Vedrørende matr.nr. 23a mfl. Farum By, Farum beliggende Hestetangsvej 90, 3520 Farum Kommunens sagsnr

Transkript

1 Furesø Kommune Center for By og Miljø Stisager Værløse Att. Lene Vestermann Dato: 15. nov J.nr.: Side: 1 / 5 Vedrørende matr.nr. 23a mfl. Farum By, Farum beliggende Hestetangsvej 90, 3520 Farum Kommunens sagsnr I forlængelse af kommunens skrivelse af samt afholdt møde den , fremsendes ansøgning i h.t. planlovens 35 stk. 1. Når status er kendt for nærværende ansøgning efter planloven, vil der efterfølgende blive indsendt byggeandragende for de forhold der kræver byggetilladelse. Etagearealer: Jeg har gennemgået den ekst. BBR registrering (senest ændret i 2010), min arealopgørelse fra 2009 samt min nye arealopgørelse fra juni De af kommunen refererede arealer i skrivelse er i overensstemmelse med vores opgørelser og der er således enighed om alle arealstørrelser. Bolig 1 (beliggende i bygning 1 og 3): Efter planlovens bestemmelser, godkender kommunen at udvidelsen kan ske indenfor planlovens 36 (ændringer der ikke kræver tilladelse). Kommunen lægger vægt på at udvidelsen kan ske indenfor de bygningsmæssige rammer af bygning 1 og at der er tale om én bolig på under 500 m2. Der kræves dog lovliggørende byggetilladelse som efterfølgende vil blive fremsendt. LANDINSPEKTØRER Bo, Boe og Kjærs Eftf. A Produktionsvej Glostrup T 3810 sbo@lifa.dk LIFA CVR BANK WWW A/S Landinspektører Jyske Bank: lifa.dk Fredericia Kerteminde Kolding København T T T T Lindø Middelfart Odense Ringe T T T T Vejle Vissenbjerg Aarhus T T T

2 Side 2 / 5 Bolig 2 (beliggende i bygning 2 og 4): Efter planlovens bestemmelser, godkender kommunen kun udvidelse af boligareal i den del af bygning 2 der tidligere har haft status af kontor. Derimod godkendes IKKE udvidelsen i bygning 4. Kommunen begrunder sin indstilling med at udvidelsen sker udenfor de bygningsmæssige rammer i en bygning der ikke er helårshus og dermed betragtes udvidelse som en ændret anvendelse der kræver zonetilladelse. Kommunen henviser til bemærkninger til lovforslaget hvor det anføres at: En bolig etableret i en overflødiggjort bygning er ikke at betragte som et helårshus, og der kræves derfor landzonetilladelse ved til- og ombygning Der kan kun indrettes én helårsbolig i en overflødiggjort bygning og denne bolig kan ikke senere opdeles i flere boliger, der hver især kan udvides til 500 m². Det kan diskuteres om der er tale om en bolig etableret i en overflødiggjort bygning idet der i bygning 2 i alderstid har været etableret en bolig. Ved fotodokumentation fra det lokalhistoriske arkiv, fremgår det at der i 1949 og 1950 er vinduer og skorsten til opvarmning i bygning 2, hvilket formentlig har været til en landarbejderbolig (bilag 1 og 2) Jf. kommunens byggesagsarkiv er der i 1978 foretaget en opmåling af kommunen til BBR registrering og der er i landbrugsbygningen (bygning 2) noteret beboelsesrum og bad med WC (bilag 3) Ved de nuværende ejers overtagelse af ejendommen i 1985, var der fortsat i bygning 2 en lille bolig der var udlejet. Lejekontrakt for vedlægges (bilag 4) I 1986 ombygges boligen til kontor for den nuværende ejer hvilket godkendes af kommunen i 1989 (bilag 5) I 2010 blev der igen godkendt bolig i bygning 2 Der konkluderes at der i skiftende perioder siden 1949, og sikker før, har været etableret et helårshus i bygning 2 og at der således ikke er tale om en bolig etableret i en overflødiggjort bygning. Helårshuset i bygning 2 bør derfor have den sammen umiddelbare ret til udvidelse op til 500 m². Såfremt kommunen fastholder at der er tale om en bolig etableret i en overflødiggjort bygning, ansøges der jf. planlovens 35 stk 1 om tilladelse til inddragelse af bygning 4 til bolig 2 med 92 m² i stueplan og 69 m² i tagetagen. Ansøgningen begrundes med: 1: Der er under alle omstændigheder tale om en overflødiggjort bygning.

3 Side 3 / 5 Bygning 4 har ikke siden 1993 været anvendt til landbrugsformål jvf nedenstående redegørelse for landbrugsejendommens drift og bygningernes anvendelse. Ved købet af ejendommen i 1985 var landbrugsdriften bortforpagtet. Forpagtningen ophørte efterhånden som ejerens bestand af Islandske heste blev udvidet og forpagtningen ophørte helt i Efter 1989 har samtlige marker været udlagt med blivende græs. Der er siden etablering af EUgrundbetalingen blevet udbetalt tilskud til drift med blivende græs. Bygning 7 er opført i perioden som løsdrift stald og læskur. I henhold til Lov om Hestehold var dette nødvendigt fordi de Islandske heste kræver fri adgang fra stald til mark. Dette kunne ikke lade sig gøre i de øvrige bygninger og ingen af disse har efterfølgende været anvendt i den landbrugsmæssige drift og er dermed blevet overflødige landbrugsbygninger. Som følge af ejendommens begrænsede størrelse, består den mest rentable anvendelse af landbruget i hestehold af islandske heste. Dette er endvidere en forudsætning hvis ejendommen skal godkendes til landbrug i skattemæssig henseende. Bygning 7 er opført i den størrelse der svarer til de antal dyreenheder der maksimalt kan være på ejendommen. Det vil derfor være utænkeligt at der vil være behov for flere landbrugsbygninger udover eventuelle læskure ude på markerne. 2: Indretning af bygning 4 er mulig til etablering af erhverv. Idet bygning 4 er en overflødiggjort landbrugsbygning, kan den uden tilladelse efter 35 stk 1, tages i anvendelse til erhvervsfunktioner, dvs en ændret anvendelse. Det bør have minimal betydning om den ændrede anvendelse sker til indretning af beboelse eller til indretning af erhverv. 3: Udvidelsen af bolig 2 vil være mulig gennem udstykning med oprettelse af en ny landbrugsejendom. I overvejelserne om de fremtidige dispositioner for ejendommen, planlagde ejerne i 2009 en udstykning med det formål at oprette 2 landbrugsejendomme. Jordbrugskommissionen meddelte tilladelse hertil i juni 2009 og bolig 2 blev anderkendt som bolig for den nye landbrugsejendom. Hvis denne udstykning gennemføres, er bolig 2 beliggende på en selvstændig ejendom hvor der er en umiddelbar ret til udvidelse af beboelse op til 500 m². Idet retten til udvidelse af bolig 2 kan opnås, synes det uhensigtsmæssigt ikke at meddele en tilladelse efter 35 stk 1 4: Bygning 2 og 4 er sammenbygget. Kommunen anfører at udvidelsen sker uden for de bygningsmæssige rammer. Det er for så vidt korrekt, at boligen er beliggende i bygning 2 og 4 men de 2 bygninger er reelt sammenbygget.

4 Side 4 / 5 Der er tale om 2 bygninger der står vinkelret på hinanden med sammenbygget gavl og integreret og sammenbygget tagkonstruktion (bilag 6). Der er derfor ikke tale om at udvidelsen sker i en fritliggende bygning. Samtidig sikres det hensyn som loven skal sikre ved at der ikke sker spredt bebyggelse. Kommunen anmodes om at imødekomme ansøgningen idet den ændrede anvendelse er yderst minimal i f.t. det fysiske byggeri og ejendommens historie (tidligere bolig i bygning 2) og at anvendelsen af bygning 4 synes at være indenfor de rammer og hensyn der specielt i f.t. den nye planlov er ønsket for landområderne. Endelig påpeges at det fysiske byggeri er muligt at realisere i f.t. andre bestemmelser i planloven. Ferielejligheden: I forlængelse af kommunens vurdering af at indretning af en ferielejlighed er en ændret anvendelse der kræver landzonetilladelse, ansøges jf. planlovens 35 stk. 1 om tilladelse. Ansøgningen begrundes med: At ferielejligheden etableres i bygninger der ikke ombygges væsentlig (tidligere kontor og bolig) At ferielejligheden etableres indenfor bestående bygningsrammer så der sker ikke nybyggeri eller spredt bebyggelse At der kun etableres 1 ferielejlighed At ferielejligheden ikke skønnes at påvirke det omkringliggende landskab eller natur At ferielejligheden indrettes langt fra omkringboende der således ikke påvirkes at lejligheden At tilkørsel og parkering kan ske på egen grund som derved ikke vil give gener for naboer Det påpeges at der er tale om en reel feriebolig som påtænkes udlejet gennem Airbnb. Byggeriets forhold til fredningen. Kommunen har påpeget at det skal vurderes om byggeriet strider mod Farum Vest fredningen fra Fredningens formål er at sikre de landskabelige værdier, det frie udsyn over tunneldalen og offentlige stier. Der er ikke tale om nogen bygningsmæssige fredninger udover de bestemmelser der er anført i fredningens 2.

5 Side 5 / 5 På ejendommen er der ikke sket udvidelse af byggeriets grundplan (det bebyggede areal) og der er alene sket ombygning og nybyggeri af kviste på tagetagen. Den eksisterende tagbeklædning med røde teglsten er uforandret ligesom de hvidpudsede facader. Der medsendes fotodokumentation for byggeriets udseende i 2010 (bilag 7) samt ombygningen i 2017 (bilag 8). På medsendte situationsplan er påskrevet hvor der er sket fysiske ændring af kviste i 2017 (bilag 9). Det vurderes ikke at ny- og ombygningen af kviste strider mod fredningsbestemmelserne. Såfremt kommunen ønsker supplerende oplysninger i sagen, kontakt mig venligst. Med venlig hilsen Steen Boe, c.c. Niels Peter Hansen, Hestetangsvej 90, Farum