Klimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune

Transkript

1 Klimatilpasningsplan Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune

2 Forslag til klimatilpasningsplan Status Godkendt af Teknik og Miljøudvalg med få tilføjelser, Behandles i Økonomiudvalget og Byrådet efter sommerferien, Forventet: 8 ugers høring 25. august-20. oktober, Endelig godkendelse forventes 11. december 2014

3 Baggrunden for planen 2011 skybrud i KBH værditab på op mod 6 mia. Guldborgsund Kommune også ramt Regeringen og Kommunernes Landsforening tog beslutning om klimatilpasningsplaner Guldborgsund Kommunes forslag er nu færdigt

4 Formålet med planen 3 kortlægninger med fokus på byområder 1. oversvømmelseskortlægning 2. værdikortlægning 3. risikokortlægning Prioritering af indsats i kommunen I GBS fokus på de fem købstader, men også Marielyst

5 Forarbejde i Guldborgsund Kommune Samarbejde med Guldborgsund Forsyning NIRAS har lavet kortlægning Workshop i Marielyst Analyse af Tingsted Å Idéfase-indsamling 2 indlæg (tværgående projekter og initiativer)

6 Fremtidens klima i Guldbordsund Kommune Øget nedbør 4-10 % mere årsmiddelnedbør i 2050 Højere temperaturer 1,0-1,4 C årsmiddeltemp. i 2050 Øget havvandstand 0,1-0,5 m. i 2050 (0,2-1,4 m i 2100) Ændret vandføring Højere grundvandstand Flad topografi, inddæmmede områder og byggeri i kote -1 gør GBS udsat.

7 Oversvømmelser

8 Værdi- kortlægning

9 Risikokortlægning

10 Ansvarsfordeling Groft sagt: det er lodsejers eget ansvar at sikre egen grund mod oversvømmelser Kommunen har ansvar for egen grund, og sikring af at rammer for fx spildevand og vandløb i fremtiden tager højde for klimaforandringer. At sikre at kommunenplanens retningslinjer tager højde for klimaforandringer.

11 Hvad betyder klimaforandringerne i Marielyst? Jakob Lysholt fortæller om resultater af kortlægning i Marielyst.

12 BØTØ NOR projektet Ved Anita, Guldborgsund Kommune

13 NORDKANALEN Ved landvindingslag

14 Workshop-forløb Formål: At få defineret en fælles forståelse af problemet og betalingsvillighed At få lavet succeskriterier for projektgruppens arbejde At få afstemt løsningsmuligheder som projektgruppen skal arbejde med

15 Workshop sidste gang Forskellige aktører og interesser Sommerhuse Landbrug Turisme Natur/miljø Helhedsorienterede løsninger Mange forskellige problemer fremsat 3 visioner

16 Visioner VISION 1 Området skal løftes op i en klasse, hvor natur og turisme udvikles med alle dets potentielle kvaliteter. Turister, sommerhusejere og lokalbefolkning skal have mulighed for exceptionelle oplevelser Visioner VISION 2 Danmarks bedste dræning/kloakering af sommerhusområde giver værdiforøgelse af de enkelte ejendomme og området som helhed 3 Øget turisme, natur, stier m.m., etablering af vådområder, alle får skelbrønd, vandmagasiner, organisation, dialog, pumbe til Østersøen, naturområder langs kanaler, fisk og fugle Området skal løftes op i en klasse, hvor natur og turisme udvikles med alle dets potentielle kvaliteter, der kan øge turisme, naturområder, dyreliv og stier, og skabe exceptionelle oplevelser. Området skal have Danmarks bedste dræning/kloakering, som giver værdiforøgelse af de enkelte ejendomme og området som helhed. Der skal i området være en god dialog og organisering på tværs af ejerforeninger, digelag og landvindingslag.

17 VISION FÆLLES VISION Visioner VISION Området skal løftes op i en klasse, hvor natur og turisme udvikles med alle dets potentielle kvaliteter, der kan øge turisme, naturområder, dyreliv og stier, og skabe exceptionelle oplevelser. Området skal have Danmarks bedste dræning/kloakering, som giver værdiforøgelse af de enkelte ejendomme og området som helhed. Der skal i området være en god dialog og organisering på tværs af ejerforeninger, digelag og landvindingslag. Området skal løftes op i en klasse, hvor natur og turisme udvikles med alle dets potentielle kvaliteter, der kan øge turisme, naturområder, dyreliv og stier, og skabe exceptionelle oplevelser. Området skal have en fremtidssikret dræning/kloakering, som giver værdiforøgelse af de enkelte ejendomme og området som helhed. Der skal i området være en god dialog og organisering på tværs af interesseorganisationer, ejerforeninger, digelag, landvindingslag og myndigheder.

18 Aktivitet på gulv Hvad er problemet? Hvilken betalingsvillighed er der?

19 Succeskriterier - gruppearbejde Hvad skal der til, for at projektgruppens arbejde kan kaldes en succes?

20 SMART-mål -gruppearbejde S SMART-mål Specifikt Konkret. Afgrænset. Detaljeret. M Målbart Det skal kunne ses og måles! Skal kunne vinges af: A Attraktivt Aktuelt. Acceptabelt. Aftalt. Motiverende. R Realistisk Det skal være muligt at nå med de tilgængelige ressourcer T Tidsbestemt Fastsæt afgrænset tidsramme, som det er muligt at nå målet inden for. Eksempel på SMART-mål: Projektgruppen skal inden for et år finde 2 løsningsmuligheder, hvor de økonomiske og miljømæssige konsekvenser er belyst.

21 Opsamling Problemet Betalingsvillighed Løsningsmuligheder som projektgruppen skal arbejde med Succeskriterier og SMART-mål for projektgruppens arbejde