ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN"

Transkript

1 ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI

2 DONATIONSSTRATEGI Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år. Donationsstrategien gælder både Foreningen Roskilde Festival og Fonden Roskilde Festival. FORMÅL OG RAMMEBETINGELSER FOR ROSKILDE FESTIVAL- GRUPPENS DONATIONER Alle donationer fra Roskilde Festival-gruppen uddeles efter festival-gruppens overordnede formål: at støtte initiativer, der er til gavn for børn og unge, samt at støtte humanitært, andet alment velgørende, almennyttigt og kulturelt arbejde. Donationerne kommer fra Foreningen Roskilde Festivals momsfrie midler og Fonden Roskilde Festivals midler. Da Foreningens midler er momsfritagne skal SKAT kunne godkende alle donationer fra Foreningen, mens Fonden kan donere sine midler mere frit i henhold til sin formålsparagraf. Roskilde Festival-gruppen kan give donationer til flerårige formål. Roskilde Festival-gruppen giver ikke donationer til enkeltpersoner. Donationerne gives både lokalt, nationalt og internationalt. ANSØGNINGER Roskilde Festival-gruppen modtager ansøgninger to gange årligt i særlige open calls, der annonceres via Festival-gruppens egne medier. Resten af året modtager Festival-gruppen ikke ansøgninger.

3 DET STØTTER VI Roskilde Festival-gruppen har fokus på at støtte fællesskaber, der udvikler unges muligheder for engagement i og udvikling af omverden gennem musik, kunst, bæredygtighed og aktiv deltagelse. Vi støtter fællesskaber og initiativer, der er nysgerrige, udfordrer omverden, og som viser nye veje. DET VIL VI MED VORES DONATIONER Med vores donationer ønsker vi at afsøge grænser og skabe nye rum for kulturel udfoldelse, mangfoldighed og fællesskab. Vi lægger særligt vægt på kulturel nyskabelse, på udvikling af fællesskaber og på frivillighed. Vi vægter også bæredygtighed både miljø- og klimamæssigt og socialt og kulturelt. VORES DONATIONER SKAL: Styrke og involvere fællesskaber Bidrage til udvikling og forandring i omverden gennem menneskers muligheder for aktivt engagement og deltagelse. Fremme kulturens stemme og betydning i og for omverden

4 INDSATSOMRÅDER De næste tre år fokuserer donationerne på at understøtte udviklingen af bæredygtige fællesskaber for fremtiden. HOVEDFOKUS: UNGES MULIGHEDER, ENGAGEMENT OG ADFÆRD I FÆLLESSKABER Vi oplever, at unges adgang til fællesskaber i dag er større end nogensinde, og at mulighederne for at engagere sig er mange. Nye typer af fællesskaber ikke mindst digitale kræver nye normer og rejser nye spørgsmål. Der er et stadigt pres på unge om at være på og del af noget for at opleve anerkendelse og succes. Samtidig ser det ud til, at risikoen for at føle sig uden for eller isolere sig fra omverden er blevet så meget desto større. Indsatsen her støtter projekter og organisationer, der giver unge mulighed for at indgå i positivt engagerende fællesskaber og, hjælper dem til at være og agere i samfundet med respekt for hinanden og omverden. Formålet med indsatsen er fremme unges engagement i og forståelse og respekt for fællesskabet. Der arbejdes derfor målrettet på at indgå længerevarende samarbejder med mindst fire udvalgte donationsmodtagere om emnet 2018 TEMAER UNDER INDSATSOMRÅDET: Respekt for frirummet De nye generationer

5 KUNST OG FÆLLESSKAB Vi mener, at kunst er vigtig og har betydning for fællesskabet. Den kan tilbyde perspektiver, som andre udtryksformer/tilgange ikke kan og dermed åbne for nye erkendelser. Kunst kan udtrykke fællesskabets identitet og give det en stemme. Den kan pejle den tid, vi er i. Derfor er det vigtigt at give kulturelle udtryksformer rum og mulighed for at spire og vokse. Denne indsats støtter nye og nyskabende initiativer, der udvikler og fremmer musik-, kunst- og kulturliv. Den har særligt fokus på ungdomskultur, kulturelle vækstlag og kunstens betydning for fællesskabet. Formålet med indsatsen er sikre kulturelle vækstlagsmiljøers udvikling og give dem kraft til at vokse. Udvalgte donationer støttes derfor også med f.eks. rådgivning/sparring, synlighed/præsentation i Roskilde Festival-regi eller lign TEMA UNDER INDSATSOMRÅDET: Kunstnerisk vækstlag BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER På Roskilde Festival handler bæredygtighed både om den miljømæssige og den socialt ansvarlige bæredygtighed. Den miljømæssige indsats handler om at sætte mindst muligt negativt aftryk i omverden, mens det socialt ansvarlige handler om at sætte størst muligt positivt aftryk. Denne indsats støtter initiativer og organisationer, der arbejder for at skabe miljømæssigt og/eller socialt bæredygtige fællesskaber, som lever op til dette. Det handler om miljø og klimainitiativer og om initiativer, der fremmer diversitet/mangfoldighed og frivillighed.

6 Målet for indsatsen er at præge den næste generation til bæredygtighed. I forlængelse af disse donationer vil vi derfor også arbejde målrettet med at følge, hvordan unge påvirkes af og/eller engageres i organisationernes indsatser TEMAER: Jorden kalder Det gode fællesskab UDVÆLGELSESKRITERIER Alle donationer vurderes efter en række kriterier, der går på tværs af indsatserne.. Det er ikke alle nødvendigt, at alle kriterier er opfyldt for at en donation bliver givet, men de er en rettesnor for prioritering mellem flere potentielle donationsmodtagere. KRITERIERNE ER: Grænsesøgende: Nysgerrige, udfordrer omverdenen, viser nye veje, afsøge grænser, skaber nye rum Af, med og for børn og unge: Aktiviteten er skabt af børn og unge, sammen med børn og unge eller for børn og unge. Frivillighed og fællesskaber: Aktiviteten udmøntes med en høj grad af frivilligt engagement og deltagerkultur Ringe i vandet/levedygtighed: Aktiviteten kan udvikle sig til noget større og skabe positiv effekt ud over selve donationen. Miljøhensyn: Donationsmodtager tager en høj grad af miljøhensyn i måden donationen udmøntes på. Betydning for modtager: Donationen skal gøre en markant forskel for modtager, enten i kraft af sin størrelse, tidlig hjælp til etablering eller fordi initiativet ikke modtager støtte andre steder fra.

7 DONATIONSFORMER IKKE BARE PENGE En donation givet af Roskilde Festival-gruppen kan være et pengebeløb, men den kan også være andet. En donation kan således også bestå af fx rådgivning, hjælpende hænder eller en aktiv indsats for at skabe opmærksomhed om modtageren/sagen. I tilfælde, hvor begivenheden Roskilde Festival kan tjene som en værdifuld platform for donationsmodtagere, kan donationerne foldes ud på festivalen som relevant indhold for festivalens deltagere. DONATIONER INDDELES I TRE KATEGORIER: Større strategiske samarbejder: Donationer, hvor Roskilde Festival-gruppen engagerer sig i et længerevarende samarbejde med donationsmodtager. Fokus er forandring i et langsigtet perspektiv Donationer med deltagerinvolvering: Donationer, hvor deltagerne (frivillige og publikum) involveres i donationsarbejdet. Fokus er at styrke fællesskabet omkring donationerne ved skærpe sammenhængen mellem dem, der skaber muligheden for at donere (deltagerne) og donationsmodtagerne. Enkeltdonationer: Donationer, der uddeles uden, at Roskilde Festival-gruppen involverer sig yderligere i modtagerens arbejde

8 AMBITIONER FOR DONATIONSARBEJDET Roskilde Festival-gruppen er en platform for viden, netværk og vækstlag. Med udgangspunkt i dette har vi fem ambitioner for, hvordan vi vil arbejde med vores donationer. Til hver ambition hører målsætninger, som vi måler vores succes på og følger løbende op på. DE FEM AMBITIONER ER: At inddrage festivalens deltagere, frivillige og fagligheder i idéudvikling, research og udvælgelse af donationerne. At vores donationsarbejde foregår med åbenhed og transparens Hurtig, nem og effektiv håndtering af donationsprocessen Kommunikation, der primært fokuserer på donationsmodtager nes projekter, og sekundært/derigennem understøtter den samlede fortælling om Festival-gruppen som non-profit kun at kræve dokumentation og stille krav om regnskabsaflæggelse med henblik på kommunikation og opfølgning Det er foreningens og fondens bestyrelser, der beslutter anvendelsen af foreningens og fondens midler, men det er vores ambition, at inddrage festivalens deltagere, frivillige og fagligheder i idéudvikling, research og udvælgelse af donationerne. Det opnår vi ved at tilrettelægge donationsprocessen, så flere kan inddrages i den. Minimum 10% af forslag i Open Callperioderne kommer fra deltagere- Relevante fagligheder blandt frivillige og ansatte inddrages årligt i kvalificering af temaer Udvikling af digitaliseret mulighed, hvor frivillige løbende kan byde ind med donationsforslag Oprettelse af en frivillig researchgruppe Vores succes måles på: Minimum 10% af alle uddelinger sker med en eller anden form for inddragelse af festivaldeltagerne

9 Det er vores ambition, at donationsarbejdet foregår med åbenhed og transparens. Det opnår vi ved at gøre information om, hvad vi støtter, hvordan vi vælger, og hvem der modtager støtte tilgængeligt offentligheden. Alle donationsmodtagere offentliggøres med beløb på Roskilde Festival-gruppens hjemmeside Der afholdes åbent bestyrelsesmøde eller anden form for åben proces omkring donationsarbejdet på festivalen hvert år. To Open Calls for ansøgninger årligt Vores succes måles på: Udvikling af ny platform for donationer på Roskilde Festival-gruppens hjemmeside Indsatser, temaer og udvælgelseskriterier offentliggøres på Roskilde Festival-gruppens hjemmeside Vores ambition, er hurtig, nem og effektiv håndtering af donationsprocessen. Det opnår vi ved at skabe klarhed over ansvarsområder og beslutningskompetencer i løbet af donationsprocessen, beslutte mindre donationer administrativt og ved at indføre IT-understøttede arbejdsgange af donationsprocessen. Uddelinger på under kr. kan ske administrativt af direktion og med orientering af donationsudvalg. Vores succes måles på: En klar fordeling af ansvarsområder og opgaver i donationsprocessen i 2018 Digitalisering af arbejdsgange i hele donationsprocessen i 2019

10 Vores ambition er kommunikation, der primært fokuserer på donationsmodtagernes projekter, og sekundært/derigennem understøtter den samlede fortælling om Festival-gruppen som non-profit. Det opnår vi ved, at alle donationer (uanset juridisk enhed) kommunikeres efter denne ambition, at vi øger pressearbejdet omkring donationer, samt ved at involvere donationsmodtagerne i kommunikationen. 100% af overskuddet doneres At 100% af donationsmodtagere fortæller om donationen på en af deres platforme fra 2019 At vi udarbejder årlig medieanalyse At kommunikationen understøtter de årlige indsatser Vores succes måles på: At der udvikles en samlet kommunikationsstrategi og en årlig kommunikationsplan for donationerne At min. 75% af festivalens deltagere ved, at Vi tror på mennesker, og tillid er en central værdi for os. Vores ambition er derfor kun at kræve dokumentation og stille krav om regnskabsaflæggelse med henblik på kommunikation og opfølgning. Det opnår vi ved, at sikre afklaring af hvordan vi vil benytte eventuel dokumentation f. eks i kommunikationsøjemed og ved at fastlægge krav til dokumentationen, inden donationen gives. Krav om dokumentation og regnskabsaflæggelse formuleres skriftligt i forbindelse med alle donationstilsagn At indgå minimum fire længerevarende strategiske samarbejder, hvor dokumentation indgår som en naturlig del af det overordnede formål Vores succes måles på: Vi udarbejder og opdaterer en årlig kommunikationsplan for donationsarbejdet

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPENS STRATEGI OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPENS STRATEGI OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN FORMÅL Roskilde Festival-gruppen er en almennyttig virksomhed: Bag alt hvad vi foretager os ligger vores overordnede formål, om at støtte humanitært, andet

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Millioner med mening. Det Obelske Familiefond: Kulturregion Storstrøm Netværkstræf, 17. marts 2016

Millioner med mening. Det Obelske Familiefond: Kulturregion Storstrøm Netværkstræf, 17. marts 2016 Det Obelske Familiefond: Millioner med mening Kulturregion Storstrøm Netværkstræf, 17. marts 2016 Sune Gylling Æbelø Kommunikationschef Det Obelske Familiefond Disposition: 1. C.W. Obel highlights 2. Fondene

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 Punkt 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 FORSLAG: KFUM og KFUK i Danmark prioriterer frem mod 2025 sine aktiviteter inden for fem aktivitetsprofiler: Musik og Performance Festivaler og lejre

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Frivillighedspolitik

Frivillighedspolitik Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart

Læs mere

gladsaxe.dk Personalepolitik

gladsaxe.dk Personalepolitik gladsaxe.dk Personalepolitik 2016 1 personalepolitik I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner. Vi er en stærk velfærdskommune, der løser de kommunale opgaver på et højt niveau. Vi er en kommune, som prioriterer

Læs mere

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Værdifuld. Sådan arbejder og samarbejder vi i EKF

Værdifuld. Sådan arbejder og samarbejder vi i EKF Værdifuld Sådan arbejder og samarbejder vi i EKF På de næste sider kan du læse om EKF s ambition og de værdier, den består af. Ambitionen og værdierne fortæller, hvordan vi opfatter os selv, og hvordan

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Strategi for Vestegnen HF & VUC

Strategi for Vestegnen HF & VUC 1 Strategi for Vestegnen HF & VUC 2015-2018 Strategien er vedtaget i bestyrelsen den 17. juni 2015. Strategien er resultatet af en grundig dialog mellem medarbejdere, kursistråd og bestyrelse. Tegningen

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og

Læs mere

Kulturpuljen - Gældende fra 1. januar 2019 Retningslinjer for tilskud til kulturelle formål

Kulturpuljen - Gældende fra 1. januar 2019 Retningslinjer for tilskud til kulturelle formål Kulturpuljen - Gældende fra 1. januar 2019 Retningslinjer for tilskud til kulturelle formål Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er dynamisk

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Strategi for Dansk Talentakademi

Strategi for Dansk Talentakademi Strategi for Dansk Talentakademi Baggrund I 2003 blev Nordvestjysk Talentcenter etableret med en ambition om, at det i Holstebro skulle være muligt at dygtiggøre sig inden for flere forskellige kunstarter,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem. Aalborg Kommune og den selvejende kulturinstitution Det Hem lige Teater for perioden

Samarbejdsaftale mellem. Aalborg Kommune og den selvejende kulturinstitution Det Hem lige Teater for perioden Samarbejdsaftale mellem Aalborg Kommune og den selvejende kulturinstitution Det Hem lige Teater for perioden 1.6.2016-31.12.2019 1 Indholdsfortegnelse 1. Aftalens rammer... 3 1.1. Aftaleparter... 3 1.2.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere