BYGNINGS- INTEGRERET ENERGI- PRODUKTION KORTLÆGNING AF DET DANSKE MARKED FOR BYGNINGSINTEGREREDE VE-LØSNINGER TIL EL- OG VARMEPRODUKTION

1. UDGAVE JUNI 2011 BYGNINGS- INTEGRERET ENERGI- PRODUKTION KORTLÆGNING AF DET DANSKE MARKED FOR BYGNINGSINTEGREREDE VE-LØSNINGER TIL EL- OG VARMEPRODUKTION

Forord Det siges ofte, at udviklingen går mod bygningsintegration af vedvarende energianlæg som solfangere og solceller, og at der ligger markeds- og beskæftigelsesmæssige muligheder i en dansk udnyttelse af dette potentiale. Der har dog til dato, så vidt vides, ikke været lavet nogen samlet analyse af, hvilke muligheder og udfordringer man står overfor, og hvad status egentligt er på det danske marked for bygningsintegreret energiproduktion. Det er netop hvad denne rapport forsøger at råde bod på. I rapporten foretages således en kortlægning af udbuddet af VE-løsninger til bygningsintegreret el- og varmeproduktion på det danske marked ligesom der foretages en økonomisk vurdering af løsningerne. Rapportens fokus er på bygningsintegrerede VE-løsninger, hvorfor individuelle matrikelplacerede VE-løsninger som varmepumper og mikrovindmøller ikke behandles udførligt, medmindre de indgår i kombination med eller i sig selv udgør bygningsintegrerede løsninger. Rapporten er udarbejdet efter aftale med og betaling fra Træsektionen under Dansk Byggeri. Rapporten i sin helhed retter sig mod interessenterne i byggebranchen. Hensigten er, at den skal afdække potentialerne for bygningsintegrerede VE-løsninger i Danmark og efterfølgende kunne danne baggrund for eventuelle formidlingsinitiativer. Rapporten skal altså muliggøre en udbredelse af kendskabet til de bygningsintegrerede energiløsninger og deres økonomi blandt håndværkere og installatører for derigennem at nå ud til den enkelte boligejer. Det Økologiske Råd har stået for udarbejdelsen af rapporten, og er således ansvarlig for udvælgelse af produkter, for beskrivelse og vurdering af disse samt for rapportens konklusioner og anbefalinger. Det er de enkelte leverandører, der er ansvarlige for rigtigheden af de produktoplysninger, som er gengivet i produktpræsentationerne. Rapporten tegner et øjebliksbillede af det danske marked for bygningsintegrerede energiløsninger. Området er i rivende udvikling, og der må forventes at være behov for jævnlige opdateringer. Med henblik på den kommende opdatering er man velkommen til at sende kommentarer, korrektioner, ris og ros til Martin@ecocouncil.dk. KOLOFON Bygningsintegreret energiproduktion Kortlægning af det danske marked for bygningsintegrerede VE-løsninger til elog varmeproduktion 1. udgave. Juni 2011. TEKST Søren Dyck-Madsen & Martin Risum Bøndergaard, Det Økologiske Råd LAYOUT Maria Gry Risum Bøndergaard ISBN: 978-87-92044-14-3 Rapporten kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside www.ecocouncil.dk, og på hjemmesiden for Træsektionen under Dansk Byggeri www.traesektionen.dk Citering, kopiering og øvrig anvendelse af rapporten er meget velkomment og kan frit foretages med kildeangivelse. Udarbejdelsen af publikationen er finansieret af Træsektionen under Dansk Byggeri og Det Økologiske Råd. UDGIVET AF Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf: 33 15 09 77 e-mail: info@ecocouncil.dk www.ecocouncil.dk Søren Dyck-Madsen og Martin Risum Bøndergaard Det Økologiske Råd Juni 2011

SIDE 3 Indholdsfortegnelse RESUME 5 1. INDLEDNING 11 1.1. Den klima- og energipolitiske udfordring 12 1.2. To energiske skridt 12 1.3. Muligheder og udfordringer for lokal energiproduktion 13 1.4. Bygningsintegrerede energiløsninger 16 1.5. Rapportens opbygning og struktur 19 2. LOKAL ENERGIPRODUKTION OG ENERGIKRAV TIL NYE BYGNINGER 20 2.1. Vedvarende energis rolle i det danske bygningsreglement BR10 21 2.2. Lavenergiklasse 2020 21 3. LOKAL EL-PRODUKTION FRA VEDVARENDE ENERGI 23 3.1. Solcelleteknologi 24 3.1.1. Introduktion 24 3.1.2. Solcelletyper 24 3.1.3. Miljøpåvirkning, energitilbagebetalingstider og genbrug 26 3.1.4. Forhold med indflydelse på solcelleanlægs ydelse 26 3.2. Kvalitetssikring 28 3.3. Solceller og økonomi 29 3.3.1. Markeds- og prisudvikling 29 3.3.2. Nettomålerordning 30 3.3.3. Skatteregler 31 3.3.4. Andre tilskuds- og finansieringsmuligheder 34 3.4. Overvejelser inden beslutning om solceller 36 3.5. Minivindmøller og bygningsintegrerede vindmøller 37 4. BYGNINGSINTEGREREDE SOLCELLELØSNINGER 41 4.1. Forskellige typer af bygningsintegration 42 4.1.1. Anvendelsessted: Tag, facade eller glaspartier 43 4.1.2. Integrationsgrad 44 4.1.3. Beklædningsmateriale 46 4.1.4. Funktionalitet 47 4.2. Nye løsninger under udvikling 47 4.3. Specialdesign og standardløsninger 49 4.4. Produktkatalog 50

SIDE 4 4.5. Økonomien i de bygningsintegrerede solcelleløsninger 63 4.5.1. Vurdering af solcelleanlægs økonomi 63 4.5.2. Bygningsintegrerede solcelleløsninger og økonomi 65 4.5.3. Økonomivurdering af bygningsintegrerede anlæg og sammenligning med påmonterede 66 4.6. Sammenfatning 72 5. LOKAL VARMEPRODUKTION FRA VE-KILDER 74 5.1. VE-former til individuel opvarmning 75 5.1.1. Biomassebaseret opvarmning 75 5.1.2. Omgivelsesvarme 76 5.1.3. Solvarme 78 5.2. Solvarmeteknik og -typer 79 5.3. Kvalitetssikring og miljøforhold 83 5.4. Forhold med indflydelse på solvarmeanlægs ydelse 84 5.5. Solvarmens markedsudvikling og økonomi 85 5.5.1. Den historiske udvikling 85 5.5.2. Status Stigende solvarmesalg og energipriser 85 5.5.3. Solvarmens økonomi 85 5.5.4. Støttemuligheder og skatteregler 86 5.6. Overvejelser inden beslutning om lokal VE-varme 86 5.6.1. Samfundspolitiske perspektiver på lokal varmeproduktion 86 5.6.2. Praktiske og energimæssige overvejelser 88 5.6.3. Værdiforøgende investeringer 89 6. BYGNINGSINTEGRERET VARMEPRODUKTION 90 6.1. Bygningsintegration som dansk satsningsområde 91 6.2. Produktkatalog 92 6.3. Økonomien i de bygningsintegrerede varmeløsninger 112 6.4. Sammenfatning 113 7. BYGNINGSINTEGREREDE KOMBINEREDE EL- OG VARMELØSNINGER 114 7.1. Varmegenvinding fra solceller 115 7.2. Samproduktion af solvarme og elektricitet 116 8. ANDRE BYGNINGSINTEGREREDE MILJØLØSNINGER 119 8.1. Grønne tage 120 8.2. Luftrensende tage 123 9. KONKLUSIONER 124

SIDE 5 Resume Solenergiløsninger har i en årrække været noget overset i den danske VE-udbygning. Markedet for solvarmeanlæg har været gået lidt i stå, og markedet for solcelleanlæg har lidt under en anstrengt økonomi og et lille dansk udbud. Flere ting taler dog for, at dette kan være på vej til at ændre sig. Således har rammevilkårene for solvarmeog solcelleløsninger i de seneste år ændret sig til det bedre i kraft af bygningsreglementet, energiselskabernes energispareforpligtelse, nettoafregningsordningen, den ophørende skrotningsordning for oliefyr og skattefradrag for håndværkerudgifter. Endvidere har der de seneste år været markante prisfald på solceller. Samtidig har stigende energipriser og øget fokus på klimaforandringer og målet om uafhængighed af fossile brændstoffer bidraget yderligere til, at flere og flere får øjnene op for, at lokale vedvarende energiforsyningstyper som varmepumper, solvarme og solceller kan være en god idé - både for miljøet og for energiregningen. Det konkluderes derfor, at vi nu står i en situation, hvor en række forudsætninger er gunstige i forhold til at realisere potentialet for klimavenlige energiløsninger i byggeriet. FAKTABOKS VEDVARENDE ENERGI (VE) VE er forkortelsen for vedvarende energi. Vedvarende energi er betegnelsen for de energiformer, der ikke er begrænset i reserver, men derimod fornybare. De bedste vedvarende energikilder er tilmed uudtømmelige, så som sol, vind, bølger og geotermi, hvorimod f.eks. biomasse og vandkraft er energikilder som godt nok er fornybare, men hvor der ikke findes uudtømmelige muligheder. Vedvarende energikilder er ikke nødvendigvis altid til stede. Vind, sol og bølger er typisk ikke jævnt fordelt i tid og rum: Solskin og blæsevejr kan være meget svingende over timer, måneder og år. Endvidere er VE-ressourcerne ikke jævnt fordelt geografisk, jf. norsk vandkraft, svensk biomasse og dansk vestenvind. De mest kendte VE-løsninger er vindmøller, vandkraft, biomasse, solvarme, solceller, geotermisk varme, bølgekraft og omgivelsesvarme. Muligheder og udfordringer Der er i dag et stort befolkningssegment, som er interesserede i at investere i energiproduktion på deres ejendom. To ud af tre boligejere finder det således, ifølge en undersøgelse foretaget af Catinét for Dansk Byggeri, attraktivt eller meget attraktivt, hvis de gennem egne VE-anlæg kan blive helt eller delvist selvforsynende med energi. Konkret vil tre forhold som regel have afgørende betydning for den enkelte boligejers beslutning om at investere i eget VE-anlæg. Det drejer sig om økonomi, æstetik og produktudbuddet. Fra et privatøkonomisk perspektiv vil fordelen ved at fremtidssikre sin el- eller varmeregning mod de fremtidige prisstigninger have stadig større betydning. Det vil også typisk have en positiv indvirkning på boligens værdi. Et andet centralt forhold, som også kan have indvirkning på boligens værdi, er det æstetiske aspekt. Lokal energiproduktion er i mange år sket på bekostning af bygningens æstetiske udtryk, idet traditionelle påmonterede solfangere og solceller ikke altid opfattes som arkitektonisk acceptable. Dermed kan eksistensen af bygningsintegrerede løsninger få betydelig indflydelse på, hvor stor udbredelse solvarme- og solcelleanlæg får. Det er stadigt mest almindeligt i Danmark (og ofte også billigst), at solfangeren og solcelleanlæg monteres på beslag oven på taget. Markedet for bygningsintegrerede energiløsninger har endnu et lille volumen. Men den æstetiske udfordring betyder, at udviklingen vurderes at gå mod bygningsintegration af vedvarende energianlæg som solfangere og solceller, og at der derfor antageligt ligger markeds- og beskæftigelsesmæssige muligheder i en dansk udnyttelse af dette potentiale. Når udviklingen af de bygningsintegrerede energiløsninger således kan betragtes som et afgørende æstetisk aspekt i udbredelsen af lokal VE-produktion, er det derfor oplagt at vurdere det danske marked for bygningsintegreret energiproduktion. Forklaringen på, hvorfor så forholdsvis få boligejere har realiseret deres ønske om selv at installere vedvarende energiforsyning, er ifølge den før omtalte undersøgelse fra Catinét, først og fremmest usikkerhed om, hvad der vil være den rigtige løsning. For boligejere og ejere af mindre erhvervsbygninger udgør håndværkere og installatører ifølge flere undersøgelser bygningsejernes væsentligste kilde til rådgivning om bygninger og energibesparende adfærd og installation af VE-anlæg. Men håndværkerne mangler ofte viden om de klimavenlige energiløsninger.

SIDE 6 FAKTABOKS CENTRALE TILSKUDS- ORDNINGER, AFREGNINGS- OG SKATTEREGLER Afregningsregler for egen el-produktion (nettoafregningsordning): Små el-producerende anlæg som solcelleanlæg, med en nominel effekt på højst 6 kw, kan i kraft af nettoafregningsordningen producere el, som lagres på el-nettet. Med nettoafregningsordningen modregnes den producerede strøm inden for et kalenderår direkte i husstandens årsforbrug af el. Den el-produktion, man ikke bruger med det samme, kan man så at sige sætte i banken. Senere kan man så hæve en tilsvarende mængde el uden at betale for det. Dermed er der tale om en støtteordning, idet solcelleejeren sparer ikke blot markedseller spot -prisen på el, men også afgifter, tariffer og moms for den mængde el, solcellerne producerer. Værdien af solcellernes el-produktion bliver således ca. 2 kr. pr. kwh. Skattefradrag for håndværkerudgifter ved installation af VEanlæg: Den 1. juni 2011 gør en ny ordning det billigere at få installeret solceller, solfangere og varmepumper ved at give fradrag på lønudgifterne til håndværkere. Skattefradraget bliver på maksimalt 15.000 kr. årligt pr. person over 18 år i husstanden. Materialeomkostningerne er ikke omfattet af ordningen, og det er således kun lønnen, der kan trækkes fra. Skattefradraget vil typisk svare til et tilskud på ca. 1/3 af lønudgiften. Afskrivningsregler forbedrer økonomi for især påmonterede VE-anlæg: Ejeren af VE-anlæg kan vælge at benytte sig af virksomhedsskatteordningen og afskrive på sin investering via en udvidet selvangivelse. Der kan foretages skattemæssig afskrivning på et påmonteret VE-anlæg med 25 % årligt. De nye skatteregler gør imidlertid forskel på påmonterede og integrerede VE-anlæg. For bygningsintegrerede anlæg er den mulige skattemæssige afskrivning blot på 4 % årligt. Tilskud fra energiselskaber: Som led i energiselskabernes energispareforpligtelse giver flere energiselskaber tilskud til solcelleog solvarmeanlæg. Om der gives tilskud, og hvor meget der gives, er afhængigt af det lokale energiselskabs praksis, og bygningsejere må derfor kontakte det lokale energiselskab og forhøre sig om tilskudsmuligheder. Bor man eksempelvis i EnergiMidts forsyningsområde, har man mulighed for at få op til 18.500 kr. i tilskud til et nyt solcelleanlæg. Tilskud til skitseprojekt: Bygningsejere, som går med overvejelser om at investere i et solvarme- eller solcelleanlæg, men har brug for et bedre beslutningsgrundlag, har mulighed for at søge om tilskud til et skitseprojektforslag gennem Solar City Copenhagens skitseprojektordning. Et skitseprojekt koster 8.500 kr. ekskl. moms, hvoraf Solar City Copenhagen betaler 6.000 kr. Ordningen omfatter boligforeninger, virksomheder, institutioner og flerfamiliehuse (andels- og ejerforeninger). Det er baggrunden for, at Træsektionen under Dansk Byggeri og Det Økologiske Råd har udarbejdet denne rapport, der har til formål at tilvejebringe en status for det danske marked for bygningsintegreret energiproduktion. Hensigten er, at rapportens status og konklusioner kan danne baggrund for eventuelle efterfølgende formidlingsinitiativer. Rapporten skal altså muliggøre en udbredelse af kendskabet til de bygningsintegrerede energiløsninger blandt håndværkere for derigennem at nå ud til den enkelte boligejer. Kortlægningen og dens resultater Rapporten indeholder en kortlægning af VE-løsninger til bygningsintegreret el- og varmeproduktion på det danske marked. Den giver et overblik over produktudbuddet af bygningsintegrerede standardløsninger, herunder hvilke bygninger og beklædningsmaterialer de egner sig til, samt hvilken energiproduktion og økonomi løsningerne giver i sammenligning med påmonterede løsninger. Kortlægning har begrænset sig til standardløsninger, der forhandles på det danske marked. Det kan ikke garanteres, at alle tilgængelige løsninger er blevet inkluderet, men der har været foretaget en grundig gennemsøgning af markedet. Markedet er desværre præget af uigennemsigtighed, hvilket er medvirkende årsag til, at der har været behov for nærværende rapport. Mange leverandørers hjemmesider mangler ordentlig information om produkter og priser, og der savnes i høj grad større åbenhed fra flere af leverandørerne. Det gør det ofte vanskeligt at få indblik i og vurdere grundlaget for kundens økonomi.

SIDE 7 Bygningsintegrerede el-løsninger Det konkluderes i rapporten, at mulighederne indenfor tagplacerede og bygningsintegrerede vindmøller for nuværende ikke kan betragtes som et energimæssigt, teknisk eller økonomisk hensigtsmæssigt alternativ til solceller. Bygningsintegrerede solcelleløsninger er derimod et meget interessant udviklingsområde med potentialer for den danske solcellebranche såvel som for byggebranchen. Bygningsintegrerede solcellesystemer er stadig et relativt nyt område. De seneste år har der dog fundet en udvikling sted, som har resulteret i, at der nu er kommet en række bygningsintegrerede standardløsninger på markedet. Disse er kortlagt i denne rapport. Resultatet af kortlægningsarbejdet peger på, at der findes mindst ti forskellige leverandører af bygningsintegrerede standard-solcelleløsninger på det danske marked. Det har dog ikke været muligt at tilvejebringe FAKTABOKS SOLCELLER Solceller producerer elektricitet fra sollys via en fotoelektrisk proces. Når lysets energipartikler (fotoner) rammer solcellens elektroner, opstår der en spændingsforskel i cellen, svarende til spændingsforskellen mellem polerne på et batteri. Solcellernes effekt eller kapacitet til at producere elektricitet angives i kilo Watt (kw). Når et solcelleanlæg med en effekt på 1 kw rammes af solen i 1 time, så produceres 1 kwh el. Kilo Watt Peak (kwp) betegner et solcelleanlægs samlede effekt. P står for the peak power og er en angivelse af den maksimale effekt under standard test betingelser. tilstrækkelige oplysninger om produkterne fra alle disse leverandører. De fundne løsninger er beskrevet ud fra leverandørernes oplysninger i rapportens produktkatalog, som indeholder løsninger beregnet til integration eller indpasning i taget sammen med så forskellige tagbelægningstyper som teglsten, eternit, skifer, zink og tagpap. Facade- og glasintegrerede solcelleanlæg er endnu ikke på markedet som standardløsninger, men flere løsninger er angiveligt på vej. Den teknologiske udvikling og dermed også prisen på solceller er et område i rivende udvikling. I 2008 gennemførte Det Økologiske Råd i samarbejde med Dansk Byggeri et pilotprojekt med informationsindsamling om bygningsintegrerede solceller. Siden da er der sket en væsentlig forbedring af økonomien i de bygningsintegrerede solcelleanlæg. Hovedparten af de 12 projekter fra før 2008, som blev omtalt i pilotprojektet, var specialdesignede til specifikke projekter og havde en pris pr. kwp på 50-83.000 kr. Til sammenligning har de bygningsintegrerede standardløsninger, som er præsenteret i denne rapport, en pris pr. kwp på 28-50.000 kr. Priserne på bygningsintegrerede solcelleløsninger er altså faldet betragteligt inden for de seneste få år. Prisen på sammenlignelige påmonterede anlæg ligger på 27-34.000 kr. pr. kwp. Ydelsen for bygningsintegrerede solceller er typisk ca. 5 % lavere end for påmonterede solceller på grund af dårligere afkøling. Samtidig skal man påregne udgifter til forberedelse af taget. Hvis man ser på de samlede anlægspriser for 6 kwp inklusiv forberedelse af tag, installation og moms, er de bygningsintegrerede løsninger mellem 10.000 og 47.000 kr. svarende til mellem 6 og 27 % dyrere end tilsvarende påmonterede solcelleanlæg. Modsat skal priserne sammenholdes med, at man ved nyt tag og alt efter anlægsstørrelse typisk vil kunne spare mellem 10.000 og 20.000 kr. på de tagbeklædningsmaterialer, som erstattes af solcellerne. 1 kwp krystallinske solceller fylder typisk 8-10 m 2, mens 1 kwp tyndfilmssolceller typisk fylder omkring 16 m 2. Den faktiske produktion afhænger af anlæggets orientering og hældning samt den geografiske placering i landet. Solindstrålingen i Danmark ligger typisk på 1000 kwh pr. m 2 pr. år, hvorudfra solceller typisk kan producere elektricitet svarende til omkring 135 kwh/m 2 /år. Et solcelleanlæg med en samlet effekt på 6 kwp producerer typisk mellem 5.000 og 6.000 kwh om året. Det vurderes, at de bygningsintegrerede solcelleløsninger privatøkonomisk er en god investering. De foretagne beregninger viser, at man med de bygningsintegrerede solcelleløsninger kan opnå en samlet besparelse over 30 år på mellem 47.000 og 135.000 kr. med en række realistiske forudsætninger for el-prisens udvikling og rente. Udviklingen i el-prisen er af central betydning for økonomien i en solcelleinvestering. Det er et forhold, som giver anledning til den ene af to hoved- salgsargumenter for solceller, nemlig at man ved køb af et solcelleanlæg en gang for alle har foretaget investeringen og dermed har sikret sig mod fremtidens el-prisstigninger ved at fastlåse sin el-pris på et lavt niveau.

SIDE 8 EL-PRIS VED FORSKELLIGE UDVIKLINGSFORLØB OG FOR FORSKELLIGE BYGNINGSINTEGREREDE SOLCELLEANLÆG 20 El-pris +8 % El-pris +6 % 18 16 14 El-pris +4 % El-pris +2 % Zeteco Energy Gaia Solar VIND & SOL 12 10 8 6 4 3 0 2011 2015 2020 2025 2030 2035 2040 Grafen er lavet på baggrund af data fremkommet ved brug af Spar Nords solcelleberegner Det andet hoved-salgsargument, som retter sig specifikt mod bygningsintegrerede anlæg, er, at man med bygningsintegrerede løsninger kan sikre sig, at solcelleanlægget arkitektonisk matcher huset og dermed ikke forringer bygningens arkitektoniske udtryk og salgsværdi. Det kan have stor betydning for boligens værdi, om man investerer i en mere eller mindre klodset kasse, der monteres oven på taget, eller om man vælger en bygningsintegreret løsning, som er tilpasset til og indgår diskret i bygningens arkitektoniske udtryk. Bygningsintegration kan være det, som sikrer, at solcellekøbet bliver en værdiforøgende frem for værdiforringende boliginvestering. Et usikkerhedsmoment i de økonomiske vurderinger af solcelleløsningernes økonomi er, at der muligvis kan ligge kvalitetsmæssige forskelle mellem især de anvendte solceller i de forskellige anlæg, som ikke er afspejlet i vurderingen. Der er i disse år en markedsændring i gang, hvor en række nye leverandører kommer ind på markedet, hvilket betyder, at der nu inden for samme type solceller (f.eks. monokrystallinske) er produkter fra flere forskellige producenter og med forskellige egenskaber herunder også kvalitetsmæssige. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at kontrollere, hvorvidt der er en sammenhæng mellem kvalitet og pris. Da det ikke kan anbefales at vente 30 år for at se om solcelleanlæggene holder hvad der loves, er det bedste, man kan gøre at sikre sig bedst mulige produkt- og ydelsesgarantier. Bygningsintegrerede varmeløsninger Udviklingen inden for solvarme vurderes i lighed med solcellemarkedet at gå i retning af bygningsintegrerede solfangere, som ikke skæmmer husets udseende. Bygningsintegration er blevet udpeget som et satsningsområde med gode potentialer for solvarmebranchen såvel som byggebranchen. De seneste år har da også set begyndelsen på en sådan udvikling, der går mod færdigfremstillede profilintegrerede moduler. På det seneste er der også introduceret løsninger, som udnytter omgivelsesvarmen vha. varmepumpeteknologien, der enten indgår i kombination med bygningsintegrerede solfangere eller i sig selv er integrerede i bygningen. Der er dog stadig kun få leverandører af bygningsintegrerede varmeløsninger på det danske marked. De bygningsintegrerede varmeløsninger, der forhandles som standardløsninger, er kortlagt og præsenteret i et produktkatalog, som indeholder løsninger beregnet til integration eller indpasning i taget sammen med for-

SIDE 9 skellige tagbelægningstyper, herunder teglsten, eternit, skifer, zink og tagpap. Resultatet af kortlægningsarbejdet peger på, at der findes mindst syv forskellige leverandører af bygningsintegrerede standard-varmeløsninger på det danske marked. Værdiforøgende investering Det er vanskeligt at vurdere den forventede ydelse og FAKTABOKS SOLVARME Solfangere er betegnelsen for væskebaserede anlæg, som udnytter solen til at opvarme vand til brug ved rumopvarmning og/eller som varmt brugsvand. En solfanger kan typisk producere energi svarende til mellem 300 og 600 kwh pr. kvadratmeter pr. år. Det konkrete solvarmeanlægs årlige ydelse afhænger dog af den konkrete families forbrugsmønster. Hvis der ikke bruges ret meget varmt vand, vil der ikke være behov for, at solfangeren opvarmer så meget brugsvand, og anlæggets produktion vil så være begrænset i forhold til situationen i en familie med et stort varmtvandsbehov. Der bliver jo ikke produceret mere varmt vand end der kan bruges plus tabet i systemet. Hvor meget energi man sparer ved at få varmen fra solen afhænger altså af, hvor meget man bruger. I hovedtræk gælder, at jo større solvarmeanlægget er i forhold til forbruget, jo mindre effekt fås der ud af anlægget. Den økonomiske og miljømæssige besparelse afhænger endvidere af, hvilken opvarmningsform solvarmen erstatter samt af det eksisterende varmeanlægs alder og energieffektivitet. For at undgå at investere i unødigt stor solvarmekapacitet er det derfor vigtigt, at solvarmeanlægget er korrekt dimensioneret i forhold til forbruget. Et almindeligt brugsvandsanlæg består typisk af ca. 1 m2 solfanger pr. person i husstanden og 40-70 liter varmtvandsbeholder pr. m2 solfanger og giver typisk en årsdækning på 50-70 % af energibehovet til produktion af varmt vand. Kombinerede brugsvands- og rumvarmeanlæg kan være meget større, f.eks. 9-18 m2, og kan dække 15-30 % af husets samlede varmeenergibehov. energibesparelsespotentialet for et solvarmeanlæg, da det afhænger af husstandens forbrugsmønster, og af hvilken opvarmningsform solvarmen erstatter samt af det eksisterende anlægs alder og energieffektivitet. Derfor kan der ikke foretages en egentlig økonomivurdering af investeringen i de bygningsintegrerede solvarmeanlæg. Foruden de miljømæssige fordele ved at udfase brugen af olie og naturgas er det afgørende argument for at udskifte sit olie- eller gasfyr med et solvarmeanlæg kombineret med eksempelvis en jordvarmepumpe, at det kan betragtes som en værdiforøgende boliginvestering, der samtidig reducerer ejendommens faste udgifter. Det er alment kendt, at boligprisen er bestemt af nettoydelsen. Køber (og købers bank) kigger ikke kun på den absolutte pris, men også på omkostningerne, når rente og driftsomkostninger er lagt sammen. Når renten falder, stiger husenes værdi. Tilsvarende gælder det, at jo lavere varme- og elregningerne er, jo mere er huset værd. En tommelfingerregel siger, at hver gang varmeudgiften stiger med 6000 kr. om året, bør husets pris falde med 100.000 kr. De vedvarende energiløsninger til lokal varmeproduktion har den fordel, at anlæggene er stort set vedligeholdelsesfri og dermed billige i drift, når investeringen er foretaget. Brændselsbesparelsernes størrelse vil ofte overgå betaling på lån og derved betyde, at man både sparer penge med det samme og samtidig fremtidssikrer sin varmeregning ved at mindske sin afhængighed af fossile brændsler og sin sårbarhed over for store fremtidige prisstigninger på især olie og gas. Allerede med dagens priser kan der opnås væsentlige besparelser. Som eksempel har Videncenter for energibesparelser i bygninger beregnet, at en husstand i et typisk hus på 130 m 2 og et forbrug på 2.400 liter olie årligt ved udskiftning af en ældre oliekedel til en jordvarmepumpe kombineret med solvarme vil kunne spare knap 11.000 kr. årligt. Æstetik er penge De bygningsintegrerede solvarmeløsninger, inkluderet i rapportens produktkatalog, koster mellem 35.000 og 60.000 kr. inklusiv installation og moms for anlæg med et absorberareal omkring de 4,5 m 2. Til sammenligning ligger prisen for et lignende påmonteret solvarmeanlæg typisk omkring de 30-35.000 kr. Bygningsintegrerede solvarmeanlæg kan altså være op til 30.000 kr. dyrere, men er det ikke nødvendigvis. I forbindelse med nybyggeri eller tagrenovering er besparelsespotentialet, ved at anlægget erstatter anden tagbelægning, ikke så stort som for solcelleanlæg, da solvarmeanlæg typisk blot fylder mellem 2 og 10 m 2.

SIDE 10 Det væsentligste argument for at vælge et bygningsintegreret solvarmeanlæg er derfor det æstetiske. Det vil i mange situationer være relevant at tage æstetiske aspekter med i betragtning, når man overvejer, hvilket energianlæg man skal investere i. Det kan som nævnt have stor betydning for boligens værdi, om man investerer i en kasse, der monteres oven på taget, eller om man vælger en bygningsintegreret løsning, som er tilpasset til og indgår diskret i bygningens arkitektoniske udtryk. I de tilfælde, hvor man vurderer, at det er vigtigt at tage særligt hensyn til husets arkitektoniske og æstetiske udtryk, kan de 10, 20 eller 30 tusinde kroner ekstra, som et diskret profilintegreret solvarmeanlæg koster, være givet godt ud. Bygningsintegrerede kombinerede el- og varmeløsninger Hertil kommer, at der findes forskellige interessante løsninger til kombineret el- og varmeproduktion. Det gælder dels varmeindvinding fra køling af solceller, dels samproduktion af solvarme og elektricitet. Disse kombinationsløsninger er dog endnu kun på vej ind på markedet, og en vurdering af deres udbredelsespotentiale og økonomi må afvente de kommende års udvikling.

SIDE 11 1. Indledning

SIDE 12 1.1. DEN KLIMA- OG ENERGIPOLITISKE UDFORDRING Verden står over for en stor og presserende dobbeltudfordring. For det første skal udledningerne af drivhusgasser ifølge FN s klimapanel IPCC toppe senest i 2015, hvis den globale opvarmning skal kunne holdes under den kritiske grænse på 2 grader over det førindustrielle niveau. For det andet må prisen på energi forventes at stige over de kommende år, når de tilbageværende ressourcer af fossile brændstoffer skal udvindes og dække en stadigt stigende efterspørgsel. Disse to udfordringer udgør tilsammen den klima- og energipolitiske udfordring, som er kendetegnet ved i høj grad at have en og samme løsning, nemlig at udfase brugen af fossile brændstoffer til fordel for et reduceret energibehov og en energiforsyning baseret på 100 % vedvarende energi. Ved at gennemføre en sådan omstilling har vi de næste par årtier muligheden for at sikre samfundet imod fremtidige stigende udgifter til import af fossile brændstoffer fra ustabile regimer og imod ustabile klimatiske livsbetingelser. Omstillingen skal samtidig sikre, at vi i stedet for at bruge penge på at købe olie, kul og gas samt spilde penge på ineffektivt og unødvendigt energiforbrug investerer i energibesparelser og vedvarende energi og samtidig skaber lokale jobs. I Danmark er der bred politisk enighed om, at vi må gøre os helt uafhængige af fossile brændsler senest i 2050. Det kræver politiske beslutninger om omfattende reduktioner af energispild, vindmølleparker til lands og til vands, skift fra kul til biomasse på de centrale kraft-varmeværker, udbygning af vedvarende energi baseret på bl.a. sol og biogas, infrastruktur til elektrisk togdrift, fleksibilitet i energibehov vha. f.eks. varmepumper, el-biler, osv. Mange ting afhænger af politiske beslutninger om rammevilkår og kan på den måde bibringe borgerne flere økonomisk fornuftige handlemuligheder. Det er jo i høj grad borgere og virksomheder, som gennem deres handlinger skal udfylde de eksisterende rammevilkår, og som i mange tilfælde kan tage sagen i egen hånd frem for at vente på, at politikerne skaber bedre vilkår. Mange mennesker ser med stor bekymring på truslen fra klimaforandringer og er dybt engagerede i at sikre en bæredygtig udvikling. Men hvad kan den enkelte borger, virksomhed eller institution gøre, hvis man ønsker at handle på egen hånd? Et af de steder, hvor den enkelte borger har stor mulighed for at påvirke udviklingen, er i de bygninger, hvor vi bor og arbejder. 1.2. TO ENERGISKE SKRIDT Den nødvendige energiomstilling kan i princippet opdeles i to skridt. I praksis vil der dog ofte være overlap eller direkte sammenfald mellem de enkelte tiltag. Det kan dog alligevel være gavnligt for forståelsen at opdele en energiomstilling i to sideordnede skridt. 1) Nedbring energiforbruget For de fleste vil det første fornuftige skridt i en klima- og energiomstilling være at nedbringe energibehovet ved at reducere eller helt eliminere energispildet fra de nødvendige funktioner. Det drejer sig på den ene side om, hvad der foregår inde i bygningerne. Her bør man dels overveje, hvad der er behov for af energiforbrugende apparater, så som ITudstyr og hårde hvidevarer, og hvordan de adfærdsmæssigt bruges mest fornuftigt. Dels drejer det sig om at anskaffe de mest energieffektive nødvendige apparater Gennemførelse af energibesparelser drejer sig i høj grad også om bygningernes energimæssige kvalitet. Når man skal gennemføre energibesparelser i bygninger, er der mange kendte løsninger så som energirenovering af eksisterende byggeri gennem f.eks. efterisolering af tag, ydervægge, sokkel og rør samt udskiftning af vinduer og yderdøre og tekniske installationer. Energiforbruget kan også nedbringes gennem effektiviseringer af energisystemet eller -forsyningen. Her findes der også mange kendte løsninger som f.eks. udskiftning af cirkulationspumpe, konvertering til fjernvarme eller kombineret jord- og solvarme osv. Søger man yderligere information om energibesparelser i bygninger, er der bl.a. følgende muligheder: Videncenter for energibesparelser i bygninger Se eksempelvis Energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger, november 2010. http://www.byggeriogenergi.dk/29714 Center for Energibesparelser Bred information om energibesparelser til forbrugere, erhverv og det offentlige. Læs bl.a. om mulighederne i bygninger. http://www.goenergi.dk/erhverv/produkter/bygninger Energitjenesten Hos Energitjenesten findes information om energispørgsmål i bred forstand. Læs blandt andet om Byggeriets Energiforum http://www.energitjenesten.dk/index.php?id=2571 Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd arbejder for en bæredygtig

SIDE 13 udvikling, herunder for miljøvenlige bolig- og byggeformer. Se eksempelvis: Hvad lærte vi af BOLIG+ konkurrencen, Det Økologiske Råd, marts 2010. http://www.winkas.dk/wkwebshop/varedetaljer.asp?s hopid=851152&funique=17&kat=1&hkat=1 Energieffektivt byggeri - Vidensgrundlag for partnerskabet EnergiBYG, Det Økologiske Råd, marts 2009. http://www.winkas.dk/wkwebshop/varedetaljer.asp?s hopid=851152&funique=21&kat=1&hkat=1 Guide til energiforbedring af etageboligen, Det økologiske Råd, maj 2008. http://www.winkas.dk/wkwebshop/varedetaljer.asp?s hopid=851152&funique=101&kat=1&hkat=1 Energilandsbyer.dk I Region Sjælland har Energiklyngecenter Sjælland skabt et forum for energi i boliger i landsbyer og det åbne land. Læs mere her http://www.energiklyngecenter.dk/index.php?option=com_content&view=artic le&id=155&itemid=123 InnoBYG InnoBYG er byggebranchens nye innovationsnetværk for energieffektivt og bæredygtigt byggeri. Læs mere her http://www.innobyg.dk/ Green Building Council Denmark Green Building Council Denmark, DK-GBC, arbejder mod at etablere en dansk certificeringsordning for bæredygtige bygninger. Ordningen kan benyttes både på den eksisterende bygningsmasse og ved nybyggeri. Certificeringen er i første omgang målrettet erhvervsejendomme. Læs mere her http://www. dk-gbc.dk/ Concito Den grønne tænketank Concito har udgivet en kort guide, som giver et hurtigt overblik over de vigtigste definitioner og ordninger for klimavenligt byggeri på det danske marked, herunder hvilke miljøforhold de forskellige ordninger dækker. Læs mere her http:// www.concito.info/pressemeddelelser---concito-udgiver-guide-til-det-klimavenlige-byggeri.php Denne rapport fokuserer på, hvordan vi kan udnytte de vedvarende energikilder til lokal energiproduktion i forbindelse med vore bygninger 2) Producer den nødvendige energi fra vedvarende kilder Alle energiproduktionsformer, selv effektive varianter som fjernvarme og varmepumper, tager energien fra en kilde. Frem for som i dag at udnytte begrænsede og forurenende ressourcer som kul, olie og gas, må energiproduktionen i fremtiden basere sig på energikilder, som er vedvarende eller fornybare, idet man udnytter vindens, solens, jordens, undergrundens, luftens, vandets eller biomassens naturlige energiindhold. Denne rapport fokuserer på, hvordan vi kan udnytte de vedvarende energikilder til lokal energiproduktion i forbindelse med vore bygninger. 1.3. MULIGHEDER OG UDFORDRINGER FOR LOKAL ENERGIPRODUKTION I modsætning til de fossile energikilder befinder de vedvarende energikilder sig omkring os og kan med den rigtige teknologi udnyttes til lokal energiproduktion som alternativ til dagens importerede fossile energi. Det er en tanke, som tiltaler mange mennesker, og som har en række åbenlyse fordele. Men den vedvarende energi er der ikke naturligt hele tiden, og det kan være vanskeligt at finde lagringsmuligheder for energien, når vinden ikke blæser eller solen ikke skinner. Det faktum betyder, at man må betragte energisystemet som en helhed helt fra energiproduktion til energiforbrug. Og at man må sikre sig, at produktionen af vedvarende energi afbalanceres både af de rigtige valg af energikilder og af fleksible forbrugsløsninger, som sikrer, at man også har den nødvendige energi, når der ikke er rigelig sol eller vind at høste energien fra. Så når man beslutter sig for at installere lokal vedvarende energiproduktion må man se på, om det giver mening i forhold til et samlet energisystem baseret på mere og mere vedvarende energi på lige fod med, at man natur- ligvis må vurdere, om installationen af vedvarende energi kan betale sig privatøkonomisk såvel som samfundsøkonomisk. Lokal energiproduktion ændrer adfærd og signalerer ansvarlighed Lokal energiproduktion giver endvidere særlige muligheder, når det drejer sig om at påvirke adfærd og energiforbrug. Erfaringer fra både ind- og udland viser, at et lokalt energianlæg gør energien i form af elektricitet og/eller varme meget synligt og nærværende for de mennesker, der ser energianlægget hver dag. Resultatet er ofte ener-

SIDE 14 gibesparelser gennem ændret adfærd. Det er en positiv effekt, som kan forstærkes gennem supplerende tiltag som synliggørelse af energianlæggets energiproduktion. Der har hos danske parcelhusejere med solcelleanlæg kunnet påvises en elbesparelse på omkring 10 % på grund af adfærdsændringer, som kan henføres til solcelleanlægget 1. Endvidere giver lokal energiproduktion mulighed for, at både privatpersoner og virksomheder kan praktisere og signalere ansvarlighed. Den image- og brandingmæssige værdi for virksomheder, samt følelsen af som privatperson at kunne gøre en forskel er bestemt ikke uden betydning i den samlede indsats for et klima- og energimæssigt bæredygtigt Danmark, hvor vi samtidig sikrer os, at vi kan klare os i den globale konkurrence. Hertil kommer, at de stigende energipriser betyder, at man som boligejer også ud fra en økonomisk betragtning tænker mere over, hvordan man kan få den bedste og mest økonomiske energikilde til sit hus. Det har resulteret i at, at nye energiforsyningstyper som jordvarme og solenergi nu vinder frem. Danskerne skifter fokus fra køkkener til energibesparelser og vedvarende energi En undersøgelse foretaget for Dansk Energi viser, at over halvdelen af de adspurgte boligejere fremover vil vælge at investere i energiforbedrende tiltag, mens andelen af dem der vil investere i køkken og bad falder 2. Tendensen bekræftes af en lignende undersøgelse fra Realkredit Danmarks Kloge m 2, hvor energirenovering på ganske kort tid er rykket fra femtepladsen til førstepladsen over de boligforbedringer, som danskerne er i gang med eller planlægger. Undersøgelsen finder, at 4 ud af 10 boligejere er i gang med eller planlægger en energiforbedring af boligen, mens det til sammenligning blot er hver tredje, som vil have nyt køkken eller bad 3. En anden undersøgelse fra 2010 foretaget af Catinét for Dansk Byggeri af danske boligejeres ønsker til energiforbedringer af deres boliger viste, at det var ønsket om selvforsyning, der stod højest på ønskesedlen. To ud af tre boligejere finder det attraktivt eller meget attraktivt, hvis de gennem egne anlæg til indvinding af vedvarende energi kan blive helt eller delvist selvforsynende med energi. Blandt yngre boligejere er det hele 80 %, der anser denne løsning for den mest tiltrækkende. Undersøgelsen bekræfter, at der er et stort befolkningssegment, som allerede er eller let kunne gøres interesseret i at investere i energiproduktion på deres ejendom. Økonomi, æstetik og produktudbud er afgørende for handling Foruden ønsket om at bidrage til en bæredygtig udvikling har især tre forhold indflydelse på, om boligejere går det sidste stykke fra tanke til handling og etablerer egen energiproduktion. Økonomi: For det første vil de privatøkonomiske aspekter have indflydelse på den enkelte bygningsejers beslutning. Fra et overordnet privatøkonomisk perspektiv, vil fordelen ved at fremtidssikre sin el- eller varmeregning mod de fremtidige prisstigninger have stadig større betydning. Det vil også typisk have en positiv indvirkning på boligens værdi. Æstetik: Æstetiske overvejelser vil ofte have indflydelse på beslutningen om at investere i et energiproducerende anlæg. Lokal energiproduktion er i mange år sket på bekostning af bygningens æstetiske værdi. Solfangere og solceller har været snævert associeret med en stor grim kasse på taget og har derfor været enhver arkitekts skræk. Det er noget, der har gjort disse energiløsninger mindre attraktive. Det har resulteret i, at man i branchen kan møde humoristiske referencer til WAF Wife Acceptance Factor / kone-testen, når et vedvarende energiprodukts salgspotentiale skal vurderes. Produktudbud: Endelig har udbuddet af tekniske løsninger på markedet og deres troværdighed stor betydning for, om en faktisk handling igangsættes. Her sigtes til produktudbuddet i bredeste forstand: Hvilke energitekniske løsninger findes, og hvad kan de yde og under hvilke betingelser? Hvordan indgår løsningerne i bygninger af forskellig type? Kan kunden/bygherren let komme i kontakt med leverandørerne? Er processen overskuelig, når der er en lang række forskellige aktører involveret? Findes der færdigpakker med standardelementer og tilhørende pakker med standardløsninger for montage, tilslutning og eventuel efterfølgende service? Findes der let tilgængelig information og evt. rådgivning omkring alle elementer i beslutnings- og udførelsesprocessen? Er der prisgen- 1 EnergiMidt: div. projektrapporter fra Solby og Sol 300 projekterne. Tilsvarende erfaringer er rapporteret fra Østrig (European PV Conference Rom, May 2002) og Tyskland (flere rapporter fra det såkaldte 1000-tages program). 2 Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Epinion blandt 1.000 boligejere med oliefyr i boligen for Dansk Energi. Dansk Energi, 2011: Danske boligejere: energiforbedring er in og køkken og badeværelse er yt http://www.danskenergi.dk/aktuelt/arkiv/2011/januar/11_01_11a.aspx 3 Undersøgelsen er foretaget i første kvartal 2010, hvor flere end 1.700 danskere deltog i Realkredit Danmarks undersøgelse på boligsitet Kloge m2.

SIDE 15 nemsigtighed på markedet på enkeltprodukterne og på projektets samlede økonomi, og er der forskellige finansieringsmuligheder og eventuelt støtteordninger? Manglende viden og vejledning En anden central barriere, som går på tværs af de tre ovennævnte forhold, er viden. Den føromtalte undersøgelse fra Catinét finder, at forklaringen på, hvorfor så forholdsvis få boligejere har realiseret deres ønske om selv at installere vedvarende energiforsyning, først og fremmest er usikkerhed hos et flertal af boligejere om, hvad der vil være den rigtige løsning. I lighed med tidligere danske og udenlandske undersøgelser viser det altså, at manglende viden om, hvilke løsninger, der er de bedste for den enkelte boligejer, er en væsentlig barriere. Hertil kommer, at mange angiver, at de afventer, at der kommer bedre og/eller billigere produkter på markedet. Boligejerne er ikke de eneste, som er usikre og mangler viden. Deres usikkerhed hænger i høj grad sammen med, at også byggefaget står over for en stor udfordring med at løfte opgaven og udnytte potentialet for lokal energiproduktion. Helt overordnet har der været en tendens til, at miljøaspekter ikke altid har været i fokus hos byggeriets aktører. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Interresearch for den grønne tænketank Concito viser, at byggeriets beslutningstagere har et meget begrænset kendskab til de ordninger, der benyttes til at fremme klimavenligt byggeri, herunder miljøvurderingsmetoder, certificeringer og energibegreber 4, selvom mange dog kender de vigtigste. For boligejere og ejere af mindre erhvervsbygninger udgør håndværkere og installatører, ifølge flere undersøgelser, bygningsejernes væsentligste kilde til rådgivning om bygninger og energibesparende adfærd og installation af vedvarende energianlæg. Men håndværkerne mangler ofte viden om relevante indsatser faktisk både inden for eget fagområde og i udstrakt grad for de dele af bygningen, som ikke ligger inden for håndværkerens specifikke fagområde. På det overordnede plan er der også usikkerhed omkring valg af de rigtige løsninger hos professionelle rådgivere. Her er dog et voksende marked med en begyndende specialisering og forbedring generelt af vidensniveauet på vej omkring både valg af fornuftige energibesparende tiltag og installation af vedvarende energi på en økonomisk og miljømæssig favorabel måde. Mere specifikt har et konkret problem været, at energiproducerende løsninger som solfanger- og solcelleanlæg typisk har haft en lidt speciel status, hvor hverken vvs ere, elektrikere eller tømrere har taget fuldt ejerskab over opgaven, med den konsekvens, at der har været en tendens til, at området er faldet mellem flere stole, når det drejer sig om udvikling og promovering af produkt-, montage- og serviceløsninger. Det har ofte været special- firmaer, som har varetaget opgaven, og disse firmaer har ikke samme naturlige tilgang til kunder som de almindelige håndværkere. Solfanger- og solcelleanlæg har typisk haft en lidt speciel status, hvor hverken vvs ere, elektrikere eller tømrere har taget fuldt ejerskab over området. Resultatet bliver, at boligejeren kan stå i et rådgivningstomrum, hvor de ikke præsenteres for de rigtige muligheder, eller i en rådgivningskonflikt med forskellige og forvirrende anbefalinger fra de forskellige faggrupper Boligejere kontakter typisk ikke professionelle energirådgivere for at få vejledning, men snakker i stedet med den lokale håndværker eller installatør. Men hvis den enkelte håndværker eller installatør ikke føler sig klædt på til at kunne rådgive kunden, undlader han ofte helt at præsentere kunden for mulighederne for klima- og energivenlige løsninger. Resultatet bliver, at boligejeren ofte ikke præsenteres for de rigtige muligheder, eller står i en rådgivningskonflikt med forskellige og forvirrende 4 Konkret undersøges kendskabet til begreber som BREEAM, LEED, Cradle-To-Cradle, Svanemærket, Sustainable Facilities Management, passivhus, aktivhus, nul-energi bygning, Bolig+, lavenergiklasse 1, 2 og den nye lavenergiklasse 2015. Concito 2011, Byggeriets beslutningstagere kender ikke klimaværktøjer. http:// www.concito.info/pressemeddelelser---byggeriets-beslutningstagere-kender-ikke-klimav-rkt-jer.php

SIDE 16 anbefalinger fra de forskellige faggrupper, som ikke kan løfte vejledningsopgaven alene. Heldigvis er der i de seneste år taget initiativer, som forsøger at ændre på situationen. En af de lovende initiativer er en tværfaglig efteruddannelse til energivejleder. Tømrere, murere, el- og vvs-installatører m.fl. kan nu uddanne sig til energivejledere, hvorefter de er bedre klædt på til at kunne vejlede bredt og tværfagligt om de tekniske muligheder for at spare energi i en bygning. En energivejleder kan som sit primære arbejdsområde have enten installationer (elektricitet, vand, varme mv.) eller klimaskærmen (vinduer, tag, mure mv.). Ved hjælp af energivejlederuddannelsen supplerer han sin byggetekniske viden inden for sit fagområde til også at kunne vejlede på tværs om energibesparende løsningsmuligheder, teknologier og produkter dvs. inden for eget fag og inden for andre byggefag. Energivejlederne skal gennemføre et 3-dages kursus, hvorefter de bliver optaget i energivejlederregistret, som dels kan findes på energivejledernes hjemmeside 5 og dels danner grundlag for Center for Energibesparelsers Håndværkerliste 6. For at blive på listen kræver det, at man deltager i et opdateringskursus en dag om året. Energivejlederne får endvidere løbende tilsendt opdateringer om ny viden og nye energiløsninger. stor succes, idet 45 % af Sønderborg-områdets håndværkere har uddannet sig til energivejledere på EUC Syd under ZERObolig-projektet 7. Denne rapport konkluderer, at vi nu står i en situation, hvor en række forudsætninger er gunstige i forhold til at overvinde udfordringerne og realisere potentialet for klimavenlige energiløsninger i byggeriet Der kan altså identificeres både muligheder og udfordringer for udbredelsen af lokal energiproduktion i Danmark. Denne rapport konkluderer, at vi nu står i en situation, hvor en række forudsætninger er gunstige i forhold til at overvinde udfordringerne og realisere potentialet for klimavenlige energiløsninger i byggeriet. Bag uddannelsen, som er støttet af Energistyrelsen, står Dansk Byggeri og Teknik sammen med Teknologisk Institut, Videncenter for energibesparelser i bygninger og Energitjenesten. Uddannelsen startede i 2009 og har været en stor succes. I foråret 2011 havde mere end 1000 håndværkere og installatører gennemgået uddannelsen. Der arbejdes nu på en overbygning målrettet energiløsninger i større bygninger som boligforeninger, institutionsbygninger mv. I Sønderborg Kommune har man som en del af Project Zero hvis vision er at gøre hele Sønderborg-området CO 2 -neutralt i 2029 lanceret konceptet ZERObolig. Konceptet skal få håndværkere og rådgivere til at arbejde sammen om at skabe mere energirigtige løsninger, så der bliver skabt nye grønne jobs inden for byggebranchen. Dette forsøges virkeliggjort ved, dels at tilbyde borgerne vejledning af ZERObolig s energikonsulent, og dels ved i samarbejde med bl.a. EUC Syd at styrke byggebranchens energikompetencer, således at boligejerne får den bedst mulige rådgivning og service til at værdiog fremtidssikre deres bolig. Det har indtil nu været en 1.4. BYGNINGSINTEGREREDE ENERGILØSNINGER Lokale VE-løsninger kan inddeles i en række underkategorier. Den første inddeling går mellem fællesanlæg og individuelle matrikelplacerede anlæg. Matrikelplacerede anlæg kan herefter inddeles i tre typer: 1) Jordplacerede anlæg som f.eks. jordvarme og husstandsvindmøller. 2) Anlæg som f.eks. solfangere og solceller placeret på et energiskur på matriklen, som kan være en mulighed i situationer, hvor det ikke er muligt at få VE-anlægget til at indgå i den arkitektoniske helhed på selve boligen. 3) Den tredje type er VE-anlæg placeret på selve bygningen. De bygningsplacerede VE-anlæg kan så igen inddeles i påmonterede anlæg som solceller, solfangere og tag-/ byvindmøller, og bygningsintegrerede anlæg. Rapportens fokus ligger på de bygningsintegrerede VE-løsninger, hvorfor individuel matrikelplacerede VEløsninger som varmepumper og mikrovindmøller ikke 5 Energivejledernes hjemmeside kan findes her http://www.energivejlederen.dk/visemne.asp?emneid=65 6 Center for Energibesparelsers Håndværkerliste kan findes her http://www.goenergi.dk/forbruger/haandvaerkerlisten 7 ZERObolig er støttet af Syddansk Vækstforum, Fornyelsesfonden, SYD ENERGI og EUC Syd. Læs mere her http://www.projectzero. dk/page1408.aspx