Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk
REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 7 Brylle Rambøll DK Revision 2 Dato Marts, 2014 Udarbejdet af Peter Lindberg Thomadsen, Peter Thomsen Kontrolleret af Theis Raaschou Andersen Godkendt af Hanne Birch Madsen Beskrivelse Raport Boreentreprenør Jysk Geoteknik A/S Ref. 13-7981-Brylle-raport_2 Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk
Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 7 Brylle INDHOLD 1. Indledning 1 2. Fremgangsmåde, metode og overordnede resultater 1 2.1 Undersøgelsesboringer 1 2.2 Analyser 2 2.3 Geofysiske undersøgelser 2 3. Datasammenstilling 6 3.1 Områdets geologi 6 3.2 Råstofinteressen 7 4. Konklusion 8 5. Anbefalinger til supplerende undersøgelser 9 6. Bilag 9 7. Referencer 9
1 af 12 1. INDLEDNING Rambøll DK har i efteråret 2013 foretaget en fase 2 kortlægning af råstofressourcerne i et 12 ha stort område umiddelbart nord for Brylle by, se bilag 1, kortbilag 1. Jævnfør råstoflovens 5 skal regionerne udføre en kortlægning af råstofressourcerne på landjorden. Området er udpeget af Region Syddanmark som værende af interesse i forhold til mulig forekomst af sand, grus og sten. 2. FREMGANGSMÅDE, METODE OG OVERORDNEDE RESULTATER 2.1 Undersøgelsesboringer Der er udført tre boringer i området dgu. nr. 145.3312, 145.3313 og 145. 145.1314 (Figur 2-1 og bilag 1, kortbilag 1 og 2). De nye boringer er placeret således, at der, sammen med de ældre boringer i området, er opnået en jævn spredning af boringer i det udvalgte område. De nye boringer er også placeret på baggrund af den forudgående geofysiske kortlægning med PACESmetoden (se afsnit 2.3), så de herudfra forventede variationer i områdets geologi dækkes bedst muligt. Boringerne er udført som 8 tørboringer. Placeringen og terrænkote er indmålt med DGPS. Boringerne er udført i oktober 2013. Alle tre boringer er stoppet ved 10 m u.t. I nedenstående figur 1 ses det aktuelle kortlægningsområde med de tre nye undersøgelsesboringer (dgu nr. 145.3312, 145.3313 og 145.3314). Figur 2-1: Oversigtskort. Det aktuelle kortlægningsområde er markeret med rød ramme. Derudover ses udvalgte eksisterende boringer og de tre nye undersøgelsesboringer. I to af de tre boringer, dgu nr. 145.3312 (nord) og dgu nr. 145.3313 (syd) blev der ikke fundet råstofinteressante aflejringer. I begge boringer blev der øverst truffet 0,6 til 0,8 m muld,
herunder blev der truffet aflejringer af moræneler ned til 10 m u.t. dog med et tyndt lag af smeltevandsler fra 0,8 til 1,3 m u.t. i dgu. nr. 145.3312 (nord). 2 af 12 I boring dgu. nr. 145.3314 (øst) er der under 0,4 m muld truffet 4 m stærkt gruset, svagt siltet til siltet morænesand. Dette morænesand kan have råstofkvalitet, men er ikke analyseret. Under morænesandet er der truffet moræneler til bunden af boringen. 2.2 Analyser Der er ikke hverken lavet vejtekniske eller betontekniske analyser, da området ud fra undersøgelsesboringerne viste sig som værende med uden/svag interesse råstofinteresse. Legemet af moræneasnd i dgu. nr. 145.3314 vurderes for lille til at have interesse for råstofindvinding. 2.3 Geofysiske undersøgelser Forud for afsættelsen af råstofboringerne er der foretaget en fladedækkende geofysisk kortlægning. Da fokus for nærværende råstofundersøgelse er ned til omkring 25 m u.t., er det vurderet, at PACES-metoden vil være bedst egnet til kortlægning af den elektriske modstand i de øverste 25 m. Med PACES-metoden kortlægges den elektriske modstand ned til ca. 20-30 m. Den efterfølgende tolkede elektriske modstand kan herefter korreleres til en given litologi. Lerede aflejringer vil normalt have en lav elektrisk modstand, mens mere sandede aflejringer vil resultere i en højere elektrisk modstand. De elektriske metoder anvendes derfor ofte til kortlægning af hhv. vandstandsende- og vandførende lag, men kan i høj grad også anvendes ved kortlægning af tilstedeværelsen af råstoffer. Formålet med udførelsen af PACES-kortlægningen i kortlægningsområdet ved Brylle er dels at bidrage til udpegningen af en optimal placering for de efterfølgende råstofboringer og dels sammen med resultaterne fra boringen at afgrænse tilstedeværelsen af eventuelt råstof inden for kortlægningsområdet. På Figur 2-2 er placeringen af eksisterende geofysik, nærværende PACES kortlægning og eksisterende DGU-boringer vist.
3 af 12 Figur 2-2 Lokaliseringskort Kortlægningen udføres som en fladedækkende kortlægning med en indbyrdes linjeafstand på ca. 20 m. Med denne tætte linje tæthed sikres det, at interesseområder afgrænses så optimalt som muligt.
4 af 12 Dybdeinterval 0 5 m Dybdeinterval 5 10 m Dybdeinterval 10 15 m Dybdeinterval 15 20 m Dybdeinterval 20 25 m Dybdeinterval 25 30 m Figur 2-3 Middelmodstand i dybdeintervaller á 5 m. De tre nye undersøgelsesboringer er markeret med grønne stjerner. På Figur 2-3 er middelmodstanden, beregnet i dybdeintervaller á 5 m, præsenteret. Præsentationen er vedlagt i A3 format ved Bilag 1, kortbilag 3. Ved Bilag 1, kortbilag 4 beregnet middelmodstand i koterintervaller vedlagt. Som det fremgår af Figur 2-3 og Bilag 1, kortbilag 3 er modstanden i de øverste 5 m, varierende fra omkring 60 ohmm til over 200 ohmm. Allerede fra 5 m er områderne med høj modstand meget begrænsede, og fra 10 m og nedefter, er modstanden under 100 ohmm i hele kortlægningsområdet. I den sydligste del er modstanden omkring 30 ohmm. På Figur 2-4 er der vist to profilsnit af de tolkede PACES data visualiseret vha. et 3D grid. På profilerne er der, udover tolkningen af PACES, vist tolkningerne af det eksisterende SkyTEM i området samt boringer langs profilet. Bemærk på lokaliseringskortet Figur 2-4, at boringer ikke er placeret præcist på profilerne. Som det fremgår af profilerne er det umiddelbart vanskeligt at erkende grænsen mellem moræneler (ml) og smeltevands-sand og grus (ds/dg) i tolkningen af PACES. Ofte ses endda antydninger af, at moræneleret (ml) har en højere modstand en smeltevandsgruset (dg). Det er svært at forklare denne manglende kontrast imellem aflejringstyperne. Det er kendt at høje modstande i ler bl.a. kan skyldes højt kalkindhold, højt siltindhold og udtørring. Ved en sammenligning med jordartsbeskrivelsen i undersøgelsesboringerne (bilag 3) kan det ses, at der er registreret udtørring i toppen af boring dgu nr. 145.3313. I alle tre boringer er der morænelersprøver med betegnelsen st. siltet. I boring dgu nr. 145.3313 er der en enkelt prøve, der er bedømt som morænesilt. Området med det morænesand, der er registreret i boring 145.3314, synes dog at træde ud med en høj modstand (over 200 ohmm) (Figur 2-3). Billedet forvirres dog af at der er moræneler med samme høje modstande i den sydvestlige del af området (Figur 2-3).
5 af 12 Vest Profil 1 Øst Syd Profil 2 Nord Figur 2-4 Profiler med 3D grid af tolket modstand fra PACES. Modelstavene er fra det eksisterende SkyTEM. Øverst er der vist et lokaliseringskort.
6 af 12 3. DATASAMMENSTILLING 3.1 Områdets geologi Der er i forbindelse med fase 1 kortlægningen /1/ udarbejdet en detaljeret geologisk beskrivelse af et større kortlægningsområde, omfattende nærværende kortlægningsområde. Selve det aktuelle kortlægningsområde er beliggende inden for det i fase 1 sammenhæng benævnte prioritet 2 område. Størstedelen af kortlægningsområdet er beliggende i et småbakket morænelandskab fra sidste istid, Weichsel. Morænelandskabet grænser mod øst op til en ådal, som er formet af smeltevand, der løb videre ud i den større Odense Å dal. Borreby Møllebæk løber i dag i bunden af ådalen. Centralt i området er der en ca. øst-vest gående erosionsdal, som munder ud i dalen omkring Borreby Møllebæk. I nedenstående Figur 3-1 er det aktuelle kortlægningsområde plottet ind på Per Smeds landskabskort og i den følgende er kortlægningsområdet plottet ind på GEUS' jordartskort. Figur 3-1: Per Smeds landskabskort /2/. Det aktuelle kortlægningsområde er markeret med rødt beliggende midt i kortudsnittet.
7 af 12 Figur 3-2: GEUS' Jordartskort. Det aktuelle kortlægningsområde er markeret med rødt. Eksisterende boringer er markeret med rød cirkel og nye undersøgelsesboringer markeret med grøn stjerne. Geologien i de øvre jordlag (ned til 10 m u.t.) er domineret af gletsjeraflejringer overvejende moræneler og et mindre område med morænesand omkring boring dgu nr. 145.3314 (øst). I umiddelbart nærhed af Borreby Møllebæk er der også postglaciale lag af tørv og gytje. I dybder fra ca. 9 til 19 m u.t. er der i eksisterende boringer i området truffet smeltevandsgrus (se bilag 3). Disse aflejringer blev således ikke anboret i undersøgelsesboringerne, der er knyttet til denne råstofkortlægning. 3.2 Råstofinteressen Råstofinteressen (I) i den enkelte boring er opgjort efter kriterierne i /3/: Uden eller med svag interesse: 1) Overjord og overskudsjord >8m. 2) 1 m eller mere ler og silt under grundvandsspejlet over råstoffet 3) Overjordstykkelse > forekomst 4) Ingen grus eller stenlag, og sandlagene består kun eller næsten kun af fint sand uden grus eller kun enkelte korn 5) Sand, grus og stenlag er <1m Begrænset eller usikker råstofinteresse: 1) Forekomsten består af overvejende groft sand og mellem sand, hvor andel korn i lagsøjlen>2 mm <10 %, og hvor egnethed til betonsand ikke er dokumenteret/sandsynlig 2) Råstoflag 1-2 m.
8 af 12 Moderat råstofinteresse: 1) Forekomster med andel korn >2mm i lagsøjlen på 10-20%. De lag, hvor anvendeligheden til betonsand er dokumenteret/sandsynlig, tages ud af lagsøjlen inden beregning af andel >2 mm. Andel af korn > 2 mm beregnes derfor således: (G)/((SGS)- (B)). 2) Hvor der udelukkende er lag, der er dokumenteret anvendelige som betonsand, betegnes boringen som af moderat råstofinteresse. Høj råstofinteresse: 1) Forekomster med en høj andel af korn > 2 mm i lagsøjlen > 20 %. De lag, hvor anvendeligheden til betonsand er dokumenteret, tages ud lagsøjlen inden beregning af andel > 2 mm. Råstoflagenes og overjordens tykkelser er præsenteret i grafisk i bilag 1, kortbilag 2. To af de nye undersøgelsesboringer (dgu. nr. 145.3312 og 145.3313) er med uden/svag råstofinteresse, mens den sidste (dgu. nr. 145.3314) er med høj råstofinteresse. Denne vurdering er dog baseret på lagbeskrivelserne alene. Dette fremgår også af bilag 2, skema 1. Eksisterende boringer inden for kortlægningsområdet er ligeledes blevet vurderet. De er alle med uden/svag råstofinteresse (bilag 2, skema 2). I bilag 1, kortbilag 2 er råstoflagenes og overjordens tykkelser er præsenteret i grafisk. I nedenstående figur er nye og eksisterende boringer plottet med den samlede tykkelse af overjord og overskudsjord i forhold til råstoflagene. Det ses, at alle boringer, på nær to (dgu. nr. 145.3314 og 145.146), tilhører kategori III (Figur 3-3). Den eksisterende boring dgu. nr. 145.146 ligger i kategori II området (Figur 3-3), mens den nye undersøgelsesboring dgu. nr. 145.3314 ligger i kategori I området (Figur 3-3). Dgu nr. 145.3314 er boringen, hvor der er registreret morænesand ned til 4,4 m u.t. 20 145.814 Overjord i m 15 10 145.3312og 145.3313 III 145.156 145.150 145.144 145.2865 145.146 II Nye boringer Eksisterende boringer 5 145.3314 I 0 0 5 10 15 20 25 30 Råstof i m Figur 3-3: Tykkelsen af overjord og overskudsjord i forhold til tykkelsen af råstoflagene i nye og eksisterende boringer inden for det aktuelle kortlægningsområde. 4. KONKLUSION Størstedelen af det kortlagte område er uden eller med svag råstofinteresse. Den eneste overfladenære ressource er et morænesandslegeme i den nordøstlige del af området omkring
9 af 12 boring dgu. nr. 145.3314. Det vurderes, at morænesandsområdet dækker omkring 1,5 ha, og at der er omkring 3750 m 3 materiale i laget (Tabel 4-1). I de eksisterende boringer i området er der generelt truffet et gruslag. Dæklaget er mellem 9 og 19 meter tykt og består overvejende af moræneler (med kun tynde sandlag). Dæklaget er dermed er for tykt til at ressourcen er interessant for råstofindvinding. Tabel 4-1: Konklusiv tabel over områdets råstofpotentiale (I) Ha m3 sand, grus og sten i alt m3 under gvs m3 grus >2mm m3 grus >4mm Arealer med høj råstofinteresse 1,5 3750 0 i.b. i.b. Arealer med moderat råstodinteresse Arealer med begrænset/usikker råstofinteresse Arealer uden eller med svag råstofinteresse 10,5 Sum 12 3750 0 i.b. i.b. 5. ANBEFALINGER TIL SUPPLERENDE UNDERSØGELSER Det vurderes, at det relative lille område med indeværende undersøgelse er kortlagt i tilstækkelig grad til at vurdere ressourcepotentialet. Det anbefales derfor ikke, at der udføres supplerende undersøgelser af området. 6. BILAG Bilag 1) Kort kortbilag 1. Oversigtskort kortbilag 2. Forekomsttykkelser og overjordstykkelser kortbilag 3. PACES resultater - terrænbaseret kortbilag 4. PACES resultater - kotebaseret Bilag 2) Skemaer Skema 1. Nye boringer, hvor der ikke er foretaget analyser Skema 2. Eksisterende boringer, der er inddraget i bedømmelsen af forekomsten Bilag 3) Boreprofiler 7. REFERENCER /1/ Grontmij Carl Bro. Supplerende fase 1 kortlægning. Beskrivelse af råstofområde prioritet 2, Fyn, september 2010. /2/ Per Smed, 1979. Landskabskort over Danmark. Blad 3, Fyn og Sønderjylland, Geografforlaget, Brenderup. /3/ Rammeudbud på rammeaftale for råstofkortlægning med henblik på forsyning af Region Syddanmark med sand, grus og sten, Region Syddanmark J.nr. 13/9264.
Region Syddanmark Miljø og Råstoffer Damhaven 12 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 www.regionsyddanmark.dk/miljoe-raastoffer