Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler

Transkript

1 Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler

2 Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner. Det betyder, at udligningssystemet sigter mod at etablere en situation, hvor alle kommuner kan tilbyde en gennemsnitlig service med en skatteprocent, der er forholdsvis tæt på gennemsnittet. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk udvikling og det kommunale finansieringssystem fra 2014.

3 Udligningssystemets udformning Tilskud og udligning Indhold Finansiering Landsudligningen 61 pct. af strukturelt underskud Hovedsagelig bloktilskud fra staten Hovedstadsudligningen 27 pct. af strukturelt underskud Deltagende kommuner Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Særlige tilskuds- og udligningsordninger, f.eks. 32 pct. af strukturelt underskud, som overstiger 95 pct. landsgennemsnit Beskæftigelsestilskud Udligning vedr. indvandrere mm. Udligning af selskabsskat Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Øvrige ordninger af mindre omfang Bloktilskud fra staten Hovedsagelig staten via blandt andet bloktilskud

4 Hvorfor hovedstadsudligningen? Ét sammenhængende byområde Ét arbejdsmarked Behov for stærkt vækstcenter

5 Pendling er størst i hovedstaden Kilde: 6-byernes oplæg Vækst og byregioner fra 2013.

6 Markant mere pendling i Hovedstadsområdet

7 Markant mere pendling i Hovedstadsområdet

8 Hovedstadsudligningen understøtter væksten i Hovedstaden Pendling mindsker hovedstadskommunernes gevinst ved etablering af nye virksomheder. Kommunale gevinster ved etablering af ny virksomhed på 100 medarbejdere i den pågældende kommune Det skyldes, at gevinsterne i høj grad tilfalder nabokommunerne. Hovedstadsudligningen sikrer, at en del af den eksporterede gevinst ruller tilbage til den pågældende kommune. Hvis hovedstadsudligningen afskaffes/reduceres vil kommunernes incitament til vækst i hovedstaden yderligere forringes. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

9 Stigende overførsler fra hovedstaden til øvrige kommuner Mia. kr

10 Overførsler fra hovedstaden til øvrige kommuner k L I 2016 overføres 11,1 mia. kr. fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner via udligningssystemet. Beløbene, som de øvrige regioner modtager, fremgår af figuren (med negative fortegn).

11 Harmonisering af serviceniveau - Faktiske driftsudgifter ift. udgiftsbehov givet befolkningssammensætning 1,04 1,03 1,02 1,01 1,00 0,99 0,98 0,97 0,96 0, Et serviceniveau over 1 betyder, at de faktiske driftsudgifter er højere end udgiftsbehovet beregnet af IM. På landsplan svarer de faktiske udgifter til behovet. Siden kommunalreformen er forskellene i serviceniveauet udvisket mellem landsdele. Hovedstadsområdet Øvrige kommuner Hele landet Kilde: Social- og Indenrigsministeriet

12 Harmonisering af serviceniveau - Udvikling i driftsudgifter ift. udgiftsbehov fra 2007 til 2015 Hovedstadsområdet: Udvikling serviceniveau fra 2007 til 2015 Vækst i serviceniveau, pct Øvrige kommuner: Udvikling serviceniveau fra 2007 til 2015 Kilde: Social- og Indenrigsministeriet Vækst i serviceniveau, pct

13 Er Danmark ved at knække over? Serviceudgifter pr. indbygger, 2007 = indeks Hele landet Hovedstadsområdet Øvrige kommuner Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Note: For at øge sammenlignelighed over tid er servicedefinitionen for 2014 anvendt i hele perioden

14 Større koncentration af sociale problemer i hovedstadsområdet Top 10 over socialt belastede kommuner Kilde: Social- og Indenrigsministeriet Hovedstadskommune Socioøkonomisk indeks (Hele landet = 100) Brøndby Ja 163 Ishøj Ja 159 Lolland 159 Albertslund Ja 149 Ballerup Ja 127 Langeland 127 Høje-Taastrup Ja 123 Herlev Ja 122 Rødovre Ja 122 Guldborgsund 121

15 Rådighedsbeløb højere uden for hovedstadsområdet Familier i kommuner uden for hovedstaden har hvert år kr. mere i rådighedsbeløb i gennemsnit Modelfamilien har to børn og en årlig indtægt på kr. Kilde: Penge & Privatøkonomis Kommuneguide 2014