Page 1 of 7 9. april 1940 Den 9. april i år blev der i TV2 vist et indslag, hvor forskellige tilfældige personer blev spurgt om, hvorfor der blev flaget på halv. Enkelte ældre mennesker vidste, at det var pga. Danmarks besættelse. En kommunalarbejder, som var ved at sætte flaget på halv han var vel midt i 50 erne mente, at det var noget med befrielsen. At de helt unge ikke anede noget om det, er vel forståeligt. Det ligger dem lige så fjernt, som 1. verdenskrig for os. Nok om det. Jeg kommer ikke ind på det politiske. Det har Flemming på udmærket vis gjort rede for ved en tidligere lejlighed. Kun dette: Vi havde faktisk en forholdsordre. Den stammede helt tilbage fra 1914, da vi var parate til at føre en eksistenskamp. Ordren lød på, at en angrebshandling skulle, når fjendtlig hensigt er utvivlsom, uden nærmere ordre imødegås med alle til rådighed stående midler. Altså en klar ordre til kamp! Den 6. september 1939 tilgår der de forskellige værn en tilføjelse fra krigsministeriet. Tilføjelsen lyder, - dog under fornøden hensynstagen til de foreliggende omstændigheder. Det er jo tågesnak. På den ene side en ordre om ubetinget kamp og på den anden side: måske dog alligevel ikke! Afhængig af nogle ikke definerede omstændigheder. Der er opstået en hel del myter om den 9. april. Den mest sejlivede er Rostockmyten, som lige efter krigen blev bragt til torvs af Jon Galster, (1915-92) cand.mag. i historie, dansk og fransk. Han påstod, at udenrigsminister P. Munch havde haft et møde med Heinrich Himmler i marts 1940 i Rostock. Her skulle de have aftalt besættelsen af Danmark. Jeg tror nu ikke på det. Himmler var dengang chef for alt tysk politi og tilhørte ikke inderkredsen i partiet. Ikke desto mindre førte Galster to vidner, der begge havde set Munch i Rostock den 17. marts 1940. Det ene vidne var sågar præst, hvis det borger for troværdigheden. Efter nogles mening fik Galster ikke en fair behandling i Den parlamentariske Kommission. Han blev i øvrigt frosset ud af sine kolleger på Sorø Akademi lige til sin død i 92. Han udgav i 1990 en bog: 9. april en sand myte. Men der skete unægtelig underlige ting op til den 9. april. Jeg nævner i flæng: - Chefskifte på Middelgrunden den 8. april - Landlov på Middelgrunden af det uddannede personel den 8. april aften, kun rekrutter tilbage. - Varselsskud på Middelgrunden måtte kun foretages med løs AMM - Kanonen på Middelgrunden virkede ikke - Chefskifte i Værløse 1. april - Rekognosceringsfly over Sønderjylland 9. april morgen havde defekt radio og MG - Der måtte ikke foretages gravearbejder i Sønderjylland - Der måtte ikke optræde større troppeenheder - Man sad kommandør Kjølsens advarsler fra Berlin overhørig - Lillebælts- og Storestrømsbroen var ubevogtede - o.s.v. o.s.v. Alt sammen stof til mytedannelse. DEN TYSKE PLAN Den var simpel og lykkedes til fuldkommenhed. [Kort 1 og 2] En forstærket BTN går i land ved Langelinie. Tager Kastellet og sikrer at kongen ikke tager flugten. 198 DIV (14.500 mand) erobrer Lolland-Falster og Sjælland. En forstærket BTN landsættes i Korsør og rykker mod København. Et KMP landsættes i Nyborg. En forstærket BTN tager færgen til Gedser og går nordpå. To faldskærmsdelinger går ned på Masnedø og tager fortet og sikrer Storestrømsbroen.
Page 2 of 7 170 DIV (15.000 mand) går over grænsen ved Kruså og Tønder og rykker nordpå med hovedvej 10 som akse. En forstærket BTN går i land ved Snoghøj og Middelfart og tager Lillebæltsbroen. 11 MOT BDE forstærket med to MGBTN går over grænsen ved Rens og Padborg og går hurtigt nordpå med hovedvej 11 som akse for at tage Esbjerg og slutte sig til de faldskærmsenheder, der landsat ved Ålborg for at sikre de to flyvepladser. Det hele støttes af PzAbt. 40 med 70 KVG, Pz 1 og Pz 2, af to ARTAFD og tre pansertog. Luftwaffes 10 korps stiller ti eskadriller bombefly og jagere i alt 250 fly. Flyene angriber Værløse og demonstrerer over København. Endvidere angribes de danske styrker i Sønderjylland af jagerfly. Korpset stiller endvidere de nødvendige transportfly og rekognosceringsfly til rådighed. Kriegsmarine stiller de nødvendige transportskibe og krigsskibe til rådighed. Den danske hær bestod af to DIV Sjællandske og Jyske og talte den 9. april i alt ca. 15.000 mand, hvoraf godt 8.000 var rekrutter. Ved krigsudbruddet i SEP 39 havde man indkaldt 5 årgange, men dem havde man underligt nok hjemsendt i januar 1940 med uniform, udrustning og våben. Rekrutterne lå i garnison spredt ud over hele landet. Den egentlige beredskabsstyrke lå i kantonnement i to større grupper ved Præstø og Vejle og to mindre grupper i Sønderjylland ved Søgård og i Vendsyssel ved Brønderslev. Hærens flyvetropper med i alt 21 jagere, 27 rekognosceringsmaskiner inkl. to mølleplaner (autogiro) og 19 skolefly lå i Værløse. Flåden og flådens flyvetropper kommer jeg ikke ind på. Den danske plan [kort 3 Sønderjylland] var at fremskyde et antal GRP og luftværnsgrupper for at sinke FJ fremrykning mod nord, alt medens man forberedte en forsvarsstilling i Vejlådalen og en forsvarsstilling ved Limfjorden. Tyske våben Sdkfz 222 [ 01 ] var en let panservogn med 3 mands besætning med et 7,9mm MG og nogle med en 20mm MK. Pansertykkelse 5-8mm. Sdkfz 231 [ 02 ] var en middeltung panservogn med 3 mands besætning (ikke 4) med to 7,9mm MG og en 20mm MK. Pansertykkelse 7-10mm. PzKpfw I [ 03 ] var en let KVG med 3 mands besætning og to parallelle 7,9mm MG. Pansertykkelse 9-13mm. Vægt 6 tons. PzKpfw II [ 04 ] var en middeltung KVG med 3 mands besætning og en 20mm MK og et 7,9mm MG. Pansertykkelse 15-25mm (ikke 30mm). Vægt 6,5 tons. Disse to KVG typer udgjorde 45% af den samlede KVG styrke i Frankrigsfeltoget og var de allieredes KVG langt underlegne. Jagerflyene som angreb Værløse var af typen Messerschmitt Bf110C [ 05 ]. En tung jagerbomber med to 20mm MK og fire 7,9mm MG i næsen og et MG rettet bagud. Hastighed 540 km/t. Danske våben: Standardvåbnet var GV M/89/23 kaliber 8mm. Fandtes som gevær og karabin. Det havde et indvendigt magasin med 5 skud. Skudvidden var 3.500 m og man øvede skydning med DEL mål på 2.500 m, hvor hele DEL skød mod samme mål på en gang. Der var hertil et særligt bageste sigtemiddel med en galge som rejstes og kærven var anbragt noget til venstre, så man korrigerede for højrerotationen. Der fandtes også en 8mm panserpatron som gennembrød 4mm panser på 300m. Rekylgeværet konstrueret af Gen. V.H.O. Madsen i 1885 og indført i hæren i 1903, mens Madsen var
Page 3 of 7 krigsminister. Det blev brugt i de fleste europæiske hære op til 2. verdenskrig. Kaliber 8mm, magasin med 30 patroner, kadencen var 500 skud/min. praktisk dog 180 skud/min.. Piben rekylerede rundt om nogle tappe i styrerammen. Anvendtes også mod luftmål i en speciel affutage og med en rundt trådsigte. Geværet er meget lig LMG M/48. [ 06 ]. Maskinkanon kaliber 20mm [ 07 og 08 ] Vort trumfkort! System Madsen med rekylerende pibe, magasin med 30 skud. Kadence 210 skud/min. Praktisk kadence ca. 70 skud/min. Rækkevidde 5.500 m. Gennemslagskraft på 1.000 m var 18mm stål og på 500 m 24mm stål. Anvendtes også mod luftmål i luftværnsartilleriet. PVKN eller fodfolkskanon som den kaldtes var kaliber 37mm og kom til skud i Haderslev. Det var en fuldt moderne KN og kaliberet var det gængse på den tid. FLY: Vores stolthed var jo jageren Fokker DXXI [ 09+10+11 ]. Det var et moderne fly. Vi havde købt 2 i Holland og havde bygget yderligere10 stk. på licens. Bevæbningen var fra fabrikken to 8mm MG i forkroppen og som skød gennem propelkredsen. Det var besluttet at der yderligere skulle anbringes et 8mm MG og en 20mm MK i hvert bæreplan, men den 9. april var kun et fly opgraderet. Hastighed 460 km/t. Hvis opgraderingen havde været fuldført og HVIS de var kommet i luften, havde de været en værdig modstander for de tyske fly. Desuden havde vi 9 Gloster Gauntlet jagere fra 1935. Det var et biplan bevæbnet med to 8mm MG og som kunne bære 8 stk. 12,5 kg bomber. Kampene Masnedø Kl. 0515 (0615 tysk sommertid) nedkaster tyskerne to DEL på Masnedø. Ca. 5 minutter senere får vagthavende på Vordingborg kaserne meldingen fra fortmesteren. OB Harrel beordrer en DEL til Masnedsundbroen med ordre om at hindre enhver overgang. DEL når ikke frem, da den 10 minutter senere beordres tilbage til KAS. Lidt over 6 beordres et KMP frem, men også dette beordres tilbage, inden det når frem, da der i mellemtiden er kommet ordre fra Købehavn om, at der ikke må kæmpes. Tyskerne var forbavsede over, at der på fortet kun befandt sig fortmesteren og to menige. Storestrømsbroen og Masnedsundbroen bliver hurtigt sikrede af tyskerne. En tysker blev dræbt, da han ramte nogle højspændingsledninger. Det var i øvrigt første gang, der anvendtes faldskærmsenheder under 2. verdenskrig. Værløse Kl. 0510 dansk tid angriber 9 Messerschmitt Bf110 flyvepladsen, hvor alle de danske maskiner står på snorlige rækker med snurrende motorer, optankede, opladte og med bomber ophængt. Til luftforsvar af lejren findes kun 12 rekylgeværer [ 01 ] i luftværnsaffutager. OL Ørum, som var tiltrådt som chef den 1.4.40 var klar over problemet og havde anmodet om et antal 20mm MK. Dette var naturligvis ikke kommet på plads den 9. april. Vi har jo alle hørt, at et dansk fly blev skudt ned, da det forsøgte at komme i luften. Jeg har altid troet, at det var en heroisk handling at de ville op og kæmpe. I virkeligheden var det en tilfældighed, at en Fokker C.V M33 med nummeret R 49 [ 02 ] startede just som det tyske angreb satte ind. LT Godtfredsen og LT Brodersen havde fået ordre til at rekognoscere vejene til København [ 03 ]. En tysk maskine skød den ned, da den var i en højde af ca. 20. LT Brodersen blev fundet et stykke fra maskinen med delvis udløst faldskærm og LT Godtfredsen sad forkullet i vraget. Næsten alle danske maskiner på jorden blev ramt i de 5-6 angreb tyskerne foretog. De fleste kunne dog renoveres. Der blev ikke anvendt bomber. Der blev fra tysk side ikke skudt på jordpersonellet, men kun på materiellet [ 04a ]. Den tyske eskadrillechef fik et skud gennem den ene motor og må returnere til Tyskland. Hold nu fast: I lejren befandt der sig et luftværnsbatteri, som skyndsomt trak sig ud af lejren og gik i flyverskjul i en nærliggende lund. BT bestod af fire 75mm luftværnskanoner, tre 20mm MK og fire rekylgeværer i luftværnsaffutage. Det pudsige er, at mandskabet, som var rekrutter, ikke kunne betjene 20mm MK, som havde masser af AMM. De var uddannet på 75mm KN, som ikke havde AMM. Kan det mon være et tilfælde? OL Ørum påstod så sent som i 1991, at han den 9. april ikke anede noget om, at der befandt sig et luftværnsbatteri i lejren. Tyskerne overtog alle de danske fly i 1943 og anvendte dem krigen ud. Et par stykker landede i slutningen af krigen i Sverige kommende fra Estland. [ 04 ]. Bredevad [Kort Sønderjylland] [Kort Bredevad] Side 98-99 [ 03-04-05] Tab ved Bredevad: 2 faldne og 5 sårede. Lundtoftbjerg
Page 4 of 7 [Kort Sønderjylland] [Skitse] Side 87-88 Efter frigørelsen optages styrken af styrken i Bjergskov PRLT Condil styrken går videre til Aabenraa [Aabenraabillede] og videre til Haderslev og derfra til Vejle. Hokkerup Kort Sønderjylland] [Skitse] [Kort Hokkerup] Side 76-78 [Tegn + billede 05 + 06] Tab ved Hokkerup: 1 falden og 2 sårede. Haderslev Her har vi panserværnskanonen med 100% tab. [Billede 01] Side 148-149 [Billede 02] Herefter [Billede 03 + 04 + 05 + 06] OL Hansgaard - Lundtoftbjerg-styrken. De danske tab udgjorde i alt 13 faldne og 21 sårede. Hertil kommer et antal civile dræbte og sårede. Tyskerne har aldrig offentliggjort deres tabstal, men det er anslået til at være ca. 20 faldne og det dobbelte antal sårede. Dokumenteret er det, at de mistede 12 panservogne, 3 KVG og 3 FLY. Da det jo var småstyrkers kamp optræder der ikke mange OFF i beretningerne. Derimod kommer de til, da kampene skal indstilles. Og lad mig så afslutte med disse ord: Det var som bekendt de menige, sergenterne og løjtnanterne og ikke generalstaben, der den 9. april frelste den danske soldats ære. Denne barske salut mod forsvarets ledelse, blev affyret af chefen for Vordingborg Garnison OB V.O. Harrel i maj 1940. Det kom til at betyde hans afsked 3 år før tid, idet GN Prior ønskede ham fritstillet. Efter befrielsen modtog han dog Kommandørkorset af 1. grad. Den fjerde højeste danske ridderorden. Nogle af de tildragelser der er medvirkende til mytedannelsen om aftalt spil. Trods generalkommandoens gentagne henstillinger var København blottet for luftforsvar. Trods rigsdagens beslutning af 19.1.40 om, at Danmark skulle forsvares med alle til rådighed stående midler, reducerede krigsminister Alsing Andersen efterfølgende hæren til et minimum. Skønt hæren af fuldt uddannede soldater talte 6.600 mand, fortalte krigsministeren i et møde med partiformændene den 8. april, at den talte 18.000 fuldt uddannede soldater. Skønt han var bekendt med Kjølsens advarende telegrammer fra Berlin, undlod han at indkalde sikringsstyrken, som var hjemsendt med uniform og udrustning. General Prior havde ønsket at se indberetningerne fra gesandterne, men blev holdt hen og fik ikke lejlighed til at gøre sig bekendt med oplysningerne fra Berlin. 5. april modtoges advarsler fra England og Sverige, men ved mødet med de militære chefer næste dag, blev de ikke refereret. 8. april kl. 15 indstilledes marinens efterretningstjeneste. Der udstedes forbud mod efterretningstjeneste syd for grænsen.
Page 5 of 7 Trods faresignalerne 8. april blev Sjællandske Division ikke underrettet. Luftmeldetjeneste blev ikke etableret. Lillebæltsbroen var ubevogtet. Storestrømsbroen var ubevogtet. Korsør var ubevogtet. Den enhed, der skulle bevogte Korsør, blev trukket ind i landet og spredt i kantonnement. Gedser var ubevogtet. Soldaterne var spredte og det var dem ikke tilladt at slutte sig sammen i større enheder. Enhederne blev trukket tilbage fra grænsen og det var ikke tilladt at foretage gravearbejder. Nord-sydvejen på Falster var under reparation. Ved telegrafisk ordre blev hullerne udfyldt den 5. april og den 9. april var vejen fuld passabel. Der var ikke foretaget foranstaltninger til sprængning af broer eller sænkning af færger. Tyskerne kom til Gedser på den ordinære færge. De gik i land kl. 0330; men først 0510 blev kasernen i Vordingborg alarmeret. På stationerne i Nykøbing F og Vordingborg blev telegrafassistenterne opmærksomme på tyskernes march gennem Falster. Uafhængig af hinanden ringede de til hovedkontoret i København og spurgte, om de skulle underrette militæret. Begge fik besked på at passe sig selv. Fyrtårnene lyste de tyske skibe i havn. Fyrlinien gennem minespærringen ved Københavns havn var tændt. Tyskerne marcherede fra Gedser til Masnedsund uden at garnisonerne i Vordingborg og Næstved blev alarmeret. Styrken i Vordingborg skulle og kunne spærre Storstrømsbroen. Ledelsen i Værløselejren havde forlangt, at flyene skulle overføres til mobiliseringspladserne den 8. april. Det blev forbudt. Det blev imidlertid tilladt at flytte flyene den 9. april, men først efter kl. 0530. Tyskernes angreb kom kl. ca. 0525. Et rekognosceringsfly startede fra Værløse kl. 0400 for at foretage rekognoscering i Sønderjylland. Da der skulle meldes tilbage, virkede radioen ikke. Flyets to skarpladte maskingeværer viste sig senere at være defekte. Det virker påfaldende, at skønt Værløselejren havde været i alarmberedskab fra den 8. april eftermiddag, så var kun to af de fire eskadrillechefer til stede den 9. april om morgenen. Det er ligeledes påfaldende, at ikke en eneste af Hærens Flyvetroppers 7 kaptajner af linien og 5 kaptajner af reserven var til rådighed den 9. april om morgenen, hvor samtlige maskiner for første gang nogensinde stod krigsklar med opladte bomber og ladte maskingeværer og med snurrende propeller. 8. april bliver chefen på Middelgrundsfortet frakommanderet. Den ny chef er ikke fortrolig med kanonerne. Han har fået ordre på, at der kun må skydes varselsskud og kun med løs ammunition. Samme dag får al uddannet personel landlov. Da man endelig den 9. april skal skyde varselsskud virker kanonen ikke. Tyskerne sejler gennem danske minefelter. Minerne var nemlig taget op til eftersyn. Chefen for kystdefensionen er ikke underrettet om situationen. Ca. en time inden kapitulationen udgik der fra krigsministeriet ordre til Gardehusarerne om, at de ikke måtte forsvare sig. 8. april om aftenen gik hæren, der havde været i højeste alarmberedskab over til næsthøjeste beredskabsgrad. Søværnet var overhovedet ikke sat i alarmberedskab, da admiral Rechnitzer ikke troede, det også gjaldt søværnet, da man her brugte en anden terminologi.
Page 6 of 7 En time før kapitulationen gav admiralen, mens Alsing Andersen hørte på, søværnet ordre til, at der ikke måtte kæmpes. 10. april sammenkaldte Alsing Andersen værnscheferne og svor på, at hverken han eller ministeriet havde anet, at tyskerne kom. FALDNE OG SÅREDE 9. APRIL 1940 Faldne: V. Godtfredsen Løjtnant af res. Jydske Flyverafdeling Værløse G.F. Brodersen Sekondløjtnant Jydske Flyverafdeling Værløse C.H. Vous Sergent 16. BTN Hokkerup F. Vesterby Kornet 2. REG KNKMP Haderslev 780 N.M. Schmidt Menig 3. BTN Haderslev 108 O. Hansen Menig 2. REG KNKMP Haderslev 305 H. Hansen Menig 2. REG KNKMP Haderslev 327 B.C. Poulsen Menig 4. BTN Bjergskov 410 F.P.K. Nielsen Menig 4. BTN Sdr. Hostrup 72 C.G. Jørgensen Menig 4. BTN Lundtoftbjerg 584 J. Jørgensen Menig 2. Fodfolkspionerbataljon Kværs 724 P. Søgaard Menig 4. BTN Bredevad 731 P.J. Andersen Menig 4. BTN Bredevad Sårede: 50 Agger Menig Livgarden Amalienborg 284 Garmer Menig Livgarden Amalienborg 315 Berthelsen Menig Livgarden Amalienborg 207 B.I. Jensen Menig 4. BTN Hokkerup 209 L.O.M.K Jepsen Menig 4. BTN Hokkerup E. Krogh Korporal 2. REG KNKMP Haderslev 308 I. Bonde Menig 2. REG KNKMP Haderslev 310 R. Christensen Menig 2. REG KNKMP Haderslev 311 G. Hansen Menig 2. REG KNKMP Haderslev 391 B. Berthelsen Menig 2. REG KNKMP Haderslev 80 H. Finseth Sygepasser 4. BTN Bjergskov 406 E. Hindsgavl Menig 4. BTN Sdr. Hostrup 412 J.M. Vestergaard Menig 4. BTN Sdr. Hostrup 579 H. Mathiesen Korporal 4. BTN Sdr. Hostrup J. Løvgren Sergent 4. BTN Bredevad 309 B.A. Larsen Underkorporal 4. BTN Bredevad 704 P. Jespersen Menig 4. BTN Bredevad 706 N.E. Bak Menig 4. BTN Bredevad 732 C.J. Jensen Menig 4. BTN Bredevad 311 M.L. Andersen Menig 4. BTN Søgaard
Page 7 of 7 314 I.C. Fredensborg Menig 4. BTN Søgaard FE 2003 Til toppen Retur