RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)
2 Sidst revideret d. 16. februar 2012
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5 4. Generel information... 5 4.1 Medbring... 5 4.2 Medicin... 5 4.3 Rasering... 6 4.4 Mad til pårørende... 6 4.5 Forberedelse hjemmefra (faste-regler)... 6 4.6 Besøgstid og telefonkontakt... 7 4.7 Rygning... 7 5. Indlæggelsesdagen... 7 5.1 Forberedelse til behandlingen... 7 5.2 Selve behandlingen... 8 5.3 Efter behandlingen... 9 6. Udskrivelsesdagen... 9 6.1 Hjemtransport... 10 7. Komplikationer... 10 8. Hjemme igen... 11 9. Efterbehandling... 11 3
1. Indledning Med dette hæfte vil vi byde dig velkommen til HjerteCenter Varde. Det er vores formål gennem dette hæfte at informere dig om forholdene i forbindelse med en behandling for atrieflimren (forkammerflimren). Behandlingen er for personalet på HjerteCenter Varde (HCV) en daglig rutine, som vi føler os trygge ved. HCV s personale vil gøre sit yderste for, at du føler dig tryg og godt behandlet under opholdet. Det er vores mål at kombinere en professionel behandling med en god menneskelig kontakt. Erfaringerne med radiofrekvensablation af atrieflimren er, at ca. 80 % af patienterne med anfaldsvis atrieflimren hjælpes af behandlingen. Hvis atrieflimren er konstant til stede, er succesforventningen lavere omkring 65 % 2. Introduktion til HjerteCenter Varde HjerteCenter Varde er et specialhospital, som foretager helbredsundersøgelser, hjerteundersøgelser og udfører hjertekirurgi, ballonudvidelser og arytmibehandling på voksne patienter. Resultaterne siden etableringen i oktober 1997 viser, at vi lever op til vores målsætning om, at kvaliteten er på højde med de bedste centre i verden. 4
3. RFA (Radiofrekvensablation) Formålet med behandlingen er først og fremmest at fjerne de abnorme impulsdannelser. 4. Generel information 4.1 Medbring Toiletsager, hjemmesko og behageligt tøj. Medbring desuden din vanlige medicin samt sygesikrings-bevis. Du er naturligvis velkommen til at tage ledsager med. Vi kan anbefale en række overnatningsmuligheder, se pjecen overnatningsmuligheder i Varde og omegn. Det er imidlertid ikke strengt nødvendigt med ledsager, da du selv gerne må bære en weekend-taske med skiftetøj og toiletartikler og gerne selv må anvende offentlige transportmidler inkl. fly på udskrivningsdagen. 4.2 Medicin Du skal fortsætte uændret med din vanlige medicin op til, under og efter indlæggelsen. Dette gælder også for den blodfortyndende medicin. Hvis du tager Pradaxa som blodfortyndende medicin (i stedet for Marevan), skal du kontakte HjerteCenter Varde med henblik på, om Pradaxa skal ændres til Marevan i tiden op til og efter ablationsbehandlingen. Afhængig af en individuel vurdering vil vi anbefale, at du skifter blodfortyndende medicin fra Pradaxa til Marevan eller anbefale, at du fortsætter uændret med Pradaxa. Hvis du skal 5
fortsætte med Pradaxa, skal du holde pause med Pradaxa to døgn forud for ablationsbehandlingen og genoptage behandlingen samme aften, som du har fået foretaget ablationen. Ved ændringer informeres du af den behandlende læge 4.3 Rasering Vi skal venligst bede dig fjerne evt. behåring i højre lyske med en engangsskraber dagen inden indlæggelsen. Er dette ikke muligt for dig, vil vi være dig behjælpelig hermed ved indlæggelsen. 4.4 Mad til pårørende Det er muligt for pårørende at købe et måltid mad på HCV til frokost og aften. Frokost: 2 x ½ smørrebrød + lun ret inkl. drikkevarer kr. 75 Aften: 2 retter (dagens ret fra Hotel Arnbjerg) inkl. drikkevarer, kr. 140 Bestilling og betaling i receptionen senest kl. 09.30 samme dag. Der udleveres madkupon, som afleveres til køkkenpersonalet i forbindelse med måltidet. 4.5 Forberedelse hjemmefra (faste-regler) Du skal være fastende for fast føde i mindst 6 timer før mødetidspunktet. Du må dog gerne drikke indtil 2 timer før mødetidspunktet (dog ikke mælkeprodukter). Du må ikke ryge 2 timer før mødetidspunkt 6
4.6 Besøgstid og telefonkontakt Besøgstid kl. 14.30 17.30 og 18.30-20.30. Dine pårørende kan under indlæggelsen ringe til sygeplejersken på tlf. nr.: 76 95 01 07 Dine nærmeste pårørende er velkomne til at opholde sig på HjerteCenter Varde før, under og efter behandlingen. Mobiltelefon er tilladt. 4.7 Rygning Vi frabeder os rygning i alle bygninger, på parkeringsarealer samt området omkring HjerteCenter Varde. 5. Indlæggelsesdagen 5.1 Forberedelse til behandlingen På indlæggelsesdagen modtages du af en sygeplejerske, som hjælper dig til rette og giver dig information om opholdet på HjerteCenter Varde. Du vil få oplyst det endelige behandlingstidspunkt samt de specielle forholdsregler, der vil være i forbindelse med behandlingen. Du får lagt en plastikkanyle i en blodåre i hånden. Der måles blodtryk og puls, og der tages blodprøver samt EKG. Speciallægen vil umiddelbart inden behandlingen tale med dig og orientere om detaljer, herunder også om der er særlige forhold ved din rytmeforstyrrelse, der kan have betydning for virkning og bivirkninger ved behandlingen. 7
Der vil blive god tid til denne samtale, og dine pårørende er selvfølgelig velkommen til at deltage. Inden selve kateterbehandlingen foretages der en speciel ultralydsundersøgelse af hjertet fra spiserøret (TEE). Dette gøres for at udelukke at der, på trods af Marevanbehandlingen, har dannet sig blodpropper på indersiden af det venstre forkammer (atrium). Hvis dette er tilfældet, vil der være en risiko for at løsne disse under operationen, hvorfor operationen i så fald må udsættes. Denne undersøgelse foretages i en kortvarig fuld bedøvelse. 5.2 Selve behandlingen Behandlingen varer ca. 2-3 timer. På behandlingsstuen er der en del teknisk udstyr bl.a. røntgenapparatur og computerskærme. Der indføres tynde katetre til hjertet fra blodårerne i lysken. Fra katetrene kan man måle de elektriske strømme i hjertet. Med en svag opvarmning af kateterspidsen til ca. 65 grader bliver årsagen til rytmeforstyrrelsen søgt fjernet. Indgrebet foretages i lokalbedøvelse, men da der oftest er en del smerter forbundet med varmebehandlingen suppleres med smertestillende medicin direkte til blodbanen i løbet af operationen. Man mærker ikke katetrene i hjertet. Efter ønske og behov gives afslappende medicin, så du kan døse under undersøgelsen. Hvis du under proceduren har atrieflimren, vil vi i løbet af behandlingen forsøge at opnå normal hjerterytme 8
(sinusrytme) ved hjælp af et strømstød på brystet (DCkonvertering). 5.3 Efter behandlingen Efter behandlingen fjernes alle plastikrør og du vil blive observeret af en sygeplejerske de næste 2-4 timer, hvor du skal ligge fladt i sengen af hensyn til risiko for blødning fra såret i lysken. Føler du ubehag, smerter, varmefornemmelse eller hævelse i lysken, skal du gøre sygeplejersken opmærksom på dette. Om eftermiddagen efter behandlingen eller om morgenen inden udskrivelsen vil specialisten tilse dig. Der vil her være lejlighed til at drøfte evt. forholdsregler i fremtiden. 6. Udskrivelsesdagen Om morgenen inden udskrivelsen kontrolleres indstikstedet. Du vil få udleveret udskrivningspapirer, medicinkort og evt. recept. Herefter kan du tage hjem. Vi sender udskrivningsbrev og beskrivelse af behandlingen til din egen læge samt til det sygehus, der har henvist dig til behandling på HjerteCenter Varde. Du må tage hjem efter morgenmaden ca. kl. 8.30. 9
6.1 Hjemtransport Du må gerne selv køre bil eller tage offentlig transport umiddelbart efter udskrivelsen. 7. Komplikationer I sjældne tilfælde (sammenlagt under 2 % risiko) kan der opstå komplikationer: blodansamling ved indstikstedet ansamling af blod i hjertesækken luft i lungesækken dannelse af mindre blodprop i karrene, i hjertet eller i andre organer (hjerne, nyrer, lunger) Disse komplikationer kan kræve observation eller særlig behandling, som kan udføres på stedet. Ved visse typer rytmeforstyrrelse er der en lille risiko (mindre end 1-2 %) for utilsigtet ved behandlingen at beskadige hjertets normale ledningssystem. Hvis dette opstår, kan det være nødvendigt, efter en vis observationstid, at indoperere en pacemaker. Dette kan også foretages på HjerteCenter Varde. Du vil ved samtalen med specialisten før behandlingen blive orienteret om din risiko for denne og andre komplikationer. 10
8. Hjemme igen Den første uges tid efter udskrivelsen skal du undgå tungere fysisk belastning inkl. sportsaktiviteter af hensyn til indstikstedet. Du kan genoptage dit vanlige arbejde ca. 1 uge efter udskrivelsen. Hvis du har særlig hårdt fysisk arbejde skal du vente 2 uger inden du genoptager det. 9. Efterbehandling Du kan forvente et mindre blåt mærke i højre lyske ved indstiksstedet. Enkelte patienter kan få en lidt større blødning (hæmatom), som kan genere de første par uger efter behandlingen. Mange patienter har lidt smerter/trykken/muren i brystkassen de første dage efter behandlingen. Hvis dette er tilfældet kan Panodil dæmpe generne. Sædvanligvis vil vi anbefale, at du i yderligere 3 måneder fortsætter uændret med den hjerterytmestabiliserende medicin, du har fået op til behandlingen. Ligeledes bør du fortsætte med den blodfortyndende medicin (Marevan/Marcoumar, Waran) i mindst 3 måneder efter behandlingen. Ændringer i medicinen bør kun foretages efter samråd med din læge. Specielt er det vigtigt, at du kun ophører med den blodfortyndende medicin efter samråd med din læge. 11
En del patienter oplever hjertebanken eller atrieflimren efter behandlingen. Dette kan skyldes irritation af hjertemuskulaturen på grund af behandlingen og behøver ikke betyde, at behandlingen ikke er lykkes. Man kan opleve øget hyppighed af anfald de første 2-3 måneder efter behandlingen, hvorefter symptomerne oftest aftager. Derfor kan man også først afgøre den endelige effekt af behandlingen efter ca. 3 måneder. Det kan være nødvendigt at gentage behandlingen. Erfaringen viser, at ca. 1/3 af patienterne skal igennem endnu en behandling, før det optimale resultat er opnået. Hvis du får hjertebanken/atrieflimren foreslås følgende: Hvis symptomerne er de samme som før behandlingen, kan du afvente om anfaldet ophører spontant. Hvis symptomerne er anderledes end vanligt, anbefales det at søge egen læge for at få optaget et hjertediagram (EKG). Hvis anfaldet er uudholdeligt eller varer mere end 24 timer, bør du indlægges på dit hjemsygehus med henblik på at få hjerterytmen reguleret med medicin eller med stød (DC-konvertering). Ved hyppige tilbagefald efter behandlingen kan det blive nødvendigt med mere virksom hjertemedicin i en periode for at stabilisere hjerterytmen. Egen læge kan henvise til hjemsygehus med henblik på ændring i medicinen. Oftest vil vi foreslå CORDARONE i en 3- måneders periode. Dette tolereres godt af de fleste patienter uden væsentlige bivirkninger. Det er en god idé at registrere hyppighed og varighed af eventuelle symptomer og medbringe information om 12
dette ved den ambulante kontrol på dit hjemsygehus ca. 3 måneder efter behandlingen. I tilfælde af voldsomme brystsmerter, svær åndenød eller besvimelse bør du søge læge. Du er altid velkommen til at kontakte HjerteCenter Varde. Med dette hæfte håber vi at have besvaret nogle af de spørgsmål, som du eller dine pårørende måtte have om en radiofrekvensablation ved HjerteCenter Varde. Hæftet skal ikke træde i stedet for mundtlig information, du er altid velkommen til at stille spørgsmål. 13
14