Steder med sjæl Udstillingen Steder med sjæl fortæller, hvordan og hvorfor vi sikrer vores kulturarv i Danmark og rejser spørgsmålet: Hvor er kulturarven i din kommune? Giv din mening til kende og stem på din kommunes steder med sjæl. Arven skal fremtidssikres Udstillingen er et led i Realdania og Kulturarvsstyrelsens femårige indsats Bygningskultur 2015, der bidrager til øget opmærksomhed på Danmarks bygningskulturarv. Det sker ved at vurdere og beskrive de fredede bygningers bærende værdier og ved at skabe ny viden, nye netværk og nye værktøjer til kommuner og ejere, der ønsker at sikre de bevaringsværdige bygninger og helheder. hvorfor? Fordi en synlig og velbevaret bygningskultur bidrager til øget livskvalitet. Fordi kulturarven fortæller historier og tilføjer sjæl og atmosfære til vores omgivelser. Og fordi historiske huse og kulturmiljøer kan være et trækplaster for turister, nye borgere og virksomheder. Skal vi udnytte kulturarvens potentialer, kræver det, at vi gør en indsats for at bevare, anvende og udvikle bygningerne. Derfor har Bygningskultur 2015 to hovedopgaver At gennemgå landets fredede bygninger At inspirere kommuner og ejeres arbejde med at sikre bevaringsværdige bygninger og helheder. Læs mere på www.bygningskultur2015.dk
Fredede bygninger fortæller danmarkshistorier I København vidner det fredede skur i Krystalgade om unikke landevindinger for sundhed og hygiejne. Foto: Nanna Uhrbrand. Stråtækte bondegårde, rå fabriks- haller og modernistiske villaer. Listen over fredede bygninger tæller omkring 9.000, og variationen er stor. I 1918 blev det første gang muligt at sikre de bedste bygningsanlæg for fremtiden ved at frede dem. I dag omfatter fredede bygninger alt fra små, ydmyge skure til prægtige herregårde, knejsende fyrtårne, funktionelle fabrikker og hverdagens etagehuse. Hvad freder vi? Når en bygning bliver fredet, er det fordi, den er en væsentlig Danske herregårde er imponerende bygningsværker i fantastiske landskaber. Hovedhuse, hølofter og haver fortæller historier. Engelsholm. Foto: Realdania. repræsentant for en samfundsudvikling, eller fordi den er et unikt, arkitektonisk værk. Som udgangspunkt skal bygningen være mindst 50 år gammel, før den kan fredes, men yngre bygninger kan komme i betragtning, hvis de rummer unikke kvaliteter. En fredning omfatter hele bygningen både ude og inde. Fredede bygninger udpeges ud fra et nationalt hensyn. Kulturarvsstyrelsen er myndighed. Også moderne bygninger kan fredes. Aarhus Rådhus blev i 1994 fredet på grund af dets enestående arkitektur. Foto: Stinne Vallø Ertmann.
Gennemgang af landets fredede bygninger Frem til 2015 skal Danmarks fredede bygninger gennemgås og beskrives. Bygninger er automatisk fredet, hvis de er opført før reformationen i 1536. Middelalderhus i Kalundborg. Foto: Kulturarvsstyrelsen. Formålet er at få mere viden om de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier bag fredningerne. De fredede bygninger ses efter i sømmene Kulturarvsstyrelsens medarbejdere rejser rundt og besøger alle bygninger, der er fredet før 1990, for at vurdere og beskrive fredningsværdierne. Fredningsværdierne er selve grundlaget for, at bygningerne er fredet. Ved de ældre fredninger er beskrivelserne ofte mangelfulde, og der er i dag behov for at få et bedre overblik over bygningernes tilstand og deres fredningsværdier. Bindingsværk fra 1600-årene er et eksempel på den detaljerigdom, som de fredede bygninger ofte rummer. Foto: Kulturarvsstyrelsen. Historisk begivenhed Danmarks fredede bygninger udgør en vigtig del af vores kulturarv og fælles historie. Det er første gang i bygningsfredningens historie, at Kulturarvsstyrelsen foretager en omfattende og systematisk gennemgang af de fredede bygninger. Det sker Når fredningsgennemgangen kommer på besøg i de fredede bygninger, vurderer og beskriver Kulturarvsstyrelsen bygningens miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier i et samlet fredningsdokument. Ejeren får dokumentet og får desuden tilbudt Trapper, etageadskillelser, materialer og overflader kan være omfattet af en fredning. Aarhus Rådhus. Foto: Seier+Seier. en gratis, vejledende handlingsplan for bygningens fremtidige vedligehold.
Bevaringsværdier på vej mod et overblik Miljøer som fiskerlejer, landsbyer eller indkøbscentre skal også bevares. Her Rødovre Centrum. Foto: Anne Prytz Schaldemose. I 1997 fik kommunerne mulighed for at udpege bevaringsværdige bygninger og helheder for at sikre smukke attraktive byer og landsbyer og for at sikre de historier, der præger omgivelserne. I store dele af landet mangler der dog stadig det fulde overblik over værdierne. Bevaringsværdige bygninger og helheder er kommunernes ansvar. Kommunerne spiller dermed en vigtig rolle for Danmarks kulturarv. På havnen kan både moler, banespor og bygninger være bevaringsværdige. Ærø Havn. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Selvom eksperter skønner, at mere end 300.000 bygninger og helheder har unikke værdier, der bør sikres, er det kun omkring 1/3, der i dag har status som bevaringsværdige. Kommunerne har derfor en vigtig opgave i at kortlægge og sikre de bevaringsværdige bygninger og helheder både i byen og det åbne land. Hvad bevarer vi? Når en bygning eller et større område vurderes som bevaringsværdigt, er det fordi, stedet rummer særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie på lokalt eller regionalt plan. Når et helt kvarter er bevaringsværdigt, følger der tit regler for bl.a. belægning og beplantning. Elementbyen i Lyngby. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Når en bygning er udpeget som bevaringsværdig, gælder det kun bygningens ydre med facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene. Kommunerne kan også udpege bevaringsværdige helheder så som en husrække, et gadeforløb, et torv eller et helt kvarter.
Både huse og helheder har værdi Før en kommune kan leve op til sine forpligtigelser og sikre bygnings- Forstadens stramme planlægning har skabt unikke mønstre i landskabet de kan indgå i bevarings-vurderingen. Gladsaxe. Foto: Anne Prytz Schaldemose. kulturarven, må værdierne kortlægges i hele kommunen. Mange steder ser man både på helhederne og på de enkelte bygninger. Helheder Købstæder, landsbyer og rækkehuskvarterer er eksempler på bebyggede strukturer eller helheder. Når de kortlægges ser man på: Dominerende træk: Eksempelvis markante bygninger, monumenter eller byrum, der fremtræder særlig karakteristisk for et område. Bebyggelsesmønstre: Eksempelvis matrikelstrukturer, vejnet eller Huse med en særlig, lokal byggetradition har arkitektonisk værdi. Kerteminde. Foto: Anne Prytz Schaldemose. stiforløb. Elementer i bebyggelsen: Eksempelvis detaljer i gaderummet, en særlig markant husrække eller en helstøbt række af allétræer. Bygninger Bevaringsværdige bygninger er ikke et spørgsmål om pænt eller grimt, men om de kvaliteter, der knytter sig til bygningerne. Når de kortlægges ser man på: Arkitektonisk værdi: Her ser man bla. på husets proportioner, materialevalg og detaljers bearbejdning. Ikke kun arkitekttegnede Raadvad i Lyngby rummer stor kulturhistorisk værdi med fabrikker og arbejderboliger. Foto: Anne Prytz Schaldemose. bygninger har arkitektonisk værdi. Kulturhistorisk værdi: Er huset et godt eksempel på en lokal tradition, eller har det en særlig historisk betydning? Miljømæssig værdi: Bidrager bygningen positivt til omgivelserne og til at understrege eller give området et særligt præg? Originalitet: Her er fokus på, om bygningens oprindelige udtryk er bevaret. Tilstand: Husets vedligeholdelsesstand indgår også i den samlede vurdering.
Fra bevaringsværdi til bevaringsværdig Når bevaringsværdierne skal vurderes, benytter kommunen Historiske huse skaber en særlig atmosfære og oplevelse. Roskilde. Foto: Anne Prytz Schaldemose. ofte skalaen 1-9 og en tilhørende farvekode. De bygninger, der har højest karakter, får typisk status som bevaringsværdig. Bygninger med højest værdi vil ofte være fredede Fredet bygning bygninger eller folkekirker. Bevaringsværdig bygning Bygningerne 2-4 er bygninger, som i kraft af deres 1 SAVE-værdi 1. Høj bevaringsvurdering. arkitektur, kulturhistorie eller placering i landskabet er 2 SAVE-værdi 2. Høj bevaringsvurdering. særligt umistelige for en helhed og skal sikres gennem planlægning. 3 SAVE-værdi 3. Høj bevaringsvurdering. Det kræver en særlig viden at sikre værdien ved et historisk hus. Gaderække i København. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Bygningerne 5-6 er jævne pæne bygninger eller bygnin- 4 SAVE-værdi 4. Middel bevaringsvurdering. ger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger 5 SAVE-værdi 5. Middel bevaringsvurdering. trækker ned i karakteren. De vil sjældent få bevaringsstatus. 6 SAVE-værdi 6. Middel bevaringsvurdering. 7 SAVE-værdi 7. Lav bevaringsvurdering. Bygningerne 7-9 er ofte bygninger uden et særligt arkitektonisk udtryk eller væsentlig historisk betydning. 8 SAVE-værdi 8. Lav bevaringsvurdering. 9 SAVE-værdi 9. Lav bevaringsvurdering. Bygning uden selvstændig SAVE-værdi. Bygningen er ikke fredet og ikke bevaringsvurderet. Ofte opstår der særlige fællesskaber omkring historiske miljøer. Sofiebadet i København. Foto: Susanne Mertz.
Fredet eller bevaringsværdig hvad er forskellen? Fredede og bevaringsværdige bygninger er den mest synlige del af vores kulturarv. Vi bevæger os blandt dem hver eneste dag, og de er en del af vores fælles identitet. Her er forskellen kort fortalt. Fredede bygninger Har kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter af national betydning. Staten (Kulturarvsstyrelsen) er administrator og myndighed og kan yde tilskud til ejerne. Fredningen omfatter hele bygningen, både ude og inde. Fredningen er tinglyst på ejendommen. I 2007 blev det muligt at frede landskabsarkitektoniskeværker så som mølledam og anlagte vandløb ved en mølle. Foto: Kulturarvsstyrelsen. Bevaringsværdige bygninger og helheder Har kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter af lokal eller regional betydning. Kommunen er både myndighed og administrator og kan yde tilskud til ejerne. Udpegningen omfatter kun bygningens ydre dele og miljøer. Er udpeget i kommune- eller lokalplan. De fleste ejere er stolte over at eje en historisk bygning, som også har en betydning for lokalområdet. Nysted. Foto: Anne Prytz Schaldemose.
Bevaringsindsatsen i årstal 1918 Bygningsfredningsloven træder i kraft. Loven rummer mulighed for to slags fredninger; klasse A som omfattede hele bygningen, og klasse B, der i praksis omhandlede bygningens 2006 Kulturarvsstyrelsen og Realdania udnævner Haderslev, Hvidovre, Hjørring og Aalborg kommuner til Kulturarvskommuner. De afprøver nye veje til at sikre kulturarven gennem planlægning. gadefacade. 2007 1977 Amterne nedlægges, og kommunerne får nu hele ansvaret for de bevaringsværdige bygninger, både i byen og på landet. Fredningsstyrelsen oprettes med personale overtaget fra bl.a. Nationalmuseet og Miljøministeriet til at varetage administrationen af fredningsloven. 2008 Kommunerne Mariagerfjord, 1980 A og B fredningerne afskaffes ved lov. Herefter findes kun én type bygningsfredning, som Halsnæs, Vordingborg, Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn og Svendborg udnævnes til Kulturarvskommuner. omfatter hele bygningen ude som inde. 2010 Bygningsfredningsloven ændres, 1990 Arbejdet med at kortlægge de så selvstændige landskabsarkitektoniske værker kan fredes. danske kommuners kulturarv er allerede i gang. Fra 1990-2007 kan kommunerne få støtte til at samle og formidle denne viden i atlas. Der udgives 90 atlas, der sammen dækker 75 af de gamle kommuner. Realdania og Kulturarvsstyrelsen lancerer det koordinerede initiativ Bygningskultur 2015 i samarbejde med KL, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og en række 1997 andre aktører. Loven får et kapitel om bevaringsværdige bygninger, som kommunerne og amterne skal administrere. Samtidig sænkes aldersgrænsen for, hvornår en bygning kan opnå fredning fra 100 til 50 år.
Huse huser historier Steder med sjæl er ikke altid de mest prangende, men de fortæller om de mennesker, der kom før os, og om fortidens formåen og fremtidsdrømme. Husk almuens arvesølv! Ydmyge husmandssteder og storslåede herregårde vidner om en vigtig del af dansk kultur. I Sønderjylland trækker den firlængede gård grænsen mellem det danske og det tyske, mens solide materialer på Fyn vidner om driftige landmænd med gode jorde. I dag har vi på landsplan under 100 firlængede gårde med stråtag tilbage, og kun få kommuner har kortlagt kulturarven i det åbne land. Almuens arvesølv i Rudersdal. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Har din kommune husket arvesølvet? Hvor er de bedste bygninger? Op mod 125.000 huse er inspireret af Bedre Byggeskikbevægelsen. Bedre Byggeskik var en særlig dansk bevægelse, hvor arkitekter, bygmestre og bygherrer nyfortolkede dansk byggetradition med vægt på enkelthed, harmoni og gedigne materialer. Bevægelsens storhedstid strakte sig fra 1918 og omkring 40 år frem, men dens huse er stadig nogle af de mest eftertragtede. Bedre Byggeskik i Holbæk. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Hvor er de bedste bygninger i din kommune? Kender du drømmen om velfærden? Efter 2. Verdenskrig handlede visionen om velfærdssamfundet om lige livsvilkår for alle. Manglen på boliger og byggematerialer tvang arkitekter og ingeniører til at sprænge rammerne for traditionelt byggeri og tænke helt nyt. I dag er de første af velfærdsforstadens bygninger erklæret bevaringsværdige. Hvor kommer drømmene til syne i din kommune? Velfærdsdrømme i Rødovre. Foto: Anne Prytz Schaldemose.
kommunerne leverer billeder. Hvor er kulturarven i din kommune? Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold Kommunerne leverer indhold til denne planche. til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche.
Hører alu-fælge og veteranbiler sammen? Viden om vedligehold og istandsættelse af bevaringsværdige bygninger er afgørende for ejere, der vil sikre værdien af deres hus. Nogle huse er udtænkt med rige detaljer, mens andre bevidst er gjort enkle. Hver hustype er noget særligt, og derfor er det vigtigt, at man tænker sig om, når man sætter i stand og bygger om. Vælger man løsninger, der ikke passer til bygningen, går bevaringsværdierne tabt. Med den rette viden og en helhjertet indsats, har man til gengæld et stykke helt unikt kulturarv. Spørg din kommune, hvis du er i tvivl. Før Efter Før var det et smukt Bedre Byggeskikshus. Foto: Torben Lindegaard Jensen. Efter en hårdhændet restaurering er værdierne tabt! Foto: Torben Lindegaard Jensen.
Bevaring og udvikling går hånd i hånd Kulturarv er vigtig for danskerne Vidste du, at 92 procent af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare, udvikle og synliggøre kulturarven? I Aalborg sætter man derfor fokus på blandt andet industriarven. Her er Nordkraft et af Danmarks mest imponerende elværker omdannet til Limfjordens kulturmekka for musik, kunst og idræt. Siden sommeren 2009 har stedet dannet ramme for et væld af aktiviteter og events, og kraftcentret er på rekordtid blevet en velbesøgt attraktion. Nordkraft i Aalborg. Foto Tina M Pedersen, Aalborg Kommune. Kulturarv støtter den lokale udvikling Vidste du, at 71 procent af danskerne mener, at kulturarven kan støtte lokal udvikling? Det ved man i Silkeborg, hvor den gamle papirfabrik fra 1844 lever videre med helt nyt indhold. Nu som ramme om blandt andet biograf, hotel, restaurant og højskole. Med nyt indhold og bevarelse af det industrielle udtryk, bidrager stedet i dag til at skabe liv i Silkeborgs centrale byområde og til at skabe synergi mellem forskellige miljøer. Papirfabrikken i Silkeborg. Foto Heine Pedersen. Kulturarv skaber lokal identitet Vidste du, at 92 procent af danskerne mener, at kulturarv skaber lokal identitet? I Vejle ser man tendensen. Her er det gamle bomuldsspinderi genåbnet som Danmarks største Center for Kultur og Erhverv. Stedet fortæller historien om forvandlingen af den lille provinskøbstad til en driftig industriby og viser, hvordan et nyt samlingspunkt tager form i historiske rammer. I dag fylder kulturinstitutioner og kreative erhverv hallerne med nyt liv. Spinderihallerne i Vejle. Foto Realdania.
Kulturarven er et guldæg Danskerne vil bo i kulturarven Vidste du, at 82 procent af danskerne ønsker en bolig med kulturarvsværdier? Det ved borgerne i den lille by Stadil i Ringkøbing-Skjern. De har købt folkeaktier for at sikre en af byens mest betydningsfulde bygninger. Bygningen husede oprindeligt familien Mortensens cykelsmed og købmandsforretning og var vigtig for livet i Stadil. I dag er Mortensens bygning bevaret og fungerer som udlejningsbolig til nye beboere i landsbyen. Beboerne har lagt kræfter i Stadils historiske huse. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Kulturarv er vigtig for turismen Vidste du, at 83 procent af danskerne mener, at kulturarven har stor betydning, når de skal vælge mål for ture, ferier og udflugter? I Halsnæs Kommune har man derfor en vision om, at Frederiksværks industrielle kulturmiljø skal spille hovedrollen for bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi. Både den aktive stålindustri såvel som byens militære anlæg fra 1700 tallet rummer oplevelser for danske og internationale besøgende. Udsigt over industribyen Frederiksværk. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk, Nicolai Perjesi. Erhvervslivet bruger kulturarven Vidste du, at 55 procent af danske virksomheder mener, at kulturarven er vigtig for deres virksomhed? Flere og flere virksomheder vælger derfor steder med sjæl, når de skal bosætte sig. I Københavns Nordvestkvarter er en funktionalistisk fabriksbygning udviklet til et attraktivt lejemål for moderne private virksomheder. Den fredede bakelitfabrik tiltrækker i dag nyt liv på grund af sine unikke arkitektoniske kvaliteter og kulturhistorie. Nyt liv i den fredede bakelitfabrik NJ Plast i Københavns Nordvestkvarter. Foto: Tetris.