Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel Dansk selskabsret 1 Indledning til Selskabsretten 2. udgave FORLAGET THOMSON *
Del 1 Det selskabsretlige univers 13 Kapitel 1 Selskabsrettens grundbegreber 15 1.1 Selskabsretten 15 1.1.1 Fremstillingens emne og systematik 15 1.1.1.1 Fremstillingens genstand 15 1.1.1.2 Erhvervsvirksomhed i offentligt regi 19 1.1.2 Selskabsrettens mål og midler 25 1.1.2.1 Selskabsrettens funktion 25 1.1.2.2 Regulering eller deregulering 29 1.1.2.3 Konkurrence mellem retssystemer på selskabsrettens område 31 1.1.3 Forholdet mellem selskabsretten og skatteretten 35 1.2 Selskab og selskabsdeltagere 46 1.2.1 Samvirker og selskaber 46 1.2.1.1 Samvirker og retlig kvalifikation 46 1.2.1.2 Begrebet»selskab«49 1.2.2 Selskabsdeltagere 50 1.3 Selskabsformerne 53 1.3.1 Om selskabsformerne 53 1.3.2 Kapitalselskaber 55 1.3.3 Personselskaber 56 1.3.4 De øvrige selskabsformer. 57 1.3.5 Den selskabsretlige aftalefrihed 58 1.3.6 Præceptive og deklaratoriske regler 62 1.3.7 Valg af selskabsform 63 1.4 Virksomhed og firma 65 1.5 Juridiske personer og retssubjektivitet 66 1.5.1 Baggrunden for diskussionen 66 1.5.1.1 Samvirkers status som retssubjekt 66 1.5.1.2 Definition af begrebet»juridisk person«69 1.5.2 De enkelte selskabsformer- 73 1.5.3 Retsvirkninger 75 1.5.4 Status som skattesubjekt 79 1.5.4.1 Generelt om skattesubjektivitet 79 1.5.4.2 Personselskaber er ikke skattesubjekter 80 1.5.4.3 Særligt om SEL 2 A- 83 1.6 Selskabsorganer 85
1.7 Egenkapital og fremmedkapital 87 1.7.1 Begrebet egenkapital og dets anvendelse 87 1.7.2 Fremmedkapitalen 92 1.7.3 Egenfinansiering og fremmedfinansiering 92 1.8 Aktiekapital og anpartskapital (Selskabskapitalen) 93 1.9 De enkelte interessegrupper i selskabet 95 1.9.1 Selskabsdeltagerne 95 1.9.2 Selskabets medkontrahenter og kreditorer 96 1.9.3 Selskabets medarbejdere 96 1.9.4 Offentligheden 97 Kapitel 2 Selskabsrettens kilder 98 2.1 Aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven 98 2.2 Andre selskabsretlige love 100 2.2.1 Årsregnskabsloven 100 2.2.2 Fondslovene 100 2.2.3 Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder 100 2.3 Reguleringen af de øvrige selskabsformer 101 2.4 Andre selskabsretlige retskilder 103 2.4.1 Retspraksis og administrativ praksis 103 2.4.2 Den selskabsretlige litteratur 104 2.4.3 Udenlandsk ret som retskilde 105 Kapitel 3 Selskabsdeltagernes hæftelse for selskabets gæld 107 3.1 Problemet 107 3.2 Indgåelse af aftaler på selskabets vegne 108 3.2.1 Problemet 108 3.2.2 Legitimation og bemyndigelse 109 3.2.3 Fastlæggelse af aftalens parter 111 3.2.4 Betydningen af selskabsbetegnelsen 114 3.2.5 Medkontrahentens forhold 117 3.2.6 Ændringer i selskabskonstruktionen 118 3.3 Selskaber med personlig hæftelse for en eller flere selskabsdeltagere 120 3.3.1 Personlig hæftelse 120 3.3.2 Interessentskaber og kommanditselskaber 122 3.4 Selskaber med begrænset hæftelse 123 3.4.1 Definition af begrebet»begrænset hæftelse«123 3.4.2 Aktieselskaber og anpartsselskaber 124 3.4.3 Grundprincipper for selskabslovenes kreditorbeskyttelsesregler 124 3.4.4 Foreninger og andelsselskaber 126 3.5 Tilsidesættelse af den begrænsede hæftelse 126
3.5.1 Krav mod selskabet gøres gældende mod selskabsdeltagerne 126 3.5.2 Identifikation 128 3.5.3 Lovhjemlet tilsidesættelse af den begrænsede hæftelse. 132 3.5.4 Ansvarsgennembrud 135 Del II Selskabsretten i kontekst 141 Kapitel 4 Selskabsrettens historie 143 4.1 Aktieselskabet opstår i Europa 143 4.1.1 Tiden indtil 1800 143 4.1.2 De første selskabsretlige love i Europa (1808-ca. 1850) 144 4.1.3 Udviklingen i Tyskland (1850-1900) 145 4.1.4 Udviklingen i Norden i løbet af 1800-tallet 147 4.2 De første danske selskabslove (1917-1972) 148 4.3 Aktieselskabsrettens knopskydning og EU-harmonisering (1973-1995) 150 4.4 Regulering og deregulering (1996-) 152 4.4.1 Deregulering af aktieselskabsretten? 152 4.4.2 Deregulering af anpartsselskabsretten 153 4.3.3 Fortsat internationalisering 154 Kapitel 5 EU-selskabsret og international selskabsret 156 5.1 Selskabers nationalitet 156 5.1.1 Selskabsret er national ret 156 5.1.1.1 Om kapitel 5 156 5.1.1.2 Centrale begreber 158 5.1.1.3 Særligt om international skatteret 161 5.1.2 Dansk international selskabsret 164 5.1.3 Selskabers etableringsfrihed 169 5.1.3.1 EF-traktatens artikel 48 169 5.1.3.2 Primær etablering 174 5.1.3.3 Efterfølgende primær etablering 176 5.1.3.4 Sekundær etablering 180 5.1.4 Centros Limited mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 182 5.1.5 EF-Domstolens afgørelse i sag C-208/00, Uberseering. 186 5.1.5.1 Baggrunden for Uberseering og sagens faktum... 186 5.1.5.2 Domstolens dom af 5. november 2002 188 5.1.5.3 Betydningen af Domstolens afgørelse i Uberseering 191
5.1.6 EF-Domstolens dom i sag C-167/01, Inspire Art 194 5.1.6.1 Baggrunden for sag C-167/01 og sagens faktum.. 194 5.1.6.2 Domstolens afgørelse i Inspire Art-sagen 196 5.1.7 Konsekvenserne af EF-Domstolens praksis om selskabers etableringsfrihed 199 5.1.7.1 Det fællesskabsretlige diskriminationsforbud 199 5.1.7.2 Det fællesskabsretlige restriktionsforbud 202 5.1.7.3 Betydning af Domstolens praksis for efterfølgende primær etablering 203 5.1.7.4 Hovedsædeteorien kan ikke håndhæves over for EU-selskaber 208 5.1.7.5 Politisk modstand mod Domstolens praksis 217 5.1.7.6 Perspektivering 220 5.2 EU-selskabsret som fælles grundlag for national ret 222 5.2.1 Harmoniseringen af selskabsretten i EU 222 5.2.2 EU-retsakter som retskilder 225 5.2.2.1 Forordninger og direktiver 225 5.2.2.2 Pligt til fællesskabskonform fortolkning af national ret 226 5.2.2.3 Præjudicielle spørgsmål, jf. artikel 234 EF 235 5.3 De vedtagne retsakter 235 5.3.1 Det første direktiv (Publicitetsdirektivet) 235 5.3.2 Det andet direktiv (Kapitaldirektivet) 238 5.3.3 Det tredje og sjette direktiv (spaltning og fusion) 241 5.3.4 Regnskabsharmoniseringen 242 5.3.4.1 Det fjerde direktiv 242 5.3.4.2 Det syvende direktiv (koncernregnskaber) 244 5.3.4.3 Det ottende direktiv (revisorer) 244 5.3.4.4 Regnskabsforordningerne (internationale regnskabsstandarder) 245 5.3.5 Elvte og tolvte direktiv (filialer og enkeltmandsvirksomheder) 247 5.3.6 Forordningen om Europæiske økonomiske firmagrupper 248 5.3.7 SE-selskabet (Det europæiske aktieselskab) 249 5.3.7.1 Baggrunden for SE-selskabet 249 5.3.7.2 Den vedtagne forordning 250 5.3.8 SCE-forordningen (det europæiske andelsselskab)... 254 5.3.9 Det tiende direktiv (Grænseoverskridende fusioner)... 256 5.3.9.1 Gældende dansk ret vedrørende grænseoverskridende fusioner 256 5.3.9.2 Det vedtagne direktiv 257 5.3.9.3 Sag C-411/03, Sevic Systems 259 5.4 De ikke-vedtagne retsakter 267 10
11 Indhold 5.4.1 Det femte direktiv (strukturdirektivet) 267 5.4.2 Det niende direktiv (materiel koncernret) 268 5.4.3 Det fjortende direktiv (selskabers nationalitetsskifte)... 269 5.4.4 Nye europæiske selskabsformer 270 5.5 Fremtidig udvikling og perspektiver 272 Kapitel 6 Børsretten i grundtræk 273 6.1 Børsretten og dens aktører 273 6.1.1 Børsretten som selvstændig juridisk disciplin 273 6.1.2 Kapitlet og dets opbygning 279 6.1.3 Børsrettens aktører 280 6.1.4 Tilsyn og regelfastsættelse 283 6.1.5 Selskabsretlige særregler for børsnoterede selskaber... 285 6.2 Børsintroduktion 287 6.2.1 Baggrunden for børsintroduktion 287 6.2.2 Betingelser for børsnotering 288 6.2.3 Prospekter 288 6.3 Oplysningsforpligtelser 290 6.3.1 Oplysningsforpligtelserne og deres baggrund 290 6.3.2 Periodiske og løbende oplysningsforpligtelser 292 6.3.3 Den kontinuerlige oplysningsforpligtelse 293 6.4 Overtagelsestilbud 295 6.4.1 Overtagelsestilbud og deres baggrund 295 6.4.2 Hvornår udløses pligt til at give overtagelsestilbud?... 296 6.4.3 Indholdet af overtagelsestilbudet 298 6.4.4 Er en pligt til overtagelsestilbud hensigtsmæssig 298 6.5 Misbrug af intern viden 299 6.5.1 Insiderhandel 299 6.5.2 Videregivelse af intern viden og kursmanipulation 302 Kapitel 7 Retsøkonomi 305 7.1 Baggrund for kapitlet 305 7.2 (Rets-)økonomiske begreber 307 7.2.1 Målestokken: Om penge og velfærd 307 7.2.2 Maksimering og ligevægt 309 7.2.3 Effektivitet 310 7.2.4 Ejendomsret 311 7.2.5 Spilteori 312 7.2.6 Transaktioner og transaktionsomkostninger 314 7.2.7 Teorierne i praksis: Markedssvigt 315 7.2.7.1 Monopol 315 7.2.7.2 Eksternaliteter 316 7.2.7.3 Offentlige goder 317 7.2.7.4 Asymmetrisk fordelt information 318
12 Indhold 7.3 Retsøkonomi og selskabsret 318 7.3.1 'Virksomheden fra et økonomisk synspunkt 318 7.3.2 Ansvarsbegrænsning 319 7.3.3 Stemmeret 324 Kapitel 8 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 327 8.1 Baggrund og organisation 327 8.1.1 Offentlighedsprincippet 327 8.1.2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opgaver og organisation 329 8.1.3 Anmeldelse af oplysninger 331 8.1.4 Webreg 333 8.1.5 Tidsfrister og fristberegning 336 8.1.6 Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) 337 8.2 Offentlighedsprincippet 340 8.2.1 Regelgrundlag 340 8.2.2 Praktisk gennemførelse af offentlighedsprincippet 342 8.2.3 Retsvirkningen af registrering 343 8.3 Legalitetskontrol 344 8.3.1 Styrelsen som kontrolmyndighed 344 8.3.2 Hjemmel til yderligere prøvelse 349 8.4 Prøvelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser 351 8.4.1 Erhvervsankenævnet 351 8.4.2 Domstolsprøvelse 353 Forkortelser 355 Litteraturliste 359 Relevante hjemmesider 362 Domsregister 363 Stikordsregister 365