køge Biopillefabrik Grønt regnskab 2012

køge Biopillefabrik Grønt regnskab 2012

Køge Biopillefabrik Grønt regnskab 2012 Indhold Vattenfall i 2012 3 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 8 Oplysninger om miljøforhold 14 Miljødata 16 Myndighedsudtalelse 19 Virksomhedens navn : Vattenfall A/S Støberigade 14 2450 København SV Telefon : 88 27 50 00 www.vattenfall.dk Værkets navn : Køge Biopillefabrik Værftsvej 6 4600 Køge Kontaktperson : Ulrich Ditlev Christiansen ulrich.ditlev.christiansen@vattenfall.com CVR-nr. : 21-31-13-32 P-nr. : 10 14 82 80 91 Jævnfør Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 (3. marts 2010) påhviler det Vattenfall at indsende miljøoplysninger om virksomhedens kraftvarmeværker i Danmark til myndighederne. Det drejer sig om følgende værker : Fynsværket, Odense Kraftvarmeværk, Nordjyllandsværket og Amagerværket. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at afgive miljøoplysninger. Køge Biopillefabrik og I/S Ensted Transit Havn er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men Vattenfall har alligevel valgt, som hidtil, at udarbejde grønt regnskab for Køge Biopillefabrik. I henhold til bekendtgørelsen skal Vattenfall rapportere værkernes miljødata til Miljøstyrelsen en gang årligt, men kan nøjes med at udarbejde et grønt regnskab hvert tredje år. Vattenfall har imidlertid valgt at fortsætte med at udarbejde og offentliggøre et grønt regnskab hvert år ud fra den betragtning, at det er til fordel for både virksomheden og offentligheden med en status over, hvad der er gået godt i årets løb, og hvor der er plads til forbedringer. 2

Vattenfall i 2012 Vattenfall er et europæisk energiselskab med omkring 33.000 medarbejdere i Danmark, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland og Sverige. Heraf er der cirka 650 medarbejdere i Danmark. Vattenfall ejer tre kul- og biomassefyrede kraftvarmeværker og et affaldsfyret kraftvarmeanlæg i Danmark, halmlinjen på Køge Biopillefabrik, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Derudover ejer Vattenfall også en lang række land- og havvindmøller. De danske kraftvarmeværker er en del af Vattenfalls største forretningsdivision, Business Division Production, der omfatter både kernekraft, vandkraft, brunkulsanlæg og termiske anlæg. Den danske organisation er placeret i forretningsenheden for termiske anlæg, Business Unit Thermal, der har gas-, kul- og biomassefyrede kraftvarmeanlæg placeret i Tyskland, Holland og Danmark. Vattenfall oplever fortsat pressede markedsforhold og har hovedfokus på økonomisk konsolidering. Men al energiproduktion påvirker miljøet, og som en af Europas største virksomheder i branchen har vi et stort ansvar at leve op til. Virksomheden fik i 2012 nye bæredygtighedsmål for de kommende år. Bæredygtighedsmålene består af tre områder : Vattenfall skal inden 2020 have reduceret CO 2 - udledningerne fra ca. 90 til 65 mio. tons årligt, vokse hurtigere end markedet inden for vedvarende energi i Nord- og Nordvesteuropa samt satse mere på energieffektivisering. Det er ambitiøse mål, og der er store udfordringer forbundet med at nå dem. Men det er nødvendigt, hvis Vattenfall skal følge den strategiske retning, der er udstukket, og leve op til visionen om at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion. 3

Køge Biopillefabrik Grønt regnskab 2012 køge Biopillefabrik i 2012 Amagerværket og Køge Biopillefabrik hører under samme organisation, og dette forord omhandler således årets vigtigste resultater og indsatser for begge anlæg. På Amagerværket bar året især præg af en voldsom hændelse på værket, der påvirkede både drift og medarbejdere. I maj måned skete en alvorlig eksplosion i biomassesiloen til AMV1 i forbindelse med en rensning, som blev udført af en ekstern virksomhed. Det var en ulykke, som satte sine spor både menneskeligt og driftsmæssigt. Ulykken medførte, at blokken var ude af drift i omkring en måned. Derudover var der i årets løb to store havarier på AMV3, som betød udetid for blokken og dermed medvirkede til en lavere produktion samlet set. I december opstod der brand i det ene af værkets biomasselagre, men heldigvis havde hændelsen ingen større konsekvenser for driften, eftersom det var muligt at tilføre brændslet til blokken ad en anden vej. Alt i alt blev Amagerværkets samlede produktion væsentligt lavere end forventet og i forhold til året Marts 2013 før. som følge af den våde høstperiode i det foregående år. Produktionen blev genoptaget, da halm fra året høst i 2012 igen var til rådighed. Køge Biopillefabrik har til fulde levet op til sine produktionsplaner og har i de forløbne tre år øget sin produktionseffektivitet med 38 %. Der blev også i 2012 arbejdet med optimeringer af anlæggene og anvendelse af alternative biomasseråvarer som supplement til halmen i produktionen af biopiller. Denne indsats har bidraget væsentligt til den øgede produktionseffektivitet og samtidigt resulteret i en bedre halmpillekvalitet. På arbejdsmiljøområdet er der grund til at glæde sig, da det er lykkedes at få nedbragt ulykkesstatistikken betydeligt i årets tre sidste måneder. Det gode resultat kan tilskrives et sikkerhedsprogram, der blev sat i gang i 2012, og som er gældende for alle de danske kraftværker. Her er formålet at øge sikkerheden for både interne og eksterne medarbejdere gennem adskillige initiativer, der forbedrer arbejdsprocesserne og øger opmærksomheden på adfærd og kultur. De vejrmæssige forhold i 2011 har påvirket produktionen på Køge Biopillefabrik, idet man i marts måned 2012 måtte stoppe på grund af halmmangel niels-ole madsen kraftværkschef 4

Basisoplysninger Virksomhedstype Køge Biopillefabrik producerer brændselspiller. Biopillefabrikken er ikke underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til listepunkt K 206 : Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald efter en af metoderne R1-R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset fra de under K 209 K 215 nævnte anlæg (K 2d). Hovedaktiviteter : Biaktiviteter : Produktion af halmpiller Ingen Beskrivelse af værket Amagerværket og Køge Biopillefabrik hører under samme organisation. Anlæggene har fælles kraftværkschef, miljøkoordinator, sikkerhedsleder, samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg. Køge Biopillefabrik producerer halmpiller, der bruges som brændsel på Amagerværket. Køge Biopillefabrik består af to produktionslinjer : En halmpillelinje og en træpillelinje. Vattenfall ejer halmdelen på Køge Biopillefabrik, mens trædelen ejes af DONG Energy. Der har ikke været produceret træpiller på Køge Biopillefabrik siden 2007. Fordelen ved at lave biomassen om til pilleform er, at biopillerne kan anvendes i store kraftværker, hvor virkningsgraden og brændselsforbruget er større. Derved opnås en større energiudnyttelse og en større CO 2 -reduktion. Halmpillerne produceres af halmballer, der leveres til Køge Biopillefabrik på lastvogne overdækket med net, der begrænser halmspild under transporten. Halmballerne på 500 kg, de såkaldte Hestonballer, neddeles og presses til piller. Efter afkøling transporteres halmpillerne til et pillelager på Køge Havn, hvorfra de udskibes til Amagerværket. I 2012 er halmpillerne blevet produceret med tilsætning af frø/kornafrens, som er et naturrestprodukt fra frø/kornindustrien, træflis fra Sjælland og Lolland Falster samt en mindre mængde Carrageenan, der er et naturrestprodukt fra pektinindustrien. Endvidere er der gennemført forsøg med at tilsætte energipil. Til drift og vedligeholdelse i forbindelse med produktionen af piller er der foruden de fastansatte medarbejdere tilknyttet yderligere eksternt mandskab til logistikmæssige opgaver. 5

Køge Biopillefabrik Grønt regnskab 2012 Hoveddata Idriftsættelse 2003 Produktion Producerede halmpiller (ton) i 2012 56.161 Antal ansatte ultimo 2012 I alt 17 ansatte Væsentlige miljøforhold Ud fra en miljøgennemgang af virksomheden er de væsentlige miljøpåvirkninger kortlagt. De miljøforhold, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager kræver miljømæssig bevågenhed, anses for at være væsentlige og er illustreret på figuren på næste side. Produktionen er forureningsfri bortset fra lokal støvbelastning, støjudvikling og varmetab. Alle miljøforhold er reguleret i den lokale tilsynsmyndigheds miljøgodkendelse. Gældende miljøgodkendelser Gyldighedsdato Træ- og halmpillefabrik i Køge December 2001 Tillæg til miljøgodkendelse for halmpilleproduktionens September 2010 miljøgodkendelse af 28. december 2001 Revurdering af miljøgodkendelse til Vattenfall A/S i December 2012 henhold til 41b i Miljøbeskyttelsesloven Miljøtilsynsmyndighed Køge Kommune Natur og Miljø Torvet 1 4600 Køge Virksomheden er ikke omfattet af stk. 1 nr. 1 og 2 i PRTR-forordningens artikel 6 samt bilag 2 i bekendtgørelsen. Virksomheden reguleres luftforureningsmæssigt kun i forhold til støv, og der udledes ingen stoffer til jord. Påtegnelse berigtiget via digital signatur : Heidi Demant, chefkonsulent i Vattenfall. 6

Oversigt over miljøpåvirkninger Data for oplysningerne findes bagest i regnskabet Luftudledning Støv (efter filtrering af afkast) frembragt ved produktion. Råvareforbrug Den forbrugte mængde halm. Vand- og dampforbrug Forbrug af vandværksvand og damp til proces. Produktion Produceret mængde halmpiller. Forbrug af stoffer og materialer Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpeprocesserne. Biprodukter Mængder af halmaffald. Sendes til Køge Kraftvarmeværk. Egetforbrug af el og varme Forbrug til egne processer, belysning og opvarmning. Affald Kategoriseret efter om det sendes til genanvendelse, forbrænding eller deponering. Spildevand Til Junckers rensningsanlæg. 7

Køge Biopillefabrik Grønt regnskab 2012 Ledelsens redegørelse Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøpolitik afspejler, at vi fortsat ønsker at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energi pro duk tion, hvor et sikkert arbejdsmiljø samtidig er prioriteret højt. Vattenfalls ambitioner ses bl.a. i, at Vatten fallkoncernen frem til 2020 har som mål at reducere de absolutte udledninger af CO 2 fra 90 mio. tons til 65 mio. tons. For Vattenfall i Danmark vil dette i første række ske ved en øget anvendelse af biomasse i stedet for kul. Vattenfalls miljøpolitik En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt de førende, når det gælder udvikling af miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Det betyder, at : Vi bestræber os på at være blandt de bedste inden for den enkelte energikilde og teknologi. Sikkerhed, resultater og samarbejde er det fælles grundlag for vores arbejde. Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøeffektive teknologier, mens vi på samme tid foretager fornuftige vurderinger og skaber balance mellem miljø og økonomi, når vi investerer. Vi bestræber os på at øge brugen af energikilder og teknologier med lav udledning af CO 2 og andre udledninger. Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffektiviteten på vores anlæg, at forbedre konkurrenceevnen for vores vedvarende energikilder med lav udledning samt at reducere CO 2 -udledningen fra vores kraftværker. Vi har en struktureret og systematisk tilgang til inddragelsen af miljømæssige og andre væsentlige bæredygtighedsaspekter, og vi stiller krav, fastsætter mål og følger op. Vi fokuserer på dette som en integreret del af virksomhedens ledelsessystem og har regelmæssige strategiske diskussioner i topledelsen. Vi specificerer og vurderer miljømæssig, social og etisk indsats, når vi udvælger vores leverandører, entreprenører og forretningspartnere. Vores indsats på miljøområdet er grundlaget for sund forretningsudvikling og forbedring af vores konkurrenceevne. Vi overholder gældende lovgivning, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer er det vores ambition at have en førende position og være et godt eksempel på de markeder, hvor vi driver virksomhed. Inden for vores aktivitetsområde fokuserer vi på miljøbeskyttelse, forureningsforebyggelse og sundhed. Vores handlinger er karakteriseret ved respekt for kulturen i de regioner, hvor vi opererer. Vi forpligter os til at fastholde en åben dialog om miljømæssige forhold vedrørende vores ledelse, aktiviteter og produkter. Vi bestræber os på at finde energiløsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i samfundet. Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik Hos Vattenfall mener vi, at alle arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og ulykker kan forebygges. Det er vores mål, at alle medarbejdere arbejder i et sikkert, sundt og motiverende miljø. Målet er at have nul ulykker og ingen arbejdsbetingede lidelser. Sikkerhed er en af vores tre kerneværdier, fordi det er vores ansvar, at ingen bliver syge eller kommer til skade på grund af vores aktiviteter. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at det ikke udføres på en sikker eller sund måde. Når en situation ikke er sikker, kræves det af os alle, at vi stopper arbejdet omgående. Vi går ikke på kompromis til fordel for forretningsmæssige resultater. Vi arbejder på at øge opmærksomhed, kompetencer og viden om sikkerhed og sundhed samt at udvikle vores sikkerheds- og sundhedskultur. Alle i Vattenfall skal fungere som rollemodel og tage personligt ansvar for at sikre et beskyttet, sikkert og sundt arbejdsmiljø for sig selv, sine kolleger og dem, der arbejder for os. Som ledere viser vi engagement, synligt lederskab og sørger for de nødvendige midler og ressourcer. Vores arbejdsmiljøledelsessystem har en systematisk og proaktiv tilgang til alle vores aktiviteter. Vi implementerer den bedste praksis og skaber løbende forbedringer ved at gøre alt for at undgå ulykker og arbejdsbetingede lidelser for derigennem at skabe sikre og sunde arbejdspladser. Vi fremmer kundernes effektive energianvendelse som et middel til at reducere miljøbelastningen. 8

det omfatter : identifikation af risici, risikovurdering og risikostyring substitution og minimering af brugen af farlige stoffer og materialer indførelse af sunde rammebetingelser på arbejdspladsen med henblik på at fjerne sygdomsfremkaldende faktorer og samtidigt fremme medarbejdernes sundhedsmæssige kompetencer fastsættelse og opfølgning på relevante kompetencer og forståelse for sikre og sunde arbejdsrutiner hos dem, der arbejder for os overholdelse af relevante lovkrav og branchestandarder planlægning af og opfølgning på sikkerheds og sundhedsaktiviteter for at muliggøre løbende forbedring af vores arbejdsmiljøledelsessystem, sikkerheds og sundhedskultur samt resultaterne heraf sikring af fortsat læring ved at levere de nødvendige ressourcer til undersøgelse af ulykker og analyse af andres erfaringer med henblik på at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger En høj processikkerhed er en forudsætning for sikre arbejdspladser på vores værker og anlæg. Set fra et proces og arbejdsmæssigt synspunkt skal risici reduceres mest muligt fra design til drift for at forhindre hændelser og ulykker. Vi opstiller minimumskrav for alle dem, der arbejder for og sammen med os, samt sikrer at de opfylder dem. indsatsområder for 2012 i operations denmark De overordnede mål, fokusområder og nøgleindikatorer (KPI) for forretningsenhederne Business Division Produc tion og Business Unit Thermal nedbrydes til forretningsmål for Operations Denmark, som er den organisation, der indbefatter den danske kraftvarmevirksomhed. Der fastsættes derpå årlige mål for indsatsen på de enkelte produktionssteder. Herunder ses de forretningsmål for Operations Denmark, der relaterer sig til miljø eller arbejdsmiljø. forretningsmål for operations denmark sikkerhed : Vi vil være blandt de bedste på sikkerhedsområdet. Målet for 2012 er 0 interne ulykker (LTIF * = 0). effektivitet og miljø : Med løbende forbedringer, reduktion af det interne energiforbrug, høj kvalitet af mineralprodukter samt fastholdelse af en lav udledning af NO x, SO 2 og CO 2 vil vi sikre en effektiv daglig drift, og vi vil følge den tæt i løbet af året. Vi vil sikre en stabil produktion på AMV1 og FYV8 for at kunne anvende 580.000 ton biomasse og forberede organisationen på den kommende overtagelse af de to MaxBio projekter. * Lost Time Incidence Frequency (Ulykkesfrekvens) = Arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer. 9

Køge Biopillefabrik Grønt regnskab 2012 Nedenfor er vist, hvordan Køge Biopillefabrik har levet op til sine mål for 2012. Miljømål og -indsats for Amagerværket og Køge Biopillefabrik Fælles arbejdsmiljømål for Amagerværket og Køge Biopillefabrik for 2012 LTIF på 6,5 for interne og eksterne medarbejdere samt to registreringer af tæt-på-ulykker pr. mdr. pr. afdeling. Arbejdsmiljøorganisationen skal arbejde med at indføre anerkendende arbejdsmiljø i organisationen. Sikkerhedsinstruktionsvideo til interne og eksterne skal implementeres. Reelt opnået i 2012 Målet er ikke nået. På Amagerværket har der været tre ulykker med fravær med eksterne. Ingen medarbejdere på Køge Biopillefabrik har været involveret i ulykker. Målet er delvist nået. Arbejdsmiljøorganisationen har sat plancher op, og der er delvist fulgt op på området i afdelingerne. Målet er ikke nået. Database og video er udarbejdet, men er under test. Implementeringen forventes i 2013. Køge Biopillefabrik har ikke haft særskilte miljømål i 2012, men har bidraget til Amagerværkets arbejde med interne energibesparelser. Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer (bedre kendt som BAT Best Available Technique) omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Med vedtagelse af ny lovgivning i EU (IEdirektivet) vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet. Køge Biopillefabrik forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i forbindelse med det daglige arbejde. Køge Biopillefabrik har forbedret produktiviteten med 17 % i forhold til samme periode i 2011 som følge af tilsætning af træflis og den forholdsvis tørre høst. Leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Køge Biopillefabrik så vidt muligt de leverandører, der er blevet godkendt som samhandelspartnere. Hvor lokale og specielle forhold gør det nødvendigt og formålstjenligt, indgås dog også separate leverandøraftaler for Køge Biopillefabrik. De lokale krav til sådanne leverandører er beskrevet i Køge Biopillefabriks miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Kravene giver fortrin til leverandører, der ved besvarelsen af et spørgeskema svarer bekræftende på, at de : Er miljøcertificerede Har en miljø- og arbejdsmiljøpolitik med tilhørende målsætninger og handlingsplaner Løbende følger op på handlingsplaner med henblik på at mindske egne påvirkninger Bruger miljømærkede produkter Leverandører, der gennem de seneste tre år har haft en meget høj ulykkesfrekvens, eller som er blevet placeret som en niveau 3-virksomhed i forbindelse med et tilpasset tilsyn af Arbejdstilsynet, har meget svært ved at komme i betragtning. Leverandører er forpligtiget til at overholde alle gældende og vedtagne miljølove og regulativer, nationale som internationale. Leverandøren skal desuden overholde alle sikkerhedsregler og procedurer og udføre arbejdet for Køge Biopillefabrik i henhold til miljø- og arbejdsmiljøstandarderne ISO 14001 og OHSAS 18001. 10

11

Køge Biopillefabrik Grønt regnskab 2012 Firmaer og personer, der leverer tjenesteydelser, får udleveret og gennemgået en miljø- og sikkerhedsfolder og bliver tilknyttet en kontaktperson, der tilhører den lokale organisation. Folderen beskriver de gældende miljø- og sikkerhedsmæssige retningslinjer. Alle, der arbejder på lokaliteten, bekræfter ved deres underskrift, at folderen er læst og forstået. Der stilles bl.a. krav om, at leverandøren medbringer arbejdspladsbrugsanvisninger på alle stoffer og materialer, der anvendes i forbindelse med de aktuelle opgaver. Ligeledes skal leverandøren medtage overskydende stoffer og materialer ved arbejdets ophør. Hvis der opdages miljø- eller arbejdsmiljømæssige problemer i forhold til en leverandør, indgås der en dialog med leverandøren. Denne dialog registreres i Vattenfalls miljøledelsessystem og vil efterfølgende danne grundlag for en vurdering af det fremtidige samarbejde med leverandøren. Ved indkøb af mærkningspligtige stoffer og materialer stiller virksomheden krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandørerne. Mærkningspligtige stoffer rummer særlige risici, og derfor stilles der krav om, at leverandørerne skal udlevere opdaterede leverandørbrugsanvisninger med alle relevante oplysninger omkring brugen af stoffet. Til beskrivelse af de lokale forhold er der udarbejdet en supplerende arbejdspladsbrugsanvisning. Brugsanvisningerne opbevares og opdateres i virksomhedens kemikaliedatabase. Transportører, der kører med farligt gods eller farligt affald fra lokaliteterne, skal have en sikkerhedsrådgiver. Køretøjer og chauffører skal have de nødvendige tilladelser, udstyr og uddannelse. Arbejdsmiljø Amagerværket og Køge Biopillefabrik blev i 2010 recertificeret af BVQI i OHSAS 18001 (arbejdsmiljøledelse). Indsatsen for at forbedre styringen af de eksterne leverandører fortsatte i 2012 med forbedring af sikkerheds- og miljøinformationen samt skærpede leverandørkrav. Der blev desuden lagt vægt på samarbejde om sikker adfærd med leverandørerne, hvorved der sammen med leverandørerne blev fulgt op på aktiviteter og hændelser. Ulykkesfrekvensen for Amagerværkets og Køge Biopillefabriks egne medarbejdere, beregnet som antallet af arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer, blev på 0 i 2012. Den tilsvarende fraværspromille, beregnet som antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer, blev på 0. Indsatsområder Anlæggene gennemgås af arbejdsmiljøgrupperne flere gange om året med fokus på sikkerheds- og miljømæssige risici. I forbindelse med revision på anlæggene laves særskilte sikkerhedsrundgange med deltagelse af leverandører efter behov. Der er ligesom sidste år arbejdet med arbejdsmiljøkrav til leverandører, og i 2012 har fokus været på nedbringelse af ulykker med fravær hos leverandører. Arbejdsmiljøorganisationen I oktober 2010 blev arbejdsmiljølovgivningen ændret vedr. organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet. Ændringerne er implementeret, men vil løbende være et fokusområde. Arbejdsmiljøorganisationen består af arbejdsmiljøgrupper fra Amagerværket og Køge Biopillefabrik. Arbejdsmiljøarbejdet er organiseret med arbejdsmiljøgrupper for hver afdeling, et arbejdsmiljøudvalg og en sikkerhedsleder. De i alt seks arbejdsmiljøgrupper består af en eller flere medarbejderrepræsentanter og en arbejdsleder. Arbejdsmiljøgrupperne varetager arbejdsmiljøarbejdet i dagligdagen, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsmiljøudvalget består af kraftværkschefen som formand, to repræsentanter fra arbejdslederne og to valgte medarbejderrepræsentanter. Til daglig varetages arbejdsmiljøudvalgets opgaver af en sikkerhedsleder. Uddannelse Alle nye medlemmer af arbejdsmiljøgrupperne har gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og bliver tilbudt arbejdsmiljøefteruddannelse af halvanden dags varighed hvert år. Alle nyansatte har fået uddannelse i miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet. Derudover har medarbejderne gennemgået relevante arbejdsmiljøkurser i forhold til det daglige arbejde. På Amagerværket og Køge Biopillefabrik har der i 2012 været i alt otte arbejdsulykker, hvoraf ingen var med fravær for egne medarbejdere. Der er registreret 90 tæt-på-ulykker, hvilket er et lavt tal i forhold til året før. 12

arbejdsmiljøforhold Amagerværkets og Køge Biopillefabriks fem væsentligste arbejdsmiljøforhold er : Støj (anden generende støj, herunder forårsaget af dårlig akustik) Psykosociale belastninger Indeklimabelastninger (varme, kulde og træk samt dårlig luftkvalitet) Ulykkesrisici (risiko for fald, kontakt med skadevoldende maskindele og processer, brand og eksplosion samt for kontakt med elektricitet og andre energikilder) Støv Der er udarbejdet en handlingsplan ved registrering af afvigelser under kortlægning af de væsentlige arbejdsmiljøforhold. De psykosociale belastninger kortlægges ved trivselsundersøgelser. Indeklimabelastninger og ulykkesrisici kortlægges ved sikkerhedsrundgang eller ved hændelsesregistrering. Der blev i 2011 udarbejdet et notat vedr. støv fra biomasse på Amagerværket. Køge Biopillefabrik og Amagerværket har i 2012 fortsat arbejdet med notatet. Køge Biopillefabrik har gennemført sondering om kortlægning af støv fra biobrændsel. Disse sonderinger fortsætter i 2013. miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol Der er ikke konstateret vilkårsoverskridelser på Køge Biopillefabrik i 2012. Der henligger ved udgangen af 2012 ingen ubehandlede vilkårsoverskridelser for produktionen på Køge Biopillefabrik. Der føres dagligt tilsyn med ventilationsafkast i henhold til vilkårene i miljøgodkendelsen. Tilsynet er en del af den faste rundering, som foregår mindst to gange pr. døgn. Filterskift styres af automatiske vedligeholdelsesplaner, og de udførte filterskift registreres i vedligeholdelsessystemet. Rapporterne og miljøgodkendelserne er offentligt tilgængelige, som interesserede kan få adgang til ved henvendelse til den miljøansvarlige på Køge Biopillefabrik. Adresse og kontaktpersoner findes på regnskabets første side. Henvendelser og klager Enhver medarbejder har pligt til at reagere på eventuelle klager rettet til Køge Biopillefabrik. Medarbejderen, der modtager en klage, videregiver denne til nærmeste leder, som sørger for, at henvendelsen registreres, og at der udpeges en sagsbehandler. Køge Biopillefabrik modtog ingen henvendelser eller klager i 2012. afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års regnskab for Køge Biopillefabrik er dækkende for hele 2012 og indeholder generelt de samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt regnskab 2011. Grønt regnskab indeholder ikke en yderligere gennemgang af miljøgod kendelsens vilkår, idet det vurderes, at dette ikke er relevant. 13

Køge Biopillefabrik Grønt regnskab 2012 Oplysninger om miljøforhold Produktion Køge Biopillefabrik har i 2012 øget døgnproduktionen med ca. 10-15 % sammenlignet med 2011. Men årsproduktionen har været mindre som følge af mangel på råvarer i perioden fra marts til august. Ton 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Produktion 2008 2009 2010 2011 2012 Halmpiller Træpiller Vandforbrug Elforbrug Køge Biopillefabrik har et stort elforbrug til motorer, der driver blæsere, pressere og hammermøller. Elforbruget søges løbende nedbragt ved bl.a. at udnytte anlægsdelene optimalt, således at tomgangstab undgås. Elforbruget i 2012 har været mindre som følge af de manglende råvarer i perioden fra marts til august. Luftudledning Udledning af luft fra processen sker gennem posefiltre, som løbende overvåges og udskiftes, således at støvgener i det omgivende miljø undgås. Ved fremstillingen af piller optræder halmen som støv, der efterfølgende presses til piller. Der findes adskillige procesfiltre til håndtering af dette. Der forekommer ingen lugtgener. Vandforbrug Støj Foranstaltninger til støjdæmpning er gennemført i 2011. Overholdelse af støjkrav blev eftervist ved kontrolmålinger ved udgangen af 2011. Vandforbrug Der anvendes vand til fremstilling af piller, da råmaterialet skal have en helt bestemt fugtighed for at kunne presses til piller. Der har været en mindre stigning i vandforbruget i forhold til 2011 som følge af den tørre høst. Der har ikke i 2012 været anvendt damp til produktionen af piller. m 3 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Vandforbrug 2008 2009 2010 2011 2012 Ton 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Vandværksvand (m 3 ) Damp (ton) 14

Spildevand Der udledes kun sanitært spildevand fra Køge Biopillefabrik. Spildevandet ledes til kommunens spildevandsanlæg. Forbrug af stoffer og materialer Der bruges smøreolie og smørefedt i processen, da anlægget har mange roterende maskiner med akseltætninger, der skal smøres regelmæssigt. Dieselolieforbruget skyldes håndtering af piller på lager samt truckkørsel. Affald Affald leveres som blandet affald til sortering eller som brændbart affald. Blandet affald afhentes af en godkendt transportør, og brændbart affald sendes til Roskilde Forbrænding. Pap og papir samles til genanvendelse, og farligt affald som f.eks. olieaffald og elektronikskrot afhentes af Kommunekemi. I forbindelse med, at Køge Biopillefabrik blev miljøcertificeret i 2006 efter ISO 14001, er der etableret en affaldsplads med sortering i flere fraktioner, således at mest muligt affald genanvendes. Affaldet sorteres i følgende fraktioner : Pap til genanvendelse Papir til genanvendelse Kabelaffald Halm og haveaffald (bioaffald) Jern og metal Olieaffald flydende Olieaffald div. (klude m.m.) Lysstofrør og lavenergipærer Elektronikskrot Batterier usorteret Forbrændingsegnet Deponiaffald Det er Vattenfalls vurdering, at de producerede affaldsmængder ikke er væsentlige Affald i forhold til, hvad man kan forvente af en produktion i den størrelsesorden, som Køge Biopillefabrik har. I forhold til fraktionen til forbrænding består den for en stor del af halmbindegarn. Der arbejdes med at inkorporere denne fraktion i produktionen af halmpiller. Affald i kg 100% 208.981 Ikke-farligt affald til bortskaffelse 0 % Ikke-farligt affald til nyttiggørelse 100 % Farligt affald til bortskaffelse 0 % Farligt affald til nyttiggørelse 0 % 15

Køge Biopillefabrik Grønt regnskab 2012 Miljødata for Køge Biopillefabrik PRODUKTION 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Halmpiller ton 55.826 72.142 77.145 88.777 56.161 Målt Træpiller ton 0 0 0 0 0 Målt Træsmuld fra opstart til Køge Kraftvarmeværk ton 0 0 0 0 0 Målt RÅVAREFORBRUG 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Flis ton 0 0 0 0 2.417 Målt Halm incl. frøafrens, shea. ton 58.070 73.807 81.127 92.838 56.035 Målt Pektin-affald ton - - 0 0 0 Målt Carragenan ton - - 13 840 16 Målt Sheanødde-affald ton - - 1.305 3.206 244 Målt Halm og halmfraktioner ton - - 79.752 88.791 49.598 Målt VANDFORBRUG 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Damp ton 3.354 2.281 815 615 0 Beregnet Vandværksvand m 3 1.901 1.330 1.256 540 668 Målt FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Diesel liter 6.500 8.918 33.506 31.815 17.465 Målt Glykol liter 0 0 0 0 0 Målt Hydraulikolie liter 500 800 836 418 418 Beregnet Maling, organisk liter 15 18 9 15 15 Beregnet Smøreolie liter 200 0 0 1 Beregnet Salt, Natruimklorid kg 200 0 0 0 200 Beregnet Smørefedt kg 1.200 1.172 1.440 692 1.488 Beregnet Acetylen m 3 150 22 20 25 19 Beregnet Argon m 3 250 35 25 30 10 Beregnet 16

Miljødata for Køge Biopillefabrik Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (maks. værdier) Chloroparaffiner kg 0 0 0 0 0 Beregnet EGETFORBRUG AF EL 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode El MWh 9.450 11.131 11.803 13.975 8.800 Målt SPILDEVAND 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Sanitetsspildevand m 3 403 459 313 320 320 Målt Spildevand m 3 0 0 0 0 0 Målt AFFALD 2008 2009 2010 2011 2012 Deponering : Ikke-forbrændingsegnet kg 0 0 0 0 0 Målt OTH I alt kg 0 0 0 0 0 Forbrænding : Forbrændingsegnet kg 0 157.680 187.560 254.300 145.330 Målt OTH Halm- og haveaffald kg 9.130 0 0 0 0 Målt OTH Olieaffald - diverse kg 0 501 0 0 0 Målt OTH Olieaffald - flydende kg 700 1.180 0 0 950 Målt OTH I alt kg 9.830 159.361 187.560 254.300 146.280 Genanvendelse : Papir (pap) kg 330 370 320 290 80 Målt OTH Papir kg 0 0 0 0 0 Målt OTH Andet genanvendeligt kg 8.140 37.140 4.320 0 17.940 Målt OTH Batterier - usorteret kg 0 0 0 0 0 Målt OTH Elektriske og elektroniske produkter kg 0 0 0 0 0 Målt OTH Halm- og haveaffald kg 0 0 0 0 0 Målt OTH Ikke-forbrændingsegnet kg 0 0 0 0 0 Målt OTH Jern og metal kg 28.680 5.680 44.133 35.256 45.631 Målt OTH Kabelaffald kg 0 0 0 0 0 Målt OTH Lysstofrør og lavenergipærer kg 0 0 0 0 0 Målt OTH Rustfrit stål kg 0 0 0 0 0 Målt OTH 17

Køge Biopillefabrik Grønt regnskab 2012 Miljødata for Køge Biopillefabrik Fortsat Blandet affald til sortering kg 0 0 64.080 31.940 0 Målt OTH I alt kg 37.150 43.190 112.853 67.486 63.651 Ikke-farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg 0 0 0 0 0 Målt OTH Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg 37.150 200.870 300.413 321.786 208.981 Målt OTH Farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg 0 0 0 0 0 Målt OTH Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg 2.404 1.681 0 0 950 Målt OTH Affald i alt kg 46.980 202.551 300.413 321.786 209.931 Modtaget affald til behandling (råvarer) Halm kg - - 73.590 83.809 49.598 Frøafrens kg - - 6.161 4.990 6.437 Shea kg - - 1.663 3.207 244 Flis kg - - 0 97 2.417 Carregenan kg - - 0 840 16 ARBEJDSMILJØ 1) 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Arbejdsulykker med fravær antal 1 0 3 3 0 Målt Antal fraværsdage ved ulykker dage 15 27 25 9 0 Målt Ulykkesfrekvens 2) 4 4 15 9 0 Beregnet Fraværspromille ved ulykke 3) 0,4 0,0 0,9 0,1 0,0 Beregnet 1) Fra 2011 omfatter statistikken data for både Amagerværket og Køge Biopillefabrik 2) Ulykkesfrekvensen er arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer 3) Fraværspromillen er antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer 18

Myndighedsudtalelse Vurderingen fra Køge Kommune Tilsynsmyndighed Køge Kommune har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Vattenfall A/S, Køge Biopillefabrik. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitets vurdering af det grønne regnskabs miljødata. Køge Kommune har vurderet kvaliteten af miljødata på grundlag af Køge Kommunes kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, herunder Vattenfall A/S, Køge Biopillefabriks egenkontrol og/eller Vattenfall A/S, Køge Biopillefabriks miljøledelses arbejde. Køge Kommune har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente og afspejler virksomhedens miljøforhold. Køge Kommune Natur og Miljø Torvet 1 4600 Køge 19