Lucas Cranach den Ældre - maleren, der gav reformationen et ansigt Den store reformationsmaler nævnes ofte som den, der gav reformationen et ansigt det er korrekt i den forstand, at det ikke mindst skyldes hans mange portrætter af Martin Luther, hans hustru og forældre samt andre af reformatorerne, at vi nøje kender deres ansigter. Lucas Cranach blev født i frankiske Kronach 1473, som søn af en maler. Vi ved, at han 1501 opholdt sig i Wien, sandsynligvis på studieophold. 1505 hentede kurfyrst Frederik den Vise ham til Wittenberg, hvor han kom til at tjene det kursachsiske hof til sin død i 1553. Lucas Cranach Nik fast kontrakt og skulle således stå til rådighed for kurfyrsten, der netop var ved at udsmykke sit nye residensslot i Wittenberg. Foruden fast årlig hyre modtog Cranach også betaling for de enkelte arbejder, han og hans værksted leverede. Foruden portrætbilleder, alterbilleder, træsnit, kobbersnit, Nlyveskrifter og bogudsmykninger tog Cranach sig af slottets dekoration, hofdragter, turneringsudstyr, rumudsmykning, design af våbenskjolde osv. Bolig Nik han på slottet i malerstuen han Nik til opgave at udsmykke kurfyrstens Heiltumsbuch med mere end 100 træsnit Heiltumsbuch var kataloget over kurfyrstens store relikviesamling, udstillet i Slotskirken. Han lærte altså meget hurtigt at omgås hoffet og han viste sig i besiddelse af et uomtvisteligt forretningstalent, der snart gjorde ham til en driftig og meget velhavende borger i Wittenberg, hvis borgmesterstol han kom til at beklæde i hele tre perioder. 1512 ægter han Barbara Brengbier og køber de næste år hele 2 ejendomme ved rådhuspladsen fra 1508 er han tildelt kurfyrsteligt våben, den bevingede slange, der fremdeles skal dokumentere et Cranachværks ægthed. Naturligvis har Cranach ikke kunnet magte de mange opgaver alene man ved, at der har været beskæftiget 10-12 svende foruden de to sønner Hans og Lucas i hans værksteder. For byen Wittenberg blev Lucas Cranach en meget effektiv organisator og iværksætter 1520 Nik han apotekerprivilegiet i Wittenberg han oprettede værtshus i det nybyggede rådhus, sammen med guldsmeden Christian Döring etablerede han trykkeri i sine bygninger. Han handlede med mineraler og vin samt meget andet, der brugtes i hans værksteder. Lucas Cranach og Martin Luther Martin Luther kom til Wittenberg første gang 1507 og varigt fra 1511 som lærer ved universitetet Leucorea - hvornår de to personligt har fattet interesse for hinanden, vides ikke med sikkerhed men det er troligt, at det er sket ret tidligt, al den stund Cranach har haft en betydelig status i byen i 1511. Der er 10 års aldersforskel på de to og det har så sandelig også haft betydning. Luther var som munk ikke vant til det borgerlige liv, som Cranach færdedes så hjemmevant i - Cranach bliver derfor også en meget betydelig støtte og rollenigur for Luther. Cranach var vant til at færdes ved hoffet, han havde forstand på det politiske spil og han havde, i modsætning til Luther, særdeles god forstand på at omgås penge og ejendom. Dyder, som Luther især måtte tilegne sig efter giftermålet i 1525.
Lucas Cranach har været den perfekte mentor, rådgiver og agent for den unge professor. Iøvrigt en rolle, Cranach også udfyldte for Nlere af Luthers jævnaldrende kolleger ved universitetet. De personlige bånd var ialtfald knyttet senest i forbindelse med rigsdagen i Worms, idet Luther meddeler Cranach som den eneste, at han efter sin optræden for kejser og rigsstænder, ville følge et råd om at lade sig bringe af vejen for en tid og træde ud af rampelyset, hvilket jo skete med opholdet på Wartburg de næste 10 måneder. Om Luther fortsat har rådført sig med Cranach under Wartburg opholdet, vides ikke men det er åbenbart, at da Luther i et sandt arbejdsraseri har oversat det græske Ny Testamente til et mundret og folkeligt tysk, så er det Cranach, der påtager sig at Ninanciere udgivelsen af bogen, det såkaldte Septembertestamente. Her er det vigtigt at tænke på, at Luther jo siden rigsdagen havde pådraget sig kirkens band og var lyst i rigens akt - hans tilhængere måtte forfølges og straffes - ganske vist havde Wormserediktet ikke gyldighed i Kursachsen men man må sige, at Lucas Cranach løb en personlig stor risiko, ved uden tøven at stå for Luthers udgivelser. Da Luther de følgende år udfolder en imponerende skrivelyst i en lind strøm af skrifter, er det igen Lucas Cranach, der er rådgiver og illustrerer Nlere af bøgerne - igen med personlig risiko men selvfølgelig også med en betydelig fortjeneste, al den stund bøgerne fandt udbredelse i en rivende hast. Sachsen var opdelt i Kursachsen med centrum i Wittenberg og Torgau og det hertugelige Sachsen med centrum i Dresden og Leipzig med den ærkekatolske hertug Georg ved roret. I hertugens Sachsen var Luthers skrifter omfattet af Wormserediktets forbud - Cranach har selvfølgelig set en interesse i at være overregionalt trykkeri for Luthers skrifter med tilsvarende maksimering af forretningen. Der er heller ingen tvivl om, at studenter fra Wittenberg, der havde studeret den nye videnskab i Wittenberg under Luthers påvirkning, blev multiplikatorer for de reformatoriske skrifter fra Luthers hånd. En af de mest indbringende forretninger, efter Worms rigsdagen, blev Cranachs portrætter af Luther, der blev solgt i tryk efter tryk. Man måtte eje et portræt af den opsætsige munk, der så trodsigt havde vovet at stå pavekirke og kejser imod og hævde et kristenmenneskes frihed fra alle menneskelige autoriteter. Påsken 1523 bortførtes 9 nonner fra klosteret Nimbschen - en af disse, Katharina von Bora, får logi og sandsynligvis plads i huset hos Lucas Cranach og hans familie. Den landnlygtige kong Christian 2. kom samme efterår med sit følge og Nik logi i Cranachs ejendom. Katharina har sikkert lært Luther at kende i Cranachs hus - da Martin Luther 13.juni 1525 gifter sig med Katharina, er Cranach og hans hustru vidner ved vielsen og da Lutherparrets første søn døbes, er Lucas Cranach blandt fadderne. Den sene Lucas Cranach Midt under bondekrigen 1525 dør så kurfyrst Frederik den Vise - han havde holdt hånden over Martin Luther men aldrig offentligt bekendt sig til reformationen. De følgende kurfyrster Johann og Johann Friedrich bekendte sig åbent til reformationen, hvilket også ændrede Cranachs arbejdsvilkår. Fra 1525 tjener han altså det kursachsiske hof som reformationens maler, så det er fra denne sene periode i Cranach liv, de store værker bliver til. Før 1525 havde Cranach selv som borger i Wittenberg været ansvarlig for sit virke i reformationens tjeneste - nu blev han ofnicielt reformationens maler, blåstemplet af kurfyrsten.
Man kan også sige, at før 1525 var Stadtkirche i Wittenberg reformationens moderkirke, nu indtog Slotskirken denne funktion. Følgelig Nik både Martin Luther og Philip Melanchthon deres grave i Slotskirken - fordi kurfyrsten gjorde deres jordfæstelse til en statsbegravelse. De betydeligste værker fra Cranachs hånd skabes i denne sene periode - her blive de store reformatoriske ikonogranier til, så vi de seneste århundreder har nydt godt af Cranachs billedreservoir for protestantismen. I 1521 udkom et skrift i billedpolemikken, som var blevet til i fælles samarbejde mellem Lucas Cranach, Martin Luther og Philip Melanchthon - mest beregnet til den del af befolkningen, der ikke var læsekyndig, Passional Christi und Antichrist.
På venstre side en scene fra Jesu liv, tempelrensningen - på højre side illustrationen af, hvordan pavekirken har forvaltet det sande evangelium, nemlig med anladshandel. Et budskab, der for menigmand kunne tydes, så Luthers påstand om, at paven var Antikrist, var åbenlys. Cranach udsender fra 1523 talrige Nlyveskrifter/plakater, der på samme måde fremstillede den gamle kirke som modsætningen til den sande, evangeliske. For menigmand var disse skrifter vigtige propagandamidler i den standende krig mellem de katolske og de evangeliske. Cranach holdt sig dog tilbage på den måde, at disse tryk ikke bærer hans signatur - var det Worms ediktets afskrækkelse, der var årsagen? Da Luthers Bibeloversættelse udkom i 1534 er det selvfølgelig Lucas Cranach, der har illustreret værket. Bibeloversættelsen var blevet til i et mangeårigt intenst og frugtbart samarbejde mellem Luther og Nlere af hans professorkolleger. Cranachs illustrationer viser tydeligt, at Bibelteksten så at sige parallelt også er blevet oversat af Cranach i hans personlige billedsprog, så der ikke kun er tale om illustrationer. Således opfattede Cranach også sin egen rolle og udtrykker da også i et af sine seneste værker, fyrstealtertavlen i Weimar Stadtkirche, en meget tydelig selvbevidsthed som reformator på linje med Martin Luther. Lucas Cranach står side om side med Luther ved Kristi kors og forsoningsblodet fra Kristi sidesår rammer entydigt Lucas Cranach. Den samme selvbevidsthed kommer til udtryk i den store reformationsaltertavle i Wittenberg Stadtkirche. Mundskænken udenfor alterkredsen er Lucas Cranach den Yngre og Luther i skikkelse af junker Jørg rækker kalken ud af discipelkredsen til mundskænken, den yngre Cranach. I fællesskab præsenterer reformatorerne og Cranach familien fælleskalken for menigmand - lægmandskalken er givet videre og befriet fra det katolske præsteskabs formynderi.
1547 måtte Lucas Cranach som borgmester overgive byen Wittenberg til kejser Karl 5. s tropper, efter at kurfyrst Johann Friedrich havde lidt nederlag ved Mühlberg. En vanærende afslutning på en blomstrende livsvej og han valgte at følge sin kurfyrste i eksil, først i Augsburg, siden i Weimar, hvor han døde 1553. Værkstederne i Wittenberg blev videreført af sønnen Lucas Cranach den Yngre. Ole Dybro