Tlf.:

Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn på Møllebækken, Områdeafdelingen Udført den 1. juni 2010 Stab Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Dato 07-07-2010 Ellen Brunebjerg Tel. +45 8728 4023 Ellen.Brunebjerg@stab.rm.dk 1-51-73-13-07 Side 1 Møllebækken Strandvejen 24-26 8585 Glesborg Målgruppe Tlf.: 8638 7115 E-mail: moellebaekken@ps.rm.dk Forstander: Erik Corfitz Petersen Viceforstander: Jytte Jacobsen Møllebækken er en døgninstitution for børn og unge med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Tilbuddet drives efter Lov om Social Service 67 stk. 2 og består af en række afdelinger på Djursland samt en afdeling i Århus med forskellige målgrupper. I alt er Møllebækken for nuværende normeret til 44 børn og unge. Afdelinger Driftscenter Brændtvadvej 5 pladser, 12-18/23 år Kirsten Andreassen Fundamentet 4 pladser, 9-18/23 år Pernille Bregendorf Labyrinten 5 pladser, 0-23 år Helene Friis Områdeafdelingen 4 faste pladser, 5 aflastningspladser, 0-23 år Dorte Neumann Kløvhøj 4 pladser, 12-18/23 år Inge Gejl Pedersen Regensen 7 pladser, 12-18/23 år Rikke Bettina Schønebeck Strandbo 10 pladser, 7-18/23 år Hanne Hejring Andersen Center for Børn, Unge og Specialrådgivning E-mail: cbus@ps.rm.dk Tingvej 15, 3. sal 8800 Viborg

Tidligere tilsyn 2010 2009 2008 Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt 18.1.10 Brændtvadvej 1.6.10 Områdeafdelingen 26.2.09 Regensen/Kløvhøj 4.8.09 Labyrinten 2.4.08 Generelt 25.6.08 Fundamentet Aktuelt tilsyn Grundlag for tilsynet Uanmeldt tilsyn på Områdeafdelingen den 1. juni 2010 Forud for tilsynsbesøget havde tilsynsteamet søgt informationer i tidligere tilsynsrapporter, ESDH og på hjemmesiden. Seneste tilsynsrapport ligger på tilbuddets hjemmeside. Der var ingen opmærksomhedspunkter. Fokusområder for tilsynet Deltagere i tilsynet Program for tilsynet Målgruppe Planarbejde og dokumentation Brugerinddragelse Metodisk tilgang Magtanvendelser Rammer Medicinhåndtering Faglig udvikling Arbejdsmiljø : Jytte Jacobsen, viceforstander Dorte Neumann, afdelingsleder Erik C. Petersen, forstander (deltog kun i opsamlingen) Medarbejdere: Deltagerne var udvalgt af ledelsen. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Omsorgsmedhjælper Pædagog Brugere/beboere: Beboerne kan ikke medvirke i interview med tilsynet. Pårørende Der deltog ikke pårørende i det uanmeldte tilsyn. Tilsynet ankom kl. 9.00 og forlod tilbuddet igen kl. 12. Viceforstanderen forestod en rundvisning, og afslutningsvist var der en opsamling med ledelsen. Tilsynet er udført af Camilla Rebekka Rask Tilsynskonsulent Ellen Brunebjerg Tilsynskonsulent Tlf.: 8728 4028 E-mail: camilla.rask@stab.rm.dk Tlf.: 8728 4023 E-mail: ellen.brunebjerg@stab.rm.dk Tilsynets samlede vurdering Områdeafdelingen er normeret til ni pladser for børn og unge med indlærings- og adfærdsforstyrrelser kombineret med generel retardering i alderen 0-23 år. Aktuelt udnyttes pladserne af tre fastboende børn og unge, mens ca. 25 børn deler aflastningspladserne. Enkelte pladser kan Side 2

skærmes fra de øvrige børn. Udviklingen i målgruppens kompleksitet fordrer fleksibilitet i rammerne og medarbejdernes tilgang til arbejdet. Der anvendes individuelle planer, som kontaktpersonerne udformer efter ICF, og både planer og struktur synliggøres for medarbejderne i dagligdagen på tavler. Der anvendes neuropædagogik og miljøterapi sammen med visuelle støttesystemer og sansestimulation. Børnene og de unge inddrages individuelt i hverdagen, og forældrene informeres løbende, samt inviteres til at deltage i konferencer og dialogmøder. Efter tilsynets vurdering sker dokumentation af indsatsen primært i forhold til hverdagsbeskrivelser og i mindre omfang i forhold til mål og delmål. Tilsynet vurderer at det vil være hensigtsmæssigt at videreudvikle dokumentationsrutinerne for at få en større synlighed af mål og delmål i dagligdagen, og for at opfølgningen på delmål bliver mere synlig og lettere at uddrage af Bosted System. Det er tilsynets vurdering, at anvendelse af siddestillingskorrigerende bespænding og seler mv. til børn og unge bør beskrives og dokumenteres af en fagperson og skriftligt accepteres af forældrene. De fysiske rammer er dimensioneret til en anden målgruppe og færre børn, og der mangler badeværelser, toiletter og depotplads i afdelingen. Akustikken i værelsesområdet og på gangene er ikke optimal. Samtidig er indretningen ikke tilstrækkelig fleksibel i forhold til efterspørgslen på pladser for børn med ADHD, for hvem der efterspørges aflastningspladser. Der er rent og ryddeligt i Områdeafdelingen, som fremtræder vedligeholdt. Møllebækken har nylig modtaget en rapport efter medicinsupervision. Tilsynet vurderer at en opdateret medicininstruks altid bør findes i eller ved medicinskabene, således at medarbejdere umiddelbart kan orientere sig i retningslinjerne. Instruksen bør samtidig indeholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer for medicingivning. Der er en tilfredsstillende rekruttering til afdelingen, hvor de fleste ansatte er kvinder. Der er adgang til faglig udvikling, som til dels forestås af interne undervisere. På grund af den stadige udvikling i målgruppen er der behov for at medarbejderne er omstillingsparate. Fra efteråret implementeres medarbejderudviklingssamtaler, som skal resultere i kompetencekataloger. Vold og trusler registreres internt og bearbejdes i personalegruppen, fx anvendes supervision. Som følge at udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø og en række sygemeldinger har der i foråret kørt et forløb i afdelingen med en ekstern konsulent. Forløbet, som blandt andet har handlet om kommunikation, har skabt forandringer. Tilsynet anbefaler at afdelingen videreudvikler dokumentationsrutinerne, så der dokumenteres for delmål eller i kategorier i Bosted System. Side 3

Opmærksomhedspunkter Medicinhåndtering: En opdateret medicininstruks bør findes i eller ved medicinskabene. Fastspænding af børn med bløde seler og lignende for siddestillingskorrektion bør være beskrevet af fagpersoner og accepteret af forældrene Den generelle faglige indsats Kerneydelsen / medarbejdere Målgruppe: Områdeafdelingen er normeret til ni pladser for børn og unge med indlærings- og adfærdsforstyrrelser kombineret med generel retardering i alderen 0-23 år. De tre nuværende fastboende børn/unge i alderen 8 til 18 år er udviklingsmæssigt mellem et og fem år. De ca. 25 aflastningsbørn har tilsvarende udfordringer og benytter aflastning mellem 39 og 180 døgn årligt. Områdeafdelingens målgruppe bestod tidligere af fire fastboende børn, som havde omfattende fysiske og psykiske handicaps, men målgruppen spreder sig nu over mange diagnoser, herunder fysiske handicaps og hjerneskade kombineret med retardering og udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD. Autisme er nyt i Områdeafdelingen, hvilket kræver særlig viden om hensigtsmæssige handlinger og struktur overfor børnene. Nogle af børnene i målgruppen har behov for et specialtilbud, hvilket kan tilbydes enkelte børn i nogle rammer, så de skærmes for forstyrrelser fra de andre børn og med ekstra normering. Disse børn bor på værelserne i mellemgangen, hvor dørene kan lukkes i begge ender af gangen. Når en kommune henvender sig om en plads for aflastning, vurderes hvordan barnet/den unge kan indgå i de eksisterende grupper, både med hensyn til alder, interesser og sociale kompetencer. Individuel plan/dokumentation Ifølge afdelingslederen går der en rød tråd fra ICF via flip-flap beskrivelser til praksis. ( Flip-flap refererer til det stativ, hvori målene og beskrivelserne sidder let tilgængeligt.) Indsatsen evalueres på personalemøderne i forhold til målene. Afdelingslederen vil gerne videreudvikle indsatsen, så aktiviteter beskrives med hvad barnet og medarbejderen gør skiftevis. (ICF står for International Klassificering af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand jf. Sundhedsstyrelsens vejledning). Medarbejder Kontaktpersonen er sammen med en sekundær kontaktperson ansvarlig for udviklingen og den individuelle plan. Planerne er tilgængelige i Bosted System (elektronisk journal- og dagbogssystem), hvor indsatsen også dokumenteres, og der er mulighed for at skrive særlige fokusområder for de enkelte børn og unge. Målsætninger og individuelle planer kan også læses i flip-flap, hvor indsatsen er konkret beskrevet, og det fremgår tydeligt hvilke ændringer, der sker. Børnene drøftes ved teammøderne hver 14. dag, hvor struktur mv. kan tilpasses efter behov. Side 4

Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Det er vigtigt at dokumentere metoderne og beskrive dem i flip-flapperne, men ifølge medarbejderne kan det være svært altid at være ajour med dokumentationen. / medarbejdere Brugerinddragelse: Det er en særlig udfordring at inddrage brugerne med deres udfordringer, men det er muligt med støttesystemer, hvor valgmulighederne tilpasses børnenes kompetencer. Der kan fx anvendes billeder af ting, som barnet kan vælge imellem, eller den unge sætter selv billeder op for et forløb fx for en aften. Flere af børnene er således med til at bestemme i dagligdagen. Metodisk/pædagogisk tilgang og omsætning: Børnene mødes med en individuel tilgang med udgangspunkt i børnenes ressourcer. Struktur, genkendelighed og anerkendelse er styrende rammer for indsatsen, og der anvendes neuropædagogiske og miljøterapeutiske teknikker sammen med visuelle støttesystemer og sansestimulation. Der anvendes således ikke én metode, men virkningen af indsatsen vurderes løbende. Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse n Pårørendesamarbejde generelt, pårørenderåd: Som udgangspunkt ses forældrene som en ressource, der kan inddrages ved særlige udfordringer. Det er hensigtsmæssigt at have en god dialog med forældrene, og der er løbende kontakt til forældrene via telefon, kontaktbog, og når de besøger deres barn på Områdeafdelingen. To gange årligt holdes konferencer med forældrene til fastboende børn. Forældre til aflastningsbørn er ofte i løbende kontakt med afdelingen, når børn kommer og går, og tilbydes dialogmøde mindst en gang årligt og efter behov. Medarbejdere I forhold til de fastboende børn aftales kontakt løbende med forældrene, og der er hyppig kontakt både gennem kontaktbogen og pr. telefon. Der holdes to årlige konferencer, hvor forældrene kan udtrykke behov for information mv. Forældrene kan medvirke ved dialogmøder, som holdes efter behov med inddragelse af relevante parter, fx skole og fysioterapeut. Forældrene kan altid spise med efter aftale, når de er på besøg, og andre familiemedlemmer kan også komme på besøg. Der holdes to årlige arrangementer med deltagelse af forældre: en sommerfest og en julefest. Efter medarbejdernes opfattelse roser forældrene Områdeafdelingen og fortæller positivt om den. Afdelingslederen møder uenighed med dialog ved konferencerne, hvilket Side 5

Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse kan forbedre samarbejdet. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager n Magtanvendelser Der har været 5 magtanvendelser i 2009 og 3 i de første to måneder af 2010, hvilket typisk har handlet om at afbryde kørestolen for at forhindre en ung beboer i at køre ind i medarbejderne eller skade sig selv ved at køre ind i inventaret. n anskuer magtanvendelser ud fra forholdet mellem magt og afmagt. Hvis medarbejderne er nødt til at anvende magt, så er de afmægtige. Medarbejderne kan i stedet anvende personskift som metode og overveje hvordan de kan tilrettelægge en virksom pædagogisk indsats. De pædagogiske udfordringer med børnene og de unge kan drøftes ved supervision, hvor der blandt andet findes reaktionsmuligheder, fx at flytte de andre børn, hvis et barn bliver udadreagerende. Opfølgning på magtanvendelser drøftes også ved supervision, ligesom ledelsen tager en samtale med medarbejderne, som var til stede, og hændelsen drøftes på personalemøderne med henblik på fælles læring. Viceforstanderen, som underskriver alle magtanvendelser, underviser medarbejderne om magtanvendelser. Der anvendes bespændinger og seler for at korrigere eller støtte siddestillingen for nogle af børnene i Områdeafdelingen. Når der kommer aflastningsbørn til Områdeafdelingen med bespænding, oplyser forældrene mundtligt herom. Der er ikke skriftlige anvisninger på hvordan bespændinger skal foretages og heller ikke skriftlig accept fra forældrene. n forventer at de nye forflytningsinstruktører skal lave beskrivelser af bespænding med seler, gerne med fotos. Klager Der er ingen klager. Medarbejdere Medarbejderne er bekendt med magtanvendelsesreglerne, som blev præsenteret ved introduktionen. Der er en liste med emner, som gennemgås med nye kollegaer, herunder magtanvendelser. Det er hensigten at undgå magtanvendelser, og medarbejderne synes de er vel forberedte ud fra deres kendskab til børnene og de unge. Personskift og skærmning fungerer godt, sidstnævnte ved at sammensætte børnene efter hvad de kan klare. Når magtanvendelser forekommer, tager medarbejderne en snak med de kollegaer, som er på arbejde. Ofte vil opfølgning med lederen ske den efterfølgende dag. Alle børn drøftes ved teammøderne, hvor de konkrete situationer tages op for at vurdere, om indsatsen er hensigtsmæssig. Side 6

Magtanvendelserne drøftes desuden ved supervision, som tilbydes hele personalegruppen hver anden måned. Der er tale om sagssupervision, som kan give retning for en anden tilgang. En medarbejder oplever supervision som en metode til at få viden fra kollegaer i forhold til en vanskelig problemstilling. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Områdeafdelingen er opbygget i to fløje, oprindeligt til hhv. Reden og Slusen, som begge indeholder spise-, opholdsstuer og køkkener. Køkkenerne har et mindre spisebord, så gruppen at børn kan deles ved spisning. I Slusen er der 4 værelser, hvoraf nogle kan anvendes af to børn samtidig. Der er relevante hjælpemidler såsom højdeindstillelige senge, pusleborde og badebårer samt loftsmonterede og mobile personløftere. Badeværelset har loftlift i badeafsnittet. Der er toilet i samme rum, dog adskilt af en let væg. I tilknytning til badeværelset ligger et vaskerum med vaskemaskine. I mellemgangen mellem Slusen og Reden ligger to værelser, og det oprindelige spa-/terapirum er ændret til to værelser samt et badeværelse. Her ligger desuden et kontor for afdelingsleder og et personalekontor. I mellemgangen til Labyrinten er der et depotrum. I Reden er der 4 værelser og et ekstra toilet med brusebad, ud over et stort badeværelse tilsvarende det i Slusen. Børnenes/de unges værelser har terrassedøre, som kan anvendes som flugtvej. Der er rent og ryddeligt overalt. Lokalerne er pænt vedligeholdt og hyggelige. Enkelte værelser er sparsomt udsmykket, da nogle af børnene ikke tåler forstyrrelser. Ifølge ledelsen er bygningens indretning ikke tilstrækkelig fleksibel i forhold til målgruppen. Slusen er dimensioneret til kun 16 aflastningsbørn mod de aktuelle 25. Der mangler badeværelser og depotplads. Der er efterspørgsel på aflastning for børn og unge med ADHD, men de fysiske rammer er ikke velegnede og kan vanskeligt rumme målgruppen blandt andet pga. den dårlige akustik i tårnene og på gangene. Værelserne for aflastningsbørn udstyres med møbler og udsmykning efter barnets behov. I de ekstra rum i mellemgangen kan Områdeafdelingen give et individuelt tilbud med separat soverum og opholds-/aktivitetsrum. Der bygges en ny administrationspavillon i sommeren 2010, hvilket vil give bedre plads til kontoransatte og ledelsen. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Side 7

De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Møllebækken har haft medicinsupervision den 6. maj 2010 og har netop modtaget rapporten. Det er aftalt at medicininstruksen skal revideres jævnfør rapporten. Medicin opbevares i et aflåst medicinskab i de to køkkener i Områdeafdelingen. Doseringsæskerne er mærket med navn og cpr-nummer. Der er desuden et aflåst medicinkøleskab på gangen i Reden, hvor der opbevares medicin, som skal ligge på køl, til en beboer i Reden samt til nogle børn i en anden afdeling. Medicinen er mærket med navn og cpr-nummer. Der kan anvendes et alarmur til at huske medicingivning, hvilket kan ske på mange forskellige tidspunkter med aflastningsbørnene. Den medicinansvarlige nattevagt doserer medicinen for fastboende børn, mens forældrene doserer og medsender medicinen for aflastningsbørnene. Medarbejderne registrerer medicingivning. Medicininstruksen forefindes ikke i/ved de to medicinskabe eller medicinkøleskabet, men ledelsen oplyser, at medarbejderne har medicininstruksen i deres introduktionsmappe. Medarbejdere og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering Medarbejdergruppen, som i grundnormering er 14 plus afdelingslederen, består at uddannet personale, bortset fra to natmedarbejdere og en omsorgsassistent. Der er to faste og en række løse vikarer. Der er nylig indført et nyt system for vagtplanlægning, hvilket har medført flere fastansættelser. Der er en tilfredsstillende rekruttering til afdelingen, hvor de fleste har arbejdet i mere end fire år. Det er en udfordring at der er få mænd i den faste medarbejdergruppe, hvilket søges kompenseret for ved at ansætte mandlige vikarer. Med flere vel uddannede mænd vil afdelingen kunne håndtere større kompleksitet i målgruppen. Medarbejdere og medarbejderforhold Faglig udvikling Viceforstanderen planlægger et uddannelsesforløb med rotation af medarbejdere. I Områdeafdelingen er der gennemført et fælles kursus om kommunikation og tegn-til-tale i efteråret. Der uddannes to forflytningsinstruktører, og en medarbejder følger et audit-forløb om ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, dvs. forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet). Det ønskede kursus om seksualitet er udsat pga. sygdom hos underviseren, som kommer fra en anden afdeling. Side 8

Medarbejdere og medarbejderforhold Faglig udvikling Medarbejderne skal være fleksible og omstillingsparate, også i forhold til ny viden, da målgruppen er under stadig forandring. Der anvendes ikke kompetenceudviklingsplaner pt., men fra efteråret igangsættes nye medarbejderudviklingssamtaler, som skal munde ud i et fagligt og personligt kompetencekatalog. Der tilbydes fast supervision 1½ time ca. en gang månedligt, hvilket dog i foråret har været erstattet af temadage med et udviklingsforløb omkring det interne arbejdsmiljø. Medarbejdere Medarbejderne vurderer at der generelt er adgang til uddannelse, og de bliver tilbudt kompetenceudvikling. Medarbejdere og medarbejderforhold Arbejdsmiljø Der har været en del fravær som følge af sygdom, der i nogle tilfælde har været arbejdsrelateret. Der gennemføres fraværssamtaler med langtidssygemeldte. I foråret har der kørt et udviklingsforløb for at forbedre arbejdsmiljøet. Ifølge ledelsen er der igen en god stemning og god kommunikation i afdelingen, hvor medarbejderne er engagerede i opgaven. Der er også plads til sjov. Vold og trusler forekommer sjældent, men nogle børn og unge kan være udadreagerende. Vold og trusler noteres i Bosted System (elektronisk journalsystem) og drøftes i medarbejdergruppen om morgenen og ved personalemøde. Afdelingslederen tager hændelser op med de involverede medarbejdere og vurderer, om der er behov for supervision eller anden støtte. Resultatet af en supervision kan være nye redskaber eller en ny tilgang, som anvendes næste gang barnet/den unge skal støttes i en tilsvarende situation. Medarbejderne anvender et internt registreringsskema for vold og trusler, og kollegaer kan gøre opmærksom på hændelser, som bør registreres. Medarbejdere Områdeafdelingen, som hidtil har været delt i Slusen og Reden, er nu én afdeling, hvor medarbejderne går på tværs og hjælper hinanden. Det har været med til at forbedre samarbejdet internt. Det sidste års tid har arbejdsmiljøet været præget af store udfordringer, centreret omkring samarbejdsproblemer mellem medarbejderne og afdelingslederen. Der har desuden været mange langtidssygemeldte med relation til arbejdsvilkårene. Der har kørt et forløb med en ekstern konsulent, som har fået vendt stemningen, og medarbejderne, som tilsynet talte med, vurderer at kommunikationen nu sker direkte mellem de involverede personer. Forløbet har ændret synet på afdelingslederen, som inddrager med- Side 9

Medarbejdere og medarbejderforhold Arbejdsmiljø arbejderne i større omfang, og arbejdsmiljøet er således forbedret, omend der efter medarbejdernes vurdering stadig skal arbejdes aktivt med forbedringer. Medarbejderne vurderer, at de er gode til selv at tage lederskabet og sætter en ære i at få tingene til at fungere, når ledelsen er fraværende. Der har været stor udskiftning af vikarer og udvidelse af personalegruppen, og introduktionen til de mange nye har ikke været optimal, blandt andet som følge af belastningen af de faste medarbejdere. Der er god kontakt med ledelsen under en sygemelding, og der kan tilbydes psykologhjælp betalt af arbejdsgiveren. Side 10