Strategi for Bikubenfonden 2014-2017 1. Indledning... 2 1.1. Historik... 2 1.2. Strategiens vedtægtsmæssige baggrund... 3 1.3. Mission... 3 1.4. Vision... 4 1.5. Virkeområde... 4 1.6. Fondens værdier og tilgang til sit virke... 4 2. Strategi for Bikubenfondens almennyttige virke... 5 2.1. Mission og vision... 5 2.2. Bikubenfondens tilgang til sit almennyttige virke... 5 2.3. Bikubenfondens rolle i det almennyttige virke... 6 2.4. Uddelingskriterier... 7 2.5. Kunst og kultur... 7 2.6. Sociale formål... 9 2.7. Fælles indsats for det sociale og kulturelle uddelingsområde... 12 2.8. Fonden støtter ikke... 12 2.9. Evalueringspraksis... 12 3. Bikubenfondens aktiver til fondsformål... 13 3.1. Svanninge Bjerge... 13 3.2. Kollegierne i Aalborg, Odense og København... 14 3.3. Academic Guest House, New York... 15 4. Bikubenfondens aktiver til investeringsformål... 15 4.1. Investeringer... 16 4.2. Forvaltning af aktiver... 16 4.3. Sammenhæng mellem indtjening og uddeling... 17 4.4. Likviditetsstyring... 17 5. Administration... 17 6. Kommunikation... 18
September 2014 1. Indledning Dette dokument beskriver Bikubenfondens strategi for perioden 2014 til 2017. 1.1. Historik Bikubenfonden er en uafhængig fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue primært til kultur og sociale formål. Fonden har sine historiske rødder i sparekassebevægelsens idégrundlag, idet den udspringer fra Sparekassen Bikuben. Den selvejende institution Sparekassen Bikuben blev stiftet i 1857. Bikuben var den første sparekasse, der både drev pengeinstitut og forsørgelseskasse. Den blev stiftet på et socialt motiv som en reaktion på samfundets behov for øget velfærd til den voksende arbejderklasse i København. 1 Bikubenfonden arbejder i dag ud fra sparekassens grundtanker om samfundsengagement, nytænkning og hjælp til selvhjælp. I tidens løb er der sket sammenlægninger, fusioner, overtagelse af anden pengeinstitutvirksomhed mv., som har ændret Sparekassen Bikubens forhold og ejerskab. Mindre almennyttige fonde er udsprunget af disse aktiviteter og senere sammenlagt med andre lignende fonde. Senest er BG Fonden i 2010 sammenlagt med Bikuben Fonden af 1989 med sidstnævnte som fortsættende fond under navnet Bikubenfonden. Bikubenfondens kapital stammer fra fondens ejerandel i Sparekassen Bikuben og efterfølgende BG Bank. I dag har Bikubenfonden ikke større enkeltbeholdninger i bankaktier. Bikubenfonden stiftede i 2001 Kollegiefonden Bikuben og i 2003 den amerikanske søsterfond Bikubenfoundation New York Inc. De to søsterfondes kapital stammer således fra Bikubenfonden. Disse midler er anvendt til henholdsvis bygning og drift af tre kollegier i Danmark, nemlig i Odense, Aalborg og København samt Academic Guest House i New York. Bikubenfondens formål samt relationen mellem de tre fonde er illustreret i figur 1. 1 Det var et direkte socialt motiv, som var det grundlæggende for tanken om at oprette Bikuben. C.V. Bramsnæs: Bikuben i hundrede år, Det Berlingske Bogtrykkeri, København, 1957, side 13. Side 2
Figur 1 1.2. Strategiens vedtægtsmæssige baggrund Nærværende strategi skal sikre, at Bikubenfonden lever op til sine formål, som ifølge Bikubenfondens vedtægter 4 er, 1. at udøve finansiel virksomhed gennem investeringer i aktier eller andre kapitalandele og konvertible obligationer i erhvervsdrivende virksomheder af enhver art. 2. at yde tilskud, lån eller på anden måde at fremme driften af danske håndværksvirksomheder og mindre industrivirksomheder og derved medvirke ved etablering af nye virksomheder inden for håndværk og mindre industri, og at bidrage til udviklingsprojekter inden for sådanne virksomheder. 3. at virke til gavn for almennyttige og velgørende formål efter bestyrelsens frie skøn, herunder formål, som det ville have været naturligt for Bikuben efter dens historie og egenart at støtte. Punkt 1 og 2 sker i fondens arbejde med aktiver til fondsformål og investeringsformål, mens punkt 3 virkeliggøres i fondens almennyttige virke. 1.3. Mission At fremme de formål der defineres af bestyrelsen i overensstemmelse med vedtægterne på en samfundsmæssig god og nyttig måde i respekt for fondens idégrundlag. Side 3
1.4. Vision At skabe varige forbedringer til gavn for det danske samfund ved aktivt at bidrage til løsning af væsentlige samfundsmæssige opgaver via almennyttigt arbejde. Visionen er formuleret med afsæt i fondens historiske rødder i Sparekassen Bikuben. 1.5. Virkeområde Bikubenfondens arbejde virker primært til gavn for Danmark og i et vist omfang Grønland. 1.6. Fondens værdier og tilgang til sit virke Bikubenfondens værdier og tilgang til sit virke tager afsæt i fondens historiske rødder i Sparekassen Bikuben. Bikubenfonden arbejde er i alle henseender præget af følgende værdier og tilgang: Transparens og åbenhed Bikubenfonden agerer med åbenhed, imødekommenhed og transparens. Fonden stiller så mange oplysninger som muligt om fonden og dens arbejde til rådighed for offentligheden på en måde, så flest mulig har lettest mulig adgang hertil. Partipolitisk neutral Bikubenfonden agerer uafhængigt af partipolitiske hensyn og er ikke partipolitisk i sin adfærd. Fonden kan tage faglige standpunkter inden for sine virkeområder. Fokus og samarbejde Bikubenfonden agerer med fokus på sine kerneområder, og fonden inddrager ofte eksterne parter. Fonden samarbejder også med andre fonde og andre organisationer med henblik på at skabe synergi, mere effektiv administration og øget effekt. Fondenes Hus er etableret med udgangspunkt i dette idégrundlag. Bikubenfonden vil aktivt søge at indgå flere samarbejder og stiller også gerne fysiske og administrative ressourcer til rådighed i denne sammenhæng. Engagement, respekt og ansvarlighed Bikubenfonden agerer med engagement, respekt og ansvarlighed både internt og i forhold til sin omverden. Fonden agerer med lydhørhed og respekt for ansøgere, samarbejdspartnere og kolleger. Fonden baserer sit arbejde på viden og høj faglighed. Side 4
2. Strategi for Bikubenfondens almennyttige virke Dette kapitel beskriver Bikubenfondens arbejde i det almennyttige virke i strategiperioden. 2.1. Mission og vision Fondens overordnede mission og vision er fortolket således for det almennyttige virke: Bikubenfonden arbejder for at fremme indsigt og udsyn ved at støtte og udvikle nyskabende projekter af høj kvalitet inden for kultur og det sociale område. 2.2. Bikubenfondens tilgang til sit almennyttige virke Bikubenfonden er bevidst om at bidrage til løsning af opgaver, der ikke finder deres naturlige løsning inden for det offentlige eller det markedsstyrede system. Fonden samarbejder dog gerne på tværs af alle samfundets sektorer. Bikubenfonden er en faciliterende fond og en aktiv aktør i samfundet. At facilitere er at hjælpe en gruppe til at nå et fælles mål. Fonden vil både på eget initiativ og sammen med andre bidrage med økonomiske, fysiske, virtuelle og processuelle rammer, der muliggør og skaber ny udvikling og sætter nye dagsordener. Det kan eksempelvis være rådgivning, viden, netværk, projektsparring, og konsulenthjælp. Med henblik på at opnå det bedst mulige resultat arbejder Bikubenfonden med følgende metodiske tilgange til sit almennyttige virke: Strategisk og agilt Bikubenfonden har en strategisk tilgang til det almennyttige virke med prioritering af udvalgte programområder og klare mål for øje. Dog har fonden en fleksibel tilgang til de fastlagte programmer, så der kan reageres agilt på nye udviklingstendenser eller opståede samfundsmæssige problemstillinger. Behovsorienteret Bikubenfonden har de konkrete samfundsmæssige og målgruppeorienterede behov i fokus med henblik på at bidrage med relevante løsninger. Fonden er i dialog med sin omverden og reagerer på konkrete behov i sine prioriterede indsatser. Dette sker gennem målgruppeinddragelse både på strategisk niveau og som en del af de enkelte indsatser. Videnbaseret Bikubenfonden er en lærende organisation. Sekretariatet arbejder ud fra et videnbaseret grundlag, forankrer ny viden i sekretariatet, reflekterer over egen praksis og konsulterer forskning og fagkundskaben i arbejdet med at træffe de rigtige beslutninger. Kollektiv effekt og katalytisk tænkning Bikubenfonden agerer som forandringsagent med fokus på muligheder for at skabe koalitioner af aktører på tværs af sektorer, som koordineret og med hver deres Side 5
styrker og virkemidler kan arbejde frem mod fælles mål. Bikubenfonden anvender katalytisk tænkning og kollektiv effekt, hvor fonden i tættere og mere forpligtende samarbejde med relevante aktører faciliterer en ønsket udvikling inden for afgrænsede områder af den kulturelle eller sociale sektor. Proaktivt og risikovilligt Bikubenfonden arbejder proaktivt ved at sætte nye dagsordener og ved selv at udvikle indsatser og programmer, som modsvarer samfundets behov inden for fondens uddelingsområder. I sit almennyttige virke er fonden beredt på at udøve den nødvendige risikovillighed med henblik på at sikre nyskabelse og udvikling. 2.3. Bikubenfondens rolle i det almennyttige virke Bikubenfonden kan i sit almennyttige virke både involvere sig i korte tidsbegrænsede projekter og flerårige udviklingsorienterede projekter, såvel projekter efter ansøgning som projekter skabt gennem fondens eget udviklingsarbejde eller i samarbejde med andre. Det vil sige, at fonden i sit almennyttige virke både arbejder som donor, partner og driver alt efter, hvad der er relevant i de enkelte tilfælde. Donor Bikubenfonden giver en donation til et projekt på baggrund af en ansøgning. Bevillingsmodtageren organiserer og driver projektet. I relevante tilfælde indgår fonden i en dialog om projekternes mål, metoder og forankring. Partner Bikubenfonden indgår et partnerskab med en eller flere partnerorganisationer. Et partnerskab består typisk af fælles definerede mål, løbende udvikling og dialog samt fælles evaluering og ejerskab til indsatsen. Fonden kan også bidrage til at sikre kapacitetsopbygning af partnerorganisationen. Driver Bikubenfonden indkredser de områder i samfundet, som fonden via almennyttigt arbejde kan bidrage til at udvikle. Fonden lægger den overordnede strategi og opstiller selv målene for sin indsats. Fonden gennemfører selv sine projekter eller samarbejder med andre organisationer eller det offentlige på måder, der kan være med til at nå disse mål. Side 6
Figur 2 2.4. Uddelingskriterier Ethvert projekt, som Bikubenfonden støtter eller på anden måde er involveret i, vurderes individuelt ud fra faglige kriterier. Projekterne skal leve op til et eller flere af følgende kriterier: være nyskabende være udviklende være engagerende og involverende forandre og sætte sig spor have en plan for forankring have en plan for skalering og udbredelse 2.5. Kunst og kultur Bikubenfondens kunst- og kulturprogrammer skal bidrage til at skabe øget indsigt og udsyn. Fonden tager udgangspunkt i, at kunst og kultur kan skabe et privilegeret rum for nye erkendelser, sansning og refleksion over eget liv og omverden. Formål Fonden ønsker at bidrage til at styrke kvalitet og nytænkning af kunst og kultur i Danmark. Det sker via programmer og initiativer, som primært retter sig mod følgende områder: Scenekunst Billedkunst Kunsthistorie Kulturhistorie Side 7
Programmer Med henblik på at kommunikere en klar profil for fondens virke på det kulturelle område samt skabe synergieffekt og videndeling på tværs af de prioriterede projekter, ønsker Bikubenfonden fremoverne at organisere størstedelen af indsatserne på det kulturelle område i tre programmer: Bikubenfondens program for scenekunst Bikubenfondens talentprogram Bikubenfondens program for kunst- og kulturhistorie Figur 3 Program for scenekunst Programmet har fokus på at støtte og udvikle initiativer, der styrker kvalitet og nytænkning af scenekunsten. Årets Reumert prisshow. Den årlige hyldest af sæsonens ypperste præstationer inden for scenekunsten, præsenteret ved en særforestilling. Mindre scenekunstbevillinger. Produktionsstøtte til især mindre teatre. Reumert saloner. Debatarrangementer der sætter spot på aktuelle scenekunstneriske temaer. Udviklingsstøtte til nyskabende scenekunstprojekter. Side 8
Bikubenfondens talentprogram Formålet med Bikubenfondens talentprogram er at bidrage til at understøtte og udvikle kulturelle vækstlag og kunstneriske talenter inden for alle kunstarter. Det er centralt for dette program, at det udover økonomisk støtte består af rådgivning og anden immateriel støtte, herunder synlighed. Atelier og rådgivning i Fondenes Hus. Hvert år tilbydes tre nyuddannede billedkunstnere fra Det Kgl. Danske Kunstakademi atelierpladser i Fondenes Hus. Udover 11 måneders atelierplads, modtager de nyuddannede kunstnere også et længerevarende rådgivningsforløb ved en kunst-konsulent. MADE by the Opera House. Hvert år i perioden 2013-2023 deltager fem danske arkitektur-, design- og ingeniørstuderende i moderniseringen af Sydney Operaen, mens fem australske arkitektur, design og ingeniør studerende arbejder inden for den nordiske arkitekturtradition. Projektet indeholder ud over samarbejde om et konkret projekt også faglig vejledning og sparring med de studerende. Kronprinsparrets Stjernedryspriser gives som anerkendelse til nyskabende, yngre danske eller grønlandske kunstnere. Ud over den økonomiske anerkendelse, assisterer fonden med at skabe størst mulig synlighed af prismodtagerne. Kronprinsparret udvælger prismodtageren efter indstilling fra en rådgivende komité med faglig ekspertise inden for kulturområdet. Årets Reumert Talentpriser. Talentpriserne gives til unge professionelle talenter både inden for skuespil, instruktion, scenografi, dramatik, opera eller anden sang i teatersammenhæng og dans/ballet. Ud over den økonomiske anerkendelse, assisterer fonden med at skabe størst mulig synlighed af prismodtagerne. Program for kunst- og kulturhistorie Programmet har fokus på at støtte og udvikle initiativer, der styrker kvalitet og nytænkning af kunst-og kulturhistorie, særligt med henblik på udstilling eller anden form for formidling. Udstillingsprisen Vision indbyder årligt museer og udstillingssteder inden for det kunst- og kulturhistoriske felt til at deltage i konkurrencen om at få realiseret et visionært og nyskabende udstillingskoncept. Mindre bevillinger til udstillingsstøtte eller støtte til anden form for formidling inden for det kunst- og kulturhistoriske felt til især mindre museer og udstillingssteder. Udviklingsstøtte til nyskabende kunst- og kulturhistoriske projekter. 2.6. Sociale formål Bikubenfondens programmer under sociale formål skal bidrage til at skabe indsigt og udsyn for socialt udsatte børn, unge og deres familier. Udgangspunktet for fonden er at mobilisere det enkelte menneskes egne ressourcer og empowerment. Dette Side 9
harmonerer med Bikubenfondens holdning til socialt engagement og hjælp til selvhjælp, som rækker tilbage til fondens rødder i Sparekassen Bikuben. Formål Bikubenfonden bidrager til at forbedre vilkårene for socialt udsatte børn, unge og deres familier i Danmark og Grønland. Det sker via programmer og initiativer, som retter sig mod følgende målgrupper: Børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, børn og unge som vokser op i voldsramte familier, børn og unge som vokser op i familier med misbrug af alkohol og rusmidler, børn og unge hvis forældre er i fængsel, børn og unge som lever i fattigdom, børn og unge som vokser op i udsatte boligområder med ingen eller ringe tilgang til arbejde og uddannelse, hjemløse. Bikubenfonden prioriterer multipel udsathed, forstået som de børn, unge og familier, der er udsatte på flere af ovenstående parametre. Programmer og initiativer Størstedelen af Bikubenfondens almennyttige uddelinger til sociale formål er programorganiseret i følgende seks programmer: Kultur til et godt liv, kultur-sociale indsatser Natur til et godt liv, natur-sociale indsatser Hjemløse Udsatte familier Udsatte boligområder Børn og unge i Grønland Figur fire viser programorganiseringen og udvalgte indsatser, der allerede er bevilget og iværksat, og som er organiseret under de seks programmer. Side 10
Figur 4 Kultur til et godt liv, kultur-sociale indsatser Med programmet anvender fonden sine erfaringer med kultur som katalysator på det sociale område og fondens mangeårige erfaring fra bl.a. investeringerne i C:ntact og Opgang2 til at skabe alternative arenaer til succes og empowerment for unge. Dertil kommer fondens eget billetkoncept, der skal sikre kulturelle oplevelser for udsatte børn, unge og deres familier. Natur til et godt liv, natur-sociale indsatser Med programmet anvender fonden sit naturområde Svanninge Bjerge i en natursocial indsats med henblik på at skabe social forandring for udsatte børn og unge. Hovedbidraget er at udvikle og afholde camps, oplevelsesture og retreats i Svanninge Bjerge for udvalgte målgrupper af udsatte børn og unge. Hjemløse Med programmet iværksætter fonden en flerstrenget indsats for hjemløse i Danmark. Der iværksættes en kollektiv effekt - indsats for unge hjemløse. Hensigten er at bidrage til at knække kurven, der viser et stigende antal unge hjemløse i Danmark. Det skal ske i et bredere samarbejde på tværs af en række aktører, således at der skabes forandringer, som rækker ud over det enkelte projekt. Dertil kommer udvalgte projektdonationer samt en opprioritering af området i forbindelse med uddeling af julehjælp. Udsatte familier Programmet indeholder en række initiativer, som skal forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og deres familier på både kort og lang sigt, herunder Bikubenfondens pulje til julehjælp og til ferie- og koloniophold. Dertil kommer initiativer og projektindsatser med en 360 graders tilgang til fondens prioriterede målgrupper Side 11
såsom familier ramt af vold, anbringelse uden for hjemmet, fattigdom, misbrug, fængsling og anden form for udsathed. Børn og unge i udsatte boligområder Programmet består af community-baserede indsatser og projekter i udsatte boligområder. Udsatte børn og unge i Grønland Programmet består af Bikubenfondens nuværende og kommende involvering i indsatser i Grønland fokuseret på fondens prioriterede målgrupper og med forbehold for varierende kulturelle og sociale forhold mellem Danmark og Grønland. 2.7. Fælles indsats for det sociale og kulturelle uddelingsområde Med henblik på at skabe synlighed og anerkendelse af fremragende socialt arbejde og det ypperste inden for kultur har Bikubenfonden stiftet prisuddelingen Kronprinsparrets Priser. Her uddeles Kronprinsparrets Sociale pris, Kronprinsparrets Kulturpris samt Kronprinsparrets Stjernedryspriser. Kronprinsparret uddeler priserne efter indstilling fra to rådgivende komitéer med ekspertise inden for henholdsvis kultur og det sociale område. Kronprinsparrets Priser er en indsats, der går på tværs af Bikubenfondens almennyttige arbejde, hvorfor den ikke fremgår som en særskilt indsats i programmerne på henholdsvis det sociale og kulturelle område. 2.8. Fonden støtter ikke Som udgangspunkt ydes der ikke støtte til: Almindelig drift Projekter, som er oplagte offentlige opgaver eller hvor virksomheder eller faglige interesseorganisationer opnår økonomisk afkast af projektet. Politiske organisationer og andre politiske formål Anlægsopgaver samt om- og tilbygningsprojekter Anskaffelser, herunder inventar, IT-udstyr osv. Professionelle idrætsudøvere Venneforeninger Enkeltpersoner, herunder studielegater, ph.d.-stipendiater, private anskaffelser osv. Legater til rejser, studieture og studieophold 2.9. Evalueringspraksis Bikubenfonden dokumenterer løbende effekten og værdien af sit arbejde. Bikubenfonden fokuserer primært på værdien af fondens egne indsatser, og måler også effekten af fondens katalytiske indsatser ved at forholde sig til den nationale udvikling inden for en given problemstilling. For fondens programmer er ambitionen, at ny viden om, hvad der virker, skal bringes aktivt i spil med det primære formål at gøre bevillingsmodtagerne og fonden selv klogere og dygtigere i forhold til egen praksis. Dernæst skal den producerede viden udbredes til det samlede fagfelt på hhv. det sociale og kulturelle område. Endelig Side 12
skal dokumentationen af de prioriterede programmers virkning kunne kommunikeres til en bredere offentlighed. 3. Bikubenfondens aktiver til fondsformål Bikubenfonden har aktiver, der bliver anvendt til fondsformål, dvs. alment velgørende formål. Disse aktiver er ikke en del af Bikubenfondens aktiver til investeringsformål. 3.1. Svanninge Bjerge I perioden 2005-2013 erhvervede Bikubenfonden i alt ca. 586 hektar i de Fynske Alper på Sydfyn, som nu er samlet under navnet Svanninge Bjerge. Naturområdet Svanninge Bjerge er formet under sidste istid og rummer unikke naturmæssige og landskabelige værdier med en spændende geologi skabt af isens frem- og tilbagevandring samt en naturhistorie, der går direkte fra istiden til nutiden. Landskabet har ligeledes en høj kulturhistorisk værdi. Formål Formålet med Bikubenfondens erhvervelse og drift af Svanninge Bjerge er at bevare og udvikle områdets unikke naturmæssige og landskabelige værdier med henblik på at opnå de bedst mulige betingelser for områdets dyre- og planteliv samtidig med at nuværende og kommende generationer kan nyde naturen og studere skiftende tiders landskab fra istid til nutid. Der lægges vægt på professionel formidling af områdets kvaliteter on site og via hjemmesiden, og Svanninge Bjerge er tilgængeligt for alle, der har lyst til at opleve områdets mangfoldighed. Samtidig skal stedets unikke karakter bibeholdes med relativt uforstyrrede yngleområder, udvikling af sårbare naturtyper og en autentisk fornemmelse af landskabets ro og storhed. Fokus Ovenstående formål stiller store krav til områdets daglige drift, der skal balancere mellem benyttelse og beskyttelse af området. I strategiperioden vil fonden fokusere på følgende indsatser: Beskyttelse Bikubenfonden har fortsat fokus på udvikling og vedligehold af naturværdierne i Svanninge Bjerge, herunder: De allerede etablerede og restaurerede vådområder skal vedligeholdes og fortsat udvikles. Forbedring af tørre naturtyper, bl.a. gennem optimerede græsningsarealer. Etablering af overvågningsprogrammer med henblik på at gøre udviklingen målbar og fastslå områdets videnskabelige potentiale. Dette skal ske i samarbejde med videnskabelige institutioner. Infrastrukturen skal struktureres med henblik på at mindske uønskede forstyrrelser. Side 13
Fortsat udvikling af Høbbet med henblik på at sikre sammenhæng mellem fondens naturarealer og sikring af naturmæssige kvaliteter. Benyttelse Området anvendes i fondens almennyttige virke på det sociale område i det natur-sociale program Natur til et godt liv med henblik på at skabe social forandring for udsatte børn og unge. Se afsnit 2.6. Der udbydes aktiviteter for det almene publikum og kommercielle arrangementer med henblik på at udbrede kendskabet til Svanninge Bjerges enestående kvaliteter. Infrastrukturen og formidlingen af denne skal struktureres med henblik på at gøre det nemt for publikum at planlægge og udføre et besøg i Svanninge Bjerge. Etablering af forsknings- og feltstation til Syddansk Universitet i Svanninge Bjerge med henblik på at stille områdets unikke kvaliteter til rådighed for forskning på internationalt plan. Svanninge Bjerge har med iværksættelsen af de seneste års kommercielle, natursociale og publikumsmæssige aktiviteter nået sit kapacitetsmæssige maksimum. Såfremt der skal iværksættes yderligere aktiviteter i Svanninge Bjerge, vil dette kræve yderligere opkøb af jord i området til formålet. 3.2. Kollegierne i Aalborg, Odense og København I 2001 stiftede Bikubenfonden af 1989 Kollegiefonden Bikuben med henblik på at opføre og drive kollegier i Danmark. Der findes nu Bikuben-kollegier i Odense, Aalborg og København. Midlerne til Kollegiefonden Bikubens aktiviteter er doneret af Bikubenfonden og forbliver i Kollegiefonden Bikuben for stedse. Kollegiefonden Bikuben har egne vedtægter. Bestyrelsen består af fire medlemmer, hvoraf tre herunder formanden vælges af Bikubenfonden. Det fjerde medlem skal være uafhængigt af Bikubenfonden og have særligt kendskab til systemet for videregående uddannelser. Kollegiefonden Bikubens formand er den til enhver tid værende formand for Bikubenfonden. Medarbejderressourcer til drift, administration og kommunikation hentes dels i Bikubenfondens medarbejderstab, dels i eksterne administrationsselskaber. Formål Hovedformålet med Kollegiefonden Bikuben er at tilbyde studerende i de danske universitetsbyer adgang til tidssvarende boligforhold af høj kvalitet med et rimeligt prisleje. Kollegiefonden Bikubens formål tager afsæt i fondens historiske rødder i Sparekassen Bikuben, som i 1957 oprettede en almennyttig fond, der skulle understøtte unges muligheder for uddannelse. Fokus I strategiperioden vil Kollegiefonden Bikuben fortsat have fokus på optimering af driften af kollegierne. Det er fortsat afgørende for fonden at have en tæt relation til beboerne via beboerråd. Side 14
3.3. Academic Guest House, New York I 2003 stiftede Bikubenfonden den amerikanske fond Bikubenfoundation New York Inc. med henblik på at etablere et kollegium for danske studerende af høj kvalitet. Kollegiet fik navnet Academic Guest House og åbnede 1. januar 2008. Initiativet er en videreudvikling af de kollegiebyggerier, som Bikubenfonden via Kollegiefonden Bikuben har etableret og driver i København, Odense og Aalborg. Midlerne til aktiviteterne i Bikubenfoundation New York Inc. er en donation fra Bikubenfonden og forbliver i den amerikanske fond for stedse. Bikubenfoundation New York Inc. har egne vedtægter. Bikubenfonden udpeger bestyrelsen i Bikubenfoundation New York Inc. En del af medarbejderressourcerne til drift, administration og kommunikation vedrørende Academic Guest House hentes i Bikubenfondens medarbejderstab. Derudover er der tilknyttet to medarbejdere, der fungerer som forstandere i huset i New York. Formål Formålet med Bikubenfoundation New York Inc. er at tilbyde danske studerende adgang til tidssvarende boligforhold af høj kvalitet samt relevant studievejledning i forbindelse med studier i New York. Formålet tager afsæt i fondens historiske rødder i Sparekassen Bikuben, som i 1957 oprettede en almennyttig fond, der skulle understøtte unges muligheder for uddannelse. Fokus I strategiperioden vil Bikubenfoundation New York Inc. etablere en alumni association for tidligere og nuværende beboere på Academic Guest House I New York. 4. Bikubenfondens aktiver til investeringsformål Bikubenfondens kapital stammer fra fondens ejerandel i Sparekassen Bikuben og andre mindre sparekassers egenkapital. I dag har Bikubenfonden ikke større enkeltbeholdninger i bankaktier. I stedet investeres fondens kapital bredt ud fra et ønske om at skabe så stort et afkast som muligt, der kan benyttes til fondens almennyttige virke. Der investeres både i aktier og kreditobligationer, ejendomme, skov, landbrugsjord, industri, private equity samt afledte finansielle instrumenter, alt inden for investeringsrammerne. Investeringerne udfører fonden dels selv, dels i samarbejde med banker og børsmæglere og via mandater til større og mindre forvaltere. Fonden investerer langsigtet og lader sig ikke påvirke væsentligt af kortvarige kursudsving. Investeringerne spredes både geografisk og på brancher for at Side 15
begrænse investeringsrisikoen. Hovedparten af investeringerne finder sted i Norden, Nordeuropa, USA og i de største emerging markets. Bikubenfondens investeringsprofil indeholder en bred formuesammensætning med aktier, obligationer, kreditobligationer samt en betydelig andel private equity. Kapitalforvaltningen skal udføres professionelt, betryggende og omkostningseffektivt. 4.1. Investeringer Bikubenfonden har en flerstrenget investeringsaktivitet. Der investeres hovedsageligt inden for følgende fire hovedområder: Børsnoterede papirer Investeringer i børsnoterede papirer foretages med udgangspunkt i og inden for den ramme, der vedtages af bestyrelsen. Investeringer i ikke noterede papirer finder sted efter konkret godkendelse i bestyrelsen. Private Equity Med investeringer i Private Equity sikres en spredning af Investeringsaktiviteten såvel på brancher og lande samt efter størrelse. Hertil kommer at det virksomhedssegment der er her er forskelligt fra det børsnoterede med primært Blue Chip virksomheder. Private Equity investeringer har ikke samme konjunkturelle forløb som investeringer i børsnoterede papirer. Det tilstræbes, at fonden opretholder en forholdsvis høj og stabil andel af formuen i Private Equity, således at udbetalinger fra eksisterende Private Equity fonde kan finansiere nye investeringer og samtidig give et væsentligt provenu til fondsformål. Direkte investeringer Bikubenfonden ejer industrivirksomheden ENKOTEC A/S, som producerer maskiner til fremstilling af præcisionssøm til primært byggeindustrien på globalt plan samt Høbbet A/S, som driver fondens landbrugs- og skovbrugsdrift i Svanninge Bjerge. Bikubenfonden etablerer endvidere en forsknings- og feltstation, som udlejes til Syddansk Universitet. Fonden vil som udgangspunkt ikke foretage yderligere direkte investeringer i virksomheder, som hoved- eller eneejer, ud over disse. Investering i samarbejde med øvrige investorer, hvor fonden ikke har majoritet, kan besluttes af bestyrelsen, hvis denne finder dette attraktivt for fonden. Fast ejendom Bikubenfonden ejer og driver domicilet Fondenes Hus i Otto Mønsteds Gade 5 med udlejning til andre fonde samt forsknings- og feltstation i Svanninge Bjerge, der udlejes til Syddansk Universitet. Fonden kan investere yderligere i fast ejendom, gerne i samarbejde med andre aktører. Fonden vil dog ikke forestå den løbende drift og udvikling. 4.2. Forvaltning af aktiver Forvaltningen af investeringsaktiverne foretages via eksterne mandater til kapitalforvaltere via egne investeringer og endelig via afgivelse af commitments til kapitalfonde. Side 16
I det omfang fonden outsourcer sine investeringsaktiviteter i børsnoterede papirer til eksterne kapitalforvaltere, vil fonden løbende overvåge disse eksterne forvaltere, således at fondens investeringsrammer til stadighed overholdes. Forvalterne vælges efter transparente udvælgelseskriterier. Graden af outsourcing bliver jævnligt vurderet i bestyrelsen. 4.3. Sammenhæng mellem indtjening og uddeling Det er Bikubenfondens målsætning at foretage uddelinger i et omfang, der svarer til det gennemsnitlige afkast af investeringerne, dog således, at kapitalens realværdi fastholdes. Der tilstræbes et konstant uddelingsniveau under hensyntagen til udviklingen på investeringsmarkederne og kvaliteten i ansøgninger og projekter. Dog kan ekstraordinært store uddelinger foretages, såfremt bestyrelsen beslutter det. 4.4. Likviditetsstyring Bikubenfonden fungerer som en koncern med et moderselskab, som her er en fond, og med to datterselskaber, Enkotec A/S og Høbbet A/S. Hovedindsatsen er følgende: Koordineret likviditetsstyring med henblik på at opnå optimering på koncernniveau, såvel som på selskabsniveau. Koordineret henvendelse til og forhandling med långivere med henblik på at opnå en strømlinet og optimeret låntagning via kreditforeninger og banker. Søsterfonden Kollegiefonden Bikuben er af juridiske grunde ikke en del af koncernen, men ovennævnte tiltag kan også dække denne fonds dispositioner. 5. Administration Bikubenfondens administration, herunder IT og regnskab, skal understøtte fondens erklærede bestræbelser på at agere med transparens, ansvarlighed og fleksibilitet. Bikubenfonden ønsker at indgå i administrative fællesskaber, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. I strategiperioden vil muligheder for dette blive undersøgt og udviklet yderligere. IT I strategiperioden skal IT-strategien støtte op om Bikubenfondens overordnede strategi ved at: Reducere administrative omkostninger og udvise ansvarlighed med brugen af de tilgængelige midler. Øge produktiviteten ved at forbedre flowet af data mellem systemerne. Side 17
Øge fleksibiliteten ved at give personalet forbedret tilgængelighed til arbejdspladsen uafhængig af platform og online forbindelse. Øge viden internt via øget overblik og struktur til gavn for øget transparens udadtil. Regnskab I strategiperioden skal regnskabspraksis støtte op om Bikubenfondens overordnede strategi ved at: Skabe gennemsigtighed i fondens indtægter, udgifter og bevillinger. Skabe transparens via rapportering såvel internt som overfor myndigheder, partnere og øvrige interessenter. Administrere fondens finansielle forpligtelser herunder kreditorer, bevillingsmodtagere og løn til ansatte. Håndtere investeringerne til vedligeholdelse af fondens fremtidige virke. Foretage analyse til brug for såvel omkostningsreduktioner såvel som indtægtsmaksimeringer. 6. Kommunikation Formål Bikubenfonden arbejder strategisk med kommunikation for at synliggøre fondens arbejde. Formålet er at engagere og påvirke relevante interessenter i samfundet og dermed optimere effekten af fondens almennyttige indsats. Fokus Som en konsekvens af Bikubenfondens strategiske tilgang til sit virke integreres kommunikationsindsatsen i alle processer af fondens almennyttige virke. Nøgleordene i Bikubenfondens kommunikation med omverdenen er åbenhed, imødekommenhed og transparens. Fonden stiller så mange oplysninger som muligt om fonden og dens arbejde til rådighed for offentligheden på en måde, så flest mulig har lettest mulig adgang hertil. Grundfortællingen i fondens kommunikation tager udgangspunkt i fondens rødder i sparekassebevægelsen og fondens heraf afledte værdier, metoder og tilgang til sit virke. Fondens særlige faciliterende tilgang til de prioriterede uddelingsområder samt fokus på nytænkning fremhæves som særlige kendetegn for Bikubenfonden og den røde tråd i det almennyttige virke. Bikubenfondens kommunikationsindsats opererer på to niveauer: Information: Bikubenfonden informerer om de relevante aspekter af hele fondens virke inklusive søsterfondene Kollegiefonden Bikuben og Bikubenfoundation New York Inc. De relevante oplysninger er tilgængelige på fondens hjemmeside samt i fondenes respektive årsrapporter. Side 18
Strategisk kommunikation: Den strategiske kommunikationsindsats koncentrerer sig primært om fondens almennyttige arbejde inden for kultur og sociale formål. Det primære fokus er på fondens programmer og særligt fondens egne indsatser. Det vil sige, at det kommunikationsstrategiske fokus er på fonden som partner og driver (se punkt 2.3.) i det almennyttige virke frem for fondens rolle som donor. Kommunikationskanaler Fonden benytter i udpræget grad elektroniske kommunikationskanaler, idet disse er effektive, fleksible og målbare. Det drejer sig om hjemmesider og sociale medier med udpræget brug af korte webfilm. Udover målrettet indsats via hjemmesider og sociale medier, arbejdes der strategisk via proaktivt pressearbejde samt deltagelse i debatter. Side 19