Herberger for vandreturister, pilgrimme, cyklister og ryttere

Herberger for vandreturister, pilgrimme, cyklister og ryttere Andreas Blinkenberg, arkitekt maa i samarbejde med Jørgen Toft Jessen, arkitekt maa 1

2

Indledning Dette mit idé-forslag projekt er om en herberger, viderebearbejdning der blev præmieret af Bevaringsværdige i Fonden Realdania s gårdejendomme idékonkurrence anvendelsesformer i marts 2004. Bedømmelsesudvalgets - nye var følgende: kommentarer til projektet gennemtænkt, og tentiøst hvor ydmygheden og det Et charmerende upræ- på stedets forslag, Stor anvendelighed og god almenhed. Man kunne oprindelige særpræg bevares anlægge et helhedsperspektiv betingelser. på hele ruten op gennem Jylland om der bygningsanlæg, der kan/skal sløjfes på ruten.. i forhold til evt. Visionen ejendomme i dette og forslag andre er bevaringsværdige at anvende gård- bygninger vandreturister, til herberger cyklister og for ryttere pilgrimme, Hærvejsruten. langs Et soverum, herberg toilet/baderum består af et eller samt flere køkkennische primitive med kan etableres spiseplads. i Soverum tidligere staldbygninger. med køjesenge Gamle overnatning stuehuse med kan det anvendes inventar, til der ophold hører og eller udvælges til den pågældende bygning. til dernisering Der skal til således nutidig luksuriøs ikke ske indvendig standard, mo- der lægges vægt på en sammenhæng idet mellem staurering. den Vedligeholdelse udvendige og og indvendige drift af herberger restoriske bør foreninger, være forankret private initiativer i lokale kulturhinighedsråd. og me- Projektet til Gl. Ladegaard indeholder fra et ca. restaureringsforslag type for et herberg med funktioner, 1825 som der prototurligt kan indpasses i en bevaringsværdig na- gårdejendom. vares, og en sidefløj Den med nuværende værelser bolig kan bevendes til udlejning for turister (Bed& Breakfast). an- teltplads På arealer for cyklister omkring samt gården folde til foreslås heste for en langtursryttere, vejen. der tager turen på Hær- Jeg domme har indgået om at deltage aftale med i projektet ejerne med af 9 ejenretning af herberger i tidligere staldbygninger. indning Endvidere til DSB om anvendelse har jeg fremsendt af den anmod- stationsbygning i Kliplev. Bygningerne tidligere langs Hærvejen på strækningen fra Viborg ligger til perioden Padborg. maj-juni Aftalerne 2004. er Foruden kommet Gl. i stand Ladegaard i sigtlig form, er de med øvrige en 9 skønsmæssig ejendomme vurdering vist i over- af gennemføres de bygningsmæssige ved indretning ændringer, af herberger der skal tidligere staldbygninger. i Der forventer mangler at finde således inden 2 ejendomme, udgangen af som 2004. jeg Det alene er med dog de muligt 10 foreslåede at etablere ejendomme herberger med 4 eksisterende 15-25 km afstand overnatningssteder, ved at supplere med ejerne har indvilliget i at stille overnatningskapacitet hvor jeg foreslår til for rådighed herbergerne. på samme vilkår, som Jeg indgår foreslår i projektet således, med at at Fonden restaurere Realdania rette herberger i ca.12 gårdejendomme og ind- andre bevaringsværdige bygninger i samarbejde og af ejendommene. med lokale Indretning foreninger af eller herberger ejerne koster eventuelle i gennemsnit udvendige 600.000 renoveringer kr. Hertil kommer slag til samlet restaurering af Gl. Ladegaard. og for- Der anlægsudgifter søges således på i om alt 8,3 medfinansiering mill. kr. til etablering til til restaurering af 12 herberger af Gl. og Ladegaard. yderligere 2,7 mill. kr. August 2004 Andreas Blinkenberg 3

Indhold Idégrundlag 5 Hærvejsruten Hærvejsruten som pilgrimsrute 78 Herberger for vandreturister og pilgrimme 9 Bevaringsværdige bygninger som herberger 11 Vejkirker og præstegårde 12 Resultatet af skriftlige og personlige henvendelser 13 Beliggenhed af herberger langs Hærvejen 14 10 herberger langs Hærvejen 15 Hald Hovedgård 17 Kragelund gl. Præstegård 18 Hulmosegård Ølgård 19 Mejlund 21 20 Ellegård - Stursbøl gl. Kro 22 Gl. Ladegaard 23 Immervad gl. Kro 24 Bruhnsgård Kliplev gl. Station 26 25 Gl. Ladegaard - Projektforslag 27 Gl. Ladegaard - Projektbeskrivelse 29 Arealskema 33 Organisation og økonomi 37 Organisation Tids- og handlingsplaner og finansiering 41 39 Samarbejdspartnere Projektøkonomi i projektet 42 42 4

Idégrundlag 5

6

Hærvejsruten Før vejen bilernes Jyllands og hovedvej. jernbanernes Når tid man var skulle Hær- rejse at skulle over krydse land, de var større det bedst vandløb. at undgå ste vandløb starter ved den jyske højderyg. øst eller Herfra vest. løber Højderyggen vandløbene fungerer enten mod De fle- et skel mellem de øst- og vestvendte som vandløb. borg til grænsen Vejen langs og vandskellet videre til Dannevirke/Slesvig bestod af mange kaldes veje, Hærvejen. der gik Hærvejen fra Vi- det centrale Jylland. Mange gennem sporene samledes dog, hvor der af vej- vadesteder og broer. var Hærvejen cykelrute er dels i dag som vandrerute. markeret dels På visse som strækninger dende. Markeringerne er de to ruter blev sammenfal- omkring 1993 som led i Amternes gennemført nemførelse af et landsdækkene cykelog muligt vandrestinet. markeret på Vandreruten mindre veje er og så grus- vidt genveje. på 250 Ruten km. fra har Viborg derfor til et grænsen, slynget der forløb noget længere end det oprindelige er Hærvejsforløb. De Ribe, fem Vejle, Hærvejs-amter Århus og Viborg) (Sønderjylland, har udgivet om kort Hærvejen, og foldere samt med en informationer www.haervej.dk med kort hjemmeside tioner. Der er udgivet flere og bøger informa- Hærvejen - mest kendt er Hugo Mathisens I forbindelse bog Hærvejen med en fra 101930. konference for de nationale års jubilæums- om cykelruter præsenterede konsulentfirmaeplan for cykel- De Frie vandrer- Fugle i og 2003 rideruter. en strategi- danske nen præsenteres forslag til en riderute I Pla- Hærvejen for Dansk Islandshesteforening). til hest (der især har interesse Vandringspilgrimme ved Santiago de Compostela 7

Hærvejsruten som pilgrimsrute Valfartsmotivet sker i næsten alle forener kulturer: religiøse opbrud, mennesionsrejse og tiggermunkenes vandringer. mis- I bevægelsen middelalderen sig stærkere voksede og stærkere pilgrims- form af bodsvandringer for at fåi syndernes mellem 20 forladelse. og 50% af I en Europas periode voksne deltog befolkning store valfartsmål i valfarter dengang og vandringer. var Jerusalem, Nordvestspanien, Santiago de Rom Compostela og Trondheim-stedekraft for som pilgrimme stadig i har vor stor tid. De tiltræknings- To pilgrimme afbilledet med det sædvanlige udstyr: Hatten, tasken, flasken og vandrestaven. Staven var normalt udstyret med en krog til at hænge den nødvendige bagage på. Første halvdel af det 16. årh. 8 I igen. dag Motionister, begynder mennesker vandringsfolk at og vandre ster men også pilgrimme. Mennesker turi- der længslen i deres efter søgen indre efter opbrud livets begiver dybde og ud på veje og stier i vort danske landskab. vandrings Den form. indre Pilgrimstanken vandring i den er blevet ydre sig genfødt skes behov i det for moderne natur, langsomhed, rastløse menne- enkelhed, stilhed og spiritualitet. Derfor frihed, spår pilgrimsvandringer jeg en stigende i Danmark interesse og det for øvrige Europa. Pilgrimmen holde af de følger indtryk vejen og og hændelser, lader sig op- sker undervejs. Pilgrimmen søger stilhed der og Men enkel pilgrimmen levevis søger i sin søgen også fællesskab efter Gud. og troende samvær som med søgende andre vandrere, pilgrimme. såvel ikke mindst sætter pilgrimmen pris Og gæstfrihed fra de lokale beboere undervejs. færd Pilgrimmen på forhånd planlægger med hotelreservatio- ikke sin på ner og rejseplaner. Der bejder er etableret med udvikling initiativgrupper, af en pilgrimsruter der ar- i ad Danmark, Hærvejen herunder med forbindelse ruten fra fra til pilgrimsruter til bl.a. Santiago de Compostela Viborg i Pilgrimsruten i Spanien

syd denne og rute Trondheim på 860 km i nord. eksisteret I Spanien i 900 har Selv har jeg vandret som pilgrim i Spanien i 2002. år. Langs Hærvejen findes adskillige steder, der i Middelalderen blev besøgt af folk, der søgte bod for synder og lindring for sygdomme. Men Hærvejen var også fjernvandrerute for vandringerne til de hellige steder i Sydeuropa. Mange gravsten og billeder fra middelalderen viser den karakteristiske muslingeskal som vidnesbyrd om, at den afbildede har været ved Sct. Jacobs grav i Santiago de Compostela. Pilgrimme i Danmark Herberger for vandreturister og pilgrimme Langs Compostela pilgrimsruter er der indrettet til Santiago herberger de gamle klostre, kirker m.v. Herbergerne lig-getivt indrettede med 10-20 med km. afstand sovesale og og er fælles- primirum. eller kommuner. Herbergerne Overnatning drives af lokale er ofte kirker tis eller koster 3-4 euro. Dette forslag gra- etablering af herberger langs Hærvejen til tager pilgrimsherberger udgangspunkt på ruten i konceptet til Santiago for de som Compostela. frivillig på et Jeg pilgrimsherberg har selv arbejdet meren 2003 i Estella, i Nordspanien. i som- Pilgrimsherberg i Estella, Spanien Vandreturister at og pilgrimme, der ønsker med gå langs Hærvejen har problemer etableret at finde overnatningssteder. Der er vejsruten, primitive teltpladser på Hærserne men overnatning på plad- telte, forudsætter, at man medbringer fint underlag og andet udstyr. Det går for for cykelturister, men det er for tungt Bed de fleste vandrere. Der findes kroer, Hærvejen, & Breakfast samt vandrehjem langs ter, men overnatning forudsætved at der bestilles plads i god tid. Hertane mister man det væsentlige spon- overnatning incitament i vandringen. Priserne for hjem ligger fra 118 kr. på vandre- Det op til 500 kr. på hoteller og kroer. der må derfor antages, at vanskelighe- billige med at finde overnatningssteder til få vandrere priser betyder, langs Hærvejen. at der i dag kun er I forbindelse med udvikling af Hærvejen som vandrerute for turister og pilgrimme er der behov for etablering af enkle indendørs overnatningssteder til billige priser - steder, som altid er åbne i sommersæsonen uden forudgående reservation. Et herberg for vandrere adskiller sig fra de kendte vandrehjem ved, at ingen gæster afvises på grund af pladsmangel, og overnatning koster ca. 50 kr. På Hærvejen er der således behov for overnatningssteder med ca. 20-30 km. 9

afstand Et herberg for vandrere. omfatter et for eller vandrere flere soverum og pilgrimme jer og plads til 20 50 overnattende. med Der kø- skal et køkken være toilet med spiseplads. og vaskefaciliteter samt Herberger tes af cykelturister. for vandrere Mange kan også cykelturister benyt- medbringer fordel anvende dog de selv mange telte primitive og kan med pladser, der er etableret både langs telt- Hærvejen berger kan og ses rundt som vandrernes i landet i øvrigt. pendent Her- til de primitive teltpladser. Overnatningssteder for langtursryttere på Hærvejen kan endvidere indgå i etablering af herberger. Hertil kræves specielt folde, tilgængeligt drikkevand og evt. stalde til hestene. Shelters- med trægulve- små overdækkede som vi kender læskure Sverige og Norge kan også indgå dem som fra overnatningssteder væsenet opretter i disse på ruten. år shelters Statsskovfentlige skove samt i tilknytning til naturcentre. i of- Kollemorten Hærvejsruten, hvor er det der eneste er indrettet sted på herberg efter ovennævnte principper. et 10 Den 1994 været tidligere drevet skolebygning som selvejende har siden tution af landsbyens beboere. Der insti- indrettet 8 fire-sengsværelser og 6 firesengshytterningen er der i alt let 56 adgang sengepladser. til bad, I toilet byg- er og 55 kr. køkkenfaciliteter. pr. person i flere-sengsværelserne. Overnatning koster Hvis drasser der i er andre optaget, disponible findes der rum, ekstra således ma- at af pladsmangel. vandrere ikke Den bliver tidligere afvist på skolebygninler, møder anvendes og andre desuden lokale til arrangemen- selskabsloka- grund ter. nehave. En del Udenfor af bygningen skolen benyttes er der teltplads til bør- og andre gode opholdsarealer. Den til grænsen markerede er ca. Hærvejsrute 250 km. Derfor fra Viborg behov for ca. 12 herberger. Etablering er der af riode, herberger og først bør når ske ruten over er fuldt en kort udbygget, et nye er der koncept grundlag for en for at pilgrimsrute markedsføre pe- vandrerute med herberger. Etablering og herberger vil ikke være i konkurrence af med i kroer, de b&b etablerede og vandrehjem. overnatningssteder viser erfaringen fra Spanien, Tværtimod vandre-aktivitet også vil medføre at en øget gæster på hoteller m.v. flere En træt vandrer Kollemorten Hærvejscenter

Bevaringsværdige bygninger som herberger Bevaringsværdige kan indrettes til herberger. gårde og De bygninger langs Hærvejen eller indenfor en skal afstand ligge af beliggende 2-3 km fra i nærheden Hærvejsruten. af kirker Bygninger storiske lokaliteter bør foretrækkes. og Bygningersteder og der broer ligger over ved vandløb, de gamle hvor vade- hi- tidligere lå landevejskroer, er særlig der teressante i denne sammenhæng. in- Bevaringsværdige spekter af kulturhistorisk gårde interessante udgør et bredt ninger, tidstypiske bygninger, hvortil byg- knytter sig en speciel historie eller blot der harmoniske klæder landskabet. og smukke bygninger, der Stursbøl Kro - en tidligere Hærvejskro ved et vadested Stuehuse foreslås indrettet i bevaringsværdige til herberger med gårde rum, opholdsstue og køkken. I gårdejendomme, moderniseret, hvor kan der boligen ske fortsat allerede bebo- er soveelse, I stald- evt. og med ladebygninger en tilsynsførende kan der beboer. leres soverum med køjesenge efter etabhov. Der indrettes et fælles baderum be- stuehuset eller i et af udhusene. I haveni omkring teltplads gården og indhegnet kan der græsmark evt.etableres ste for langtursryttere. Nedenstående til he- projekt Ladegaard for indretning viser, hvorledes af herberg disse funktionevaringsværdig kan indpasses gård i en fra eksisterende ca. 1824. be- på Gl. Forslaget anvendelsesform, tager udgangspunkt der betyder, at i de en bevaringsværdige bygninger skal moderniseres med nye indervægge, ikke gulve, stallationer, lofter, der vinduer kræves og etablering i tidssvarende af in- boliger, opholdslokaler ferieboliger, i øvrigt. Det kontorer betyder, og bygningerne skal kunne anvendes uisoleret der findes og med i ældre de stuehuse møbler og i form faciliteter, at kelovne, brændekomfur og vandforsyninning. fra udvendig pumpe eller af kak- vandled- Der dre bygninger lægges vægt på en på måde, at restaurere der viser æl- tidsmæssigt udviklingsforløb fra bygningenmere defineret opførelse tidspunkt. til nutiden Bygningen eller et nær- et således tænkes som et levende kulturhistorisk eventuelt museum med udstilling under stadig af inventar, forandring, skal erhverves fra det pågældende lokalområde. der Udfordringen føre restaureringer, ligger som derfor på i at en gennemver mulighed for at etablere herberger gang gi- og ger fremvise for besøgende- bevaringsværdige og som kan bygningere lokale beboere, der har interesse enga- kulturhistoriske bygninger. i Laden til Kragelund gl. Præstegård 11

Vejkirker og præstegårde 12 Tidligere domme præstegårde i øvrigt er gennem samt kirkens mange ejen- blevet restaureret og vedligeholdt på et år meget fremtræder højt niveau, i god stand. således Dette at de vil sandsynligvis da folkekirken ikke være må forventes tilfældet at i fremtiden, i dag føre meget store besparelser på gennemningsmæssige område. Pastorater det byg- sogne vil blive sammenlagt i større enheder, frasælges og eller tiloversblevne overgå til anden bygninger anven- må og delse. blive lejlighedskirker, En stor del af der landsbykirkerne kun anvendes vil nogle sammenhæng få gange foreslås om måneden. tidligere præstegårde Tidligere indrettet præstegårde, som pilgrimsherberger. I denne samlede bygningsanlæg som indgår omkring i det landsbykirker, lokale menighedsråd kan fortsat med drives det primære af det formål rådighed at og stille åbne overnatningsfaciliteter de lokale kirker for pilgrimme og vejfarende i øvrigt. til Mere fælles end folder 320 over kirker vejkirker er i 2004 og med åbne i den ker, som Kirkefondet har udgivet hvert kir- år lokale siden frivillige, 1998. Ved som flere tager vejkirker imod og er der tæller om kirken. Indimellem er der mu- for- sik en eller præst andagt, eller mulighed adgang for til at at tænde tale med lys. Herved får landsbykirkerne en ny et funktion, lokal opbakning men det til forudsætter, driften af herberget at der er og kirken. Kliplev kirke er vejkirke

Resultatet af skriftlige og personlige henvendelser Realisering af 10-12 herberger af projektet forudsætter, med etablering kan findes egnede bygninger at langs der Hærvejen vatpersoner, og der lokale vil være foreninger interesserede eller pri- i den daglige drift af herberger. Jeg har derfor påbegyndt projektet med at fremsende skriftlige henvendelser til lokale foreninger, lokalarkiver, menighedsråd, turistforeninger, turistkontorer og enkeltpersoner langs Hærvejen. I henvendelsen stiller jeg spørgsmålet, om den lokale forening har kendskab til bygninger, der er velegnede som herberger for vandrere. Henvendelsen er vedlagt idéoplægget til Bevaringsværdige gårdejendomme for vandreturister og pilgrimme samt Realdanias pressemeddelelse af 17. marts 2004. Henvendelser seer langs Hærvejen til 21 lokalarkiver har resulteret og i muslag til anvendelse af lejrskolen i Kompedaseum peger som herberg. på planerne Give for Egnens at oprette Mu- for- et endvidere Hærvejsmuseeum. på det eksisterende Museet herberg peger på den gamle skole i Kollemorten. Henvendelser sogne langs Hærvejen til 24 menighedsråd har resulteret for forslag til indretning af herberg i den tid-ligere for Silkeborg. præstegård Vejen i Kragelund, menighedsråd nordvest peget på mulighederne for herberg i det har nuværende center. sportel ved Vejen Idræts- Henvendelser Danmarks Naturfredningsforening til 12 lokalkomiteer har for ikke Henvendelser resulteret i til forslag 9 turistforeninger til herberger. turistkontorer har ikke ført til resultater. og 13 Henvendelser resulteret i forslag til 5 statsskovdistrikter til etablering af herberg Hald Hovedgaard. i den tidligere ladebygning ved har Henvendelser herunder Dansk til 6 Vandrelaug, landsorganisationer Cyklist-forbundet, Islandshesteforeningen, Friluftsrådet, Naturfondet Rideforbundet, ikke ført til resultater. har Henvendelse Fugle ved Jens til Erik konsulentfirmaet Larsen, har ført De til flere Frie resultater. ejendomme Han med henviser teltpladser til flere private værelsesudlejning, der har resulteret i forslag den til tidligere herberger Immervad i Bredlund Kro ved og Bruhns- og Vrads, gaard i Øster Løgum. Rekognoscering personlige henvendelser på Hærvejen har resulteret og andre forslag til herberger ved Ellegård syd fori Jels, Vejen Ølgård samt den ved tidligere Randbøl, stationsbygning Mejlund ved i Kliplev. Samtale om indretning af Hald Hovedgård 13

Beliggenhed af herberger langs Hærvejen Ud over de 10 udpegede ejendomme, der indgår i projektet har jeg truffet aftale om anvendelse af 3 eksisterende overnatningssteder på samme vilkår som herberger til at supplere de manglende herberger, herunder Kompedal Lejrskole, Kollemorten Hærvejscenter og Vingstedcentret (markeret med grønt i oversigt og på kort). Resultatet etablering af af henvendelser herberger opfylder og aftaler tilnærmelsesvis overnatningssteder kriteriet om, med at 20-25 der skal km s være for lemrum. Nærværende oversigt over melberger viser placering og afstande mellemere herberger. beskrevet Ejendommene i det efterfølgende. er her- nær- Viborg - start på hærvejsturen 1 Hald Hovedgård - nyt herberg Kompedal - eksisterende lejrskole overnatningssted 2 Kragelund gl. Præstegård - nyt herberg 3 Hulmosevej 1, Vrads - nyt herberg Kollermorten - eksisterende Hærvejscenter overnatningssted Vingstedcentret - eksisterende overnatningssted 4 Ølgård - nyt herberg 5 Mejlund ved Vejen - nyt herberg 6 Ellegaard ved Stursbøl - nyt herberg 7 Gl. Ladegaard - nyt herberg 8 Immervad Bro - nyt herberg 9 Bruhnsgaard, Øster Løgum - nyt herberg 10 Kliplev Station - nyt herberg Padborg - slut på Hærvejsturen I alt Km 9 23 10 24 25 27 15 23 26 17 14 5 24 17 259 5 4 6 1 2 3 7 8 9 10 14

10 herberger langs Hærvejen 15

16

Hald Hovedgård Hald Hovedgård ligger ved et af Danmarks mest kendte naturområder med Hald sø og Dollerup Bakker ca. 10 km syd for Viborg. Jeg tale med har den ejendommens 28. maj 2004 ejer indgået og administrator inddrage Fussingø en del Statsskovdistrikt af den sydlige om lade- at afbygning herberg for i projektet vandrere. med etablering af et Ejendommen mål. Hovedbygningen benyttes fra i dag 1787 til fungerer flere for- som tere og refugium/arbejdsophold som kursusejendom. I laden for forfat- Hald er der indrettet udstilling med ved nens geologi og historie samt om de biologiske beliggende forhold lade i Hald fra ca. Sø. 1850 I den er der sydligst egrettet naturskole med laboratorier ind- undervisningslokale m.m. Herregårdens og landbrugsarealer som et af landets drives første af skovdistriktet planteavlsbrug. Herudover økologiske opholdsarealer og shelters samt er en der primitiv teltplads for bl.a. Hærvejsturister. Den rettet del til af naturskole den store lade, foreslås der indrettet ikke er ind- herberg med 48 sengepladser på ca. til 200 m2. Fra juni august skal herberget forbeholdes langtursryttere, vandrere, men naturskolen cyklister har og interesse i at anvende herberget en lerjskoler udenfor højsæsonen. Laden er til renoveret 10 år. udvendig indenfor de seneste Hovedbygningen fungerer som refugium Den sydlige kampestenslade, som inddrages til herberg De omfatter: bygningsmæssige ændringer Nyt ker træloft med synlige loftsbjæl- overfladebehandling og støttepiller. Nyt flisegulv og Indvendige af vægge. de vægge med døre i skillerum store ladeporte. Eventuelle I skal den ene ende af bygningen 4 der etableres baderum med vaske brusere, 4 toiletter og 4 hånd- Endvidere kenniche skal der etableres køk- indlagt med spisebord. Der er ningen vand og kloakering i byg- Til til naturskolen deovn opvarmning opsættes bræn- Der med ny skorsten senge skal anskaffes 48 etage- De til 650.000 samlede kromkostninger anslås 17

Kragelund gl. præstegård Kragelund delbar tilknytning gl. præstegård til kirken ligger i Kragelund i umid- nordvest ruten går for gennem Silkeborg. Kragelund, Hærvejs-cykel- vandreruten går 2 km vest herfor, mens en afstikker hertil vil ikke forlænge ruten. men Jeg med har menighedsrådet den 2. juni 2004 om indgået at inddrage aftale den tet med nordlige etablering kampestenslade af et herberg i for projekdrere. Menighedsrådet har tilkendegivetning at i byen, bygningen som de er ønsker den ældste at bevare, byg- van- men for dette. der er p.t. ikke økonomisk mulighed Ejendommen mål. I den vestlige benyttes staldbygning i dag til flere er der for- for forsamlingslokale. nylig indrettet I en konfirmandstue anden fløj er der og indrettet nytter det graverfaciliteter. tidligere stuehus FDF-erne som be- foreningslokaler. vendes p.t. til opbevaring, Kampestensladen men eternittaget er utæt og bør an- skiftes. 18 Kampestensladen på 100-150 m2 slås indrettet til herberg med 40 sengepladser. forbeholdes Fra juni vandrere, august skal cyklister herberget fore- langtursryttere. Ungdomsorganisationen og FDF herberget har interesse til overnatning i at anvende viteter udenfor højsæsonen. og andre akti- Nyrenoveret fløj med forsamlingslokale Kampestenslade, som inddrages til herberg De fatter: bygningsmæssige ændringer om- Nyt tag med plader og tagpap tilsvarende den nyrenoverede fløj Indvendig med forsamlingslokale bibeholdes det åbne rum Nyt med flisegulv bjælker og overfladebehandling af vægge. Indvendige og spær vægge med døre i de store ladeporte. Eventuelle skillerum etableres I den ene ende af bygningen skal der etableres baderum med 3 brusere, 3 toiletter og 3 håndvaske Endvidere etableres køkkenniche med spisebord. Der er ind- lagt vand og kloakering i de øvrige bygninger til naturskolen, hvortil køkken og bad kan tilsluttes Til opvarmning opsættes brændeovn Der skal med anskaffes ny skorsten ca. 40 etage- senge. De samlede omkostninger anslås til 1.000.000 kr.

Hulmosegård Hulmosegård, ger 2 km. vest Hulmosevej for Vrads ca. 1, Bryrup 1 km lig- Hærvejsruten. fra Jeg aftale har med den ejendommens 19. maj 2004 2004 ejere indgået og Kristian Jensen om at inddrage Birtha dommen i projektet med etablering ejen- et herberg. af Ejendommen brug med bolig. benyttes En i dag del som af driftsbygningerne Kampestensbygningen, står delvis den tomme. land- staldbygning er ca. 130 år gammel. tidligere er buede betonlofter og cementgulve. Der Der bud udlejes om morgenmad. 7 værelser Værelserne for turister med er indrettet dels i en dels af staldbygningerne. i stuehusets øverste etage, til- Den 200 tidligere kampestensbygning på ca. m2 40 sengepladser, foreslås indrettes baderum til herberg og toiletter, med samt køkkenniche med spiseplads. Nord for staldbygningen foreslås en fold til heste for langtursryttere. Kampestensladen på Hulmosegård De omfatter: bygningsmæssige ændringer Nyt handling flisegulv og overfladebe- staldbygningen af vægge og lofter i I etableres den ene ende af bygningen sere, baderum med 3 bru- Endvidere 3 toiletter og 3 håndvaske che etableres køkkenni- Der med spisebord senge skal anskaffes ca. 40 etage- De til 600.000 samlede kr. omkostninger anslås 19

Ølgård Ølgård, ved Hærvejen Hærvejen ca. 1011, km Randbøl nord for Bække. ligger Jeg med har ejendommens den 14. juni 2004 ejer Flemming indgået aftale sen om at inddrage ejendommen i Hanjektet med etablering af et herberg. pro- Ejendommen benyttes i dag som bolig og de tidligere driftsbygninger står delvis tomme. Bygningerne repræsenterer nyere dansk landbrugsbyggeri fra ca. 1950. Den tidligere staldbygning er grundmuret med eternittag. Der ejendommen er etableret for turister primitiv på teltplads Hærvejen på med tilbud om morgenmad. Den tidligere staldbygning på ca. 200 m2 foreslås gepladser, indrettes baderum til herberg og toiletter, med 40 samt sen- køkkennische med spiseplads. Nord for staldbygningen foreslås en fold til heste for langtursryttere. 20 Den tidligere staldbygning på Ølgård inddrages til herberg De bygningsmæssige ændringer omfatter: Nyt træloft med synlige loftsbjælker overfladebehandling og støttepiller. Nyt flisegulv af vægge og I den ene ende af bygningen skal 3 brusere, der etableres 3 toiletter baderum og 3 håndvaske med Endvidere skal der etableres køkkenniche Til opvarmning med spisebord opsættes even- tuel stenbrændeovn med ny skor- Der skal anskaffes 40 etagesenge De samlede omkostninger anslås til 600.000 kr.

Mejlund Mejlund, delbart uden Vejenvej for 54, Vejen Vejen i retning ligger umid- Askov. mod Jeg med har ejendommens den 24. juni 2004 ejere indgået Yrsa og aftale Junker om at inddrage ejendommen Poul projektet med etablering af et herberg. i Ejendommen og de tidligere benyttes driftsbygninger i dag som står bolig, vis tomme. Staldbygningerne er ca. del- år gamle, mens stuehuset er noget yngre. svingende Staldbygningerne kvalitet og nyt har stråtag. ydermure af 200 Der bud udlejes om morgenmad. værelser for turister, med til- Den tidligere staldbygning på ca. 200 m2 foreslås gepladser, indrettes baderum til herberg og toiletter, med 40 samt sen- køkkenniche med spiseplads. Vest for staldbygningen foreslås en fold til heste for langtursryttere. Den stråtækte staldbygning som inddrages til herberg Ejendommen Mejlund De omfatter: bygningsmæssige ændringer Nyt ker træloft med synlige loftsbjæl- overfladebehandling og støttepiller. Nyt flisegulv og I af vægge skal den ene ende af bygningen 3 der etableres baderum med vaske brusere, 3 toiletter og 3 hånd- Endvidere kenniche skal der etableres køk- Der med spisebord senge skal anskaffes ca. 40 etage- De til 600.000 samlede kr. omkostninger anslås 21

Ellegård - Stursbøl gl. Kro Ejendommen Sletvadvej 7, Sommersted, ligger ved et af de mange vadesteder langs Hærvejen, hvor de rejsende har kunnet komme over åen 9 km syd for Jels i Sønderjylland. Ellegård har været en kendt landevejskro, men er nu privatbolig. I de tre sommermåneder afholdes koncerter en gang om ugen med servering i Cafe Ellegaard. Koncerterne afholdes i nederste etage i den tidligere staldbygning. I den nordlige del af bygningen er der indrette cafe i to etager. Der er etableret primitiv teltplads for turister på Hærvejen. Jeg med har ejendommens den 1. juni 2004 indgået ejer Børge aftale Solkær,om ejendommen. at indrette et herberg på Staldbygningen er opført i 1740. Før og ejendomens den tid har der stuehus ret andre bygninger på ejendommen væbage til 1600-tallet, og der er fundet rester af tidligere gårdbelægninger til- og 22 mure bygningen på er ejendommen. opført en trempel På (ekstra stald- etage) øverste ca. etage 1920. i staldbygningen Den sydlige del foreslås af den indrettet nyttet loftrum som herberg. på ca. 150 Der m2. er Bygningen nu et uud- er rettes i god herberg stand med med nyt senge tag. Der for kan ca. ind- personer. 30 En tidligere ladebygning er nedrevet indenfor de seneste 50 år. Bygningen foreslås genopført i træ som den tredje fløj i gårdanlægget og som supplement til herberget i staldbygningen. Vest for staldbygningen foreslås en fold til heste for langtursryttere. Staldbygningen med trempel De bygningsmæssige renoveringer og ændringer omfatter: Ekstra branddør i sydlige gavl med brandtrappe Nyt brandsikkert trægulv, og loftsbeklædning. ter skal overfladebehandles Vægge og lof- Eksisterende badefaciliteter skal evt. rum suppleres og vaskerum med ekstra bruse- Et eksisterende serveringskøkken kan herberget. evt. bruges Bygningen i forbindelse er forsynet med med Endvidere vand og foreslås kloakafløb den sydlige ladebygning med hårdt tag genopført på ca. 150 i træ Her kan der indrettes herberg m2. med nativ 40 til sengepladser loftsrummet eller som 10-20 alter- pladser Der skal som anskaffes supplement 40 senge De samlede omkostninger til indretning 400.000 kr. af Genopførelse herberg anslås af lade- til bygning ca. 600.000 kr.

Gl. Ladegaard Ejendommen på Hærvejsruten Gammel syd-øst Ladegård for Vojens ligger umiddelbart syd for Vojens-Haderslev og tunneldal som turismeområde, Området er og under landskabet udvikling delvis fredet. er Gårdejendommen en landsbyen Ladegård ligger med som flere en del ejendomme da landevejen og et er velbevaret forlagt syd gadeforløb, af gelsen. om bebyg- Bygningerne læg fra 1828 med består stuehus af et firelænget mod syd. Her- an- Vestlængen, den gamle kostald, inddrages til herberg fra rede. er der Øst tilbygget for bygningerne lade i sidste ligger århund- kampestenslade. Stuehus og østfløj har en stråtag men er ikke og anvendes moderniseret i dag væsentligt. til beboelse, to staldfløje fremstår i sin oprindelige De stand fra 1828, hvoraf en fløj muligvis til- ældre. Stråtaget er dog erstattet af er pandeplader. Restaurering og indretning ef herberg Gl. Ladegaard er nærmere beskrevet i næste kapitel af projektet. Et herberg foreslås indrettet i staldbygningen på ca. 300 m2. I den østlige beboelsesfløj kan der indrettes 4 værelser med bad til udlejning. Lejligheden i stuehuset på ca. 200 m2 bibeholdes som bolig. Den eksisterende hestestald i den vestlige ende af stuehuset bevares. Det stråtækte stuehus bibeholdes som bolig. De alene bygningsmæssige til herberget omfatter: ændringer Overfladebehandling af vægge, staldbygningen gulve, lofter og båse i Nyt træloft i dele af staldbygningen I den nordlige fløj etableres ba- derum og 3 håndvaske med 3 brusere, samt 3 toiletter plads vaske- Endvidere etableres køkkenfaciliteter sydlige del med af staldbygningen spiseplads i den Der skal etableres 48 sengepladser De samlede omkostninger anslås til 960.000 kr. 23

Immervad gl. Kro Ejendommen ligger ved den Hærvejen velbevarede 14, Immervad Bro, hvor de rejsende på Hærvejen Immervad 1776 har kunnet komme over åen på siden stenbro bygget af kløvet kampesten. Tidligere træbro, har men der navnet sandsynligvis Immervad været antyder, en en at sted stedet før broerne har været kom. anvendt Området som omkring vade- Immervad Bro er fredet. Jeg med har ejendommens den 26. maj ejer 2004 Gert indgået Karkov aftale at inddrage hestestalden i projektet. om Ejendommen dom, men har er tidligere nu en været landbrugsejen- landevejskro. Der er etableret en primitiv kendt teltplads for turister på Hærvejen. Kroens foreslås tidligere indrettet som hestestald herberg. fra Hestestalden Hærvejen. er på ca. Bygningen 80 m2 og er ligger i god lige stand ud til ca.1860 med eternittag og solidt murværk. Inde 24 i stalden er der stadig rester af jern og stolper til af heste. Der kan indrettes herberg med køjesenge for 24 personer. Nord for staldbygningen foreslås en fold til heste for langtursryttere. Immervad Bro Den tidligere hestestald på Immervad gl. kro De og ændringer bygningsmæssige omfatter: renoveringer Ingen udvendig renovering. Det anbefales stråtag på dog bygningen. at lægge Endvidere branddør skal i der sydlige etableres gavl ekstra nyt For indretning af et herberg skal vægge handles. og Det lofter eksisterende overfladebementgulv kan overfladebehandlegulv eller der kan lægges nyt flise- ce- I den ene ende af bygningen skal to brusere, der etableres to toiletter baderum og med håndvaske to Endvidere skal der etableres køkkenniche indlagt vand med i bygningen, spisebord. Der men er der anlæg skal med etableres septiptank nyt kloak- Der skal anskaffes 24 etagesenge De samlede omkostninger anslås til 370.000 kr. inclusiv nyt stråtag

Bruhnsgård Ejendommen 4, Øster Løgum, Bruhnsgård, ligger ved Hærvejen Langbjergvej 10 km nord for Rødekro i Sønderjylland. ca. Ejendommen Løgum kirke, der ligger er en ved velbevaret siden af gammel landbrugsejendom, landsbykirke. Ejendommen hvor der er privat er en Øster udlejning dere er der af etableret værelser primitiv til turister. teltplads Endvi- turister på Hærvejen. for Jeg med har ejendommens den 26. maj 2004 ejere indgået Irmgard aftale Emil Skøtt om at inddrage en del af staldbygningen i projektet. og Den 50 m2 østlige er adskilt del af med staldbygningen den vestlige på del, ca. der port. bruges Der er til betonloft løsdriftstald, med med små en vogn- Bygningen er i god stand med metaltag vælv. og Der solidt kan indrettes murværk ge for 16 personer. herberg med køjesen- Syd til heste for staldbygningen for langtursryttere. foreslås en fold Den tidligere staldbygning på Bruhnsgård Ejendommen Bruhnsgård De og ændringer bygningsmæssige omfatter: renoveringer der Ingen skal udvendig etableres renovering, ny dør i østlige men gavl behandles. Vægge og lofter Det skal eksisterende overflade- cementgulv kan overfladebehandles eller der kan lægges nyt flisegulv der I den etableret ene ende baderum af bygningen med er bruser og toilet. Der skal eventuelt etableres et ekstra baderum og toilet kenniche Endvidere med skal der spisebord etableres køk- senge Der skal anskaffes ca. 16 etage- De samlede omkostninger anslås til 240.000 kr. 25

Kliplev gl. Station Kliplev Kliplev syd gl. Stationsbygning for Aabenraa i Lundtoft ligger i Kommune. Kliplev Hærvejs-cykelruten mens vandreruten går går 2 gennem byen herfor, men en afstikker hertil vil km være vest naturlig væsentligt for besøgspunkt ruten, da Kliplev på ruten. Kirke I er middelalderen pilgrimme på var grund Kliplev af et en valfartssted helgen, Sct. for et Hjælper. desværre Et er krucifix forsvundet, i Kliplev blev Kirke, opfattet som som i dag et enestående, billedet af Sct. idet Hjælper. det fritstående Kirken er kirketårn træbygning er Danmarks fra ca. 1300. ældste, bevarede Kliplev jernbanestrækningen stationsbygning, mellem der Tinglev ligger på Sønderborg, er blevet erstattet af et glasoverdækkemat. Stationsbygningen læskur med er en derfor billetauto- og flødig, og DSB har i en kortere periode over- udlejet står i dag bygningen tom, og DSB til bolig. har planlagt Bygningen nedrive bygningen. at Stationsbygningen er typisk for den 26 sønderjydske der bl.a. er beskrevet stationsbygningsarkitektur, Faglige Kulturmiljøråd af for Det Sønderjyllands Regionale Amt Bygningsstilen i publikation betegnes nr. 6 fra som oktober nationalromantisk smukke detaljer (Schweizerstil) i murværk med og en træværk. række 2003. Spørgsmålet res er ikke afklaret om bygningen på nuværende kan bevapunkt, men forslaget om at indrette tids- herberg er fremlagt for DSB til nærmere et stillingtagen. der er det en Under væsentlig alle del omstændighe- at finde et overnatningssted af i Kliplev. projektet Stuetagen på ca. 200 m2 foreslås indrettelige til fløj herberg. kan der I lagerrummet indrettes soverum i den med vest- ca. sengepladser 20 sengepladser. opstilles De i bygningens resterende øvrigfaciliteter mindre og rum. toiletter Eksisterende anvendes køkken- 20 forefindes. Der etableres nyt baderum som de med ger (ca 3 brusekabiner..70 m2) indrettes De til to bestyrerbolig. øverste eta- De fatter: bygningsmæssige ændringer om- Indretning af soverum i vestfløj med handling ny gulvbelægning af lofter og vægge og be- Renovering af øvrige rum med overfladebehandling Der skal anskaffes 40 etagesengefaciliteter samt etableres køkken- De samlede omkostninger anslås til 500.000 kr. Kliplev gl. stationsbygning

Gl. Ladegaard - projektforslag 27

28 Situationsplan, Gl. Ladegaard 1:1000

Gl. Ladegaard - Projektbeskrivelse Det vendelse her illustrerede af Gl. Ladegaard projekt for tager en ny udgangspunkt den smukke, i gamle en absolut firlængede bevaring gård, af an- forstået let som således, herberg at for der pilgrimme specielt til på formådring op gennem Jylland kun vil ske van- særdeles beskeden ombygning og restaurering. en Der gjort vil for i den nærværende funktionsmæssige afsnit blive opdeling rede- af restaurering komplekset, af disse samt enkeltelementer. for ombygning og ANLÆGGET som helhed: Gl. get Ladegaard gårdanlæg består som i dag er af et grundsubstansen. et par tilbygninger Til dette mod anlæg henholdsvis er der føjet firlænvest og nordøst. Af disse bygninger sydses alene det særprægede iskælder an- kampesten for at kunne være anvende-ligtidige i forbindelse brug, mens med de kompleksets øvrige to bygnin- fremgebringer fjernes, anlægget da de heller kvaliteter. ikke æstetisk bi- Komplekset er beliggende på en restparcel ligt store (ca. tilliggende 1½ Ha) af af det agerjord engang og rime- mv. på den sydlige side af tunneldalen eng mellem Hammelev og Vojens. Det således: firfløjede anlæg foreslås disponeret VESTLÆNGEN tes i hovedsagen og NORDLÆNGEN til overnatnings udnyt- opholdsfaciliteter for pilgrimme, og SYDLÆNGEN fortsat boligformål udnyttes for for størstedelen en herbergsbestyrer magasinrum (ell. og lign) stald, samt mens supplerende til ØSTLÆNGEN Bed& Breakfast -faciliteter udnyttes og ombygges til KAMPESTENSBYGNINGEN forventeligt finde anvendelse mod i øst forbindelssom ridning) med andre samt Hærvejsaktiviteter f.eks. som formidlings- (så- kan center Hærvejen. omkring et længere stykke af DE vendelse NÆRE i OMGIVELSER forbindelse med er skitseret pilgrimsruten til an- som med udendørs andre aktiviteter ophold i forbindelse og i forbindelse Hærvejen det kunne f.eks. være en med for de evt. ridende turisters heste. fold 29

30 Skitseforslag til etablering af sovepladser i de gamle båse i kostalden. Den eksisterende gulvkonstruktion bibeholdes, men afrenses og males. De gamle sengebåse bevares og vil fungere som en naturlig opdeling af sovesalen. Båsene fungerer samtidig som søjler for bygningens bjælkelag.

Kostalden, som den fremstår i dag med de velbevarede båse, fodergang, trug osv. VESTLÆNGEN NORDLÆNGEN og ombygges den vestlige let og del indrettes køkkenrum til henholdsvis for pilgrimsruten. ophold Det og eksiste- toilet/ af rende agtes bibeholdt interiør i kostalden fuldstændigt, (vestlængen) nødtørftig istandsættelse og etablering dog med af Der et isoleres antal køjesteder og rengøres, i båsene males (se betongulning og og beskedne udbedres lofter, kogemuligheder etableres belys- skitse) sydligste del, hvor der også monteres i den depladser ved borde i de bestående sid- båse. I skedne nordlængens vaskerum, vestlige toiletter del indrettes og brusefaciliteter, nordlængen mens fortsat den udnyttes resterende til garager del af be- for I det boligdelen ydre ændres og evt. disse cykelparkering to bygningsdele mv. kun bygningerne ganske beskedent. vedligeholdes Naturligvis fortsat med skal kalk, saneres og omgivelserne til rimelig skal standard. renoveres Tagbelægningen karakteristisk om med dog blikplader ikke oprindelig er en så og del af anlægget, at den indtil videre fastholdestabel, og Den pladerne tekniske vil tilstand formentlig er accep- holde endnu en årrække. Når taget kunne tjenligt til udskiftning vil en omlægning er til strå være naturlig. SYDLÆNGEN ligt ændres i det ydre væsent- ladetilbygning. ved fjernelsen af den uharmoniske kommer Ved denne ændring men den vestlige del til at indgå sam- vestlængen. med de øvrige pilgrimsfaciliteter i gennemkørselsport Det foreslås, at den tidligere facader retableres i begge og og sammen med den smukke tes velbevarede hestestald kan udnytster i forbindelse med evt. ridende turi- på visse på Hærvejen strækninger (evt. bruges hestevogne, en del). som Den helt resterende del af sydlængen, dvs. en til den østre gavl, udnyttes fortsat til Der bolig for en bestyrer på stedet (ejer). ninger foretages ikke væsentlige ombyg- par i denne del, men indretning af et len disponible rum i forbindelse med saværelse mod øst samt flytning af et badegen i denne del af bygningen. Bolilering, opdateres i øvrigt hvad angår iso- Den tekniske installationer, køkken etc. ydre smukke og harmoniske sydlænges med forbedres væsentligt i forbindelse af fjernelsen af laden og retablering sidens den oprindelige facade her. Gård- udtryk meget maleriske og oprindelige ningsdel fastholdes. Stråtag på denne byg- kun fastholdes naturligvis og vil hvor kræve omlægning af vestenden, tag. laden fjernes, og hvor der nu er blik- 31

Kampestensbygningen på Gl. Ladegaard. 32 ØSTLÆNGEN, to byggeperioder, der formentlig ændres i indretningen indeholder kun rettet i beskedent et fællesrum omfang. med Der køkken foreslås og indseplads, samt fire små dobbeltværelser spi- med deser eget muligheden bad. Denne for en indretning udnyttelse tilgo- såkaldt Bed &Breakfast. Det kan være til et evt. velegnet for andre supplement Hærvejsturister, til pilgrimsdelen, kommer pr. cykel eller hestevogn. der Denne f.eks. del den af udgør komplekset et selvstændigt indrettes element således, og at har delen principielt at gøre. ikke noget med pilgrims- I det ydre vil nedrivning af vinkellængen ved vejen fordre en retablering af facaden, mens der i øvrigt ikke vil ske væsentlige ændringer. Stråtaget suppleres efter nedrivningen og fastholdes i øvrigt som en meget væsentlig del af anlæggets udtryk. KAMPESTENSHUSET net til f. eks. boligformål, vil ikke være men indgår veleg- derimod del af anlægget, som en så at særpræget den ønskes og bibeholdt. som den Indretningen er anvendelsen kunne være kunne stort man set unik forestille center omkring sig som Hærvejen f.eks et og formidlingsrie, i stil med Statsskovenes naturcentre. dens histo- Alternativt anvendelsen kunne være en gårdbutik supplerende eller del økobutik håndværk eller eller evt. lignende. et salgssted med kunst- af I idet det f.eks. ydre blikpladetaget ændres denne er bygning en helt ikke, turlig del af denne bygnings stil. na- en KompleksetsHAVEOMGIVELSER smule ændrede i den samlede foreslås ponering. Det gamle luftfoto viser en disposition, som er meget traditionel med dis- prydhave frugthave i foran forbindelse stuehuset med og kampestenshuset i den østlige del. køkken- og Det foreslås, at der saneres vest for komplekset, f.eks. til anvendelse for de vandrende turisters udendørsophold og ved indretning af en lille fold til heste. Mod syd opdeles haven til anvendelse dels for pilgrimsafdelingen, dels for ejeren af bygningen, hvor nyttehaven i et vist omfang genskabes. Langs med vejen øst for komplekset er der mulighed for etablering af et befæstet areal for evt. parkering.

Forhåndsudtalelse sagsbehandling i Vojens vedrørende kommune. bygge- Arkitekt nede har Jørgen den 3. Toft juni Jessen 2004 haft og underteg- på rådhuset i Vojens med henblik et møde forhåndsudtalelse om myndighedsbehandlinning meddeler, af projektet. at projektet Teknisk kan forvalt- på en nemføres med en Zonetilladelse for gendret anvendelse i eksisterende bygninger Herudover eller en skal lokalplan almindelige for ejendommen. æn- respekteres for lokaler med op brandkrav nattende. Da herberget ikke skal til 49 benyttes krav om til isolering. vinteren, vil der ikke blive over- stillet Arealskema Stald, Baderum, herbergsfunktion toiletter og vaskerum med sovesal og køkkenfaciliteter B&B, Bolig 4 for værelser forpagter/ejer m. bad og et fælleskøkken Garager Hestestald og og disp. portrum rum Kampestensbygning med udstilling eller gårdbutik Ialt, brutto 333 47 kvm kvm 207 156 kvm kvm 122 75 kvm 184 kvm kvm 1124 kvm Luftfoto af Gl. Ladegaard, formentlig fra 1950 erne. 33

Sydlænge, sydfacade 1:400 Nordlænge, nordfacade 1:400 Vestlænge, østfacade 1:400 Nordlænge, sydfacade 1:400 Sydlænge, nordfacade 1:400 Vestlænge, vestfacade 1:400 34

Gl. Ladegaard, plan 1:400 Østlænge, østfacade 1:400 Østlænge, vestfacade 1:400 35

På nærværende plan er markeret de ændringer af anlægget, som foreslås gennemført i projektet. Som udgangspunkt er anlægget søgt anvendt med de eksisterende rumligheder, og kun få steder har det været nødvendigt at foretage strukturelle ændringer. En undtagelse er dog den eksisterende bolig i sydlængen, som er søgt indrettet med en planløsning, som er mere tidstypisk end den nuværende indretning. Her er der taget udgangspunkt i de typiske planer for sønderjyske stuehuse i første halvdel af 1800-tallet. De to tilbygninger, laden og svinestalden nedrives, idet de hverken æstetisk eller funktionelt tillægges nogen særlig værdi. Ved nedrivningen fremkommer et mere helstøbt og harmonisk firlænget gårdanlæg. 36

Organisation og økonomi 37

38

Organisation og finansiering I at løbet oprette af efteråret en organisation- vil jeg tage en initiativ forening til eller herberger en fond med det - Danske formål at Pilgrims- og administrere 12 herberger. Organisationen grupper tager indenfor udgangspunkt pilgrimsbevægelsen, i etablerede etablere et fondet. nyt pilgrimscenter Organisationen i Viborg skal forestå samt Kirkesøgninger af fondsmidler, etablering an- herberger, markedsføring samt koordinerinplanlægning af herberger af Hærvejen. med amternes rute- af Etablering der ydes tilskud af herberger gennem forudsætter, fonde, herunder har meddelt, Fonden Realdania. at der højst Da gives Realdania at medfinansiering af 50% af byggeomkostningerne, nødvendigt vil at det søge i nogle andre tilfælde midler til være tilskud til finansiering. med- Jeg procedure har således for Artikel påbegyndt 33 midler ansøgnings- udviklingsmidler til landdistriktsudvikling. fra EU s Projektet 12-17 i bekendtgørelsen, opfylder således herunder: kriterierne i beskyttelse af landistrikternes arkitektektoniske renovering af tiloversblevne kulturarv bygninger egns- og artsspecifik turisme friluftsaktiviteter, der er prioriteret i amternes turistplanlægning Ansøgninger gældende amter, skal fremsendes der videresender til de påsøgninger til ministeriet. Tildeling af fondsmidlefinansiering forudsætter, fra danske at der offentlig er sket institu- med- antionerfinansiering. Der søges om 25 % med- Endvidere om midler har i Lokale jeg påbegyndt og anlægsfonden, ansøgning der Fonden støtter støtter etablering kun projekter af fritidsfaciliteter. vatøkonomiske interesser. Der søges uden om pri- 25% medfinansiering. Det er således målet at opnå en 100% finansiering for indretning af de herberger, der indgår i projektet. Eventuel udvendig renovering af bygninger skal dog finansieres alene af ejerne, eventuelt med støtte fra fonden Realdania efter speciel ansøgning som led i projektet. Herberger indrettes i private ejendomme, i foreningsejede bygningsanlæg, i offentligt ejede bygninger eller i folkekirkens ejendomme. Organisationen indgår aftaler med ejerne om etablering af herberger med en bindende kontrakt på 5-10 år. Ejerne stiller bygninger til rådighed uden vederlag, og organisationen afholder alle udgifter i forbindelse med etablering af herberger. Efter 5-10 år kan ejerne frit disponere over lokalerne og overtage den videre drift af herberget. Som bygningsejer et alternativ hertil kan den enkelte herberg vælge selv at etablere et ler, med de eventuelle fondsmidfælde der opnås fra Realdania. I dette til- bygningsindretning skal ejerne selv finansiere nisationen og renovering. Orgatering tilbyder assistance til projek- disponerer og myndighedsbehandling. Ejeren ansvaret selv over bygningerne og har model for driften af herberget. Denne bygninger, anbefales for offentligt ejede bygningsejere men enkelte private denne vil eventuelt vælge finansiere model, en større mod del til gengæld af indretningen, selv at 39

herunder midler. afholde personlig skat af fonds- På Præstegård Hald Hovedgård vil etableringen og Kragelund af herberger om blive at anvende koordineret lokalerne med ejernes til lejrskole- ønsker gl. formål september udenfor til maj). højsæsonen Med hensyn (d.v.s til Gammel er der Ladegaard, flere muligheder der er for udbudt fremtidigt til salg, fra skab. En eventuel overtagelse drøftes ejer- med Vojens Kommune. I de 6 private p.t. ejendomme, indretning af herberger der beboes og af den ejerne, fremtidignes interesser. drift ske under hensyntagen til ejer- vil Driften administreres af herberger af Danske i de første pilgrimsherbergermenes ejere, i samarbejde lokale foreninger med ejendom- 5-10 år nighedsråd. Selve driften af herberger eller me- sommersæsonen skal være selvfinan-cierendenatning anvendes således at til indtægter opsyn, rengøring fra over- m.m. res af ejeren, Det daglige der som tilsyn modydelse kan administreserer vederlaget for overnatning. indkasnisationen kan tilbyde at stå for driften Orga- med tilknyttede lønnet foreninger. personale og frivillige fra de Driftsbudgettet august) anslås til for : en sæson (juni- Indtægter anslået til 10 (overnatninger)*(90 dage)*50 = 45.000 kr. kr Udgifter til El. og evt. vedligeholdelse af lokalet Honorar for rengøring m.v. = 10.000 kr. = 35.000 kr. Hertil der, som kommer ejerne de af herberger indtægtsmulighe- af tilbud om værelsesudlejning, har i morgenmad, salg af fødevarer m.v. form Desuden lerne i årets disponerer øvrige 9 ejerne måneder, over loka- der er muligheder for at arrangere hvor udleje lokaler til lerjskoler, selskaber, og udstillinger og markeder. 40