Reform af refusionssystemet - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation
Baggrund og disposition Bagom reform: Hvem (forligskreds), hvad (reformen), hvornår (ikrafttrædelse), hvorfor (transparens), hvordan (trappen), og hvorledes (tilpasningsmekanismer) Disposition for oplæg vi ser på: Refusionsmodellens opbygning Særlige tiltag ved reform tilpasning gennem udligning initial tilpasning, midlertidig kompensation og Finansieringsudvalg
Refusionsmodellen Før: Fx. 50/30 på kontanthjælp (aktiv/passiv spænd) Risiko for kassetænkning fremfor behov Efter: Refusion bliver tidsbestemt; ej ydelsesbestemt Under 4 uger på offentlig forsørgelse = 80 pct. refusion 5 26 ugers offentlig forsørgelse = 40 pct. refusion 27 52 ugers offentlig forsørgelse = 30 pct. refusion Over 52 uger på offentlig forsørgelse = 20 pct. refusion
Refusionstrappen Borgerens placering på trappe pr. 1/1-16 Eksisterende FØP og fleks ere friholdes Trappen = alle ydelser minus: Efterløn Seniorjob Fleksydelse Skånejob Jobrotation Barselsdagpenge
Specifikke tiltag Referenceperiode: Borger nulstilles ved selvforsørgelse i 12 mdr. indenfor 36 mdr. Særligt fleksbidrag: Harmonisering af satser vs. incitamentsstruktur i ny ordning. Fleksjob (Før: 65% af fleksjobtilskud vs. kontanthjælp). Nu: Ekstra bidrag til pers. med min. 1 års offentlig forsørgelse. Skærpet mellemkommunal refusion: FØP tidspunkt for tilkendelse (før) vs. (nu) også fraflytning
Tilpasning i udligningssystemet Mindre refusion vs. forøgelse af bloktilskud Ikke ens fordeling = gevinst el. tab (netto) Uden tilpasning = skæv økonomi Reform har 3 reguleringsmekanismer : Initial tilpasning (landsudligning) som øger udligning Midlertidig kompensationsordning (for tab af vis str.) Nedsættelse af Finansieringsudvalg under ØIM På trods af regulering fortsat tab/gevinst
Udligningssystemet Hvorfor udligne? Kommune har opg. vedr. børn, skoler, ældre etc. men ej ens vilkår Udgiftsbehov og indtægtsgrundlag ej ens Udligning sikrer mere ens grundvilkår Objektive forhold vs. serviceniveau Udligning qua strukturelt under-/overskud Er en kommune i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af (gns.) skat? Varians: -33,5 til +23,1! gns. -14,8 pr. indb.
Strukturelt underskud pr. indbygger 2015
Initiale tilpasninger af udligningssystemet 3 tiltag skal sikre højere grad af udligning (vi ser på dem enkeltvis på næste slides): Landsudligningsniveauet hæves fra 58 til 61 pct. Styrket udligning for kommuner med højt strukturelt underskud. Grænse ned fra 100 pct. 95 pct. af gns. Opjustering af grænse for overudligning Tilpasninger medfører en omfordeling af midler fra by til land; fra rig til fattig Hovedstadsomr.: Fra +0,5 mia. til -0,1 mia.
Ad pkt. 1) Landsudligning Alle 98 kommuner indgår Landsudligningen Baseres på det strukturelle over-/underskud En kommune med underskud vil fremover få et tilskud på 61 pct. af underskuddet. Ca. 90% får tilskud. Udgifter finansieres af staten via bloktilskuddet ca. 2/3 går til LU! Kommuner i københavnsområdet har egen supplerende ordning hovedstadsudligning. Hvordan opgøres udgifter og indtægter?
Kommunernes udgiftsbehov Lovbundne opg.; forskelligt serviceniveau Udligning qua objektive forhold (fx. ældre) Kommunens udgiftsniveau er: Kommunens aldersbestemte udgiftsbehov Kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov Alder: Antal indb. I forsk. gr. * kronebeløb Socio: Indikatorer på økonomibelastning I alt: Høj=udkant & vestegn; lav=by/omegn
Kriterium Enhedsbeløb i kr. 0 5 år 62.238 6 16 år 78.286 17 19 år 31.776 20 24 år 20.705 25 29 år 23.574 30 34 år 25.725 35 39 år 23.663 40 44 år 25.863 45 49 år 27.489 50 54 år 30.150 55 59 år 33.394 60 64 år 34.174 65 74 år 26.987 75 84 år 53.289 85 +årige 125.021 Kriterium Vægt i landsudligning 20 59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 19 pct. 25 49 årige uden erhvervsuddannelse 16 pct. Udlejede beboelseslejligheder Psykiatriske patienter Familier i bestemte boligtyper Børn i familier hvor forsørgerne har lav uddannelse Enlige på 65 år og derover Personer med lav indkomst i 3 ud af 4 år Antal udviklingshæmmede Antal indvandrere og efterkommere 5 pct. 5 pct. 15 pct. 8 pct. 2,5 pct. 8 pct. 5 pct. 3 pct. 20 59 årige med færdigheder på grundniveau 5 pct. Beregnet årlig nedgang i befolkningstallet Børn af enlige forsørgere Børn som har flyttet kommune mindst 3 gange 2 pct. 4 pct. 2,5 pct. Kilde: ØIMs Kommunal udligning og generelle tilskud 2015
Kommunernes skatteindtægt Indgår i beregning af strukturelt underskud Ikke den faktiske indtægt; gennemsnitlig skatteudskrivningspct. og grundskyld Beskatningsgrundlag høj i Kbh., lav i udkantsdk. pga. indkomst og grundværdi Forskel i underskud bl.a. pga. forskel i beskatningsgrundlag Stort spænd i beregnet skattegrundlag pr. indb. fra Hørsholm til Vesthimmerland.
Opsamling på landsudligning Som følge af fefusionsreformen får kommuner fremover øget tilskud fra (58 61 pct.) af strukturelt underskud. Underskud i de fleste kommuner derfor øget udgift for stat men den sparer jo også 7,6 mia. i direkte refusioner! Strukturelt underskud/overskud: Udgiftsog indtægtsbestemt. Alder/socioøkonomisk indeks vs. skat og grunde
(Tisse) PAUSE Quiz for de af jer som ikke tisser
Ad pkt. 2) Tilskud for højt underskud En slags supplement til landsudligningen Tilskud for højt strukturelt underskud: Hvis underskuddet pr. indbygger i kommunen overstiger 95 pct. af landsgennemsnit ydes tilskud Vi husker, at landsgennemsnittet = 14.846 kr. Den kommunale udligning for 2015 viser, at de nordog midtjyske kommuner får knap 1,7 mia. Tilpasning som følge af reform = mere tilskud!
Tilskud for højt underskud
3) Opjustering af overudligning Hvis en vækst i beskatningsgrundlaget fører til, at en kommune mister mere i udligning end den vinder i provenu = overudligning En kommune skal udligne større andel af udskrivningsgrundlaget fra 92 til 93 pct. Værn mod overudligning altid merprovenu ved vækst i beskatningsgrundlaget En kommune må højst aflevere en vis andel af en stigning i skattegrundlag til udligning.
Midlertidig kompensation og Finansieringsudvalg under ØIM 2-årig kompensationsperiode som supplement til den initiale tilpasning Det maksimale tab fastsættes til 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget i 16 og 0,2 pct. I 17 Tiltagene for udligning suppleres af loft på maks. 10 mio. i 16 og 20 mio. i 17. Midlerne, som lofterne fraskærer, samles i pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner Tilpasning og kompensation er midlertidige foranstaltninger FU betænkning ultimo 16
Afsluttende perspektiver Svært at gøre alle tilfredse qua udligning Rige betaler allerede for meget; fattige får for lidt Mange penge for en kommune service? Forenkling af systemet vs. Ekstraregning Komplekst system altid utilfredshed På trods af reform - udkant hårdt ramt! Hvad kan man ændre på? Kriterier, vægte, opgørelse.