Rigsrevisionens virksomhed i April 2013

Rigsrevisionens virksomhed i 2012 April 2013

RIGSREVISIONENS VIRKSOMHED I 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Rigsrevisionen... 2 Faglige og økonomiske resultater Rigsrevisionens målopfyldelse i 2012... 6 Årsrevision... 7 Større undersøgelser... 10 Organisation og personale... 14 Økonomiske resultater i 2012... 19 Forventninger til 2013... 21 Rigsrevisionens regnskab for 2012 Årsregnskab, revision og grønt regnskab... 23 Bilag 1. Beretninger afgivet til Statsrevisorerne i 2012... 32

FORORD 1 Forord Denne beretning handler om Rigsrevisionens arbejde i 2012. Den 1. maj 2012 tiltrådte jeg som ny rigsrevisor. Jeg brugte den første tid på at danne mig et indtryk af Rigsrevisionen og få et billede af, hvor vores styrker og udfordringer ligger. Efter en samtalerunde med alle chefer i Rigsrevisionen og alle departementscheferne besluttede jeg i efteråret sammen med den øvrige ledelse at ændre Rigsrevisionens organisation. Formålet med orgsanisationsændringen er at styrke vores revision gennem et tættere samspil mellem årsrevision og større undersøgelser, som nu samles i fælles afdelinger. Den nye organisation var på plads den 1. januar 2013. I 2012 afgav Rigsrevisionen 21 beretninger til Statsrevisorerne. Emnerne i vores undersøgelser spænder vidt og er udtryk for, hvad Statsrevisorerne og Rigsrevisionen vurderer vil bidrage til, at staten er så effektivt forvaltet som muligt, og derved vil skabe værdi for borgerne. Som eksempel kan nævnes beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen, som vi iværksatte for at vurdere, om Sundhedsministeriet har opstillet mål for kræftbehandlingen, og om ministeriet og regionerne følger resultaterne af behandlingen. I nogle af beretningerne ser Rigsrevisionen på tværs af ministerområder. I 2012 afgav Rigsrevisionen 8 tværgående beretninger, fx beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug, hvor vi undersøgte Sundhedsministeriets og Socialministeriets indsats på området. Årsrevisionen retter sig mod den enkelte virksomhed. Vi ser på virksomhedens regnskab, bevilling, mål og forvaltning. I 2012 afgav Rigsrevisionen 107 erklæringer på virksomhedsniveau og udarbejdede også flere tværgående analyser, fx om den statslige koncernstyring og status for Økonomiservicecenteret (ØSC). Revisionen i 2012 viste, at statsregnskabet samlet set er rigtigt, og at der er en betryggende regnskabsforvaltning i staten som helhed. Rigsrevisionen har i 2012 offentliggjort en ny publikation om god offentlig revisionsskik. God offentlig revisionsskik udgør normen for den ydelse, revisor skal levere, og er et samlet udtryk for de krav, som Rigsrevisionen på baggrund af rigsrevisorloven og internationale standarder stiller til revisionen af offentlige midler og virksomheder. Jeg afgiver beretningen om Rigsrevisionens virksomhed i 2012 til Statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 17, stk. 4. Lone Strøm Rigsrevisor

2 RIGSREVISIONEN Rigsrevisionen Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget og er en del af den parlamentariske kontrol i Danmark. Uafhængighed er centralt for Rigsrevisionen. For det første er det udelukkende Folketingets 6 statsrevisorer, som kan bede os om at undersøge et område. For det andet betyder uafhængigheden, at vi selv kan tage initiativ til at udvælge områder til revision, og at vi i tilrettelæggelsen og udførelsen af revisionen har metodefrihed. Som led i revisionen og de større undersøgelser har vi adgang til al relevant information. Det er et særkende for Rigsrevisionen, at vi kan foretage tværgående undersøgelser. Rigsrevisionens revisionsmandat giver mulighed for at se forvaltningen af statens midler og opgaveløsningen i et tværgående perspektiv. Nogle af fordelene ved at udarbejde tværgående beretninger er, at samme problemstilling bliver undersøgt på tværs af flere ministerområder, og at de giver mulighed for at sætte fokus på god praksis på tværs af ministerområderne. Rigsrevisionens mission og strategi Rigsrevisionen arbejder med 4-årige strategiske mål for revisionen af statens regnskaber. Vores nuværende strategi dækker perioden 2012-2015. Målene skal understøtte ønsket om, at revisionen tilfører værdi for borgerne. Rigsrevisionens mission og strategiske mål for perioden fremgår nedenfor. MISSION Rigsrevisionen reviderer statens regnskaber på vegne af Folketinget og styrker udviklingen af en effektiv forvaltning, så vi skaber størst mulig værdi for borgerne. STRATEGISKE MÅL 2012-2015 Strategisk mål 1: Strategisk mål 2: Strategisk mål 3: Vi bidrager til, at forvaltningen har en robust økonomistyring og en klar rapportering af resultaterne. Vi fremmer effektivitet, kvalitet og sparsommelighed i forvaltningen. Vi er en videnspartner, der opsamler og formidler tværgående viden, som bidrager til at udvikle både forvaltningen og offentlig revision. Rigsrevisionen opstiller herudover årlige resultatkrav for at sikre, at de strategiske mål realiseres. Vi præsenterer og rapporterer om opfyldelsen af resultatkravene for 2012 i kapitlet om Rigsrevisionens målopfyldelse.

RIGSREVISIONEN 3 Rigsrevisionens opgaver Rigsrevisionen reviderer de statslige indtægter og udgifter, der indgår i statsregnskabet, jf. rigsrevisorloven. Statens regnskaber omfatter ca. 170 virksomheder, fx departementer, styrelser og universiteter. Herudover reviderer Rigsrevisionen en række virksomheder og institutioner uden for statsregnskabet, hvis udgifter eller underskud dækkes ved statstilskud, bidrag eller anden indtægt i henhold til lov, fx DSB og Metroselskabet I/S. Vi udarbejder årligt ca. 20 større undersøgelser og en række notater til Statsrevisorerne. Endvidere har Rigsrevisionen adgang til at gennemgå regionernes regnskaber. Rigsrevisionen gennemfører desuden større undersøgelser i de 5 regioner, som har til hovedopgave at styre det danske sundhedsvæsen. Som eksempel kan nævnes beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene, der handler om de landsdækkende indsatser, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne har sat i gang for at sikre og udvikle kvaliteten på sygehusene. Inden for den kommunale sektor gennemgår Rigsrevisionen årligt et antal kommuners regnskaber på de områder, hvor udgifterne helt eller delvist refunderes af staten. Som en del af revisionen undersøger Rigsrevisionen desuden årligt ministeriernes sagsbehandling af kommunernes revisionsberetninger for områder med statsrefusion. Rigsrevisionen giver også råd og vejledning til forvaltningen i forbindelse med revisionen, fx hvordan den interne kontrol kan blive bedre. Endvidere kan Rigsrevisionen efter rigsrevisorlovens 9 aftale med de enkelte ressortministre, at interne revisorer udfører revisionen af bestemte virksomheder i et nærmere fastlagt samarbejde med Rigsrevisionen. Rigsrevisionen har ansvaret for revisionen, men baserer revisionen af virksomheden på den interne revisors arbejde. Rigsrevisionen har fx 9-aftaler om revisionen af SKAT, Forsvaret og universiteterne. Der er indgået i alt 25 aftaler. Herudover er Rigsrevisionen ansvarlig for revisionen af de midler, som Danmark modtager fra og bidrager med til EU via statsregnskabet, og Rigsrevisionen afgiver årligt en beretning om revisionen af EU-midler i Danmark. I beretningen i 2012 konkluderede vi, at forvaltningen af EU-midler i Danmark i 2011 generelt var tilfredsstillende, men at der er udfordringer på en række områder. Vi deltager også i Den Europæiske Revisionsrets revisionsbesøg i Danmark, som i 2012 omfattede 6 besøg. Besøgene omfattede bl.a. en forvaltningsrevision af Den Europæiske Globaliseringsfond samt revisioner af den direkte landbrugsstøtte (arealstøtten) og støtten til udvikling af landdistrikter. God offentlig revisionsskik Rigsrevisionen udfører revisionen efter god offentlig revisionsskik. God offentlig revisionsskik er et samlet udtryk for de krav, som Rigsrevisionen på baggrund af rigsrevisorloven og internationale standarder stiller til revisionen af offentlige midler og virksomheder. Revisionen skal ifølge god offentlig revisionsskik omfatte 3 elementer: finansiel revision, som indebærer, at vi efterprøver, om virksomhedernes regnskaber er rigtige juridisk-kritisk revision, som indebærer, at vi efterprøver, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis forvaltningsrevision, som indebærer, at vi undersøger, om der er taget skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen, dvs. om virksomhederne har fokus på sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, når de løser deres opgaver.

4 RIGSREVISIONEN Rigsrevisionen gennemfører revisionen af statens regnskaber som årsrevision og større undersøgelser, jf. figur 1. Figur 1. Årsrevision og større undersøgelser FINANSIEL REVISION JURIDISK-KRITISK REVISION FORVALTNINGSREVISION STØRRE UNDERSØGELSER ÅRSREVISION Figur 1 viser, at finansiel revision hovedsageligt indgår som led i årsrevisionen, mens de større undersøgelser især indeholder forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision. Rigsrevisionens publikation om god offentlig revisionsskik findes på www.rigsrevisionen.dk. Rapportering og opfølgning på revisionen Rigsrevisionen rapporterer resultaterne af årsrevisionen og de større undersøgelser til Statsrevisorerne. Derefter følger Statsrevisorerne og vi op på resultaterne, hvilket giver os mulighed for at vurdere, om ministerierne følger vores henstillinger og anbefalinger. Det er med til at sikre, at revisionen har effekt. Statsrevisorernes og Rigsrevisionens afrapportering og opfølgning er vist i figur 2. Figur 2. Statsrevisorenes og Rigsrevisionens afrapportering og opfølgning Rigsrevisionen Rigsrevisionens beretning 1 5 Rigsrevisionens notat med bemærkninger til ministerredegørelsen 4 Ministerredegørelse Statsrevisorernes beretning Statsrevisorerne 2 6 Ministerredegørelse Statsrevisorerne beder den ansvarlige minister om en redegørelse Ministerredegørelsen og Rigsrevisionens notat optages i Endelig betænkning over statsregnskabet 4 3 Ministerierne Folketinget Figur 2 viser, hvordan Rigsrevisionen rapporterer resultaterne af årsrevisionen og de større undersøgelser i beretninger og notater til Statsrevisorerne. Statsrevisorerne lægger resultaterne af Rigsrevisionens revision til grund for deres egen beretning, som de afgiver til Folketinget med deres bemærkninger.

RIGSREVISIONEN 5 Statsrevisorerne beder den ansvarlige minister tage stilling til sagen. På baggrund af ministerens redegørelse udarbejder Rigsrevisionen et notat til Statsrevisorerne, hvor vi enten anbefaler, at sagen bliver afsluttet, eller tilkendegiver, at der stadig er udeståender/kritikpunkter, som vi vil følge. Ministerredegørelser og Rigsrevisionens notater optages i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet. Betænkningen afgives til Folketinget én gang årligt og danner baggrund for Folketingets godkendelse af statsregnskabet. Beretningerne, notaterne og ministerredegørelserne offentliggøres på både Statsrevisorernes og Rigsrevisionens hjemmeside. Rigsrevisionens organisation Rigsrevisionen var i 2012 opdelt i 5 afdelinger: 2 afdelinger specialiseret i årsrevision, 2 afdelinger specialiseret i større undersøgelser og 1 afdeling med støttefunktioner. I vores nye organisation fra 2013 samler vi årsrevisionen og de større undersøgelser inden for nogle ministerområder i 4 nye afdelinger. Vi har fortsat en afdeling med støttefunktioner, som arbejder med bl.a. personale, it, økonomi, administration, ledelsesbetjening og internationalt samarbejde. Ved udgangen af 2012 havde Rigsrevisionen 265 ansatte og havde anvendt 258 årsværk. De samlede omkostninger udgjorde 199,3 mio. kr. Rigsrevisionen er fysisk placeret centralt i København. Vi har ikke lokale afdelinger, men er på revisionsbesøg over hele landet. Desuden gennemfører vi revision de steder, hvor den danske stat er repræsenteret eller yder tilskud internationalt. I 2012 var vi bl.a. på revisionsbesøg i Phnom Penh (Cambodja), Tallinn (Estland) og La Paz (Bolivia).

6 RIGSREVISIONENS MÅLOPFYLDELSE I 2012 Rigsrevisionens målopfyldelse i 2012 Dette kapitel indeholder en oversigt over Rigsrevisionens resultatkrav for 2012. Som det fremgår af oversigten, opfyldte Rigsrevisionen 9 af de 11 resultatkrav i 2012, og 2 krav blev delvist opfyldt. I de efterfølgende kapitler beskriver vi vores arbejde og resultater i 2012 og kommenterer udvalgte resultatkrav (1, 2, 4, 5, 6, 10 og 11). RIGSREVISIONENS RESULTATKRAV 2012 1. Vi udfører årsrevision for alle virksomheder og afgiver revisionserklæringer for 100 virksomheder. RESULTAT Opfyldt 2. Vi udvikler en standard for revision af økonomistyring. Opfyldt 3. Vi udvikler en model for udvidet bevillingskontrol. Opfyldt 4. Den faglige kvalitet i de større undersøgelser vurderes til at være tilfredsstillende af de eksterne evaluatorer. 5. Formidlingen i de større undersøgelser vurderes til at være tilfredsstillende af de eksterne evaluatorer. 6. 90 % af beretningssagerne skal være afsluttet efter 3 år, dvs. at rigsrevisor har fundet ministerens tiltag tilfredsstillende. 7. 75 % af vores forundersøgelser til de større undersøgelser omhandler mindst ét af de 3 fokusområder: effektivitet, sparsommelighed og økonomistyring. Opfyldt Delvist opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt 8. Vi afgiver mindst 3 tværgående beretninger til Statsrevisorerne. Opfyldt 9. Beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2011 indeholder mindst 3 tværgående revisionsbidrag. 10. Vi opdaterer vejledningen om God Offentlig Revisionsskik (GOR) på www.rigsrevisionen.dk. 11. Vi bidrager til og deltager i mindst 10 relevante fora, hvor vi videndeler med forvaltningen og andre offentlige revisorer. Opfyldt Opfyldt Opfyldt

ÅRSREVISION 7 Årsrevision I dette kapitel beskriver vi årsrevisionens produktion og kommenterer opfyldelsen af udvalgte resultatkrav for 2012. Årsrevisionen Årsrevisionen omfatter alle virksomheder, der indgår i statsregnskabet. Vores revision omfattede således 21 ministerområder, hvoraf 2 ministerområder var oprettet i forbindelse med ressortomlægningen i oktober 2011. Den afsluttende revision i 2012 omfattede alle statsregnskabets udgifter på 669 mia. kr. og indtægter på 636 mia. kr. for finansåret 2011. Årsrevisionen retter sig mod hele virksomheden, dvs. at vi ikke kun undersøger virksomhedens regnskab og overholdelse af bevillingen, men også vurderer, om virksomheden har opfyldt sine mål og har udvist skyldige økonomiske hensyn ved at være sparsommelig, effektiv og produktiv i forvaltningen af de tildelte midler. Årsrevisionen omfatter også lønrevision og it-revision, som bliver udført af specialiserede kontorer i Rigsrevisionen. Vi reviderer ikke alle områder hvert år, men foretager en udvælgelse på baggrund af en vurdering af væsentlighed og risiko. For alle virksomheder udfører vi afsluttende revision af årsregnskabet og kontrol af, om virksomhederne har overholdt bevillingerne. Dette kalder vi årsrevision uden erklæring/påtegning. Herudover afgiver vi erklæring for udvalgte virksomheder, hvor vi ud over at revidere regnskabet og bevillingerne også reviderer virksomhedernes forretningsgange og interne kontroller samt oplysninger om mål og resultater, ligesom vi på enkeltområder ser på, om virksomhederne har forvaltet økonomisk hensigtsmæssigt. De virksomheder, hvor der afgives erklæring, er udvalgt på baggrund af en strategisk analyse af væsentlighed og risiko på ministerområdet. Derfor afgiver vi hvert år fx erklæring for SKAT og for departementerne. Herudover reviderer vi regnskaberne for en række virksomheder og institutioner mv. uden for statsregnskabet, hvor underskuddet dækkes ved statstilskud, bidrag e.l. i henhold til lov, hvor virksomheden er oprettet ved lov, eller hvor staten er medinteressent. Rigsrevisionen bruger strategiske analyser til at målrette revisionen mod de væsentlige og risikofyldte områder i en virksomhed. Væsentlighed omfatter både finansielle og ikke-finansielle områder og kan derfor vedrøre såvel et beløbs størrelse som den vægt, Statsrevisorerne og Folketinget eller offentligheden forventes at tillægge en sag. Risikoområder er de områder, der kan hindre virksomhedens målopfyldelse og medføre fejlinformation i regnskabet, årsrapporten eller bevillingsafregningen.

8 Å RSREVISION Antallet af revisioner med og uden erklæring/påtegning udført inden for de sidste 3 år er vist i tabel 1. Tabel 1. Omfanget af årsrevisionen i perioden 2010-2012 (Antal) 2010 2011 2012 Årsrevision med erklæring/påtegning 107 100 107 Årsrevision uden erklæring/påtegning 136 124 141 Det fremgår af tabel 1, at antallet af revisioner med og uden erklæring/påtegning er steget fra 2011 til 2012. Stigningen i antallet af revisioner med erklæring/påtegning skyldes primært nogle ikke-planlagte erklæringer uden for det statslige regnskab. Vi har endvidere afgivet en række særlige revisionserklæringer, fx for EU-støttede projekter i Danmark. I de følgende afsnit redegør vi for opfyldelsen af de resultatkrav for 2012, som vedrører årsrevisionen, og kommenterer udvalgte resultatkrav (1 og 2). RESULTATKRAV FOR ÅRSREVISIONEN 1. Vi udfører årsrevision for alle virksomheder og afgiver revisionserklæringer for 100 virksomheder. RESULTAT Opfyldt 2. Vi udvikler en standard for revision af økonomistyring. Opfyldt 3. Vi udvikler en model for udvidet bevillingskontrol. Opfyldt 9. Beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2011 indeholder mindst 3 tværgående revisionsbidrag. Opfyldt Rigsrevisionen tager forbehold, hvis de konstaterede fejl og mangler er udtryk for generelle tilstande på det undersøgte område eller på væsentlig måde påvirker virksomhedens samlede regnskabsaflæggelse, økonomistyring og/eller opgavevaretagelse. Rigsrevisionen afgiver supplerende oplysninger, hvis de konstaterede fejl og mangler kun er fundet på en begrænset del af det undersøgte område eller kun påvirker en afgrænset del af virksomhedens regnskabsaflæggelse, økonomistyring og/eller opgavevaretagelse. Resultatkrav 1: Vi udfører årsrevision for alle virksomheder og afgiver revisionserklæringer for 100 virksomheder (opfyldt) Rigsrevisionen har i 2012 afgivet 107 erklæringer om revisionen af virksomhederne for finansåret 2011. Vi har i erklæringerne taget forbehold ved 3 virksomheder, hvor revisionen afdækkede væsentlige fejl eller mangler på et område. Herudover afgav vi 16 supplerende oplysninger til erklæringen. I de resterende sager har vi afgivet erklæring uden forbehold og supplerende oplysninger. Vi har derudover udført afsluttende årsrevision uden erklæring ved 141 virksomheder. Det samlede resultat af årsrevisionen er offentliggjort i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, som blev afgivet til Statsrevisorerne i november 2012. Rigsrevisionen vurderede på grundlag af revisionen for 2011, at statsregnskabet samlet set er rigtigt, og at der er en betryggende regnskabsforvaltning i staten som helhed. Rigsrevisionen vurderede også, at de fleste ministerområder har håndteret regnskabsaflæggelsen tilfredsstillende på trods af en række organisatoriske ændringer og personalereduktioner.

ÅRSREVISION 9 Resultatkrav 2: Vi udvikler en standard for revision af økonomistyring (opfyldt) Finansministeriet har sat økonomistyring på dagsordenen og har lanceret et projekt, som fra 2012 skal styrke økonomistyringen i de statslige virksomheder. Rigsrevisionen vil støtte op om dette arbejde gennem revision af virksomhedernes økonomistyring og derved bidrage til, at forvaltningen har en robust økonomistyring. Derfor har vi i 2012 udviklet en standard for revision af økonomistyring. Standarden baserer sig på en analysemodel, der tager udgangspunkt i følgende 5 overordnede styringsformål: budget- og bevillingsoverholdelse kobling af økonomi og resultater prioritering produktivitet og effektivitet mål- og resultatstyring. I 2013 vil Rigsrevisionen anvende revisionsstandarden ved revision af økonomistyring i ministerier og virksomheder, herunder budgetopfølgning, mål- og resultatstyring og effektivisering af administrationen.

10 STØRRE UNDERSØGELSER Større undersøgelser I dette kapitel beskriver vi produktionen af beretninger og notater og kommenterer opfyldelsen af udvalgte resultatkrav for 2012. Større undersøgelser Rigsrevisionens større undersøgelser handler om et udvalgt emneområde, fx den statslige indsats inden for et politikområde eller et større projekt som fx et anlægs- eller it-projekt. I de fleste af de større undersøgelser lægger vi hovedvægten på forvaltningsrevision og juridiskkritisk revision. Vi undersøger bl.a., om statens midler bliver anvendt, som Folketinget har besluttet det, om ministerierne har opnået tilfredsstillende resultater af deres indsats, og om indsatsen virker. Temaer i de større undersøgelser i 2012 Uddannelse og videnskab Erhverv og beskæftigelse Social og sundhed Offentlig økonomi Sikkerhed og bistand Infrastruktur og byggerier. De større undersøgelser dækker ministerområderne bredt. Rigsrevisionen anvender relevante, anerkendte metoder inden for de områder, vi undersøger. Tidligt i undersøgelsen inddrager vi de virksomheder, som bliver undersøgt, og orienterer i den forbindelse om undersøgelsens vinkel, omfang og tidsperspektiv. Rigsrevisionen lægger stor vægt på et tæt samarbejde og en åben dialog med de virksomheder, vi undersøger, og i løbet af undersøgelsen får virksomhederne bl.a. mulighed for at kommentere undersøgelsens tilrettelæggelse, foreløbige revisionsresultater og bemærkninger. En undersøgelse bliver enten sat i gang på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne eller på Rigsrevisionens eget initiativ. I 2012 satte Rigsrevisionen større undersøgelser i gang på eget initiativ inden for vores 6 overordnede temaer for større undersøgelser. Undersøgelserne tog afsæt i en strategisk analyse af væsentlighed og risiko, fx områdets betydning for borgerne eller områdets økonomiske størrelse. Beretninger og notater afgivet til Statsrevisorerne i 2012 Rigsrevisionen afgav 21 beretninger til Statsrevisorerne i 2012. En oversigt over beretningerne fremgår af bilag 1. 17 beretninger handlede om resultaterne af de større undersøgelser, mens 3 beretninger vedrørte resultaterne af årsrevisionen. Dertil kommer beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2011. Desuden afsluttede vi 20 forundersøgelser. Vi gennemfører forundersøgelser for at afgøre, om vi skal gå i gang med en større undersøgelse om et givent emne. I 2012 afgav vi 65 notater til Statsrevisorerne, herunder 25 notater, hvor vi fulgte op på tidligere beretningssager.

STØRRE UNDERSØGELSER 11 Antallet af forundersøgelser, beretninger og notater, som Rigsrevisionen har udarbejdet inden for de sidste 3 år, er vist i tabel 2. Tabel 2. Forundersøgelser, beretninger og notater udarbejdet i perioden 2010-2012 (Antal) 2010 2011 2012 Forundersøgelser 13 17 20 Beretninger om de større undersøgelser 14 13 17 om årsrevisionen 2 4 3 om revisionen af statsregnskabet for 2011 1 1 1 Beretninger i alt 17 18 21 Notater 68 52 65 Note: Opgørelsen af notater omfatter ikke administrationsnotater. Tabel 2 viser bl.a. en stigning på 3 beretninger og 13 notater i forhold til 2011. Antallet af beretninger varierer fra år til år, hvilket dels skyldes beretningernes forskellige omfang, dels at beretningerne kan strække sig over 2 kalenderår. Det langsigtede mål er, at vi vil afgive flere beretninger. Ligeledes varierer antallet af notater, idet vi først udarbejder et opfølgende notat, når der er en væsentlig udvikling i en sag, eller når sagen kan afsluttes. Rigsrevisionen har i 2012 haft særligt fokus på uddannelsesområdet og har afgivet 5 beretninger på området. Det drejer sig om beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne, beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid, beretning om forvaltningen af eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansættelsesforhold, beretning om utilsigtet brug af AMU og beretning om undervisningen på universiteterne. 2 af beretningerne beskrives nedenfor. Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne Beretningen handler om, hvorvidt Ministeriet for Børn og Undervisning har arbejdet målrettet for at understøtte målsætningen om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Velfærdsaftalen, som en række partier indgik i 2006, satte som mål, at mindst 85 % af alle unge i 2010 og mindst 95 % i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er over årene afsat ca. 2,6 mia. kr. til at nå dette mål og derudover ca. 4,4 mia. kr. til at skaffe praktikpladser til eleverne på erhvervsuddannelserne. Beretningen viser, at ministeriet ikke har arbejdet tilstrækkeligt målrettet for at indfri 95 %-målsætningen. Ministeriet har ikke haft en konkret plan for indsatsen med mål for, hvad de forskellige dele af indsatsen og initiativerne skulle bidrage med for at opfylde målsætningen. Ministeriet ved heller ikke, om initiativerne har virket efter hensigten og dermed har bidraget til, at 85 %-målsætningen for 2010 er nået.

12 STØRRE UNDERSØGELSER Beretning om undervisningen på universiteterne Beretningen handler om, hvorvidt universiteterne tilbyder de studerende på bachelor- og kandidatuddannelserne forskningsbaseret undervisning, og om takstforhøjelsen har givet det ønskede løft til undervisningen på humaniora og samfundsvidenskab. Beretningen viser, at de studerende på en række af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser selv efter takstforhøjelsen tilbydes meget få undervisningstimer, ligesom meget af undervisningen bliver varetaget af ikke-forskere. Beretningen viser også, at universiteterne generelt hverken har styret strategisk eller økonomisk efter at sikre de studerende et minimum af forskningsbaseret undervisning, og at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser ikke via akkreditering har sikret, at de studerende får et passende niveau af forskningsbaseret undervisning. I de følgende afsnit redegør vi for opfyldelsen af de resultatkrav for 2012, som vedrører de større undersøgelser, og kommenterer udvalgte resultatkrav (4, 5 og 6). RESULTATKRAV FOR DE STØRRE UNDERSØGELSER 4. Den faglige kvalitet i de større undersøgelser vurderes til at være tilfredsstillende af de eksterne evaluatorer. 5. Formidlingen i de større undersøgelser vurderes til at være tilfredsstillende af de eksterne evaluatorer. 6. 90 % af beretningssagerne skal være afsluttet efter 3 år, dvs. at rigsrevisor har fundet ministerens tiltag tilfredsstillende. 7. 75 % af vores forundersøgelser til de større undersøgelser omhandler mindst ét af de 3 fokusområder: effektivitet, sparsommelighed og økonomistyring. RESULTAT Opfyldt Delvist opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt 8. Vi afgiver mindst 3 tværgående beretninger til Statsrevisorerne. Opfyldt De faglige evaluatorer vurderer og måler bl.a., om problemstillingerne i beretningerne er relevante og velbegrundede, og om der er sammenhæng mellem beretningernes revisionskriterier, analyser og konklusioner. De sproglige evaluatorer vurderer Rigsrevisionens sproglige formidling i 6 udvalgte beretninger. Evaluatorerne vurderer bl.a., om teksten er enkel og præcis, om sproget er varieret og konkret, og om konklusionerne er klare, forståelige og overbevisende. Resultatkrav 4 og 5: Ekstern evaluering af de større undersøgelser (opfyldt og delvist opfyldt) I Rigsrevisionen benytter vi eksterne eksperter til at vurdere, om de større undersøgelser har en tilfredsstillende faglig og sproglig kvalitet. Evalueringerne skal bidrage til at sikre, at Rigsrevisionen udarbejder velformidlede beretninger af høj kvalitet til Statsrevisorerne og Folketinget. Rigsrevisionen har som mål, at den faglige kvalitet og formidlingen i de større undersøgelser bliver vurderet som tilfredsstillende af de eksterne evaluatorer. Den faglige kvalitet af de større undersøgelser er siden 2000 blevet vurderet af eksterne evaluatorer. I 2012 vurderede evaluatorerne samlet set, at det faglige indhold i beretningerne var tilfredsstillende ud fra de opstillede evalueringstemaer. Rigsrevisionen har også arbejdet med ekstern evaluering af formidlingen i udvalgte større undersøgelser siden 2004. En enkelt af de 6 evaluerede beretninger i 2012 blev ikke vurderet formidlingsmæssigt tilfredsstillende, mens de 5 øvrige beretninger blev vurderet til at være mellem tilfredsstillende og meget tilfredsstillende. Rigsrevisionen har delvist opfyldt målsætningen om, at alle beretninger skal vurderes til at være tilfredsstillende. Ser man bort fra den ene beretning, der ikke er blevet vurderet tilfredsstillende, er det evaluatorernes vurdering, at der er sket en positiv udvikling i formidlingen af Rigsrevisionens beretninger. I særdeleshed er der fremgang at spore i evaluatorernes vurdering af, om sproget er varieret og konkret.

STØRRE UNDERSØGELSER 13 De faglige og sproglige evaluatorer havde mange gode forslag, der vil indgå som læringspunkter i vores arbejde med beretningerne fremover. De faglige og sproglige evalueringer for 2012 og notater om vores opfølgning på evalueringerne er offentliggjort på www.rigsrevisionen.dk. Resultatkrav 6: 90 % af beretningssagerne skal være afsluttet efter 3 år (delvist opfyldt) Rigsrevisionen skal sikre effekt af de større undersøgelser. Vi har derfor fastsat et mål om, at 90 % af beretningssagerne skal være afsluttet senest 3 år efter, de er afgivet til Statsrevisorerne. Når en sag afsluttes, sker det ud fra en konkret vurdering af, om der er fulgt op på Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritikpunkter og anbefalinger, og om Rigsrevisionen har fundet tiltagene tilfredsstillende. Dermed sikrer vi, at virksomhederne følger op på beretningerne, og at beretningerne får effekt. I 2009 afgav Rigsrevisionen 16 beretninger om de større undersøgelser. Ved udgangen af 2012 havde vi afsluttet 87 % af alle kritikpunkter og anbefalinger fra de 16 beretninger, fordi virksomhederne havde fulgt op på dem gennem tilstrækkelige initiativer. Vores mål er dermed kun delvist opfyldt. De kritikpunkter og anbefalinger, som ikke var afsluttet ved udgangen af 2012, fordeler sig på beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan og beretning om politireformen. Rigsrevisionen har fulgt op på den første beretning i marts 2013, men har endnu ikke kunnet afslutte sagen. Rigsrevisionen forventer at følge op på den anden beretning i løbet af 2013. Tabel 3 viser for perioden 2010-2012 opfyldelsen af effektmålet om, at 90 % af beretningssagerne skal være afsluttet inden for 3 år. Tabel 3. Opfyldelsen af 90 %-effektmålet i perioden 2010-2012 2010 2011 2012 85 % 77 % 87 % Det fremgår af tabel 3, at Rigsrevisionen i perioden 2010-2012 ikke har opfyldt effektmålet på 90 %, men at vi i 2010 og 2012 var tæt på målet.

14 ORGANISATION OG PERSONALE Organisation og personale I dette kapitel præsenterer vi en række initiativer, som Rigsrevisionen har iværksat i 2012 for at udvikle Rigsrevisionen som organisation og arbejdsplads. Desuden præsenterer vi centrale nøgletal om personalet og kommenterer opfyldelsen af de resultatkrav, der vedrører organisationens resultatkrav. Udvikling af medarbejdere, ledere og organisation En forudsætning for en effektiv revision er motiverede, engagerede og kompetente medarbejdere og ledere. Derfor har Rigsrevisionen fokus på at udvikle medarbejdere, ledere og arbejdsprocesser og at skabe et arbejdsmiljø, som er kendetegnet ved høj arbejdsglæde og trivsel. I forhold til udvikling af ledelseskompetencerne har vi i 2012 gennemført ledelsesevaluering af alle ledere, og lederne har deltaget i fælles og individuelle lederudviklingsaktiviteter. I efteråret 2012 besluttede ledelsen at ændre Rigsrevisionens organisation pr. 1. januar 2013 for at styrke vores revision gennem et tættere samspil mellem årsrevision og større undersøgelser og for at skabe større fleksibilitet i udnyttelsen af vores resurser. Der blev i efteråret 2012 arbejdet intensivt med at planlægge og forberede organisationsændringen, som berører de fleste medarbejdere og ledere. Ny struktur i personalepolitikken I 2012 har vi omformuleret og omstruktureret Rigsrevisionens personalepolitik med det formål at tydeliggøre værdier og fokusområder for de enkelte personalepolitiske områder. Personalepolitikken er blevet mere kortfattet og ensartet, så medarbejderne får et hurtigt overblik over værdierne for de enkelte politikområder og har mulighed for at linke videre til underliggende delpolitikker, regler og procedurer. Én af de nye delpolitikker er trivselspolitikken. I trivselspolitikken er der fokus på at skabe et effektivt arbejdsmiljø, hvor faglig kompetence går hånd i hånd med et tæt tværgående samarbejde, trivsel og høj arbejdsglæde. Den nye trivselspolitik har særligt fokus på at styrke den sociale kapital og forebygge stress. Måling af Rigsrevisionens sociale kapital vil endvidere indgå i trivselsmålingen i efteråret 2013. Personalepolitikken kan læses på www.rigsrevisionen.dk.

ORGANISATION OG PERSONALE 15 Det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder i Rigsrevisionen i perioden 2010-2012 er vist tabel 4. Tabel 4. Gennemsnitligt antal årlige sygedage (målt som arbejdsdage) pr. medarbejder i perioden 2010-2012 2010 2011 2012 Sygefravær i Rigsrevisionen 8,5 5,8 5,1 Sygefravær renset for langtidssygdom 3,7 3,6 3,1 Sygefravær i departementerne (gennemsnit) 6,5 6,9 5,5 Note: Tallet for sygefraværet i departementerne omfatter ikke SKAT. Vi tilstræber at forebygge og begrænse sygefravær mest muligt af hensyn til den bedste resurseudnyttelse og har i 2012 fastholdt det fokus. Det fremgår af tabel 4, at det gennemsnitlige sygefravær i Rigsrevisionen faldt fra 5,8 dage pr. medarbejder i 2011 til 5,1 dag pr. medarbejder i 2012. Faldet i sygefraværet kan primært henføres til et generelt fald i det almindelige sygefravær og et mindre fald i langtidssygefraværet. Rigsrevisionens sygefravær ligger under niveauet for sygefravær i departementerne, som vi sammenligner os med. Vi sammenligner os med departementerne, da denne del af staten ligner os mest i forhold til personalesammensætning og opgavernes karakter. Departementerne har et gennemsnitligt sygefravær på 5,5 dage pr. medarbejder i 2012 og har også oplevet et fald i sygefraværet i 2012. Renses sygefraværet for langtidssygdom, var sygefraværet i Rigsrevisionen 3,1 dag pr. medarbejder i 2012 mod 3,6 dage i 2011. Personaleomsætning Rigsrevisionens personaleomsætning i perioden 2010-2012 er vist i tabel 5. Tabel 5. Personaleomsætningen i perioden 2010-2012 2010 2011 2012 10 % 6,9 % 10,3 % Det fremgår af tabel 5, at Rigsrevisionens personaleomsætning i 2012 var 10,3 %. Det er højere end i 2011, men personaleomsætningen ligger fortsat under niveauet for staten som helhed, hvor omsætningen i 2012 lå på 12,3 %. Rigsrevisionen vurderer, at en personaleomsætning på ca. 10 % giver en passende omsætning i medarbejderstaben, så kontinuiteten fastholdes, samtidig med at organisationen tilføres nye kompetencer og erfaringer.

16 ORGANISATION OG PERSONALE Årsværksforbrug og personalesammensætning Rigsrevisionens årsværksforbrug i perioden 2010-2012 og budget for 2013 er vist i tabel 6. Tabel 6. Udviklingen i årsværksforbrug i perioden 2010-2012 og budget for 2013 (Antal) 2010 2011 2012 Budget 2013 253 255 258 261 Det fremgår af tabel 6, at årsværksforbruget i 2012 var 258, hvilket er på niveau med forbruget i 2011. Rigsrevisionen budgetterer i 2013 med et årsværksforbrug på 261. Opnormeringen på 3 årsværk skal sikre, at den nuværende produktion kan opretholdes under implementeringen af organisationsændringen. Rigsrevisionens medarbejdere fordeler sig på 4 forskellige personalekategorier. Personalesammensætningen ultimo 2012 er vist i figur 3. Figur 3. Personalesammensætningen ultimo 2012 Betjente og studenter 4 % Kontoruddannede 12 % Civiløkonomer 6 % AC ere inkl. ledere 78 % Note: Tallene er opgjort i procent af det sammenregnede antal heltidsansatte ved årsskiftet 2012/13. Det fremgår af figur 3, at 78 % af Rigsrevisionens medarbejdere og ledere har en akademisk uddannelse, 6 % er civiløkonomer, 12 % er kontoruddannede, og 4 % er betjente eller studenter. Typisk har medarbejderne en uddannelse inden for revision eller offentlig forvaltning. Revisionen af statens regnskaber stiller store krav om metodiske, analytiske og formidlingsmæssige kompetencer, hvilket er forklaringen på den store andel af akademiske medarbejdere i Rigsrevisionen.

ORGANISATION OG PERSONALE 17 Internationalt samarbejde Rigsrevisionen har igen i 2012 været engageret i internationalt samarbejde i bl.a. nordisk, EU-, EUROSAI- og INTOSAI-regi. Vi samarbejder internationalt med andre rigsrevisioner både for at bidrage med vores viden og erfaringer og for at drage nytte af andre rigsrevisioners erfaringer som led i udviklingen af vores egen revision. Peer review Rigsrevisionen har siden 1998 deltaget i peer reviews, og vi blev selv reviewet tilbage i 2005-2006. I 2012 ledede Rigsrevisionen et peer review af rigsrevisionen i Polen, og vi deltog i et peer review af den indiske rigsrevision. PSC-samarbejdet Rigsrevisionen har siden 2004 været formand for INTOSAI s komité for faglige standarder (PSC Professional Standards Committee), der arbejder med at udvikle og vedligeholde internationale standarder for offentlig revision (ISSAI). Involveringen i PSC giver os mulighed for at være tæt på udviklingen af de internationale revisionsstandarder og et godt internationalt netværk. De internationale standarder udgør endvidere en del af de krav, som Rigsrevisionen stiller til revisionen af offentlige midler. Konkret har det betydet, at vi har ændret måden, vi erklærer os på. Fremover skal revisionen således planlægges og udføres på en måde, der lever op til de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999). Et peer review er en vurdering foretaget af ligemænd, dvs. at andre rigsrevisioner vurderer kvaliteten og organiseringen af en rigsrevisions arbejde. ISSAI står for International Standards of Supreme Audit Institutions. Standarderne udstedes af den internationale sammenslutning af rigsrevisioner (INTOSAI) og beskriver normer for rigsrevisionernes virke og revisionsopgaver. Læs mere på www.issai.org. I 2012 besluttede Rigsrevisionens ledelsesgruppe, at Rigsrevisionen fortsætter som formand for PSC indtil udgangen af 2016. EU s kontaktkomité for rigsrevisioner Rigsrevisionen samarbejder i EU-Kontaktkomitéen med rigsrevisionerne i de øvrige EUmedlemslande om revisionen af EU-midler. I 2012 har EU-Kontaktkomitéen bl.a. fokuseret på den finansielle og økonomiske krise. Rigsrevisionen afsluttede i 2012 sit medformandskab for en europæisk taskforce om samarbejdet mellem rigsrevisioner, nationale statistikinstitutioner og Eurostat (EU s statistikkontor). Formålet med taskforcen har været at undersøge mulighederne for at forbedre samarbejdet mellem rigsrevisioner, nationale statistikinstitutioner og Eurostat. Rigsrevisionen har i forbindelse med arbejdet i taskforcen etableret et godt samarbejde med Danmarks Statistik, hvor vi løbende vil orientere hinanden om udviklingen på relevante områder. Rigsrevisionen var i 2012 vært for et metodeseminar om revision af EU s landbrugsstøtte. I seminaret deltog repræsentanter fra 18 rigsrevisioner samt Den Europæiske Revisionsret og Europa-Kommissionen. På seminaret udvekslede deltagerne idéer og erfaringer om risikovurdering og revisionsstrategier vedrørende revisionen af EU s landbrugsmidler.

18 ORGANISATION OG PERSONALE I de følgende afsnit redegør vi for opfyldelsen af de resultatkrav for 2012, som vedrører organisationen. RESULTATKRAV FOR ORGANISATIONEN 10. Vi opdaterer vejledningen om God Offentlig Revisionsskik (GOR) på www.rigsrevisionen.dk. 11. Vi bidrager til og deltager i mindst 10 relevante fora, hvor vi videndeler med forvaltningen og andre offentlige revisorer. RESULTAT Opfyldt Opfyldt Resultatkrav 10: Vi opdaterer vejledningen om God Offentlig Revisionsskik (GOR) på www.rigsrevisionen.dk (opfyldt) Den hidtil gældende vejleding om god offentlig revisionsskik var fra 1999. Der har siden 1999 været en betydelig faglig udvikling inden for offentlig revision. Rigsrevisionen har i den mellemliggende periode udviklet en mere helhedsorienteret revision, så revisionen planlægges på grundlag af en samlet vurdering af de risici, der kan føre til fejl i regnskaberne, dispositioner i strid med retsgrundlaget eller en ineffektiv anvendelse af offentlige midler. I samarbejde med FSR - danske revisorer har vi løbende arbejdet med at udvikle de erklæringer, som revisorer af offentlige virksomheder afgiver ved afslutningen af den årlige revision. Der har også været en betydelig international udvikling, som har skabt en klarere sammenhæng mellem rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI) og de internationale standarder, som registrerede og statsautoriserede revisorer normalt anvender ved revision af private virksomheder. Resultatkravet skulle derfor sikre, at Rigsrevisionen fik en opdateret og sammenhængende beskrivelse af vores revisionsopgave og de forventninger, man kan have til udførelsen af offentlig revision. Ved udgangen af 2012 var Rigsrevisionen klar med den nye publikation, der er resultatet af en række grundige drøftelser og overvejelser i Rigsrevisionens ledelse og drøftelser med FSR - danske revisorer. Som noget nyt har Rigsrevisionen oprettet en side om god offentlig revisionsskik på www.rigsrevisionen.dk, hvor vi løbende vil offentliggøre uddybende vejledninger til revisorerne. Resultatkrav 11: Vi bidrager til og deltager i mindst 10 relevante fora, hvor vi videndeler med forvaltningen og andre offentlige revisorer (opfyldt) Rigsrevisionen har en væsentlig rolle med at bidrage til og deltage i fora, hvor vi kan videndele om den indsigt og de erfaringer, vi får gennem den udførte revision og vores samarbejde med revisorer, der reviderer offentlige midler nationalt og internationalt. I 2012 deltog Rigsrevisionen i 16 forskellige fora. Fx holdt vi oplæg i Ministeriet for Børn og Undervisning om vores arbejde, herunder vores rådgivningsopgave, opgaven med udvikling af en standard for god økonomistyring samt bidrag til evalueringer og effektmålinger, ligesom vi deltog med oplæg på Datalogisk Institut om it-undersøgelser. Rigsrevisionen deltog også med oplæg på en konference arrangeret af Det Lærende Fængsel om beretningen om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

ØKONOMISKE RESULTATER I 2012 19 Økonomiske resultater i 2012 Rigsrevisionens samlede omkostninger udgjorde 199,3 mio. kr. i 2012. Det samlede resultat i 2012 var et overskud på 5,1 mio. kr. I forhold til bevillingen var overskuddet fordelt med et merforbrug på lønsumsrammen på 2,6 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 7,7 mio. kr. Rigsrevisionen har i 2012 fortsat den konservative og forsigtige linje under hensyn til, at også den fremtidige drift skal være i balance. Merforbruget på lønsumsrammen har været anvendt til at igangsætte en række ændringer, der skal udvikle Rigsrevisionen yderligere. Rigsrevisionen budgetterer ligeledes i 2013 og 2014 med et merforbrug på lønsumsrammen, så organisationen kan udvikles, uden at dette får negative konsekvenser for produktionen. Overskuddet på øvrig drift skyldes, at der er brugt ganske få midler til renovering af Rigsrevisionens lokaler i 2012. Renoveringen har ikke været praktisk mulig, da Bygningsstyrelsen i det meste af 2012 har sat nye vinduer i hele Rigsrevisionens lejemål. Rigsrevisionen agter på tillægsbevillingsloven for 2013 at afgive 10 mio. kr. på øvrig drift. Rigsrevisionen vil herefter stadig have tilstrækkelige midler til at iværksætte en renovering og modernisering af Rigsrevisionens lokaler, så indretningen bedre understøtter Rigsrevisionens arbejdsprocesser.

20 ØKONOMISKE RESULTATER I 2012 Enhedsomkostningerne for Rigsrevisionens produkter i perioden 2010-2012 er vist i tabel 7. Tabel 7. Enhedsomkostninger for Rigsrevisionens produkter i perioden 2010-2012 (2012-priser) (Kr.) Antal 2010 2011 2012 Antal Antal Enhedsomkostninger Enhedsomkostninger Enhedsomkostninger Beretninger (større undersøgelser/årsrevision) 16 3.747.992 17 3.921.078 20 3.277.759 Beretning om revisionen af statsregnskabet 1 4.214.909 1 3.223.082 1 7.171.169 Beretning om Rigsrevisionens virksomhed 1 351.745 1 285.250 1 388.888 Notater 68 142.513 52 241.346 65 170.372 Årsrevision med erklæring/påtegning 107 905.141 100 977.008 107 869.749 Årsrevision uden erklæring/påtegning 136 126.811 124 143.400 141 139.104 Rådgivning (antal timer/timepris) 2.942 891 2.823 966 2.820 849 Rigsrevisionens samlede omkostninger 190,9 mio. kr. 200,9 mio. kr. 199,3 mio. kr. Note: I enhedsomkostningerne indgår alle Rigsrevisionens omkostninger. Lønomkostningerne er fordelt på baggrund af tidsregistrering og medarbejderens timeomkostning. I timeomkostningen indgår medarbejderens realiserede fravær i 2012. Lønomkostninger, hvor medarbejderens timer er anvendt direkte på et produkt, fordeles først på disse produkter. Øvrige lønomkostninger fordeles herefter forholdsmæssigt på de produkter, de vedrører, på baggrund af de samlede direkte fordelte omkostninger. Omkostninger vedrørende øvrig drift fordeles forholdsmæssigt på alle produkter på baggrund af de samlede fordelte lønomkostninger. Det fremgår af tabel 7, at enhedsomkostningerne for de 20 beretninger, som Rigsrevisionen afgav i 2012 om resultaterne fra de større undersøgelser og årsrevisionen, udgjorde 3,3 mio. kr. Enhedsomkostningerne til beretningen om revisionen af statsregnskabet udgjorde 7,2 mio. kr. Enhedsomkostningerne til den årlige beretning om Rigsrevisionens virksomhed udgjorde 0,4 mio. kr. I 2012 afgav vi i alt 65 notater til Statsrevisorerne. Notaterne kan være opfølgning på en beretning, eller det kan være en mindre sag, som Rigsrevisionen vil orientere Statsrevisorerne om. Enhedsomkostningerne til notaterne udgjorde 0,2 mio. kr. i 2012. Årsrevisionen udføres med og uden erklæringer. Enhedsomkostningerne for revisioner med erklæring/påtegning udgjorde 0,9 mio. kr. i 2012. Enhedsomkostningerne for revisioner uden erklæring/påtegning udgjorde 0,1 mio. kr. Rigsrevisionen rådgiver også de virksomheder, vi reviderer. Formålet med Rigsrevisionens rådgivning er at dele viden om god praksis og derudover understøtte, at virksomhederne tager de nødvendige revisions- og regnskabsmæssige hensyn i tilrettelæggelsen af deres aktiviteter. I 2012 havde vores rådgivning et omfang på 2.820 timer. Timeudgifterne hertil var 849 kr. Enhedsomkostningerne for vores produkter i perioden 2010-2012 ligger på et nogenlunde ensartet niveau. Der er dog variationer, hvilket hovedsageligt skyldes, at produkterne har et forskelligt omfang. Enhedsomkostningerne til beretningen om revisionen af statsregnskabet var betydeligt højere i 2012 sammenlignet med 2010 og 2011. Det skyldes, at der til beretningen var udarbejdet 5 tværgående bidrag. De tværgående bidrag udføres som en integreret del af årsrevisionen og bygger på resultaterne fra årsrevision med erklæringer. Meromkostningen til beretningen om revisionen af statsregnskabet modsvares således af en mindreomkostning til årsrevision med erklæringer. Endelig fremgår det af tabellen, at der har været en variation over årene for omkostningerne til vores notater.

FORVENTNINGER TIL 2013 21 Forventninger til 2013 2013 bliver et år præget af forandringer for Rigsrevisionen. Vores nye organisation med 4 nye afdelinger trådte i kraft ved årsskiftet. Hver afdeling samler årsrevisionen og de større undersøgelser inden for en række ministerområder. Det kommende år vil bære præg af, at vi er en organisation i forandring, og at vi i overgangsperioden vil have fokus på at få de nye rammer på plads. De 4 afdelinger arbejder inden for disse 4 revisionstemaer: borgere, virksomheder, styring og kompetence samt store driftsområder. Vi skal sikre, at vores produkter understøtter målet bag den nye organisation. Vi har i de senere år arbejdet på at udvikle vores produkter og grundlaget for revisionen for at skabe en større værdi for de virksomheder, vi reviderer. I 2013 vil vi udvikle nye revisionsprodukter og videreudvikle eksisterende produkter, så de fremmer den helhedsrevision, der ligger til grund for organisationsændringen, og sikre, at vi udnytter vores viden om ministerområderne endnu bedre. Fx vil vi udarbejde et nyt planlægningskoncept, der integrerer planlægningen af årsrevisionen og de større undersøgelser og går på tværs af ministerområder. Kommende undersøgelser og revisioner skal fastlægges ud fra en samlet strategisk plan, der sammenvejer strategiske analyser af ministerområderne og giver et samlet billede af de væsentligste og mest risikofyldte områder i staten. Det vil forbedre vores muligheder for at sætte de mest relevante revisioner i gang og målrette vores resurser endnu mere. Rigsrevisionens strategiske mål for perioden 2012-2015 vil fortsat sætte rammerne for vores arbejde i 2013. 3 af de resultatkrav, der vil være styrende for Rigsrevisionen i 2013, er specifikt knyttet op på strategiens mål. Derudover har vi sat os mål for omfanget af vores produktion og for kvaliteten og effekten af revisionen.

22 FORVENTNINGER TIL 2013 Resultatkrav for 2013 PRODUKTION Resultatkrav 1: Resultatkrav 2: Vi udfører årsrevision for alle virksomheder inden for statsregnskabet for 2012 og afgiver erklæringer/påtegninger for 100 af virksomhederne. Vi afgiver mindst 20 beretninger (inkl. statsrevisoranmodninger og beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012) til Statsrevisorerne i 2013. KVALITET Resultatkrav 3: Resultatkrav 4: Resultatkrav 5: Mindst 80 % af de erklæringer, der ikke har givet anledning til forbehold eller supplerende oplysninger, er afgivet senest 3 måneder efter aflæggelsen af (stats)regnskabet for 2012. Alle statsrevisoranmodninger er afrapporteret til Statsrevisorerne senest 9 måneder efter, tilrettelæggelsesnotatet er godkendt af Statsrevisorerne. Beretninger, som rigsrevisor har iværksat på eget initiativ, har i gennemsnit en produktionstid på højst 9 måneder, fra rigsrevisor har godkendt beretningsoplægget. EFFEKT Resultatkrav 6: 90 % af beretningssagerne skal være afsluttet efter 3 år, dvs. at rigsrevisor har fundet ministerens tiltag tilfredsstillende. RIGSREVISIONENS STRATEGISKE MÅL FOR PERIODEN 2012-2015 Resultatkrav 7: Resultatkrav 8: Resultatkrav 9: Vi rapporterer om 5 tværgående revisioner (fx økonomistyring) som led i årsrevisionen i beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2012 (strategisk mål 1 og 3). Minimum 90 % af beretningerne, som rigsrevisor har iværksat på eget initiativ, handler om mindst ét af områderne: effektivitet, produktivitet, sparsommelighed og økonomistyring (strategisk mål 1 og 2). Mindst ⅓ af beretningerne, som rigsrevisor har iværksat på eget initiativ, er tværgående (strategisk mål 1 og 3). De 2 første resultatkrav for vores produktion viser, at vi i en periode med fokus på at udvikle organisationen fastholder, at produktionen i 2013 skal have et omfang, der svarer til det i 2012. I 2013 vil vi forstærke det tværgående element i vores revision, hvor vi ser på tværs af ministerområder, og øge værdien af vores revision. Vi vil udføre flere tværgående revisioner inden for årsrevisionen og afgive flere tværgående beretninger i 2013, jf. resultatkrav 7 og 9. Bl.a. vil vi undersøge, om de relevante ministerier har styret forberedelsen af vandplanerne, så kommuner, lodsejere og vandselskaber hensigtsmæssigt kan gennemføre dem. Vi ser også på, om brugerinddragelse ved digitalisering af det offentliges kommunikation med borgerne sker, så det understøtter målsætningen om øget digital kommunikation mellem det offentlige og borgerne.