nedrivning og genanvendelse CO2 optag under brug Drift og vedligehold Opførelse Transport Akkumuleret CO2 CO2 bidrag Betonproduktion Transport Cementproduktion Transport Råmaterialer -2 0 2 4 6 8 10 3

Energiforbrug i kontorbygnings drifttid Primary energy (GJ/m3) 16 14 12 10 8 6 4 2 0 0 50 Working life (years) Power Heating Building materials Renere teknologi Materialer og produktion: Reducere klinkerindhold I beton Restprodukter Blended cement Optimere mix design Genanvendelse Vand Nedknust beton som tilslag SCC Formolie substitution Design Ingen asfalt eller fugtisolering Nemt at udskifte dele af konstruktionen Drift og reparationsstrategier: Rustfrit stål Øget dæklag Permanent forskalling Driftperioden Holdbarhed Beton til at minimere energiforbrug til opvarmning og køling 4

Brug af restprodukter Flyveaske (fra kul og samfyret biobrændsel) Mikrosilica Slagge Nedknust flaskeglas Stenmel Bioaske Materialer og produktion: Renere teknologi Design Reducere klinkerindhold I beton Restprodukter Blended cement Optimere mix design Genanvendelse Vand Nedknust beton som tilslag SCC Formolie substitution Ingen asfalt eller fugtbelægning Nemt at udskifte dele af konstruktionen Drift og reparationsstrategier: Rustfrit stål Øget dæklag Permanent forskalling Driftperioden Holdbarhed Beton til at minimere energiforbrug til opvarmning og køling 5

Materialer og produktion: Renere teknologi Design Reducere klinkerindhold I beton Restprodukter Blended cement Optimere mix design Genanvendelse Vand Nedknust beton som tilslag SCC Formolie substitution Ingen asfalt eller fugtbelægning Nemt at udskifte dele af konstruktionen Drift og reparationsstrategier: Rustfrit stål Øget dæklag Permanent forskalling Driftperioden Holdbarhed Beton til at minimere energiforbrug til opvarmning og køling 6

SCC S5: sætmål > 210 mm Kilde: ERMCO 2004 Statistics Materialer og produktion: Renere teknologi Design Reducere klinkerindhold I beton Restprodukter Blended cement Optimere mix design Genanvendelse Vand Nedknust beton som tilslag SCC Formolie substitution Ingen asfalt eller fugtbelægning Nemt at udskifte dele af konstruktionen Drift og reparationsstrategier: Rustfrit stål Øget dæklag Permanent forskalling Driftperioden Holdbarhed Beton til at minimere energiforbrug til opvarmning og køling 7

CO 2 emission for 4 brosøjle design (kg/year) 300 250 200 150 100 50 0 Ref. A B C Demolition Repair Maintenance Construction Shuttering Reinforcement Concrete Ref:Reference A: Grøn beton B: Rustfrit stål, formindsket dæklag C: Permanent forskalling af rustfrit stål Kilde: Dansk Center for Grøn n Beton Ny viden Nedknust beton til bærende konstruktioner Betons CO 2 optag Nedrivning og genanvendelse Delmaterialer Beton uden afdunstning Brug, reparation, vedlighold Produktion Optimal anvendelse af restprodukter Bioaske til beton Beton til at minimere energiforbrug Selvrensning NO x optag Udførelse/ Indbygning Optimal udtørring 8

Rapporter og brochurer fra Produktområdeprojektet uddelt i dag Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter handlingsplan, Arbejdsrapport nr. 2, 2004, Miljøstyrelsen, www.mst.dk. Kulbrinte i betonslam, Arbejdsrapport nr. 17, 2006, Miljøstyrelsen, www.mst.dk. Afdampning fra beton, Arbejdsrapport nr. 18, 2006, Miljøstyrelsen, www.mst.dk. Beton til gavn for miljø og samfund, brochure, udgivet oktober 2006 af TI, Betonindustriens Fællesråd og Aalborg Portland. Miljøvenlig betonproduktion, brochure, udgivet oktober 2006 af TI, Betonindustriens Fællesråd og Aalborg Portland. Formolier til betonproduktion, brochure, forventes udgivet 2006 af TI, Betonindustriens Fællesråd og Aalborg Portland Rapporter fra Produktområdeprojektet afventer godkendelse i MST Fotokatalytisk omsætning af NOx på beton, forventes udgivet af Milljøstyrelsen 2006. Miljøvurdering af nye betontyper, forventes udgivet af Miljøstyrelsen, 2006. Udtørring af beton, forventes udgivet af Miljøstyrelsen, 2006. Termiske egenskaber af beton, forventes udgivet af Miljøstyrelsen, 2006. 9

10