Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren

Transkript

1 Når hjertet flimrer Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren

2 Til dig, der lever med atrieflimren Formålet med dette hæfte er at give dig overblik og viden om, hvad atrieflimren er, hvad der kan udløse tilstanden, hvordan symptomerne opleves, og hvilke behandlingsmuligheder du har. Hæftet er udarbejdet af sygeplejersker, der er ansat på hjertemedicinske afdelinger i hele landet. Derudover har en række patienter bidraget med erfaringer og indsigter fra deres liv med atrieflimren. Brug hæftet som et aktivt redskab i dit møde med sundhedspersonalet og som en hjælp i din egen hverdag med atrieflimren. Og husk: Familie og gode venner kan også have glæde af at læse med. Jo større viden dine nærmeste har, jo nemmere er det for dem at sætte sig ind i, hvad det betyder for dig at leve med atrieflimren.

3

4 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren kaldes på dansk forkammerflimmer og er en rytmeforstyrrelse i hjertets forkamre (atrier). Ved atrieflimren er din normale hjerterytme sat ud af funktion og afløst af en uregelmæssig, typisk for hurtig, hjerterytme. Atrieflimren er den mest almindelige hjerte rytmeforstyrrelse. Minimum danskere lever med sygdommen. Atrieflimren kan ramme alle, men hyppig heden stiger med alderen. Atrieflimren er i udgangspunktet en godartet sygdom, der er ufarlig for hjertet, hvis den bliver behandlet. Atrieflimren kan dog give en øget risiko for blodpropper. Derfor er det vigtigt, at du bliver tilset af en hjerte læge og følger den behandling, lægen foreskriver.

5

6 Hvordan opleves atrieflimren? Man har brug for at kunne tale om sine personlige erfaringer, for det er jo forskelligt, hvordan vi påvirkes af sygdommen. Atrieflimren opleves for - skelligt fra person til person. Nogle har kun få eller slet ingen symptomer, mens andre er meget generet og føler sig begrænset i hverdagen. Det er vigtigt, at du er opmærksom på dine egne symptomer og fortæller din læge om dem, så du kan få den rigtige behandling. Susanne, 62 Eksempler på symptomer kan være: Træthed Hjertebanken Hurtig uregelmæssig puls Brystsmerter Åndenød Fornemmelse af utilpashed/uro i kroppen Svimmelhed

7 Mine symptomer er

8 1 2 Figur 1. EKG ved normal hjerterytme Den normale hjerterytme styres af sinusknuden (1) i højre forkammer. Sinusknuden udsender elektriske impulser, der får begge forkamre til at trække sig regelmæssigt sammen. Impulserne sendes videre gennem AV-knuden (2) til hjertekamrene, der også trækker sig regelmæssigt samme og pumper blodet ud i kroppen.

9 Figur 2. EKG ved atrieflimren Ved atrieflimren udsendes der mange elektriske impulser fra forskellige områder i forkamrene, hvilket resulterer i en hurtig og uregelmæssig rytme af forkamrenes sammentrækninger (heraf navnet atrieflimren). En del af disse impulser sendes videre gennem AV-knuden, og får også hjertekamrene til at trække sig sammen i en uregelmæssig rytme.

10 Findes der flere former for atrieflimren? Typisk skelner man imellem tre typer af atrieflimren: 1. Anfaldsvis atrieflimren, der går over af sig selv. Anfaldene kan vare fra få minutter til flere timer. 2. Længerevarende atrieflimren, hvor du har brug for behandling (evt. medicin) for at få hjertet til at slå normalt igen eller for at sætte hjerterytmen ned i frekvens, dvs. reducere antallet af hjerteslag pr. minut. 3. Konstant atrieflimren, hvor hjerterytmeforstyrrelsen er tilstede uafbrudt.

11 Min atrieflimren er

12 Er det farligt at leve med atrieflimren? I starten var jeg meget præget af sygdommen. Mit fokus var konstant på hjertet. Men nu tænker jeg faktisk ikke over det mere. Jeg har genoptaget mit liv. Lene, 57 Hvert år rammes ca mennesker i Danmark af en blodprop i hjernen. Ca. 20% af dem skyldes atrieflimren. I udgangspunktet er atrieflimren en ufarlig sygdom, men en uregelmæssig hjerterytme kan dog øge risikoen for blodpropper. Under et anfald med atrieflimren løber blodet meget langsomt gennem hjertets forkamre, som derfor ikke tømmes optimalt. Det kan betyde, at blodet størkner og danner små klumper, som sendes rundt i kroppen via blodbanen og sætter sig som blodpropper i hjernen. Din læge kan vurdere, om du har en øget risiko for udvikling af blodpropper. I så fald kræver det en behandling med blodfortyndende medicin. Der findes forskellige former for blodfortyndende medicin. Din læge vil i samråd med dig vurdere, hvilken medicin du skal have. Har du gennem længere tid haft høj hvilepuls, kan atrieflimren også nedsætte hjertets pumpefunktion. Lyt derfor altid til din læges råd, og følg den behandling, han anviser.

13 3 Hvis en blodprop sætter sig fast i et blodkar i hjernen, blokeres blodtilførslen, og dine hjerneceller får ikke den ilt, de behøver for at fungere normalt. 2 En af disse propper kan rive sig løs og flyde med blodstrømmen. 1 Når dit hjerte banker uregelmæssigt, tømmes hjertets forkamre ikke helt for blod. Noget af det tilbageblevne blod kan størkne og blive til propper.

14 Hvordan behandler man atrieflimren? Atrieflimren opfattes oftest som en kronisk sygdom. Sygdommen kan forandre sig med tiden, og i et liv med atrieflimren kan du opleve at gå fra at have korte anfald til at få længere varende anfald eller kronisk hjerterytmeforstyrrelse. Derfor kan der også være brug for, at din behandling justeres undervejs. Behandlingen for atrieflimren er individuel, men målet er altid at: nedsætte symptomer forebygge dannelse af blodpropper mindske risiko for nedsat pumpefunktion Medicinsk behandling af atrieflimren Det er ikke alle med atrieflimren, der har brug for medicin. Vurderer din læge, at du skal have medicin, vil du enten få rytmekontrollerende medicin, som normaliserer din hjerterytme, eller frekvensregu le rende medicin, som sænker din puls for at aflaste dit hjerte og mindske dine symptomer. Andre vil ligeledes have brug for blodfortyndende behandling for at forebygge blodpropper i hjernen. En læge afgør ud fra en risikovurdering dit behov for blodfortyndende behandling. Andre former for behandling, som ofte kombineres med medicin DC-konvertering - stødbehandling i fuld bedøvelse. Radiofrekvens ablation - varmebehandling på den del af hjertemuskelcellerne, der forårsager atrieflimren. I sjældne tilfælde behandles atrieflimren med kirurgisk indgreb (maze operation) eller med pacemaker og speciel ablation.

15 Min medicin hedder Medicinens virkning Jeg får blodfortyndende behandling ja nej Præparatet hedder Jeg er blevet DC-konverteret dato / / dato / / dato / / Jeg er blevet ablateret dato / /

16 Hvorfor får man atrieflimren? Jeg kunne ikke forstå, at mit hjerte pludselig brød sammen, sådan fra det ene sekund til det andet. Flemming, 56 Man kan ikke pege på én enkelt udløsende årsag til atrieflimren, og det er ikke alle tilfælde af atrieflimren, man kan finde årsagen til. Der findes imidlertid en række kendte risikofaktorer: Arvelig disponering Forhøjet blodtryk Infektioner Forhøjet stofskifte Overvægt Sukkersyge Forskellige sygdomme i hjertet Kroniske lungesygdomme Overforbrug af alkohol Operative indgreb

17 Mulige kendte årsager til min atrieflimren Jeg har oplevet, at min atrieflimren udløses af

18 Gode råd til et godt liv med atrieflimren Støttegrupper for patienter med atrieflimren er en udvidelse af min viden omkring sygdommen. Det gør mig tryg. Kirsten, 54 At leve et godt liv med atrieflimren handler om at være god ved sig selv. Tænk over, hvad du spiser og drikker, rør dig, og sørg for at undgå at sætte dig selv i situationer, som stresser dig. Med andre ord, pas på dig selv. Bryg din kaffe med glæde, men vær opmærksom på, hvor meget koffein du får. Rør dig. Vær helst fysisk aktiv minimum en halv time hver dag. Tak nej til tobak. Skab balance mellem udfordringerne i dit liv og de muligheder, du har for at håndtere dem. Spis sundt. Spis grønt. Spar på fedt og sukker. Nyd et glas i godt selskab, men drik med måde. Det kan også være en god idé at tale med andre, der står i samme situation som dig.

19 Mine vaner til et godt liv med atrieflimren

20 Hvordan påvirker atrieflimren min hverdag? Kan jeg tage på ferie? Du kan sagtens rejse udenlands, hvis du bare tager dine forholdsregler. Tal med dit forsikringsselskab i god tid, inden du rejser, så du er sikker på, at du er dækket ved evt. sygdom og indlæggelse. I nogle tilfælde kan forsikringsselskabet bede om en kopi af din journal. Det er også en god idé at tale med din læge eller sygeplejerske i god tid, før du rejser. Medbring medicin og medicinliste begge dele i din håndbagage. Tag gerne medicin med til et par ekstra dage, så du er sikker på, at du ikke løber tør, hvis din hjemrejse bliver udskudt. Må jeg dyrke sport? Der forskes meget i den indvirkning, motion har på atrieflimren. Nogle oplever færre symptomer, når de er fysisk aktive, andre oplever, at hård motion forværrer symptomerne. Fysisk aktivitet er dog generelt godt for hjertet og kan være med til at forebygge hjerte-/karsygdomme og forbedre din livskvalitet. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og rør dig i minimum en halv time hver dag. Husk, det tæller også, når du tager trapperne! Hvad med mit sexliv? Pulsstigningen ved seksuel aktivitet er godt for hjertet det svarer til at dyrke motion. Enkelte oplever dog, at sex kan fremprovokere anfald af atrieflimren, og bivirkninger ved medicin kan ligesom angsten for et nyt anfald påvirke dit sexliv. Hvis du oplever, at dit sexliv bliver påvirket, kan du evt. tale med din læge

21 Jeg har dyrket motion lige fra starten. Jeg har det faktisk bedst, hvis jeg bare kan være i gang hele tiden. Carsten, 48 om mulig heden for at få en anden type medicin. Bliver mine pårørende berørt? Livet med atrieflimren påvirker også de mennesker, du holder af. Tal med dine pårørende om dine symptomer, og del de tanker og bekymringer, I hver især har. Det er ofte lettere for familie og venner at støtte dig, hvis de har får indsigt i din sygdom og de følelsesmæssige og fysiske konsekvenser, den har for dig. Hvad med mit job? Langt de fleste, der lever med atrieflimren, har et helt normalt arbejdsliv. Lægebesøg kan dog medføre afbrydelser i arbejdstiden. Vurdér i hvilken grad din sygdom betyder, at du har behov for at involvere din arbejdsgiver og dine kolleger. Kan jeg spise og drikke, som jeg vil? Ja, i udgangspunktet. En sund livsstil nedsætter dog risikoen for atrieflimren. Lyt til din egen fornuft, og følg de generelle kostråd for sund levevis. Spis mad med lavt fedtindhold. Vælg fuldkorn. Sørg for at få grøntsager og frugt nok. Spar på sukkeret. Drik alkohol efter Sundhedsstyrelses anbefalinger. Tal med din læge/sygeplejerske, hvis du er i tvivl.

22 Jeg brød mig bestemt ikke om at tage medicin. Jeg ville helst være fri, men nu er jeg glad for det, fordi det hjælper mig. Hans, 72 Følger følelserne med? Følelsesmæssige reaktioner på et liv med atrieflimren er naturlige og uundgåelige. Mange oplever angst og usikkerhed, når de får konstateret sygdommen, og stort set alle oplever at være frustrerede og sårbare i en hverdag med atrieflimren. Del dine tanker med dine pårørende, og tal med din læge eller syge plejerske, hvis der er noget, der bekymrer dig. Du kan også kontakte Hjerteforeningens Rådgivningscenter og aftale et samtale forløb med en hjertesygeplejerske eller en psykolog. Hvad kan jeg selv gøre? Atrieflimren kan påvirke din livskvalitet og lægge en dæmper på din lyst til at gribe de muligheder, du får. Men sådan behøver det ikke at være. Overvej hvilke begrænsninger du oplever i din hverdag med atrieflimren. Og tænk så over, hvad der skal til for, at sygdommen begrænser dig mindst muligt. Hvad kan du selv gøre for at få et godt liv med atrieflimren? Hvad med den blodfortyndende behandling? Når du får blodfortyndende medicin, er der også øget risiko for blødning ved f.eks. operation eller ulykke. Det er vigtigt, at du har dit patientkort på dig med navnet på din blodfortyndende medicin, så du kan få den rette behandling ved alvorlig blødning. Afhængigt af hvilket præparat du får, er der mulighed for straks at stoppe den blodfortyndende effekt. Spørg din læge/sygeplejerske.

23 Hvad kan jeg selv gøre for at få et godt liv med atrieflimren? Muligheder Begrænsninger

24 Min medicin:

25 Det giver tryghed at have overblik over dit behandlingsforløb og vide præcis, hvor du skal henvende dig hvornår. Aftal detaljerne med din læge eller sygehuset. Ring til egen læge Dato: Dato: Dato: Tlf.: Tlf.: Tlf.: Kontakt hospital Dato: Dato: Dato: Tlf.: Tlf.: Tlf.: Ring til ambulatorie/sygeplejerske Dato: Tlf.: Dato: Tlf.: Dato: Tlf.: Egne noter

26 Dette hæfte er udarbejdet af SIG-atrieflimren, en interessegruppe for sygeplejersker under Fagligt Selskab for Kardiologiske, Karkirurgiske og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker under Dansk Sygepleje Råd. Boehringer Ingelheim Danmark A/S har støttet projektet. SIG-ATRIEFLIMREN PRA JUN16