NYE ENERGIBESTEMMELSER Der stilles nu nye skærpede energikrav til byggeriet. Skærpelsen, som er kendt som tillæg 12 til BR 95, er gældende for byggeri som helhed, men der skelnes mellem to kategorier: Nybyggeri Til- og ombygninger GENERELLE BEMÆRKNINGER Baggrund Alle bygninger, der opføres i Danmark skal overholde lovmæssige regler for at kunne godkendes, regler der bygger på sund fornuft og god byggeskik. Gennem årene har et stadig strammere regelsæt været gældende for, hvordan huse skal isoleres for ikke at belaste miljøet. At bruge for meget energi er samfundsøkonomisk dyrt, men det er især knaphed på fossile brændstoffer, som har været årsag til stramningerne. I 70 erne påvirkede det arkitekturen, at man forlangte husene bedre isoleret ud fra synspunktet om de enkelte bygningsdeles varmetab, og indtil for nylig har lovgivningen om energiforbruget bygget på viden om byggematerialernes evne til at holde på varmen. På denne måde blev en bygnings varmetab således holdt under kontrol med afsæt i bygningsdelenes U-værdi, som er måleenheden for varmetransmissionen fra inde til ude. Nye stramninger for brug af energi Den 1. januar 2006 trådte nye, skærpede energibestemmelser i kraft. Efter en overgangsperiode på tre måneder erstatter de nye bestemmelser de tidligere regler dvs. pr. 1. april 2006. Skærpelsen er baseret på et EU-direktiv om bygningers energiforbrug, som har til hensigt at kontrollere på energiforbruget i Europa. Der er absolut tale om stramninger, idet de nye bestemmelser indebærer, at energiforbruget skal reduceres med 25 % i forhold til de hidtige krav, hvilket uden tvivl vil påvirke formgivningen af husene i fremtiden. Men skal man så til at isolere endnu mere, end man hidtil har gjort? Og skal man regne med, at 70 ernes metertykke mure med små glughuller vender tilbage? Nej, ikke nødvendigvis. Det afhænger af de projekterendes evne til at tage udfordringerne op, for skærpelserne er formuleret sådan, at man kan angribe problemstillingerne med stor fleksibilitet alt efter den arkitektoniske ambition. Kreativitet til de projekterende De nye vilkår kalder på nye holdninger hos de projekterende, og ingen nytænkende arkitekt, ingeniør eller håndværker bør se disse tiltag som et benspænd i arbejdet mod bedre bygninger. Tværtimod kan nye vilkår på byggescenen virke stimulerende på den kreative proces. En projekterende, der ikke ønsker at forholde sig innovativt til sit arbejde, kan vælge at gøre murene tykkere ved at proppe dem til med isoleringsmateriale. En hurtig omregning til mineraluldstykkelser kunne være: 340 mm i taget, 190 mm i ydervægge og 200 mm mod terræn. Det kan dog ikke siges tydeligt nok: der stilles ikke skærpede isoleringskrav i forbindelse med de nye energibestemmelser. Side 1
ENERGIBESTERMMELSER FOR NYT BYGGERI Kendsgerningerne Alt nybyggeri skal overholde en energiramme, som fastlægges efter anvendelsen. Der opereres med fire anvendelseskategorier med forskellige krav: Boliger Andre bygninger end boliger Lavenergibygninger i klasse 2 Lavenergibygninger i klasse 1 Der skal altid vedlægges en energiberegning sammen med ansøgningen om byggetilladelse. Alt nybyggeri skal energimærkes inden ibrugtagning, og der stilles tæthedskrav til nybyggeriet, som skal eftervises ved måling, ligesom tilbygninger og større ombygninger skal leve op til nærmere bestemte specifikke krav i hvert enkelt tilfælde. At knytte udmøntningen af de nye bestemmelser til byggetilladelse og ibrugtagning er et håndfast indgreb i den lovstyrede regulering af byggeriet, men der er lagt op til at forenkle arbejdsgangen for papirarbejdet HOS myndighederne. Før et byggeandragende fremsendes, skal en energiberegning have rundet Energisekretariatet, som kvitterer med en godkendelse. Denne vedlægges byggeandragendet til kommunen, der herefter udsteder byggetilladelsen. Efter byggeprocessen vil en energikonsulent kontrollere, at de projekterede løsninger er realiseret, hvorefter han udsteder energimærke, som afleveres til kommunen, der herefter giver ibrugtagningstilladelse til bygherren. Dette kan virke temmelig kontrolleret, men ved nærlæsning af de nye energibestemmelser ser det alligevel ud til, at det hele er grebet rigtig godt an af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Se mere om energimærkning på Energimærkningsssekretariatets hjemmeside www.femsek.dk. Ikke længere blot regler Der er ikke længere tale om kun at skulle leve op til et ensidigt sæt regler om, hvordan bygningen skal udstyres med isoleringsmateriale i metermål, så U-værdien på den primære bygningsdel bliver så lille som mulig. De nye regler er derimod udformet med en fleksibilitet, der imødekommer en samlet planlægning af det enkelte hus under hensyntagen til, at bygninger skal anvendes til forskellige formål, bygges af forskellige materialer og orientere sig forskelligt på grunden. Udgangspunktet for forståelsen af de nye bestemmelser skal derfor ses ud fra, hvor meget energi, der skal til for at opnå den ønskede komfort og ikke hvor meget huset bliver isoleret. Man kan ikke længere blot nøjes med en U-værdi på 0,30 i en muret ydervægskonstruktion. Arkitekten skal selv prioritere, hvordan arkitekturen tilrettelægges under hensyn til energiforbruget. For at illustrere dette har Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejdet en eksempelsamling, som kan ses på www.ebst.dk. Her kan man helt konkret dykke ned i problematikken og se, hvilke muligheder der er. Der vises ganske detaljeret, hvordan løsningerne kan variere alt efter situationen, og kravene kan opfyldes på mange forskellige måder. For energiforbrug i bygninger drejer sig om andet end isolering og varmetab. Det handler f.eks. også om el-forbrug i rum uden dagslys, om facadeorientering og store vinduesarealer, om anvendte varmekilder eller om konstruktionens varmeakkumulerende egenskaber, genindvindingsanlæg etc. Side 2
Alle disse brikker kan kombineres mangfoldigt i forhold til det indhold, som huset er tænkt til at rumme, og på den måde kan mange forskellige bolde holdes i luften, indtil den projekterende er nået frem til den rette kombination. I de nye energibestemmelser er der indført regler for beregning af husets årlige energibehov, så alt kan tages i betragtning under dette helhedssyn. Men det kræver, at problematikken introduceres tidligt i designprocessen, således at de projekterende kan arbejde reelt kreativt med de størrelser, der påvirker energiregnskabet. Arkitekten må ikke slippe ansvaret under formgivningen. Energirammerne skal tackles af de projekterende De udførende skal lade beregningerne af energibehovet bero hos de projekterende, og her ligger en ny opgave for arkitekten, som dog kan overlades til andre teknikere, hvis det bliver for matematisk. Men der er grund til at anbefale arkitekterne at se en udfordring i at varetage beregningen for at sikre, at løsningerne kommer til at rime med de intentioner, der i øvrigt er lagt i huset. Alle aspekter i den arkitektoniske proces også energibehovet har en kreativ plads i det helhedsbillede, som et byggeri repræsenterer, og allerede nu tilbydes adskillige softwareprogrammer til hjælp for det praktiske arbejde. SBi, Statens Byggeforskningsinstitut, har udarbejdet en formel, som ganske enkelt kan anvendes differentieret i forhold til de fire nævnte kategorier: 1. Boliger: 70 + (2200 : det opvarmede areal) 2. Andre bygninger end boliger: 95 + (2200 : det opvarmede areal) 3. Lavenergibygninger, klasse 2: 50 + (1600 : det opvarmede areal) 4. Lavenergibygninger, klasse 1: 35 + (1100 : det opvarmede areal) Det opvarmede areal divideres op i en fast koefficient, som fx. for boligers vedkommende er 2200. Derefter lægger man det til en energimængde: 70 kwh/m 2 pr. år. Der må altså højst anvendes en energiramme efter følgende formel: 70 kwh/m 2 pr. år + (2200 divideret med det opvarmede areal). Et parcelhus på 110 m 2 må således højst have en værdi på 90 kwh/m 2 pr. år. Energikravet til nybyggeriet (når det drejer sig om boliger) er baseret på energirammer, der dækker bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand samt elforbrug til boligens øvrige drift. I andre bygninger end boliger regnes belysning også med. Selvom kravene er skærpede, er de faktisk ret fornuftige. Det viser eksempelsamlingen for småhuse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (www.ebst.dk), som dækker en række repræsentative kriterier for, hvordan parcel- eller rækkehuse med mange forskellige løsninger kan opfylde energibestemmelserne. Parametrene opstilles som grundlag for beregningerne, og så kan puslespillet i skemaerne begynde: kombinationer af anvendte bygningsdele, som f.eks. tag med eller uden udhæng, loft til kip mellem spær eller udførelse med lette ydervægge. kombinationer mellem opvarmningsmetoder, som f.eks. opvarmning med el kombineret med jordvarme eller facadeorientering med henblik på solindfald. kombinationer mellem vinduesløsninger, som f.eks. 3 lags-ruder med krypton og to energibelægninger eller alm. vinduer med forsatsrammer eller overvejende placering af vinduer mod syd. isoleringsevne på strategiske steder i huset, som f.eks terrændæk med U-værdi 0,20 W/m 2 K, eller loft med U-værdi 0,15 W/m 2 K eller ydervæg med U-værdi 0,33 W/m 2 K. Side 3
De nævnte eksempelkombinationer og mange flere giver et billede af mulighederne. I en samlet opstilling kan man få et værdifuldt overblik over, hvor værdierne overstiges, og hvordan og hvor meget de skal ændres for at opnå godkendelse i henhold til de nye regler. Pt. omhandler eksempelsamlingerne mindre boligbyggeri, men der arbejdes på opfølgning med de øvrige bygningskategorier. Hvad med arkitekturen? De nye energikrav vil uden tvivl gribe ind i den projekteringsmetodik, som efterhånden rutinemæssigt har fundet vej til tegnebordene. Den arkitektoniske trend med lette glasfacader bag lamelskærme, som lyser så smukt efter mørkets frembrud, må nok i nogen grad forventes at forsvinde. Alene den tilførte energi til bortskaffelse af overskudsvarme i de varme perioder er tilstrækkelig til at få el-målerne til at gå i spin i disse fine og sprøde, men unuancerede glaspaladser. Arkitekterne må derfor forventes at udforme bygninger, der fra starten er designet i forhold til alle de fysiske bestanddele, som kan tænkes at have indvirkning på husets energiforbrug. Energibehovet Man må regne med, at husets orientering vil få stor indflydelse på den måde, hvorpå det energiteknisk skal virke. Formgivning med store glasfacadepartier vil ikke længere blot dreje sig om et karakterfuldt dagslysindfald, sollys vil også spille en rolle i forbindelse med varmegenvinding og -akkumulation. Hvis arkitekten insisterer på slanke konstruktioner og elegante glaspartier, kan det naturligvis lade sig gøre, måske med dobbelte facader og tre lag energiglas eller ved at give tag- og gulvkonstruktion mere tykkelse, mens bygningen i andre områder, hvor det er naturligt, må udføres med mere lukkede facader fyldt med mineraluld. En sådan arkitektonisk tankegang er ikke fjern fra 30 ernes store funktionalistiske forbilleder, men hvem ved måske havner valget i stedet blot på et kombineret varme- og genindvindingsanlæg og energibesparende cirkulationspumper. Som udgangspunkt kan det summeres, at flere byggetekniske emner i et samlet billede kan få indvirkning på projektet: klimaskærm dagslysadgang facadeorientering solafskærmning solindfald varmeakkumulering varmtvandsforsyning varmeanlæggets kvalitet naturlig ventilation varmegenvinding Ud fra de mange løsnings- og kombinationsmuligheder, ser det ud til, at de af tegnestuerne, der har visionære ambitioner, har gode tider at se frem til, og der er naturligvis grund til også at stille krav til isoleringsbranchen om produktudvikling. Man kan nå langt med et isoleringsmateriale, der kan tilbyde lambda 34, selvom det umiddelbart belaster byggebudgettet. På driften vil denne merudgift hurtigt være tjent ind. Det er et spørgsmål om prioritering og at fastholde det mål, man satte sig, inden man påbegyndte projekteringen. I alle tilfælde er der god fornuft i at gøre brug af store isoleringstykkelser i de vandrette konstruktionsflader mod tagrum og mod terræn og gøre isoleringstykkelserne mindre i de lodrette flader, ydervægge og facadepartier. Side 4
Som værktøj for projekteringen har Statens Byggeforskningsinstitut allerede udsendt en vejledning, SBI-anvisning 213, Bygningers energibehov. Den forklarer nøjagtigt, hvordan man skal udføre beregningerne. Til vejledningen hører en cd-rom med et program, kaldet Be06, som også kan bruges til byggesagsbehandling, når kommunerne skal udstede byggetilladelser. Der er muligheder forude Der er gennem de sidste 50 år stillet krav om stadig mere isolering i vore huse, men nu har man endelig forstået at stille kravene på en måde, så både bygherrer, projekterende og udførende får flest mulige løsnings- og kombinationsmuligheder i forhold til opgaven. For bare 10-15 år siden var det en illusion at tro, at man på tegnestuerne ville gøre brug af internettet frem for produktkatalogerne i projekteringen, men nu kan man slet ikke forestille sig andet. Den nye generation af projekterende og udførende vil have let ved at indrette sig efter de nye regler, og de, som lige skal vænne sig til fornyelserne, skal ikke fortabe sig i grundløs håbløshed. Der er masser af gode muligheder i de nye energibestemmelser. Og så har Erhvervs- og Byggestyrelsen allerede varslet, at der er nye, skærpede energikrav på vej, men man må da håbe at den fremsynethed og fleksibilitet, der nu er tilvejebragt, også vil danne grundlag for nye og skærpede regler. Side 5
ENERGIBESTERMMELSER FOR TIL- OG OMBYGNINGER Krav til tilbygninger Man kan frit vælge mellem tre valgmuligheder, når man skal opføre tilbygninger: En max energiramme for tilført energi (ligesom de nye regler ved nybyggeri). Her vælger man at imødekomme de samme nye energikrav som for nybyggeri, inkl. krav til lufttæthed samt mindstekrav til bygningsdeles varmetab og linietab. eller Krav til U-værdier og linjetab som vist i nedenstående tabels kolonne A, idet yderdøre, ovenlys og vinduer mod det fri højst må udgøre 22 % af det opvarmede etageareal. eller En max varmetabsramme (ligesom i de gamle regler, dog med øgede værdier). Vælger man at benytte denne regel, kan U-værdier og linietab ændres og vinduesareal m.v. forøges mere end de 22 %, men kun hvis tilbygningens samlede varmetab ikke bliver større, end hvis kravene i nedenstående tabels kolonne A kunne være blevet opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdier i tabellens kolonne B. Tabel for U-værdier Bygningsdel U-værdi A B Ydervægge og kældervægge mod jord 0,20 0,40 Skillevægge mod uopvarmede rum m.v. 0,40 0,50 Etageadskillelser mod uopvarmede rum m.v. 0,40 0,40 Terrændæk, kældervægge mod jord og etageadskilleser over det fri eller ventileret kryberum 0,15 0,30 Terrændæk, kældervægge mod jord og etageadskilleser over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme 0,12 Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod opvarmede rum 0,70 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,15 0,25 Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge og -partier, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede m.v. 1,50 2,30 Tagvinduer og ovenlys 1,80 - Tabel for Linietab Bygningsdel Linietab Fundamenter 0,15 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme 0,12 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme 0,03 0,06 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys 0,10 0,20 Krav til ombygninger og andre væsentlige forandringer Når man skal udføre ombygninger af parcelhuse og andre mindre bygninger, der er underkastet småhusreglementet (BR-S 98), træder de nye regler kun i kraft, såfremt ombygningen er et led i Side 6
en anvendelsesændring af de pågældende arealer. Såfremt dette er tilfældet, gælder nedenstående regler, som ellers kun er gældende for større ejendomme, beskrevet nedenfor. Ved ombygninger af større ejendomme, underkastet BR95, vil de nye energikrav gribe ind på følgende måde, idet det kun er ombygningsarbejder af en bestemt størrelsesorden, som vil blive underkastet kravene til U-værdierne fra tabellens kolonne A om tilbygninger: For byggearbejder som vedrører klimaskærm eller installationer, og som overstiger 25 % af bygningens offentlige ejendomsværdi (ekskl. grundværdi) eller 25 % af klimaskærmen gælder, at der også kan kræves forbedring af konstruktioner og installationer, som ikke nødvendigvis indgår i ombygningen. Endvidere kan følgende væsentlige forandringer af bygningen også udløse krav om overholdelse af U-værdikravene i kolonne A i ovenstående tabel, idet det dog her gælder, at det alene er de berørte bygningsdele og installationer, som skal opfylde energikravene: Udskiftning af regnskærme (den yderste del af klimaskærmen) Udskiftning af tagdækning Udskiftning af kedler Skift af varmeforsyningsform Facadevis udskiftning eller forbedring af vinduer Samlet udskiftning af tagvinduer eller ovenlys Gennemførelse af disse sidstnævnte energibesparende foranstaltninger er dog under alle omstændigheder begrænset til de af foranstaltningerne, som er omkostningseffektive, idet der stilles krav om rentabilitet jf. energimærkningsreglerne, fastlagt af Energistyrelsen. Dette indebærer, at de foranstaltninger som skal gennemføres, er de, som fremgår af energimærkningen. Foreliger der ikke en energimærkning, skal man regne med, at isoleringskravene til tilbygninger samt kravene til installationer skal opfyldes. Formlen for rentabilitetskriteriet er: Besparelse (kr./år) gange levetid (år) divideret med investering (kr.) > 1,33. En detalje skal man dog lægge mærke til: vanskelige byggetekniske forhold kan ved en ombygning indebære, at de nye energibestemmelser ikke kan imødekommes på rentabel måde. En mindre og ukompliceret del af den pågældende ombygning, som har del i reduceringen af energibehovet, kan imidlertid vurderes at være tilstrækkelig rentabel til at denne del af arbejdet kræves udført. Særlige bygningskomplekser som kirker, museer, fredede og bevaringsværdige bygninger er undtaget fra ombygningsbestemmelserne. Endvidere gives der med baggrund i byggelovens 22 mulighed for dispensation, såfremt arkitektoniske eller byggetekniske hensyn taler herfor. Energimærkning i forbindelse med om- og tilbygninger Jvf. bekendtgørelse nr. 339 fra Energistyrelsen er om- og tilbygninger undtaget for kravet om energimærkning. Dog skal man være opmærksom på, at der i forbindelse med større ombygninger kan være krav om energimærkning. Er ombygningen så omfattende, at bygningsreglementets energikrav finder anvendelse i fuldt omfang, skal ejeren under alle omstændigheder sørge for, at bygningen energimærkes. Side 7
SAMMENFATNING Herunder er de nye energiregler sammenfattet i skemaform, idet de aktuelle forbedringstiltag alle er opstillet i forhold til nybyggeri, tilbygning eller ombygning. Her afsløres det, hvor mange valgmuligheder, vi faktisk har: Nybyggeri Tilbygning Ombygning Tiltag 1 2 3 <25% >25% Energiramme x x - - - - Transmissionstab x x - - - - Lufttæthed x x - - - - U-værdi generel x x - x - - Linietab generel x x - x - - U-værdi til-/ombygning - - x - - x Linietab til-/ombygning - - x - - x Vinduer og døre - - x *) - - - **) Varmetabsramme - - - x - - Kedler x x x x - x Ventilationsanlæg SEL x x x x - x Ventilationsanlæg VGV x x x x - x *) max 22 % **) Særlige regler Disse nye energibestemmelser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen er udarbejdet med henblik på at skabe det bedst mulige startpunkt for de projekterende. Jo flere muligheder, der gives, jo mere kvalificeret kan valgene træffes. Dét har været hele idéen under udarbejdelsen af dette nye sæt regler. Der er ikke tale om fornyede isoleringskrav, men tværtimod at sætte fokus på tilvejebringelsen af mange varierede udveje i bestræbelserne på at forbedre vor bygningsmasse energiteknisk. Så fortvivl ikke der er muligheder forude. Mange muligheder. Hvad betyder energikravene for murerfaget? For murerfaget vil der blive tale om en forbedret konkurrencesituation. Faget kan forvente, at fastholde sin markedsandel, idet eksempelvis mursten som tungt byggemateriale er velegnet i forbindelse med varmeakkumulering i vægkonstruktioner, som er en betydelig parameter ved planlægning af energirigtigt byggeri. Hertil kommer, at tegl med sin evne til at optage fugt kan sikre et tørt indeklima, hvilket giver mulighed for mindre indsats på ventilationsområdet. Endelig er det oplagt at udføre mindre byggeri og parcelhuse som en totalløsning med 120 mm skalmur, 125 mm isolering og inderst isolerende tegl med puds måske traditionelt, men en løsning der fint lever op til de nye krav, og som er diffusionsåben, tør og sund. I sammenligning med de konkurrerende byggeprodukters muligheder ser det ud til, at murværk står foran en genfødsel, og hvis man hører til dem, der sværger til den velkendte, gammeldags 35 cm hulmur ser det ud til, at man i de fleste tilfælde med et moderne varmeanlæg, genvinding, eliminering af kuldebroer samt velovervejet placering af isolering i lofter og gulve forholdsvis enkelt kan leve op til de nye krav. Murersvendene skal dog gøre alvor af at mure med fyldte fuger, idet der stilles et voldsomt lufttæthedskrav så tæt, at trykprøver vil kunne afsløre, hvis murværket ikke lever op til dette. SB/th 5. maj 2006/Rev. 30. maj 2006 Side 8