Landsformandens skriftlige beretning og organisationsberetning 2014

Relaterede dokumenter
Formandens beretning 2014

Landsformandens skriftlige beretning og organisationsberetning 2013

Resultataftale mellem Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og Sydslesvigudvalget 2014

SSWs landssekretær Martin Lorenzens tale til årsmøde på Jørgensby-skolen

Resultataftale mellem Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og Sydslesvigudvalget 2013

Resultataftale mellem Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og Sydslesvigudvalget 2012

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2011)

SSWs landdagsvalg resultater 2009 informationer, analyser og konsekvenser. Grænseforeningens sendemandsmøde d

Det Sydslesvigske Samråd

SSW's vedtægter Landsmødet den

Resultataftale mellem. Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) Sydslesvigudvalget

Resultataftale mellem. Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) Sydslesvigudvalget

Resultataftale mellem Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og Sydslesvigudvalget 2016

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl

Protokol af SOF-generalforsamling mandag den 16. april 2018 i Flensborghus, Klubværelset (Norderstr. 76, Flensburg)

Pressemeddelelse om Sydslesvigudvalgets projekttilskud 2014

ssw Dansksindet politik i Sydslesvig 1945_1998

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (2/2013)

Slesvigs nordgrænse Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark Danmark besat af Nazityskland

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2014-2)

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

1. marts 2008 Flensborghus, Norderstr. 76 D Flensburg

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

Enhedslisten - Odsherred. 10 år i Odsherred

ÅRSBERETNING LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK. Indledning

Kursus- og servicehefte

Lederforeningen Lokalafdelingen

Årsplan for Københavnsbestyrelsen

Sydslesvigsk Vælgerforening - SSW Flensborg

Sydslesvigsk Vælgerforening - SSW Flensborg

Børne- og Undervisningsudvalget L 81 Bilag 1 Offentligt

Hvordan,- på hvilken måde præger ( sætter vort præg) vi, r det os der er vi? ikke os alene, der præger regionen Sydslesvig.

Forretningsorden for fællesledelsen for Socialdemokratiet i Aarhus kommune 2011

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2012)

Orientering om landsregeringens politik

Sydslesvigsk Forening Dansk Generalsekretariat Nørregade/Norderstraße Flensborg. Post til: Postfach Flensborg

2019 LÆS I DENNE UDGAVE:

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

Referat fra generalforsamlingen 5. februar 2018

esvigs danske historie

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Den gode historie om mindretallet - Ressourcepersoner. Pressesekretær Bernd Engelbrecht, Sydslesvigsk Forening, Pressetjeneste

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

stk. 1 Foreningens navn er Enhedslisten, de rød-grønne, i Esbjerg, i daglig tale blot Enhedslisten Esbjerg.

Socialdemokratiet i Rudersdal

SYDSLESVIGSK FORENINGS VEDTÆGTER

Formandens beretning Netværket af Ungdomsråd 2017

Idégrundlag og vedtægter

NYHEDSBREV NR. 1 DECEMBER 2015 VENSTRE I SKANDERBORG KOMMUNE

Landsformandens skriftlige beretning og organisationsberetning 2017

Resultataftale mellem Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigudvalget 2014

Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor.

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Det danske mindretals politiske historie Af Martin Klatt og Jørgen Kühl

Sydslesvigudvalget afholdte et ordinært møde den 28. juni 2015 i Christiansborg.

Socialdemokratiet for Rødekro og Omegn

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Resultataftale mellem Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigudvalget 2013

V-Mail maj 2018 LÆS I DENNE UDGAVE: KOMMENDE ARRANGEMENTER: Grundlovsmødet (5. juni) Mød Morten Løkkegaard (8. maj) EU-opstillingsmøde (16.

VEDTÆGTER FOR UNGDOMMENS RØDE KORS

DANSK GENERALKONSULAT FLENSBORG FRA MOD HINANDEN TIL MED HINANDEN DEN DANSK-TYSKE MINDRETALSMODEL

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail

Sydslesvigsk Vælgerforening- SSW Flensborg

Vedtægter. Partiforeningens navn er Socialistisk Folkeparti, Aalborg. Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune.

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

Studentersamfundet - For alle studerende

Vedtægter for Enhedslisten Esbjerg-Fanø

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (2/2012)

Godkendt referat af ordinært møde i Sydslesvigudvalget 18. december

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

Justits-, kultur- og europaminister Anke Spoorendonk Ved mødet på Duborg-Skolen Lørdag den 24. maj 2014 kl

Vedtægter for Venstre i Viborg Kommune

Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen.

Der er særligt tre fokusområder, der med baggrund i beretningen lægges op til at arbejde videre med.

Frivilligrådets beretning til årsmødet d :

Vedtægter for Foreningen NORDEN

Schubert, Lars H., Typograf, vandrelærer, amtssekretær i Husum ( ), kontorchef på Dansk Generalsekretariat, og hustru Lotte

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte

DANSK GENERALKONSULAT FLENSBORG FRA MOD HINANDEN TIL MED HINANDEN DEN DANSK-TYSKE MINDRETALSMODEL

Landsformandens skriftlige beretning og organisationsberetning 2016

TALEPAPIR Det talte ord gælder [30. november 2017, kl. 15:00 16:00, Christiansborg 2-133, Sundheds- og Ældreudvalget]

Tale til SSW s nytårsreception fredag den 19. januar 2018 (Det talte ord gælder)

Bestyrelsens beretning ved Grænseforeningens Sendemandsmøde 2017.

SYDSLESVIGSK FORENINGS

Nyt fra Christiansborg

Vedtægter for Københavns Konservative Vælgerforening

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

Mellem Bajstrup og Berlin

Velkommen til 100 nye adresser

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Transkript:

Sydslesvigsk Vælgerforening - Landsformanden og landssekretariatet - Landsformandens skriftlige beretning SSWs landsmøde 20. september 2014 i Husumhus, Neustadt 95, Husum For os i Sydslesvig.

Indholdsfortegnelse 1. Året 2013-2014 4 Side 1.1 Årets højdepunkter 4 1.2 Konsekvenser af retssagen ved forfatningsdomstolen 4 1.3 Rammeprogramkommissionen er startet 5 1.4 Flere møder om landsregeringens politik 5 1.5 Ligestillingen i landets forfatning 6 2. Samarbejde og kontakt til andre 6 2.1 Samarbejde og kontakter både nord- og sydpå 6 2.2 Samrådet og oplysningsindsatsen 6 2.3 SSWs deltagelse i mindretalsrådet 7 2.4 EFA-samarbejdet 7 3. Vores eget parti 8 3.1 Partiets økonomi bedre end forventet 8 3.2 Amtssekretærstillingen i Slesvig-Flensborg opprioriteres 8 3.3 SSWs medlemstal 8 3.4 Riike Johannsen er ny landsformand for SSWUngdom 9 3.5 Problemerne i SSWs byrådsgruppe i Kiel 9 3.6 Andre politiske aktiviteter 10 4. Afslutning 10

4 Landsformandens skriftlige beretning 1. Året 2013-2014 1.1 Årets højdepunkter Arbejdsåret 2013-2014 er det første i mange år, som ikke har været præget af valgkampe eller af forberedelser til valgkampe. Det næste landdagsvalg er planlagt til 2017 og kommunalvalget afholdes i 2018. Derudover er der overborgmestervalg i Flensborg i 2016. Landsstyrelsen har besluttet, at de næste år derfor skal bruges til at udvikle partiets politik og styrke det organisatoriske arbejde, således at hele partiorganisationen er effektiv og kampklar til de næste vigtige valg. Som noget af det første har partiet draget nogle klare konsekvenser af retssagen ved forfatningsdomstolen (se afsnit 1.2). For at videreudvikle partiets politik både nord- og sydpå (se afsnit 2.1), samarbejdet i Samrådet (se afsnit 2.2.), deltagelsen i mindretalsrådet (se afsnit 2.3) og EFA-samarbejdet (se afsnit 2.4). Fra partiets egen verden kan nævnes en lidt bedre økonomi (se afsnit 3.1), planer om at opprioritere amtssekretærstillingen i Slesvig-Flensborg amt (3.2), en lille nedgang i medlemstallet (se afsnit 3.3), en ny formand i SSWU (se afsnit 3.4), problemer med SSW i Kiel (afsnit 3.5) og mange andre partiaktiviteter (se afsnit 3.6). blev der dannet en rammeprogramkommission, der indtil 2015 skal komme med forslag til et nyt rammeprogram (se afsnit 1.3). Selvfølgelig stiller SSWs regeringsdeltagelse stadigvæk særlige udfordringer til partiets topfolk og basis. Derfor blev der i det foreløbne år gennemført et stort antal møder og arrangementer for at informere om og diskutere landsregeringens politik (se afsnit 1.4). At SSWs regeringsdeltagelse stadigvæk er en stor succes for mindretalspolitikken ses af, at det sandsynligvis vil lykkedes at de danske mindretals skolers ligestilling og frisiskundervisningen kommer med i en ny forfatning (se afsnit 1.5). SSWs høje aktivitetsniveau understreges også af de mange møder på forskellige niveauer med kontakter 1.2 Konsekvenser af retssagen ved forfatningsdomstolen Efter at retssagen omkring partiets fritagelse af 5 %- spærregrænsen til landdagsvalgene fik et positivt resultat, nedsatte landsstyrelsen en arbejdsgruppe for at undersøge, hvilke konsekvenser dommen bør have for det fremtidige partiarbejde. Arbejdsgruppen med deltagelse af partiets advokat Wilhelm Mecklenburg og tidligere dommer Malte de Grahl samt SSWs næstformand og jurist Rüdiger Schulze præsenterede nogle forslag, som blev besluttet af SSWs hovedudvalg i april 2014. For at sikre SSWs status som mindretalsparti blev det bl.a. slået fast, at - nye medlemmer skal tilslutte sig SSWs mindretalspolitiske krav - SSW med undtagelse af Helgoland også fremover ikke vil tillade dannelsen af distrikter eller amter i Holsten

Landsformandens skriftlige beretning 5 - SSW til landdagsvalg ikke vil opstille yderligere valgkredskandidater i Holsten - SSW til kommunalvalg med undtagelse af Kiel og Rendsborg-Egernførde ikke vil opstille kandidater i Holsten - SSW vil føre valgkamp i Holsten på det hidtidige niveau dvs. med plakater i udvalgte byer og boder i de byer, hvor medlemmerne i arbejdsgruppen Holsten/Hamborg bor. 1.4 Flere møder om landsregeringens politik Disse beslutninger skal sikre SSWs identitet som mindretalsparti, der med udgangspunkt i Sydslesvig deltager aktiv i landspolitikken og her tager stilling til alle relevante politiske emner. Samtidig er det et godt udgangspunkt for at styrke partiets organisatoriske arbejde. 1.3 Rammeprogramkommissionen er startet SSWs landsmøde besluttede i september 2013, at partiet i løbet af de næste 2 år skal udarbejde et nyt rammeprogram. Det gamle rammeprogram er fra 1999 og trænger til fornyelse. Samtidig er der sket en udvikling i partiets politik f.eks. med regeringsdeltagelsen og overborgmesterposten i Flensborg, som slet ikke genspejler sig i det nuværende rammeprogram. Processen omkring udarbejdelsen af et nyt rammeprogram skal tydeliggøre, hvilken politik og hvilke værdier SSW står for samt inddrage medlemmerne i partiets arbejde. Landsstyrelsen udpegede i oktober sidste år en rammeprogramkommission, som skal stå for udarbejdelsen af et udkast til et nyt rammeprogram. Kommisionen har sammen med formanden Christian Dirschauer seksten - især yngre medlemmer, som har holdt tre overordnede møder bl.a. et klausurmøde og har dannet seks arbejdsgrupper, der skal tage sig af forskellige politikfelter. Arbejdsgrupperne har ligeledes holdt mange møder og det er planen, at rammeprogramkommissionen mødes igen i november. I foråret 2015 regnes der med et færdigt udkast, som skal drøftes på flere medlemsmøder inden det endelig kan besluttes i starten af 2016. SSWs regeringsdeltagelse har ført til et stærkt stigen de behov for at informere SSWs basis og til at koordinere partiets politik på de forskellige niveau er. Landsstyrelsen indførte derfor allerede sidste år udvidede landsstyrelsesmøder, hvor bl.a overborgmesteren og formændende for kredsdagsog byrådsgrupperne samt SSWU blev informeret om vigtige landspolitiske emner. Både i november, april og til SSWs sommermøde i august afholdt landsforbundet hovedudvalgsmøder for at drøfte landsregeringens politik. Derudover gennemførte SSW en hel række informationsmøder om udvalgte emner. F.eks. drøftede partiets basis i november sidste år FAG-reformen, i februar i år Landestheaters fremtid, i marts sammen med Sønderjysk Udviklingsråd trafikudviklingen i Slesvig-Holsten og i maj den nye fredningslov sammen med Fælleslandboforeningen. Det har vist sig, at der er et stærkt ønske fra partiets medlemmer om at drøfte forskellige aspekter af landsregeringens politik. Landsstyrelsen har derfor besluttet, at øge antallet af hovedudvalgsmøder og at styrke hovedudvalgets muligheder for at træffe beslutninger om SSWs politik mellem landsmøderne. Dette skal dog endnu bekræftes med en vedtægtsændring på selve landsmødet. Vi mener det er vigtigt, at SSW gør endnu mere for at indrage partiets basis i diskussionen om landsregeringens fremtidige politik.

6 Landsformandens skriftlige beretning 1.5 Ligestillingen i landets forfatning Udover SSWs minister Anke Spoorendonks fremragende indsats på kulturområdet og for det dansk-tyske samarbejde, er det især succesen i mindretalspolitikken der viser SSWs håndskrift i regeringen. Den økonomiske ligestilling af de danske skoler var i denne sammenhæng en milepæl. Efter forhandlinger i Landdagens forfatningskommission og et møde med CDUs landsstyrelse ser det nu ud til, at de danske skolers økonomiske ligestilling og sikringen af frisiskundervisningen også kommer med i landets forfatning. Hvis forfatningsændringen bliver besluttet, vil det være historisk, idet den langvarige strid mellem det danske mindretal og flertalsbefolkningen om finansieringen af de danske skoler vil være afsluttet. Uden SSWs regeringsdeltagelse ville denne forfatningsændring næppe være kommet istand. Derudover var det især SSWs gruppeformand Lars Harms der har ført forhandlingerne med CDUs landdagsgruppe. CDUs stemmer er afgørende for at opnå det nødvendige 2/3-flertal i Landdagen. Det er glædeligt, at CDUs nye formand Reimer Böge har bidraget til at bringe sit parti tilbage på en fornuftig mindretalskurs. 2. Samarbejde og kontakt til andre 2.1 Samarbejde og kontakter både nord- og sydpå Landsstyrelsen og landssekretariatets medarbejdere har i det forløbne år deltaget i en række møder, samtaler, arrangementer, landsmøder m.v. blandt andet med - de tyske partier på landsplan f.eks. SPDs og de Grønnes landsledelse til koalitionsmøderne og CDUs landsledelse - de danske partier på landsplan f.eks. Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Slesvigsk Parti samt deltagelse i Det kommunale Topmøde i Ålborg, SSFs Folketingstur og i Folkemødet på Bornholm, hvor bl.a. SSWs minister Anke Spoorendonk deltog i flere debatmøder - bestyrelsen, forvaltningsgruppen og kulturudvalget af region Sønderjylland-Schleswig og med de sydslesvigske organisationer inkl. Det Sydslesvigske Samråd - de internationale mindretalsorganisationer som f.eks. deltagelse i FUEV-kongressen og EFAkongressen og mange enkeltpersoner eller organisationer i øvrigt, der søger kontakt til partiet. For os som mindretalsog regionalparti er disse møder og kontakter en uundværlig del af vores arbejde og meget givtige for det politiske arbejde og politiske tiltag. Det samme gælder, når vi ser på kontakter og udveksling af informationer med flertalsbefolkningen, hvilket hænger sammen med vort daglige politiske virke på lands- og kommunalplan. Via vort medarbejde i Minderheitenrat er kontakten til de andre mindretal i Tyskland også sikret. 2.2 Samrådet og oplysningsindsatsen - de tyske og danske myndigheder f.eks. et møde i Kontaktudvalget med forbundsregeringens nye mindretalskommitterede Hartmut Koschyk Det er meget ærgerligt for Det Sydslesvigske Samråd, at Sydslesvigudvalget i juli i år valgte at stoppe tilskuddet til det danske mindretals oplysningsindsats overfor Danmark. I næsten to år har de sydslesvigske organisationer brugt meget tid på at arbejde med denne vigtige opgave. Selv om rapporten fra kommunikationsfirmaet Bysted sikkert ikke var optimalt, var der - set fra SSW - nogle forslag, som Samrådet i fællesskab kan bygge videre på. For os

Landsformandens skriftlige beretning 7 er det stadigvæk ubegribelig, at det var så svært for Samrådets organisationer at blive enige om, hvordan oplysningsindsatsen skulle organiseres og især hvor en kommende kommunikationsmedarbejder skulle ansættes. Lige inden sommerferien blev formændene for de sydslesvigske organisationer enige om en fornunftig model. Men desværre var det for sent i processen og de mange offentlige stridigheder om dette emne havde givet Sydslesvigudvalget et indtryk af et meget splittet Samråd. SSW mener, at det er afgørende for mindretallets fremtid at Sydslesvig igen kommer på dagsordenen i Danmark og i det danske folks bevidsthed. Oplysningsindsatsen overfor Danmark bør derfor være en naturlig del af kerneopgaverne i alle de store sydslesvigske organisationer. Samrådets organisationer bør arbejde videre med oplysningsindsatsen f.eks. ved at danne et kommunikationsnetværk, hvor alle Sydslesvigs presse- og pr-medarbejdere mødes jævnligt og arbejder sammen om en oplysningsstrategi. En vigtig del af denne strategi er efter vores mening, at vi som en del af det danske folk blander os i den danske debat og dermed bliver mere synlig i den danske offentlighed. 2.3 SSWs deltagelse i mindretalsrådet Efter forbundsdagsvalget i september 2013 var det for mindretalsrådet meget vigtigt at informere de nye forbundsdagsmedlemmer om mindretallenes eksistens og rådets arbejde. Derfor var det glædeligt, at forbundsregeringens nye mindretalskommiterede Hartmut Koschyk fra CSU i starten af januar 2014 tog sig tid til et informationsmøde med mindretalsrådet. I april 2014 gennemførte forbundsdagens indenrigsudvalg det årlige møde med alle mindretal i Tyskland og mindretalsrådets sekretær Judith Walde arrangerede i foråret flere møder med nye forbundsdagsmedlemmer i Berlin. En af mindretalsrådets vigtigste mål for 2014 er at gennemføre en stor sprogkonference den 26. november i Berlin. Formålet er at informere forbundsdagspolitikerne om, hvordan forskellige europæiske lande understøtter mindretallenes vigtige sprogarbejde. Mindretalsrådet mener, at Tyskland halter bagud når det handler om sprogpolitikken. En arbejdsgruppe med landets mindretalskommittererede Renate Schnack i spidsen har nu udarbejdet et godt program og med hjælp fra SSWs landdagsgruppe lykkedes det at få ministerpræsident Torsten Albig som taler til konferencen. 2.4 EFA-samarbejdet I januar 2014 deltog SSWs landsformand Flemming Meyer sammen med SSWUs Florian Wagenknecht i EFA-kongressen i Santiago de Compostela i Spanien. På kongressen lykkedes det SSW at få vedtaget en resolution om at EU skal overtage et større ansvar for mindretalspolitikken og at en af kommissærerne fremover skal have mindretalspolitikken med i sin opgaveportefølje. Selv om EFAs nye gruppe i europaparlamentet vil arbejde for at få omsat disse krav, har det lange udsigter med at virkeliggøre dem. Der er stadigvæk en stor modstand mod at EU skal beskæftige sig med mindretalspolitikken fra f.eks. Frankrig og Grækenland. EFA-partierne holdt skansen ved europaparlamentsvalget, som desværre især endte med fremgang for mange højreekstremistriske partier. Den 18. september gennemføres en folkeafstemning om Skotlands tilhørelsesforhold til Storbritannien. EFAmedlemmer og regeringspartiet SNP står bag denne folkeafstemning. Det bliver spændende at se, hvordan resultatet bliver, som også vil have en stor indflydelse på det fremtidige samarbejde i EFA.

8 Landsformandens skriftlige beretning 3. Vores eget parti 3.1 Partiets økonomi bedre end forventet Landsforbundets regnskabsresultatet for 2013 udviser et underskud på 29.779,00. Det skyldes særligt udgifterne til kommunalvalgkampen som udgjorde 117.752,00. SSWs resultat er bedre end forventet, idet partiet havde budgetteret med et underskud på 65.500,00. Tilskuddet fra landsforbundet til kommunalvalgkampen var budgetteret med 125.000,00. Besparelser i landsforbundets tilskud til kommunalvalgkampen blev opnået p.g.a. en central og stram økonomistyring af valgkampaktiviteterne. Det er bemærkelsesværdigt, at SSWs amter - på trods af udgifterne til kommunalvalgkampen i 2013 - samlet set havde et overskud på ca. 9.790,00 og per 31.12.2013 en formue på 67.482,00. Amterne er hovedansvarlig for kommunalvalgkampen og bør derfor bruge deres formue på at finansiere valgkampen. Landsstyrelsen overvejer derfor at reducere landsforbundets tilskud til kommunalvalgkampen 2018. Landsforbundets formue er per 31.12.2013 på 11.620,00. I løbet af året blev landsforbundet nødt til at benytte sig af kassekreditten hos Union-Bank for at sikre den fortsatte drift. I 2014 budgetteres der med et overskud på 69.500,00 som overføres til partiets valghenlæggelser til valgene i 2017 og 2018. For 2015 har SSW søgt Sydslesvigudvalget om en beskeden forhøjelse af tilskuddet på 1,2 %. Takket være et projekttilskud fra Sydslesvigudvalget på ca. 13.000,00 vil SSW kunne få udarbejdet en revideret version af brochuren SSWs og det danske mindretals politiske historie fra 1945. Den seneste udgave er fra 2005 og der er unægtelig sket meget siden dengang. Historikerne Jørgen Kühl og Martin Klatt har erklæret sig villige til at skrive en ny version, som ventes færdig i slutningen af året. 3.2 Amtssekretærstillingen i Slesvig- Flensborg amt opprioriteres Siden 2009 har landsforbundet ansat en time lønnet amtssekretær i Slesvig-Flensborg amt. Kredsdagsmedlem Rainer Wittek blev ansat som amtssekretær, da han samtidig også er valgkredsmedarbejder for landdagsmedlem Flemming Meyer. De seneste valg kampe viste, at der er afsat for få timer til amtssekretærstillingen og at kombinationen af de to stillinger ikke fungerede optimalt. Rainer Wittek og SSW blev derfor enige om at afslutte sammenarbejdet per 31.08.2014. Han fortsætter dog som valgkredsmedarbejder. SSWs kommunalssekretær Gerhard Jessen vil indtil årsskiftet erstatte Rainer Wittek, som amtssekretær. Efter et møde med amtsstyrelsen for Slesvig-Flensborg amt har landsstyrelsen besluttet at opprioritere amtssekretærstillingen per 1. januar 2015. SSW Slesvig- Flensborg amt er med over 1.500 medlemmer og omkring 30 distrikter partiets største amt. Derfor er der et behov for en amtssekretær, der kan yde flere timer for partiet end hidtid. En fælles arbejdsgruppe fra landsstyrelsen og amtsstyrelsen vil inden efterårsferien se på finansieringen af stillingen. Samtidig arbejdes der på, at SSW kan få egne lokaler i Slesvighus. Det er planen, at både den nye amtssekretær, valgkredsmedarbejderen og kredsdagsgruppen skal benytte sig af de nye lokaler, så snart der er nogen ledige i Slesvighus. Også finansieringen af lokalerne skal drøftes i arbejdsgruppen. 3.3 SSWs medlemstal Medlemstallet har fra 2012 til 2013 været stigende. Mobiliseringen i forbindelse med kommunalvalget har ført til en nettofremgang på 30 medlemmer. Nedenstående oversigt viser medlemstal for 2010, 2011, 2012 samt 2013 per amt:

Landsformandens skriftlige beretning 9 Amtsforbund 2010 2011 2012 2013 Flensborg by 1.067 1.065 1.076 1.062 Slesvig-Flensborg amt 1.530 1.556 1.537 1.559 Nordfrisland amt 727 742 742 744 Rendsborg/Egernførde amt 293 300 305 325 Ialt: 3.617 3.663 3.660 3.690 Per 31.08.2014 er SSWs medlemstal desværre igen faldet svagt til ca. 3.640 medlemmer. Årsagen er særlig mange dødsfald blandt vores gamle medlemmer i første halvår. Det viser, at SSWs medlemspyramide stadigvæk vender forkert. En medlemskampagne til årsmøderne gav kun ca. 20 nye medlemmer. Partiet må derfor gå andre veje for at få fat i nye medlemmer. Mere direkte indflydelse på SSWs politik og andre former for arrangementer er under overvejelse. SSW er dog stadigvæk det tredjestørste parti i Slesvig- Holsten foran de Grønne og FDP. 3.4 Riike Johannsen ny formand for SSWUngdom SSWs Ungdom har per 31.8.2014 210 medlemmer og har dermed fortsat deres medlemsfremgang. SSWUs udadvendte aktivitetsniveau var i det forløbne arbejdsår lidt mindre end de forrige år, hvilket er helt naturligt, da der ikke var en valgkamp som de unge SSWUere kunne deltage i. Medlemsfremgangen viser dog, at SSWU på de indre linjer stadigvæk er meget aktive og har succes med at få fat i unge sydslesvigere. Derudover lykkedes det SSWUs daværende formand Max Kahrmann i det forløbne år at få forhandlet en bedre fordelingsnøgle for tilskuddene fra Verband politischer Jugend (VPJ). Den nye fordelingsnøgle betyder muligvis, at SSWUs tilskud fra VPJ stiger fra ca. 500,00 om året til 3.000,00. Det tegner godt for de unges muligheder for at gennemføre ungdomspolitiske aktiviteter. Det er den nye landsledelse der i givet fald skal bestyre disse øgede indtægter. På landsmødet i juni 2014 blev Riike Johannsen fra Sild valgt til ny formand for SSWs Ungdom, mens Lena Baute og Finn Kjærsgaard blev valgt til næstformænd. Riike Johannsen har blandt andet bebudet, at man vil tage kontakt til de unge på A. P. Møller-Skolen i Slesvig for at få gendannet en afdeling af SSWU. 3.5 Problemerne i SSWs byrådsgruppe i Kiel Med Antje Danker og Susanna Swobodas valg til byrådet, blev SSW Kiels mangeårige indsats for mindretallet og partiet belønnet med en fraktionsstatus. Desværre holdt glæden kun i ca. 1/2 år inden de to byrådsmedlemmer pga. en strid om forretningsførerstillingen, som Antje Danker samtidig med gruppeformandsposten havde overtaget, endte i arbejdsretten i Kiel. Susanna Swoboda fyrede Antje Danker som forretningsfører på grund af samarbejdsvanskeligheder. Antje Danker klagede derefter til arbejdsretten. Selv om SSWs landssekretariat og amtet Rendsborg-Egernførde gjorde en stor indsats for at stoppe stridighederne udtrådte Susanna Swoboda af SSWs fraktion i maj i år. Dermed mistede Antje Danker sin stilling som forretningsfører, da fraktionen ikke længere eksisterer. Begge SSW-kvinder fortsætter nu som løsgængere selv om et medlemsmøde i juni i opfordrede dem til at nedlægge deres mandater for at der kan ske en nystart i SSW Kiel. Senest har SSWs amtsstyrelse besluttet, at fratage begge byrådsmedlemmer alle deres tillidshverv i partiet, da de har skadet partiet med deres interne stridigheder. Sagen har i den grad skadet SSWs omdømme i Kiel og er noget vi slet ikke er vant til i et parti, som lever højt på sine værdier om fællesskab og frisind. Vi mener derfor, at det ville være det bedste

10 Landsformandens skriftlige beretning for partiet i Kiel at begge byrådsmedlemmer træder tilbage og at nye folk kan komme på banen. 3.6 Andre politiske aktiviteter I arbejdsåret 2013-2014 var SSWs kurser målrettet til SSWs mange nye kommunalpolitikere og velbesøgt. I oktober sidste år var SSWs landsstyrelse vært for en delegation af socialdemokratiske politikere fra de baltiske lande, der ville informere sig om mindretalssituationen i det danske grænseland. Igennem hele året har der været en stor interesse for at høre om SSWs politik og regeringsdeltagelse, hvilket bekræftes af de mange besøg partiet fik fra skoleklasser og voksne grupper særligt fra Danmark. I starten af 2014 holdt SSW sin traditionelle nytårsreception i Flensborghus, hvor Flensborg Avis nye chefredaktør Jørgen Møllekær holdt festtalen. Også flere af landsstyrelsen nedsatte udvalg har fortsat deres arbejde i det forløbne år. Således har arbejdsgruppen Altenparlament drøftet det kommende Altenparlament. Den kommunale arbejdsgruppe kom med et nyt udspil til kommunale sammenlægninger. Arbejdsgruppen friserne i SSW præsenterede både landsstyrelsen og Skoleforeningens ledelse et koncept til at øge frisiskundervisningen i de danske skoler. Landsstyrelsen understøttede konceptet og Skoleforeningens ledelse lovede at se velvilligt på forslagene. Også SSWs kvindeforum var meget aktiv i det forløbne år og gennemførte flere møder. 4. Afslutning Igen har det været et meget aktivt år for SSW med mange gode oplevelser og positive resultater for mindretallene i Sydslesvig. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi mener, at SSWs regeringsdeltagelse er en stor gevinst for både mindretallene og flertalsbefolkningen her i landet. Set ud fra denne synsvinkel vil en fortsættelse af regeringsdeltagelsen efter 2017 være fornuftigt for SSW. Men: Det er alt for tidligt at begynde denne diskussion. Vores minister, landdagsgruppen og partiet vil bruge de næste år på fortsat at arbejde hårdt for at føre en politik med gode resultater til gavn for borgerne. Hvis dette projekt lykkedes så er tiden kommet til at drøfte en fortsættelse af regeringssamarbejdet. Men inden da, venter der meget arbejde der skal gøres og her har vi brug for alle gode kræfters understøttelse. Vi siger tak til alle i partiet, til medarbejderne i de to mindretal samt alle i Danmark, der har understøttet SSWs arbejde i det forløbne år. Flensborg, den 31. august 2014 Flemming Meyer, landsformand Martin Lorenzen, landssekretær