RESULTATER FRA WORKSHOP OM GRUNDVAND PÅ FALSTER

Relaterede dokumenter
Baggrundsmateriale, Interessent-workshop Falster

REFERAT FRA MØDE OM VANDPLANLÆGNING PÅ MARIELYST

Klimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN

Tissø Forum. Program for opstartsmøde 8. november 2018

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Helhedsorienteret klimatilpasning

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger

Landvindingslaget Søkjær

Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Sekundavand i Nordhavn. Martin Rygaard

Ringsted Vandsamarbejde I/S

Radioaktive og stabile isotoper til datering af (pesticid-forurenede) indvindingsboringer

Grundejerforeningen Bøtø Formand Thomas Skov Jensen

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2

Formandskab for Strandgrundejer foreningerne

FERNISERING Præsentation af skitseforslag

AFVANDINGSFORHOLD I SKAGEN BY Borgermøde den 22. september

Bestyrelsens orientering om: Forslag til Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv

Referat. Generalforsamling

Landmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder

Sekundavand i Nordhavn. Martin Rygaard mryg@env.dtu.dk

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Grundvandsrådet. 6. februar 2008 Kl. 16:00 i Mødelokale, TF. Deltagere: Gæster: Afbud: Bo Jensen, Byrådet, Formand for Grundvandsrådet

3. Beskyttelsesvision baseret på kystsikring

TILLADELSE EFTER 19 I MILJØBESKYTTELSESLOVEN.

Referat fra Generalforsamling 11/8 2018

Det bedste vand kommer fra hanen

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning

Tilladelse til etablering af en ny boring samt foreløbig indvinding af m³ grundvand pr. år til drift af svineproduktion for:

VandkvalitetsCamp 2012

Endelig tilladelse til indvinding af m³ grundvand pr. år til vanding af gartneriafgrøder og fyldning af marksprøjte for:

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Juni Bestyrelsen for Egense Nord Digelag

Kystsikring Halsskov Betalingsprincipper

Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter

Generalforsamling i A/B Sct. Kjeldsgården, 2012

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Referat af generalforsamling Torsdag d. 3/5-13

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S

P R O T O K O L. Bestyrelsesmøde i SK Vand A/S. Torsdag, den 22. november 2018, kl. 08:00 Nordvej 11, Slagelse

Generalforsamling 29/03/2017 I/S Uggeløse Vandværk

Handlingsplan 2007 Ringsted Vandsamarbejde I/S

Innovative klimaløsninger

Interessentanalyse. Gennemført af COWI ved: Anita Dahl Hansen. Affaldsafdelingen. COWI Aarhus

Marstrand Innovation Strategiplanlægning i Vandselskaberne. 8. December 2015 Hans-Martin Friis Møller, Direktør

P R O T O K O L. fra bestyrelsesmøde i SK Vand A/S. Onsdag, den 3. maj 2017 kl Nordvej 11, Slagelse

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016

Der blev desuden orienteret om arbejdet med de kommunale planer omhandlende

HERNING KOMMUNE Udsatteråd

REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK. 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek

Referat af møde i Køge kommunes grundvandsråd. Medlemmer af Køge kommunes grundvandsråd

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan

Vandforsyningsplan

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013

Innovativ klimatilpasning med borgerne. Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

Sekundavand og Sundhed

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING A/S Journalnr.: Referat Dato: 16. april 2013

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

SAMMENHÆNG I KLIMATILPASNINGEN

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Workshop for unge sejlere

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne

How does Kalundborg Municipality handle the rising sea level?

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

Metode Seniorpraksis

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog

Velkommen Gruppe SJ-1

Haraldsborg Vandværk ny strategi til undersøgelse af effekter på grundvandet, jan/marts 2018

Handicaprådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Ny vandboring til Hornumgårdvej 2, Tranten, 9530 Støvring

Alle materialer, som blev præsenteret på borgermødet vil blive fremlagt på kommunens hjemmeside.

En 100 års-hændelse i Korsør svarer til 153 cm ifølge Kystdirektoratets statiske middeltidsvandstande. Ny statistik er dog på vej.

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

AI(: Havdehørtrygter om, at der kun varkørtmed 1 pumpe.

REFERAT HANDICAPRÅD DATO: 27. NOVEMBER 2018 MØDELOKALE SAKSKØBING, RÅDHUSET

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Transkript:

RESULTATER FRA WORKSHOP OM GRUNDVAND PÅ FALSTER Torsdag d. 12. maj kl. 12.30-16.00 på Rådhuset, Guldborgsund Kommune, Nykøbing F Torsdag d. 12. maj 2016 inviterede Fonden Teknologirådet lokale interessenter på Falster til workshop hos Guldborgsund Kommune, for at diskutere den nuværende og fremtidens vandforsyning på Falster. Workshoppen er et led i EU-projektet SUBSOL, der har til formål at undersøge og teste nye teknologier til at beskytte grundvandet mod saltvandindtrængning fra havet. I den forbindelse er der udpeget nogle testområder, med forskellig undergrund Dinteloord i Holland, Schinias i Grækenland og Falster i Danmark. Den dybe undergrund på Falster adskiller sig fra de andre områder pga. kalkholdigheden. Teknologierne tilbyder nogle metoder, der er ret forskellige fra dem vi plejer at anvende i Danmark. Det er derfor essentielt at italesætte og vurdere fordele, ulemper, muligheder og risici i det konkrete lokalområde, hvor teknologien ønskes testet ikke kun teknikere imellem, men blandt lokale aktører der kender området. GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) er på nuværende tidspunkt ved at forberede og udføre forskellige undersøgelser i og nær boringer tilhørende Marielyst Vandværk. Det er en del af projektet at undersøge, hvordan nedpumpning af vand i undergrunden har indflydelse på eventuelle vandstandsstigninger og dræning, og i hvor stort et område. Formålet med workshoppen var, i fællesskab at fastsætte nogle krav og ønsker til resultaterne for undersøgelserne, samt at diskutere hvordan vandforsyning sikres på Falster i fremtiden. Ved workshoppen sad interessenterne ved 3 blandede borde, sådan at mange forskellige synspunkter blev repræsenteret i diskussionerne. 1

PROGRAM 12.30-13.00 Velkomst og frokost 13.00-13.40 Introduktion til dagen, program og baggrund, Søren Gram, Teknologirådet Udfordringen med sikring af drikkevandsforsyning på Falster: Indblik i den eksisterende vandsituation, Claus Clausen, Marielyst Vandværk Mulige konsekvenser af saltvandsindtrængning nu og i fremtiden, Klaus Hinsby, GEUS 13.40-14.00 1. Diskussion ved bordene: Præsentationsrunde: 1. Navn, hvem repræsenterer du? Hvorfor er du her i dag? 2. Hvilke hensyn mener du er vigtigst ift. beskyttelse mod saltvandsindtrængning og sikring af vandressourcer? 3. Hvorfor er det vigtig for dig og dem du repræsenterer? Fælles diskussion af de hensyn der er peget på. 14.00-14.10 Præsentation af nuværende løsninger til håndtering saltvandsindtrængning, Klaus Hinsby 14.10-14.30 2. Diskussion ved bordene: 14.30-14.45 Kage-pause Diskussion af fordele og ulemper ved de løsninger der lige er præsenteret samt hvilke løsninger der på denne baggrund kunne være relevante på Falster (nu og i fremtiden). Præsentation for de andre borde: fortæl én vigtig ting fra diskussionen ved jeres bord. 14.45-15.00 Præsentation af SUBSOL-løsninger, der kan bruges på Falster, Klaus Hinsby 15.00-15.40 3. Diskussion ved bordene: Hvilke kriterier skal SUBSOL-løsningerne leve op til, for at være et godt alternativ til andre løsninger? Individuelt: skriv kriterier på post-its (et kriterie på hver) og præsentér dem derefter for bordet. Fælles diskussion: 1. Bliv enige om de 5 vigtigste kriterier 2. Præsentation af de 5 vigtigste kriterier for de andre borde 15.40-15.55 Fremtidig involvering, 4. diskussion i nye grupper Hvordan vil I gerne involveres fremtidigt? 1. Hvilken information kunne i tænke jer? 2. Hvordan, hvor meget og hvor ofte vil i gerne involveres i fremtiden? 15.55-16.00 Grupperne fremlægger hvordan de gerne vil inddrages 16.00 Tak for i dag En fra hver gruppe opsummerer diskussionen kort 2

REFERAT INTRODUKTION TIL DAGEN Søren Gram fra Teknologirådet gav en kort introduktion til dagens program og projektet SUBSOL. Han fortalte at formålet med dagen var at komme med en liste med krav til de undersøgelser GEUS skal til at lave ved Marielyst Vandværk. At tage en beslutning om, hvilken løsning på saltvandsindtrængning der er den bedste i et konkret område baserer sig ikke kun på tekniske data, men er i høj grad en politisk prioritering derfor bør de lokale interessenter involveres. Claus Clausen fra Marielyst Vandværk gav herefter et overblik over den nuværende situation. I løbet af de sidste 10 år har vandværket måtte lukke og flytte 3 ud af deres 12 boringer. Klaus Hinsby fra GEUS forklarede herefter mere detaljeret hvad saltindtrængning er og hvilke problemer det giver nu og i fremtiden for vandforsyningen. Herefter blev det diskuteret ved bordene, hvilke hensyn der blev fundet vigtigst for den fremtidige udvikling med beskyttelse mod saltvandsindtrængning og sikring af vandressourcer: DISKUSSION 1: VIGTIGSTE HENSYN Eksempler på hensyn: Vandkvalitet, Miljøhensyn, sikring mod oversvømmelse, forsyningssikkerhed, økonomi Ved alle 3 borde blev der lagt vægt på beskyttelse af grundvandet, sikring af god vandkvalitet og vandkvantitet (forsyningssikkerhed) for at kunne fastholde beboelse og turisme i området. Den gode vandkvalitet i grundvandet blev beskrevet som et dansk varemærke, der derfor er meget vigtigt at værne om både for beboere og for tiltrækning af turister. Falster bør fastholde sin status som turistmæssig perle. Derudover blev der lagt vægt på den nuværende høje vandstand i området, og nødvendigheden ved afvanding. Der bør være fokus på ikke at forhøje vandstanden eller påvirke afvandingen for at kunne sikre beboelse uden oversvømmelse, funktionen af marker og dige samt golfbanen. Det økonomiske aspekt faldt i baggrunden, eller blev ikke adresseret ved diskussionerne. ANDRE DISKUSSIONER FRA DENNE RUNDE Det blev også diskuteret flere steder: Hvorvidt ændring af vandstanden i drænkanalerne på nogle tidspunkter af året vil kunne afhjælpe problemet. Hvorvidt oppumpning af grundvand i Bøtø Nor Reservatet er en god idé. Hvorvidt kanalerne bør ses som tekniske anlæg alene eller bør ses som et stykke natur. Der var enighed om, at der bør være en balance mellem de to: At kanalernes hovedfunktion er 3

afvanding, men der bør stadig garanteres end hvis vandkvalitet for at natur og dyreliv bliver tilgodeset. Hvorvidt vand fra Nordkanalen er rent nok til at bruge i projektet. NUVÆRENDE LØSNINGER Klaus Hinsby fra GEUS gennemgik de forskellige nuværende løsninger der er mod saltvandsindtrængning i verden og disses fordele og ulemper. De nævnte løsninger omfattede blandt andet flytning af boringer, nedsætning af vandforbruget. Herefter blev fordele og ulemper ved disse og andre løsningerne diskuteret ved bordene og på baggrund af det, hvilke løsninger der er og ikke er relevante på Falster: DISKUSSION 2: NUVÆRENDE LØSNINGER 1. Flytte boringer til mere sikre indvindingssteder: Nogle blev enige om, at denne løsning fungerer på kort sigt, nogle mente det er for dyr en løsning. Bred enighed om, at der bør tænkes i andre løsninger på lang sigt. 2. Nedsætte forbrug af vand: Det blev problematiseret at turister lejer sommerhuse inklusiv vandforbrug og derfor bruger meget vand, at nogle har swimmingpools og at der er anvendt grundvand til oppumpning i Bøtø Nor reservatet. Der blev foreslået prisregulering for at nedsætte forbruget, etablering af privat regnvandsopsamling, at pumpe vand op i vinterperioden i reservoir og gemme, at anvende 2-strenget kloaksystem, så der ikke anvendes rent vand til toiletskyl. 3. Samarbejde/Samtænkning: Der bør ske en koordineret indvinding/intelligent styring vandværkerne imellem. Der er også potentiale i at tænke mere helhedsorienteret i forhold til vandet på Falster så regulering af afvanding og natur-/vådområder ikke reguleres to forskellige steder. 4. Forhøjet vandstand i afvandingskanaler/indtænke overfladevand: Der bør tænkes i om problemet kunne afhjælpes ved at vandstanden i Nord- og Sydkanalen hæves hvad ville det have af andre konsekvenser? 5. Flytte: Forslag om at købe landmænd ud af sårbare områder HVILKE ER BESTEMT IKKE EN MULIGHED PÅ FALSTER? Fortsat flytning af boringer på lang sigt At pumpe spildevand/beskidt vand ned i grundvandet At kompromittere digets fundament eller virke 4

SUBSOL-LØSNINGER Klaus Hinsby fra GEUS gav et overblik over de SUBSOL-løsninger, der kan overvejes på Falster og på den baggrund blev det diskuteret ved bordene, hvilke kriterier en SUBSOL-løsning bør leve op til, for at være et godt alternativ til de nuværende løsninger fra runden før. Kriterierne giver input til, hvad GEUS undersøgelser ved Marielyst Vandværk bør finde ud af. DISKUSSION 3: KRITERIER FOR SUBSOL-LØSNINGER VANDKVALITET DET BØR SIKRES AT: Drikkevandskvaliteten holdes uændret (smag, lugt og kemisk rent) Grundvandets kvalitet/renhed ikke risikeres Nedpumpet vand kun er rent drikkevand - Ingen anvendelse af overfladevand/ forurenet/ delvist renset vand Vandtyper ikke bliver blandet (forurenet, industrivand/drikkevand) FORSYNINGSSIKKERHED/KVANTITET DET BØR SIKRES AT: Der kan findes de fornødne mængder vand på sigt MILJØ DET BØR SIKRES AT: Det ikke skabes andre udfordringer miljømæssigt (andetsteds) Eksisterende miljø/naturværdier bevares bedst muligt VANDSTAND DET BØR SIKRES AT: Konsekvenser for grundvandsstanden bliver belyst - af hensyn til dige, oversvømmelser, mm. Området er robust ift. klimaændringer (kan løsninger tænkes sammen med klimatilpasningsløsninger? Kan man anvende opsamling af regnvand?) Det ikke forringer afvanding af ejendomme og marker/at der sker stigninger i grundvandsspejlet Der tænkes helhedsorienteret Der ikke sker destabilisering af undergrunden/fundamentet for diget. DERUDOVER BØR DET SIKRES AT: Der samarbejdes med nabo-vandværker om de bedste løsninger Økonomien er rimelig Der sker en bedre styring af niveau i kanalen At regulering af Nord- og Sydkanalen inkluderes i /bliver en del af løsningen Alle interessenter løbende informeres ANDRE FORSLAG TIL LØSNINGER: Lad andre prøve teknikken af og teste før den bliver implementeret. Bibehold eksisterende boringer med saltindtrængning, der er billigere at rense saltet ud. 5

DISKUSSION 4: FREMTIDIG INVOLVERING I nye grupper blev ønskerne for den fremtidige involvering i processen diskuteret. Der ønskes en skriftlig opsamling på dagen. Som udgangspunkt ønsker alle tilstedeværende til workshoppen og de bestyrelser de repræsenterer opsamling fra workshop og løbende (nogle mener kvartalsvis) orientering pr. mail om SUBSOL-projektet, hvor der reflekteres over om de nye skridt i projektet stemmer overens med det der kom ud af workshoppen. Nogle ønsker et opfølgende møde når der er givet tilladelse. Inden boring og nedpumpning finder sted bør der orienteres bredere ud. Det kan fx være gennem Folketidende (lokalavis), gennem kommunen. Det er vigtigt at materialet ikke er for teknisk og for detaljeret. For fremmøde til workshops er personlig indbydelse essentiel. 6

Deltagerliste Anders Jalkiewicz Marielyst Grundejerforening Andreas Hastrup Clemmensen Fonden Teknologirådet Claus Clausen Marielyst Vandværk Ebbe Edvardsen Marielyst Grundejerforening Flemming Juul Mortensen Det Falsterske Digelag Hans Lind Gedser Fuglestation, DOF Henrik Andersen Guldborgsund Kommune Jakob Lysholdt Guldborgsund Kommune Katrine Georg Rasmussen Fonden Teknologirådet Keld Holm Stovby Klit Grundejerforening Klaus Hinsby GEUS Line Hollesen Stovby Klit Grundejerforening Lone Teglkamp Danmarks Naturfredningsforening Guldborgsund Michael Zup Danmarks Naturfredningsforening Guldborgsund Niels Rasmussen Guldborgsund Forsyning Ole Juul Marielyst Golfklub Per Kamper Hansen Marielyst Grundejerforening/Turist- og erhverv/digelag Peter Olsen Marielyst Golfklub Søren Bjerregård Det Falsterske Digelag Søren Gram Fonden Teknologirådet Torben Friis Hansen Landvindingslaget Bøtø Nor Torben Dynesen Landvindingslaget Bøtø Nor 7