Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven 8. marts 2010 1. Dokumentation for sygefravær Dokumentation Besked til virksomheden Tro- og loveerklæring Friatttest og mulighedserklæring Når en medarbejder skal melde sig syg, er der forskellige former for dokumentation, hvormed arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren dokumenterer, at fraværet skyldes uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Lønmodtageren skal hurtigst muligt anmelde fraværet til arbejdsgiveren. Dette sker oftest telefonisk. Arbejdsgiveren kan som dokumentation forlange, at lønmodtageren afgiver en tro- og loveerklæring. Dernæst kan arbejdsgiveren kræve, at lønmodtageren dokumenterer fraværet med lægeerklæringen. Arbejdsgiveren kan efter sygedagpengelovens 36, kræve en almindelig lægeerklæring. Denne lægeerklæring udfyldes i såkaldt fritekst af lægen, da den ikke er bundet til en blanket og kaldes derfor for en friattest. Den nye lægeerklæring mulighedserklæring efter sygedagpengelovens 36 a, står således ikke alene. Andre love m.v. Der kan også være regler om lægelig dokumentation andre steder, f.eks. i funktionærloven om varighedsattester, ferieloven, kollektive overenskomster eller som er fastsat i henhold til ledelsesretten. I dette notat beskrives de relevante love og baggrunden for friattesten. 2. Trepartsaftalen om sygefravær Intention: 2 typer 1 blanket I efteråret 2008 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om sygefravær. Aftalen omfatter i alt 39 initiativer, herunder om lægeerklæringer. Det er intentionen med aftalen, at arbejdsgivere kan forlange to typer lægeerklæringer af deres medarbejdere i forbindelse med sygefravær: En ny lægeerklæring, der kaldes mulighedserklæring og en almindelig lægeerklæring til dokumentation for fraværets lovlighed. Der er udarbejdet en blanket for mulighedserklæringen, men den hidtidige blanket for den almindelige lægeerklæring er afskaffet.
Side 2 Friattest uden blanket Den almindelige lægeerklæring udfyldes derfor i såkaldt fritekst af lægen, da den ikke er bundet til en blanket i henhold til loven og kaldes derfor for en friattest. 3. Sygedagpengeloven og friattesten Dagpengeloven er hovedhjemmelen Visse af reglerne om en sådan friattest fremgår ikke længere direkte af sygedagpengelovens lovtekst. Arbejdsgiveren kan dog stadig kræve, at den sygemeldte lønmodtager dokumenterer fraværets lovlighed med en almindelig lægeerklæring i form af en friattest. Dette følger af dagpengelovens 36 samt arbejdsretlige og ansættelsesretlige regler. Klar hjemmel i loven Af de såkaldte bemærkninger til loven, der forklarer lovens tekst og som har samme værdi som loven udtrykkelige tekst fremgår da også, at: Arbejdsgiverens ret til efter den gældende 36 at kræve en skriftlig sygemelding af lønmodtageren berøres ikke. Arbejdsgiverens ret til at kræve nærmere oplysning om varigheden af funktionærens sygdom efter funktionærlovens 5, stk. 4, berøres heller ikke af forslaget. Arbejdsgiveren kan i øvrigt efter de arbejdsretlige regler kræve en lægeerklæring, hvis andet ikke er aftalt, idet arbejdsgiver kan bede om dokumentation for, at lønmodtageren har lovligt forfald. Med forslaget ændres der således ikke ved gældende ansættelsesretlig regulering. 4. Behovet for lægeerklæring Lov eller andet steds fastsat Afvejning af overvejende modsatrettedehensyn Forudsætning for sygeløn Kravet om lægelig dokumentation kan fremgå af relevant anden lov, kollektive overenskomster, ansættelseskontrakten, ansættelsesbeviset eller personalecirkulærer m.v. Baggrunden for arbejdsgiverens behov for lægeerklæring er bl.a. udtryk for en afvejning af overvejende modsatrettede hensyn. Reglerne herfor, som indeholdes i dagpengeloven, er udviklet over en længere årrække. Adgangen til at kunne kræve lægelig dokumentation er således udtryk for en balance mellem lønmodtagerens interesser på den ene side og så arbejdsgiverens interesser på den anden side. For lønmodtagere drejer det sig om rimelige og fornuftige regler, når lønmodtageren må melde lovligt forfald, og for arbejdsgiveren drejer det sig om ledelsesret og interesse i sikkerhed for, at det fravær, der er anmeldt, som sygefravær og som arbejdsgiveren skal betale løn eller dagpenge for, også skyldes sygdom. Lønmodtageren bærer risikoen for, at den krævede lægelige dokumentation ikke kan fremskaffes: Pligten til at udbetale sygedagpenge eller løn m.v. under sygdom bygger på en forudsætning om, at arbejdsgiveren har mulighed for at kræve, at lønmodtageren via lægeerklæring fremskaffer dokumentation for sygefraværet. Det fremgår således direkte af lovbestemmelser, f.eks. dagpengeloven, at kommunen kan forlange, at arbejdsgiveren har indhentet lægelig dokumentation og ferielo-
Side 3 vens 25. Regel i Ferielovens 13 om sygdom i forbindelse med ferie bygger også på, at fraværet på arbejdsgiverens foranledning kan dokumenteres Almindelige retsgrundsætninger Også for funktionærer Giver begge parter sikkerhed Adgangen til dokumentation følger af almindelige grundsætninger i ansættelsesretten og regler om lægeerklæringer i eksisterende kollektive overenskomster, personalecirkulærer eller individuelle kontrakter må anses stadig at være gældende og indeholder således i sig selv en ret til at kræve lægeerklæring Kravet om lægeerklæring gælder også for funktionærer og andre lønmodtagere, der har ret til løn under sygdom Lægeerklæring medvirker til, at både arbejdsgiver og lønmodtager opnår gensidig sikkerhed ved hjælp af sagkyndig tredjemand, at fraværet kan placeres i kategorien lovligt fravær på grund af sygdom : - Arbejdsgiveren kan komme i bevisnød og risikere at lide retstab over for lønmodtageren, hvis arbejdsgiveren bestrider sygemeldingens lovlighed, og der ikke er krævet lægeerklæring; det samme gælder m.h.t. refusion, hvis kommunen bestrider sygdommen, jf. således sygedagpengelovens bekendtgørelse 41, stk. 2 - Lægeerklæring kan også sikre lønmodtageren mod indsigelse fra arbejdsgiverens side mod fraværets lovlighed Kendes fra andre retsforhold Sanktionerne Sådanne dokumentationskrav via lægelig indhentet dokumentation bruges ikke alene over for kommunen i selve dagpengeloven, men også i anden lovgivning over for offentlige myndigheder og f.eks. i forsikringsforhold Kravet om lægeerklæring kan håndhæves af arbejdsgiveren via alle sanktionsformer afhængig af de konkrete omstændigheder. Herunder lige fra tilbageholdelse i lønnen til bortvisning, således også dagpengelovens 36, stk. 3 5. Mulighedserklæring og friattest Beskæftigelsesministeren bekræfter over for Folketinget Der er således fremover to former for lægeerklæringer: Den nye mulighedserklæring og friattesten. Beskæftigelsesministeren redegjorde herfor i besvarelse af en række besvarelse til Folketinget den 15. februar 2010 (Alm. del, AMU), hvor der også refereres til de drøftelser, der har været mellem ministeriet, arbejdsgiverne og lægerne efter lovens ikrafttræden: Svar på spørgsmål 112: Der er enighed blandt parterne om, at mulighedserklæringen kan anvendes bredt med det formål at nedbringe sygefraværet. I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver i stedet for en mulighedserklæring har brug for lægefaglig dokumentation for, at en medarbejder er syg, kan arbejdsgiver bede lægen om at afgive en erklæring
Side 4 på en friattest. På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk er resultaterne fra møderne offentliggjort med det formål at vejlede om brugen af lægeerklæringer. Svar på spørgsmål 116: Sygemeldte skal selvfølgelig ikke komme i klemme mellem arbejdsgivere og læger, og der er nu enighed blandt parterne om, at arbejdsgivere, udover en mulighedserklæring, også kan bede lægerne om dokumentation for sygdom i form af en friattest. Vejledning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen I Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning fra januar 2010 til arbejdsgiverne Når en medarbejder melder sig syg hedder det bl.a.: Arbejdsgiveren kan fortsat kræve lægelig dokumentation for, at en medarbejders fravær skyldes sygdom. I de tilfælde vil lægen anvende en såkaldt friattest, der udarbejdes på lægens papir. Lægerne udarbejder som udgangspunkt den type lægeerklæring, den enkelte arbejdsgiver anmoder om. Hvis en læge anmodes om en friattest i en situation, hvor lægen vurderer, at en mulighedserklæring i højere grad vil være formålstjenlig, vil lægen sammen med den udfyldte friattest vedlægge et eksemplar af mulighedserklæringen med opfordring til, at arbejdsgiver fremover benytter en sådan ved lignende situationer. Aftalt på møderække Dette er i tråd med intentionen i trepartsaftalen om sygefravær, ligesom det svarer til det, som er aftalt mellem ministeriet, arbejdsgiverne og lægerne over en møderække i efteråret og vinteren 2009-2010, og hvor man også blev enige om en række ikke udtømmende og vejledende eksempler på situationer, hvor henholdsvis mulighedserklæring og friattest er relevante. 6. Lægeforeningens opfattelse som kan tilbagevises Ny vejledning med nye krav Den 1. februar 2010 udsendte Lægeforeningens Attestudvalg en ny vejledning til praktiserende læger. Den nye vejledning skal erstatte en vejledning fra efteråret 2009, som for snævert angav adgangen til friattester. I vejledningen fra februar 2010 opstiller lægeforeningen imidlertid en række nye betingelser for udstedelse af friattester. Disse betingelser kan tilbagevises. Lægerne: Skriftlig anmodning fra arbejdsgiver nødvendig DA: Krav herom er selvopfunden Af vejledningen af 1. februar 2010 fremgår blandt andet, at Attestudvalget er af den opfattelse, at lægen kan kræve, at lønmodtageren skal have en skriftlig anmodning om en lægeerklæring med fra arbejdsgiveren for at få en friattest; denne skriftlige anmodning skal være individuel specifik og angive arbejdsgiverens identitet, lønmodtagerens fraværsperiode, om hvorvidt der ønskes en prognose for fremtidigt fravær, og om der er tale om en af de ovennævnte vejledende eksempler. Hertil kan bemærkes af DA, at dette krav om skriftlig anmodning ikke har nogen hjemmel i sygedagpengeloven eller anden lov. Der står ikke
Side 5 angivet i lovgivningen eller andet sted, at adgangen til, at arbejdsgiveren kan kræve dokumentation i form af lægeerklæring i øvrigt er formbunden eller betinget af en skriftlig anmodning. Kravet om skriftlig og individuel anmodning medfører, at en arbejdsgiver ikke på forhånd i en kollektiv overenskomst, ved ansættelsen eller i personalecirkulære kan stille krav om lægelig dokumentation for fraværet. Lægerne: Lægen afgør om der konkret er nytteværdi af lægeerklæring DA: Catch 22 situation Sygemeldt i forhold til sin arbejdsfunktion Temaet ligger fast Det fremgår også af vejledningen, at Attestudvalget mener, at lægen i øvrigt i visse situationer kan afvise udstedelse, når en friattest af lægerne ikke vurderes at være til nytte, herunder ved få dages fravær. Der skal efter vejledningen kunne påvises, at den lægefaglige vurdering skal være til nytte for arbejdspladsen. Lægeforeningen synes at ville opstille et umulighedsscenarie: Lægeforeningen vil på den ene side ikke agere på grundlag af en blanket, når der skal udfærdiges en lægeerklæring i ansættelsen, og der ikke er tale om en mulighedserklæring; på den anden side mener Lægeforeningen, at lægeerklæringen bør være en friattest, men denne kan ikke udfærdiges, da der ikke foreligger en blanket! Den lægefaglige nytte for arbejdspladsen består i, at lægen besvarer, om den pågældende medarbejder efter lægens vurdering er uarbejdsdygtig i forhold til sin arbejdsfunktion. Temaet for den dokumentation, som arbejdsgiveren i henhold til overstående fortsat kan kræve, svarer således til den tidligere blanket, herunder om fraværet skyldes graviditetsbetinget sygdom. Dokumentationskravet og temaet for lægeerklæringen også i form af en friattest er i overensstemmelse med 1935-bekendtgørelsen om lægeerklæringer. 7. Konklusion Klar og tvetydig adgang for arbejdsgiverne Temaet Først fra 4. sygedag Arbejdsgivere har således fortsat ved siden af f.eks. at kræve tro- og loveerklæringer en klar og utvetydig ret til at kræve lægeerklæringer af en lønmodtager, som dokumentation for at anmeldt sygefravær er lovligt forfald. Denne erklæring kan kræves uafhængigt af mulighedserklæringen. Temaet for lægens erklæring i en friattest om uarbejdsdygtighed, som lægen via sit møde med lønmodtageren og i attesten attesterer, er: Skyldes det af lønmodtagerens oplyste fravær fra arbejdspladsen uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom? Det er ikke nødvendigt, at arbejdsgivere og lønmodtagere giver lægen en skriftlig konkret anmodning om at få en lægeerklæring i form af en fritekst-erklæring. DA anbefaler, at arbejdsgiveren stadig (som før 5. oktober 2009) først forlanger, at lønmodtageren skaffer friattesten udstedt tidligst på 4. sygedag og ikke på lørdage, søn- og helligdage. 1. dagserklæring Hvis arbejdsgiveren benytter muligheden for efter særlige omstændigheder at forlange af lønmodtageren, at friattesten udstedes tidligere end 4. sygedag, herunder fra 1. fraværsdag dog ikke på lørdage, søn-
Side 6 og helligdage, bør arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en skriftlig redegørelse, som lønmodtageren medbringer til lægen, om hvilke konkrete sygefraværsperioder inden for en bestemt periode, der begrunder ønsket om en tidligere erklæring. Arbejdsgiverne betaler fortsat Lovændringerne ophæver reglen om, at arbejdsgiver betaler for denne lægeerklæring, men efter DA s vurdering skal arbejdsgiver fortsat betale for denne lægeerklæring, der indhentes i medfør af sygedagpengeloven.