Om at bo i et fællesskab ved navn DALEN

Identitetspapir Om at bo i et fællesskab ved navn DALEN Udgave 6 (22 04 2013) Hvilken hverdag (dagligdag) og rammer skal gælde for den almen boligforening DALEN? Dette identitetspapir er en del af processen, med etableringen af bofællesskabet DALEN. Formålet med identitetspapiret er, at skabe fælles forventninger til det at bo i fællesskabet DALEN. Struktureringen af identitetspapiret tager sit udgangspunkt i kapitel 5 i pjecen Fremtidens kollektive boligformer for ældre (Realdania 2010), som med fordel kan læses som baggrund til dette papir. Resultaterne af oplæg og debatter skal bruges til primært 3 ting: Etablere rammerne for fælleskabet DALEN Baggrundsmateriale til ansøgningen til Helsingør Kommune om støttet til etablering af alment byggeri DALEN Inspiration til arkitekterne, når de skal i gang med at detailplanlægge og tegne Før et fællesskab etableres, skal forventningerne til fællesskabet beskrives og afstemmes som forudsætning for et vellykket resultat. Forinden etableringen af fællesskabet skal det drøftes grundigt, hvilke fællesfaciliteter, der skal etableres samt hvordan disse drives, vedligeholdes og eventuelt udvikles. Det vil også være gavnligt, at få et overblik over, hvor meget hver enkelt af de kommende beboere (indflyttere) forventer at benytte de forskellige forslag til fællesfaciliteter, før man beslutter hvilke fællesfaciliteter, der skal være, fra starten af bofællesskabet. Ting kan jo som bekendt så udvikle sig undervejs bagefter. Det skal også drøftes, hvad den enkelte beboer ønsker at yde til fællesskabet og opnå ved et fællesskab. I denne drøftelse bør den enkelte også overveje med hvem og om hvad, man ønsker at indgå i et fællesskab. Grænser og muligheder skal klart defineres. Under hvert af de efterfølgende emner defineres og afgrænses temaet. Hvilken betydning skal det (emnet / temaet) have for fællesskabet. Debatten om de enkelte emner og temaer har taget sit udgangspunkt i problemformuleringerne fra Fremtidens kollektive boligformer for ældre (kap.5) samt en række stikord. Stikordene stammer dels fra debatten på medlemsmøde den 7/11-2012, og dels fra debatten undervejs. Målet har været, at alle temaer bliver bragt til debat i arbejdsgrupper og blandt foreningen DALENs medlemmer, som oplæg til beslutning blandt alle foreningens medlemmer. Proces og resultat skal som sagt også ses som et væsentligt og nødvendigt supplement til ansøgningen til Helsingør Kommune om støtte til etableringen af den almene bebyggelse DALEN. Vores ansøgning om at komme med på budget 2014, skal være klar i udkast den 1/5-2013. Foreningen DALEN - Identitetspapir Side 1

Det er bestyrelsen, der har ansvar for at drive og stå for koordinering af processen. Det er alle medlemmer incl. bestyrelsen, der har ansvaret for, at indholdet i hvert tema, bliver som det skal være. Bearbejdningen af dette identitetspapir er sket på medlemsmøder den 7/11-2012, den 10/1-2013 og den 26/2-2013. De 10 temaer i identitetspapiret: 5.1 Foreningen DALENs historie. 5.2 Foreningen DALENs geografiske placering. 5.3 Hvad binder DALENs medlemmer sammen. 5.4 DALEN er et alment boligbyggeri, hvad betyder det. 5.5 Beboernes sociale relationer internt familiemæssigt og eksternt. 5.6 Huslejens størrelse og indhold i DALEN. 5.7 Den daglige drift af og hverdag i DALEN. 5.8 Hvilke typer boliger, fællesfaciliteter og udenoms arealer i DALEN. 5.9 Hvordan understøtte forankring af fællesskabet i hverdagen. 5.10 Det omsorgsfulde fællesskab DALEN. Vi, det vil sige bestyrelsen, glæder os over det engagement, der har været vist undervejs på medlemsmøder og fra medlemmer mellem medlemsmøderne. Dette identitetspapir vil hele tiden blive suppleret med resultater fra afholdte medlemsmøder. Den foreliggende udgave er vedtaget på den ordinære generalforsamling den 19/3-2013. Bestyrelsen for Foreningen DALEN den 10/4-2013. Her planlægges det at DALEN skal opføres Foreningen DALEN - Identitetspapir Side 2

5.1. Foreningen DALENs historie Her tænkes der på DALENs historie. Herudover tænkes på beboernes egen historie, som enten kan være unik for den enkelte beboer, eller flere eller alle beboerne kan have hel eller delvis fælles historie. Forhistorien Helsingør Kommunes socialforvaltning arrangerede på plejehjemmet Grønnehave i november 2010 et offentligt orienteringsmøde om 3 ældreegnede boligprojekter. Alle projekter var i støbeskeen og talte ca. 80 ældreegnede boliger som almene byggerier. I et af projekterne kunne kommende beboere være med til at præge byggeprocessen ved dannelse af et senior bofællesskab. Bygherren bag dette projektet var nået langt med planerne og havde stiftet Den Selvejende Ældrebolig institution BIRKEBO III, der skulle stå bag byggeriet af 40 ældreegnede boliger på et frit areal ved Birkebo Plejecenter og Hellebo Park bebyggelsen. En flamingo model af byggeriet blev fremvist på orienteringsmødet. Bygherren meddelte at der inden nytår 2010/11 ville blive indgået 2 kontrakter på byggegrunden omfattende en andel af Birkebo Plejecenter samt en andel af matriklen fra Hellebo Park bebyggelsen, reelt parkeringspladsen foran Birkebo Plejecenter og Hellebo Park. Tankerne om fællesskabet blev præsenteret baseret på bygherrens egne ideer om fællesskabstanken udformet i pjecen Fremtidens kollektive ældreboliger. Dette resulterede i at 50 interesserede skrev sig på en mailingliste med ønsket om snarest at blive kontaktet for at høre mere om projektet. I december 2010 indkaldte Advokatfirmaet Arup & Hvidt samt Thora Arkitekterne A/S som var ide skaberne til senior bofællesskabet sammen med bygherren, de 50 interesserede til et opfølgningsmøde på Birkebo Plejecenter. Ca. 35 personer mødte op og blev orienteret om planerne for etablering af et fremtidigt Senior Bofællesskab. De overordnede processer for hele projektet blev gennemgået og der blev i forsamlingen lagt op til, at der skulle holdes 9 møder (6 definitions- og 3 byggeprograms møder) inkl. studietur til andre bofællesskaber i løbet af 2011. I løbet af foråret 2011 kom der en løbende strøm af nye interesserede i projektet og der var på et tidspunkt tæt på 100 personer (+ 50) på venteliste. Der blev holdt i alt 6 møder i første halvår 2011 med deltagelse af gennemsnitlig 30 personer pr. møde plus en studietur og sommerfest i atriumgården på Birkebo. Endvidere blev der i maj 2011 holdt et møde med Helsingør Kommunes Plan afd. med det formål af få en for screening på, om projektet kunne gennemføres og lokalplan kunne iværksættes på baggrund af det foreliggende idegrundlag. Konklusionen var positiv. I slutningen af juni var gruppen af interesserede nået så langt med definition af fællesskabets ideologi og identitet baseret på modellen til Fremtiden kollektive boliger for ældre, at Thora Arkitekterne og Advokatfirmaet Arup og Hvidt kunne udarbejdede et principandragende, (en beskrivelse af forudsætninger og tanker bag projektet samt de planmæssige forhold der gør sig gældende). Dette blev fremsendt til Helsingør Kommune den 24. juni 2011. Fremsendelsen blev fulgt op ved møde med Helsingør Kommunes Planafdeling ult. August 2011 med et positivt resultat. Foreningen DALEN - Identitetspapir Side 3

Derfra kunne vi forvente at projektet kunne godkendes af kommunens økonomiudvalg inden udgangen af 2011 og derved komme på Helsingør Kommunes 2012 budget som en bevilling på 14 % i grundkapital i alt 16 mill.kr. Principandragende blev først behandlet af Helsingør Kommune i januar 2012 af Socialudvalget, der gav grønt lys. Efterfølgende blev projektet økonomisk nedstemt i Økonomiudvalget og Byrådet fulgte økonomiudvalgets indstilling. Byrådet var dog velvillig indstillet til at vurdere projektet til 2013 budgettet. (til godkendelse i okt. 2012). Ved godkendelse af Byrådets budget 2013 var der ikke afsat penge til anlægsinvesteringer til alment byggeri som BIRKEBO IIII. Foreningen DALENs etablering. Borgergruppen (de aktive interesserede inkl. arkitekt og advokat) der havde arbejdet med fællesskabets identitet m.m. samledes ultimo april 2012 og gjorde status. Det blev besluttet, at vi som Helsingør borgere nu skulle tage skeen i egen hånd og selvstændigt arbejde videre med fællesskab projektet. Der var 5 frivillige der meldte sig til at arbejde for, at det allerede store arbejde med identitet af fællesskabet ikke skulle gå til spilde. Den selvbestaltede gruppe holdt 6 møder i maj/juni 2012, hvor strategi og tidsplan for det videre arbejde blev fastlagt. For at skabe struktur (organisation) stiftedes Foreningen DALEN den 19. juni 2012, da vi mente, at vi som borgere ville have større gennemslags kraft overfor Helsingør Kommune med vort budskab om bæredygtigheden ved at danne et senior bofællesskab skitseret i projektet BIRKEBO III. I perioden fra stiftelsen af foreningen arbejdede foreningens bestyrelse videre på strategien om mest mulig omtale af BIRKEBO III projektet som et seniorbofællesskab. Dette resulterede i, at flere nye interesserede (+50) meldte sig ind i foreningen. Med udgangen af 2012 havde 54 personer meldt sig ind i foreningen, hvoraf 18 medlemmer var par resten enlige. Med mange nye interesserede fandt bestyrelse det relevant at inddrage alle medlemmer til en række møder om at formulere vor identitet og værdigrundlag byggende på tidligere materiale. som har taget udgangspunkt i modellen Fremtidens kollektive boliger for ældre. Formålet har endvidere været at vi alle kunne lære hinanden at kende, så vi individuelt kunne danne os en opfattelse af forpligtelserne og rammerne for bofællesskabet med hvad ønsker jeg at lære kontra hvad kan jeg byde ind med. Fra november 2012 til maj 2013 er der planlagt 6 møder inkl. Generalforsamling i marts 2013. Hvorfor vil man flytte ind i et forpligtende fællesskab sammen med andre ældre? Det er tydeligt, at der i dagens samfund er et udbredt ønske blandt mange ældre, at de i deres 3.alder gerne vil bo sammen og have et fællesskab med andre ældre. Det dokumenteres i en helt ny bog udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) ved Aalborg Universitet Det store eksperiment. I en omtaleartikel i Helsingør Dagblad ( Ældrestyrken elsker samvær med andre: Seniorer glade for at bo i fællesskab den 9/3-2013) står der blandt andet: Boformen tiltrække mange seniorer fra mange dele af samfundet, og at dem, som kaster sig ud i den, er godt tilfredse. Foreningen DALEN - Identitetspapir Side 4

Glæden at skulle bo sammen med andre ældre, skinner også tydeligt igennem blandt medlemmer i DALEN. Undervejs i processen har det flere gange været til debat, oftest på det mere uformelle plan. Medlemmerne af DALEN er i gang (men ikke helt færdige) med den afklarende debat om emnerne i hvilket omfang DALEN skal være et forpligtende bofællesskab samt hvad medlemmernes baggrunde er for at ville og kunne gå med i bofælleskabet DALEN. 5.2. Foreningen DALENs geografiske placering Ved dette begreb tænkes på DALENs overordnede placering i forhold til omgivelserne set i relation til fællesskabet. Det kan være landlige omgivelser, det kan være en bymæssig bebyggelse, eller der kan være tale om beliggenhed i et forstadsmiljø. Der kan også være tale om beliggenhedsmæssig tilknytning til specielle områder eller steder. Fællesskabs projektet for ældreegnede boliger er placeret på grunden, der ligger på parkeringsarealet mellem Plejecenteret Birkebo og boligbebyggelsen Hellebo Park. Grunden er på ca. 4.000 m2 og vil kunne rumme 40 boliger i 2 etager med parkeringsareal under bebyggelsen. Det fremsendte principandragende - projektet for nyt alment bofællesskab v/birkebo & Hellebo Park - fremsendt til Helsingør Kommune skitserer detaljer med skitser og tegninger udarbejdet af Thora Arkitekterne. Beliggenheden er unik i et naturskønt område omkranset af moderne byggeri med Birkebo Plejecenter, Hellebo Park, LO skolen (Konventum) og Helsingør Sportshal. Helsingør Golfklub med en af Danmarks bedste golfbaner. I nærheden er der parklignende græsarealer, skov og ca. 500 meter til badestrand. Nærmeste indkøbsmuligheder er Gefioncenteret ca. 1 km fra vor bebyggelse. Afstand til Helsingør bymidte er ca. 2 km. Transportmæssigt findes der busholdeplads udenfor bebyggelsen. Det har naturligvis en betydning, at DALEN, ud over at ligge klods op ad og tæt på rekreative arealer (skov, golf, strand, idrætsanlæg), at DALEN ligger lidt væk fra indkøb og centralt knudepunkt for offentlige transportmidler (Helsingør St.). Det er taget med ind i overvejelserne. DALEN ligger centralt sammen med andre bebyggelser, der kan argumentere for, at det altid vil være relevant at have betjening af mindst en servicebus. Endvidere diskuteres det, om man i fællesskabet også skal tænke ind at have en fælles mini el-bil af en slags, til fælles brug for eksempel beboere, der ikke er så godt gående eller cyklende. Byggeriet DALEN er planlagt placeret på det grå asfalterede trekantede areal i det nederste venstre hjørne, der i dag bruges som parkeringsplads. Foreningen DALEN - Identitetspapir Side 5

5.3. Hvad binder DALENs medlemmer sammen Her tænkes på beboernes ideologiske, politiske eller religiøse holdninger set i relation til fællesskabet. I nogle tilfælde er det udtrykt som stedets mere eller mindre officielle ideologi, mens det i andre tilfælde er enkelte eller flere beboeres egne ideologiske holdninger. Der kan også være tale om minoritetsgrupper, som har et værdibaseret fællesskab. Hvorvidt de ideologiske holdninger har betydning for fællesskabet, handler naturligvis om den enkelte beboers tolerance overfor personer, som tænker anderledes end en selv. De interesserede medlemmer (+50) har primært tilknytning til Helsingør eller bor andre steder i Kommunen. Omtalen af projektet om fællesskabet har ligeledes vagt interesse uden for kommunens grænser og ca. en 1/5 af de interesserede kommer fra andre steder i Danmark. Tidens tendens blandt ældre borgere +50 går på overvejelser/ønsker om at flytte i fællesskaber, der har en ideologi om et højt socialt sigte. Medvirken til at kunne få indflydelse på både indhold og udformning af fællesskabet der højner livskvaliteten er påtrængende. At kunne fornemme livs linjen i faste rammer ved at kunne bo trygt længst muligt i eget hjem med fællesskabet i centrum, er den drivende motor. Undervejs i processen har der på forskellige tidpunkter været debat om hvad medlemmernes baggrunde er for, at ville og kunne gå med i bofælleskabet DALEN. Herunder ikke mindst holdninger til bedre at kunne ind tænke klima-og miljøoptimering i sin bolig. Denne debat er ikke tilendebragt. Det vil være relevant senest at tage denne debat, på det tidspunkt hvor afklaring på lokalplaner og økonomi for byggeriet er så langt fremme, at der skal gang i og ske den endelige projektering. Debatten handler blandt andet om emnerne C02 besparelser, solceller til elbilen, solpaneler, miljøoptimering af ejendommen, skal man benytte fjernvarme, kan man ind tænke andre energikilder, affaldssortering og genbrug, gråt spildevand, brug af regnvand, skal man kunne have egen vaskemaskine og/eller tørretumbler (individualitet) eller går man ind for et mere fællesskabsskabende og miljøtænkt fællesvaskeri, eller begge dele? 5.4. DALEN er et alment boligbyggeri, hvad betyder det Dette begreb dækker over, at der er tale om lejerbolig i modsætning til ejer-eller andelsboliger. Der tænkes her specielt på, hvad det betyder for fællesskabet. Begrebet dækker også over, hvor mange ansatte, der er i boligfællesskabet. Her tænkes på varmemester, gartner, fælles rengøring m.v. Under dette punkt har vi også sat ind om aftaler, husorden og vedtægter. Der har været undersøgt forskellige finansierings modeller undervejs fra en kombination af ejerboliger og ældreboliger til det nuværende ideoplæg, der er udlagt til etablering af en ny almen boligafdeling BIRKEBO III som bygherre. Almen tanken blev forstærket af at Helsingør Kommune i 2010 holdt borgermøde om tidligere omtalte projekter (pkt. 5.1) der havde ældreboliger på dagsordenen. Alment boligbyggeri skal ifølge lovgivningen støttes af kommunerne, der pådrager sig anvisningsret og risiko for tomgangsleje. Foreningen DALEN - Identitetspapir Side 6

Projektet BIRKEBO III som seniorbofællesskab (ældre egnede boliger) bygger på egen forpligtelse til at være ansvarlig for tomgangsleje mod selv at have anvisningsret på fællesskabs præmisser. Den almene boliglov anviser endvidere retnings linjer for ældreboliger såvel indretningsmæssigt som økonomisk, hvilket påvirker byggepriserne pr. kvadratmeter samt lejeprisen for boligerne. Projektet er planlagt til at rumme 3 størrelser lejligheder på 70, 90 og 110 kvadratmeter samt fælleshus der støder direkte op til Birkebo Plejecenter. For økonomisk svagt stillede vil der kunne ydes boligstøtte. Et område som skal endeligt afklares, men hvor debatten er i gang, er hvordan boligbyggeriet DALEN skal få klaret og udført de daglige driftsopgaver, som for eksempel varmemester, gartner (holde udenoms arealer) og fælles rengøring. På den en side vil en løsning, der involverer beboerne, betyde en lavere husleje. Samtidig vil det, at nogle af beboerne selv løser nogle af opgaverne, være en styrke for forankring af fællesskabet i hverdagen, ligesom de beboere, der løser opgaverne, her vil få et godt bidrag til meningsfyldt indhold i livet, som én af flere forudsætninger for det formentligt længere og gode liv i den 3. alder. Medlemmerne af foreningen DALEN mangler at debattere og beslutte indhold i husorden og vedtægter for DALEN. Her hører regler om husdyr også til. Det vil først være rigtig relevant at tage fat på, når der rigtigt kommer gang i projektering, altså når lokalplan og finansiering er på plads. 5.5. Beboernes sociale relationer internt familiemæssigt og eksternt Dette punkt dækker over tre forhold. Dels hvorvidt den enkelte beboer er en del af et par, eller er enlig. Dette har betydning for fællesskabet, idet enlige ofte er mere søgende efter relationer blandt de øvrige beboere. Dels beboerens oplevelse af egen sociale status. Dette kan have stor betydning for fællesskabet, idet mange ikke har lyst til eller har svært ved at knytte bånd til personer fra andre sociale lag. Endelig er der også stedets alderssammensætning. Nogle boligfællesskaber er udelukkende for ældre eller yngre, mens andre er mere sammensat på tværs af generationer. Der er her tale om temaer, der uden at være sat på dagsorden, alligevel hele tiden er med i den debat, der gennemføres om andre emner og temaer. Det sker ganske enkelt og naturligt gennem de valg og forslag, medlemmer prioriterer i deres debat og argumentationer. Til gengæld har DALENs medlemmer til god, at debattere temaerne konkret, for at få afstemt holdninger og meninger, før man helt endeligt beslutter sig for indflytning. Den store udfordring for DALE her og nu er jo, at vi skal skabe noget helt fra bunden, hvor i mod andre potentielle indflyttere på et senere tidspunkt, skal tage stilling til at flytte ind i noget, der er etaberet. Undervejs har der også været debat om, hvorvidt DALEN kun skal være for 50+ uden fastboende børn ved indflytningen. Medlemmerne erkender fordele ved blandet alderssammensætning af beboere i en bebyggelse, at børn/unge/yngre/ældre kan bidrage positivt til hinandens liv. Til gengæld er det tydeligt, at det, medlemmerne af DALEN gerne vil, er, at skabe rammer for deres 3. alder, der bidrager til ældres gode liv. Et liv hvor man i hverdagen er sammen med ligestillede, Foreningen DALEN - Identitetspapir Side 7

kan have aktiviteter med ligestillede, og dermed kan være og reelt opfatte sig selv som mere selvhjulpne. Til gengæld er man også meget bevidst om, at der skal være en passende aldersspredning i gruppen af 50+, så ikke alle er for eksempel 75+, hvis ellers ønsker om det forpligtende fællesskab med for eksempel at løse opgaver for fællesskabet i hverdagen og hjælp til naboen, skal have reel mening. 5.6. Huslejens størrelse og indhold i DALEN Her tænkes på huslejeniveauet på den enkelte bolig. En høj pris på boligen tiltrækker bestemte grupper og omvendt, og det er vigtigt at dette harmonerer med den grad af og type af fællesskab, som der lægges op til med de etablerede fællesfaciliteter. Begrebet dækker også over størrelsen af betalingen for fællesfaciliteterne, samt hvorvidt dette skal betales som en fast kollektivafgift af alle, eller om der skal betales efter hvor meget man benytter fællesfaciliteterne. Byggeriet kan gennemføres baseret på en økonomi der strækker sig fra ca. kr. 21.000,- til ca.kr 26.000,- pr. kvadratmeter afhængig af kvaliteten til byggeriet. Man kan skelne mellem familieboliger eller ældreboliger, hvor der til sidstnævnte stilles andre krav til indretning, f.eks. brede døre, ingen dørtrin samt ved fleretagers byggeri elevatorer. Ifølge rådgiverne mener man ikke at man vil give køb på kvaliteten for byggeriet, hvilket naturligvis vil kunne afspejle sig i huslejen. Byggeriet er skitseret til 2 etager med gangarealer og elevator til 2.sals lejligheder. Huslejen afhængig af antal kvadratmeter (indrettet i fleksible i 2, 3 el. 4 rum pr. lejlighed) er med 2011 priser som Ældreboliger med Energitillæg beregnet til: 70 m2 husleje ca. 7.100,- kr. plus el/varme og fællesudgifter kr. 600,- kr. 90 m2 husleje ca. 9.100,- kr. plus el/varme og fællesudgifter kr. 650,- kr. 110 m2 husleje ca. 11.150, - kr. plus el/varme og fællesudgifter kr. 700,- kr. For alle lejemål gælder det, at fælleshusarealet samt DAL-området er inkluderet i huslejen. Der er skitsemæssigt planlagt tagterrasser, og/eller altaner til samtlige lejligheder samt 1 P-plads pr. bolig placeret i parkeringskælder under byggeriet. Fælleshuset vil være i direkte forbindelse med Birkebo Plejecenter, således at vi fælles kan udnytte restaurantforholdene. Fælleshuset vil blive indrettet med separat køkken, værksted, bibliotek, TV stue samt til område til fællespisning for bofællesskabet beboere. Samarbejdet med Birkebo Plejecenter giver mulighed for at lave aftaler med Birkebo restaurant for større arrangementer. Der er i planlægningsfasen ligeledes tænkt på gæsterum med bad og toilet i bebyggelsen DALEN til anvendelse for fællesskabets tilrejsende gæster. Det skal bemærkes at det præsenterede oplæg fra arkitektens side (principandragende) er ideer og tanker der tegnet og nedfældet baseret på fællesskabets egne ideer og tanker samt hensyntagen til de fysiske muligheder. De konkrete planer for byggeriet og indretningen vil efter Lokalplans godkendelse blive gennemført med bofællesskabets planlægningsgruppe. Foreningen DALEN - Identitetspapir Side 8

Under punktet den faglige drift af og hverdag i DALEN, har medlemmerne taget hul på debatten om hvordan man skal få klare den daglige praktiske drift af DALEN. Hvilke (daglige) driftsopgaver skal medlemmerne selv klare og hvilke (daglige) driftsopgaver, vil man købe sig fra. 5.7. Den daglige drift af og hverdag i DALEN Her tænkes på beboernes deltagelse i fælles praktiske gøremål såsom vedligeholdelse af bygninger, udearealer, men også deltagelse i fælles aktiviteter. Der kan også være tale om omsorg for hinanden og hjælp til dagligdagen. Endelig tænkes også på muligheden for aktiviteter, som involverer perso-ner på en eventuel venteliste til boligfællesskabet. Det drejer sig også om huslejens størrelse. Hvem skal foretage de nødvendige arbejdsopgaver? Her tænkes på varmemester, gartner, ansatte i restauranten, fælles rengøring, aktivitetsmedarbejdere m.v. Skal det kun være noget man betaler sig fra eller skal nogle af arbejdsopgaverne være frivilligt arbejde udført af beboerne, eller måske en mindre løn, såfremt det er en beboer, der udfører jobbet? Hvad betyder det, at DALEN ligger klods op ad eller tæt på rekreative arealer (skov, golf, strand, idrætsanlæg) og at det ligger lidt væk fra kommunens kulturelle institutioner, indkøb og knudepunkt for offentlige transportmidler. Der lægges klart op til, at bebeboerne i DALEN går sammen om at løse de praktiske hverdagsopgaver, der skal til for at få DALEN til at fungere. Der tales om turnusordning hvor man bidrager alt efter hvad evnerne rækker til. Man vil gerne selv gøre noget af arbejdet. Dog er man også så realistiske og anfører, at hvis evnerne ikke er til stede, må DALEN også købe sig til løsning af de mindre opgaver i hverdagen. Til gengæld viger man på forhånd tilbage for at påtage sig de større opgaver, der kræver maskineri. Her vil man gerne betale sig fra opgaveløsningen. Her foreslår man, at det må være muligt at få et samarbejde med Hellebo Park og deres driftspersonale på de praktisk tekniske områder. Som eksempler på opgaver man selv burde kunne løse, nævnes vedligeholdelse af fællesarealer i hus og kælder, så at sige feje for egen dør. Man tænker også på selv at etablere og løse en Viceværtfunktion med fast træffetid og varetaget af bestyrelsen for beboerforeningen. Opgaven kunne gå på skift for et halvt år af gangen på frivillig basis. Man har overvejet, om det (viceværtsfunktionen) skulle være mod et honorar, man anfører samtidig, at der ikke skal være penge mellem venner. Man er opmærksom på, at der skal være planer for opståede behov for akuthjælp til tekniske problemer. Medlemmerne af DALEN har prioriteret at vente med den endelige debat om en lang række tanker om aktiviteter i hverdagen. På medlemsmøder er der kommet forslag om for eksempel: Fællesspisning 2 gange aftensmad om ugen, for dem der vil, frivillige laver maden Vores egen højskole 1 gang om ugen eller om måneden Kurser i forskellige emner Seniorakademi, månedligt tema, interne og eksterne indlægsholdere Fælles avis Foreningen DALEN - Identitetspapir Side 9

Fælles IT web cam system med forbindelse til fællesrum, hvor der holdes højskole eller seniorakademi, så man kan følge med, hvis man ikke kan være med i lokalet Hjælpe hinanden med IT læring Fælles rabatjagt Fælles kulturelle udflugter Fælles motion og gymnastik Mange beboermøder Fælles bibliotek og biblioteksudvalg Hver formiddag hvordan går det kaffe i fællesrummet, omsorg. 5.8. Hvilke boligtyper, fællesfaciliteter og udenoms arealer i DALEN Dette begreb dækker over antallet og størrelsen af boligerne. Herunder også udformningen af de enkelte boliger. Her tænkes også på omfanget og typen af fællesfaciliteter, herunder spørgsmålet om, hvorvidt enkelte faciliteter skal være en del af den private bolig eller af fællesområdet. Boligerne: Der er behov for afklaring af, om der ved udformning og projektering af DALEN er bindinger på antal kvm. og antal værelser pr. lejlighed. Endvidere savnes der en afklaring på evt. fastlagt antal beboere pr. lejlighedstørrelse ved indflytning. Kan en enlig eksempelvis leje en 3-værelses lejlighed? Der skal være både 2-3 - 4 værelses lejligheder, og så den enkelte kan vælge efter behov. Det ville være ønskeligt med flytbare skillevægge, hvor den enkelte så kan bestemme indretningen af lejligheden. Det anføres også, at flytbare skillevægge er en god løsning, set i forhold til, at lejlighedernes disponering og indretning skal kunne tilfredsstille behov og tendenser i tiden i mindst 2 generationer fremover. Af hensyn til økonomien (for at holde denne nede og dermed få så meget som muligt) bør der være en vedtaget model for køkken og badeværelse (standardpris). Herudover ville det være ønskeligt, at den enkelte for egen regning kunne vælge dyrere løsninger / tilkøb. Alle lejligheder bør som minimum være udstyret med plads såvel som stik og afløb til egen vaskemaskine. Vaskemaskinen installeres for egen regning. Der ønskes en privat (egen) terrasse eller altan hørende til hver lejlighed. Fælles arealer og fælles faciliteter: I kælderen kan etableres en større vaskemaskine, en tørretumbler og en rulle, hvor der betales for afbenyttelse. Udendørs tørrestativ ønskes. Dog er der delte meninger om dette punkt. Gruppen ønsker en fælles tagterrasse med grill, møbler, planter og andet nødvendigt udstyr. Endvidere ønskes der små hyggekroge i DALEN. Gruppen er bekymret for forslaget om fælles nyttehave og drivhus. For hvem skal have ansvaret og hvem skal passe det? Skulle man ikke hellere sikre at udenomspladsen bliver smukke og nemme at Foreningen DALEN - Identitetspapir Side 10

holde. Nogle af udenoms arealerne kunne måske indrettes til også at kunne bruges til petang eller andre udendørsaktiviteter. Punktet fælles robotstøvsuger afstedkom mange diskussioner, men flere mente at ønsket måske mere handlede om centralstøvsuger og ikke en robot-støvsuger, der kan lånes. Man kan varmt tilslutte sig etablering af centralstøvsuger, hvis dette er muligt såvel teknisk som økonomisk. En fælles robot-støvsuger ønskes ikke. Mht. en golfbil til indkøb, blev der stillet spørgsmål ved, om en sådan var lovlig på offentlig vej. Ligesom nogen ikke mente at forslaget er realistisk. Derfor er dette forslag ikke diskuteret. Det foreslås, at Fællesrum skal være indrettet om ment som en fælles dagligstue, hvor det er hyggeligt at se TV, læse avis m.m.: Fællesrummet må ikke være for stort. Ved større arrangementer (familiefest og sammenkomst), forventes det, at man kan benytte lokalerne ved Hellebo Park. Der er også udtrykt ønske om fællesrum, der kunne bruges til fitness og som behandlerrum, til for eksempel afspænding og massage. Man forestiller sig at et fælles rum til storopbevaring af f.eks. ski m.v. kunne etableres i forbindelse med P-kælder. Der ønskes etableret et fælles værksted hvor man kan reparere cykler, dyrke keramik og andet praktisk håndarbejde, der jo også kan svine lidt. Man forestiller sig en genbrugsplads til ting og sager, som man ikke selv har brug for, men som andre beboere måske kan bruge. Man har til gode nærmere at debattere, om man for eksempel skal have delebil, fælles anhænger samt have lov til brændeovn. 5.9 Hvordan DALEN støtter forankring af fællesskabet i hverdagen Den arkitektur og udformning der bliver valgt ved projekteringen af DALEN, kan være med til at understøtte det individuelle, det kollektive og oplevelse af fælleskab i hverdagen. Man kan skabe rammer, så man i hverdagen ikke kan undgå at mødes og hilse på hinanden. Man mødes ved postkasseanlægget, i fællesvaskeriet, ved DALENs affalds-og genbrugsplads, i cykelrummet, på vej ind og ud af ejendommen, på trapperne, kun én elevator osv. Fællesskabet skal starte når man går ind i bebyggelsen. Det skal være uundgåeligt at man fysisk SER hinanden ved ind- og udgang af bebyggelsen, uden at man dermed føler at det er kontrol. Fælles ind og udgang fra skralderum, parkering/kælder og fælles indendørs og udendørs tørreplads. Der skal være steder og pladser, hvor man kan mødes og hyggesnakke i grønne omgivelser, eksempelvis også i tilslutning til det fælles postkasseanlæg. Der skal skabes naturlige mødepladser i bebyggelsen, sladrebænke hvor man kan slappe af sammen. Endvidere anføres det, at fællesskab også handler om at kende til hinanden. Det kan gøres ved, at alle medlemmer af foreningen (og fremover: beboere) skal byde ind med, hvad de kan (færdigheder) og vil bidrage med i forhold til deres evner/kræfter, herunder hvad de er gode til med enten Foreningen DALEN - Identitetspapir Side 11

hænder eller hjerne. Plus hvad de selv ønsker at lære i deres alderdom. Dog således uden at man dermed hænger på noget, før end det er aftalt, hvem der vil udføre hvad, i forhold til hvad de har budt ind med af færdigheder / ønsker. Kendskab til hinandens færdigheder og ønsker er en meget vigtig information i forhold til at forankre fælleskabet, herunder de mange gøremål og interesser der kan opstå, når så relativt mange forskellige ældre enlige og par skal have en god alderdom i et bofællesskab. 5.10 Det omsorgsfulde fællesskab DALEN Hvordan vil DALEN arbejde for at modvirke ensomhed og mindske behov for offentlig hjælp ( klar dig selv ) til beboerne (det kommunale samspil klare os selv). Dette område er et svært område. Det handler om det frivillige engagement og omsorg for sine medmennesker, uden at tage det ansvar på sig, som det professionelle ansvar omfatter, når et medmenneske har hjælp behov for overhovedet at kunne bo og leve selvstændigt. Balancen mellem det frivillige sociale arbejde og det professionelle system. Da man i 2010 var på en fælles rundtur i omegnen af København for at inspicere 5 forskellige bofællesskaber, var der et bestemt ord, som gik igen, når man hørte en repræsentant for det pågældende boligområde fortælle om netop deres sted, og det var ordet: FÆLLESSPISNING. Og hvad er egentlig et bofællesskab uden et fælles rum at spise sammen i? Det er her man lærer hinanden nærmere at kende. Spiseordningen må fastlægges, når tiden er moden til det men det er uvægerligt den, der vil være en forudsætning for, at man kan nære omsorg for hinanden. Det skal naturligvis stå enhver frit for at til - og framelde sig denne ordning efter behov, men at det udgør en meget væsentlig del af alle bofællesskaber blev tydeliggjort for alle på rundturen. I det hele taget er det alle de fælles aktiviteter, som opstår enten som en nødvendighed (et havehold f.eks.) eller et frivilligt gå/småløbe tur i skov og ved strand-hold - aktiviteter i fællesrummene. Det er alt sammen noget, der udvikler indbyrdes kendskab og sympatier. Og her kommer omsorgen ind i billedet. Man lytter, får fornemmelse for hinanden, hilser selvfølgelig altid, uanset hvordan den indbyrdes kontakt er. Man vil aldrig kunne lige godt med alle (det er noget med kemi) men der skal altid være en venlighed i luften, når man går forbi hinanden i området uden for vores lejligheder. Er man opmærksomme på hinanden, opstår vel også en vis form for empati og ansvar og dermed en følelse af omsorg, hvis nogen har brug for det og det kan alle føle behov for en skønne dag. Forsøg på at kæde nøgleord fra det store fælles papir sammen til en helhed: Fælleslokaler, fællesspisning, aktiviteter, fornemmelse for hinanden, hilse, høflighed, læse hinanden, empati, lytte, ansvarsfølelse. Venskaber og omsorgsfølelser bliver udviklet på en naturlig måde, når mennesker mødes jævnligt. Der er derfor enighed om, at der skal findes et fælleslokale. Her kan man gennem forskellige aktiviteter lære at kende hinanden. Det bliver da naturligt at man skaber og udvikler et fællesskab og kommer til at vise omsorg for hverandre. Foreningen DALEN - Identitetspapir Side 12

Fælles spisning i fælleslokalet en gang imellem er vigtigt for mange. Store spiseborde med mange tomme stole er ikke hyggeligt, men enkle borde, som kan udvides plus sammenfoldelige stole kan være en løsning. Et tilhørende køkken er fint, men kræver også frivillige for at gøre rent og holde orden på inventar og madvarer. Fælleslokalet kan deles op, så der for eksempel kan blive en sofa gruppe med TV, et stille hjørne for skak spil og individuel læsning, definitivt en IT/PC hjørne, etc. Eventuelt kan man have en større filmdug for at vise film/tv. Omsorg kan udvises f. eks. ved at de som kan og har talent kan instruere/hjælpe med IT/PC-IPad- Mobiltelefon og andre emner. Frivillige kan eventuelt også løbende arrangere/foreslå fælles museumsbesøg, biografture, interessante foredrag, fælles gåture i nærområdet og andet. Et forslag var morgensang og morgenbad i havet. Det kan også være aktuelt, at beboerne giver genbrugsting til fællesbrug, ting som kan skabe yderligere fællesskab. Eksempler kunne være spil som ludo, matador, spillekort og puslespil. Og et bibliotek kan skabes med brugte bøger og bogreoler. De daglige aviser giver uendelige muligheder for debat. Medlemmerne er i gang med debat, men ikke endeligt færdiggjort denne, om temaerne Hver formiddag hvordan går det kaffe i fællesrummet (omsorg for naboen) Opmærksomhed på hinandens helbred (ansvar og medansvar) Handle ind for naboen, der er syg eller dårligt gående (almindelig medmenneskelig omsorg) Hvordan har fællesskabet ansvar når det viser sig, at nabo/genbo har hjælp behov, hvis alle har ansvar, tager ingen ansvar For foreløbigt at kunne nuancere og færdiggøre denne debat, har DALEN kontaktet Ældrerådet og Ældresagen for råd, dåd og inspirationer. Grundlæggende handler det jo om, hvordan Helsingør Kommune kan spare omkostninger på ældreområdet (tryghedsbesøg, hjemmehjælp mv.) ved at støtte etableringen af det almene boligbyggeri DALEN. (udgave 22 04 2013) Foreningen DALEN - Identitetspapir Side 13