Der er blevet løsnet i kartoflerne efter lægning og forsøget er lavet som et

Relaterede dokumenter
Melsortsforsøg 2012 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Forsøgsresultater 2013

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg

Melsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Melsortsforsøg 2014 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Afrapportering af KAF-projekt 2015

Gødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler.

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Stenfræsning og Stenstrenglægning

Kartoffelafgiftsfonden

Partiel bearbejdning. Strip tillage Annual Report. Otto Nielsen

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Lagertab. KMC Herningvej Brande Denmark

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig

Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd

Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt

Overskæring af læggekartofler

Avlermøder AKK december 2016

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Kartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark

Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Afrapportering af KAF-projekt 2014

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Kartoffelafgiftsfonden

Strukturskader markbrugets store problem

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Lagertab - slutrapport

Økonomi i kartoffelavl Uden koblet støtte. Henrik Pedersen AKV Langholt Gravsholtvej Vodskov

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

IPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL

KVÆGKONGRES Dyrkning af majs. Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel

Både og versus enten eller

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015

BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019

Betjeningsvejledning Jacobsen Plansliber

Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen

Aktuelt om dyrkning af majs

Canyon er højestydende i 2009

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Delt gødning. Split-application of fertilizer Annual Report. Otto Nielsen

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

Foråret Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.

Väderstad Cultus. Bugseret stubharve

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup.

To af to mulige til Vuka

Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens

Test af sødkartoffelproduktion i Danmark

De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.

ECOLAND serie EO, EN ECOLAND. serie EO, EN. Universale egenskaber forbundet med kvalitet og produktivitet

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

KARTOFLER. Sorter. 282 KARTOFLER Sorter > > LARS BØDKER, SEGES. TABEL 2. Sortsforsøg med tidlige spisekartofler med og uden plastdækning.

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Rebell classic. Kompakt tallerkenharve

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg

Jordpakning Pløjefri dyrkning

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Nordic Field Trial System Version:

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Rotavatorer. Rotavatorer. R500, R600 og R700. Moving agriculture ahead

5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Transkript:

Jordløsning af kartofler. Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær AKV Claus Nielsen Resume: I 2010 viste Svenske forsøgsresultater at der var en merfortjeneste på optil 5.000 Sek. ved jordløsning i kartofler efter med en Agrisem grubber. Effekten var størst på sandjorde. Derfor ville vi gerne efterprøve om disse resultater også var gældende under danske forhold. I 2011 lavede vi et par demoforsøg hvor vi kiggede på jordløsnet i 50 med en Agrisem cultiplov og ubehandlet. Resultatet viste et merudbytte ved jordløsning på ca 3 %. Agrisen cultiplov er et forholdsvist dyrt redskab og mange landmænd har været fristet af at prøve andre fabrikater af jordløsnere/grubbere. I forsøget 2012 har vi derfor sammenlignet 4 forskellige redskaber. Samtidig har vi undersøgt om det er tilstrækkeligt at lave jordløsningen i 30 dybde i stedet for 50 dybde. Resultater: I forsøget i 2011 er der lavet trykmålinger med penetrometret ved jordløsning, ved rækkelukning og lige inden optagning. Resultaterne fra alle lokaliteter er samlet i figuren under. Når jordfastheden bliver mere end 300 psi (rød) er jorden så hård at tilgængeligheden for planternes rødder er minimal. Ved jordfasthedsmålinger med værdi 200-300 psi(gul) er tilgængeligheden begrænset og ved målinger med værdier fra 0-200 psi (grøn) er der fri tilgængelighed for rødderne. Kilde: Lars Bødker VFL 2011 Der er blevet løsnet i kartoflerne efter og forsøget er lavet som et

rækkeforsøg hvor parcellerne ligger ved siden af hinanden i hele rækker i køreretningen. Der er blevet høstet 2*150m. Med Agrisem cultiplov bliver jorden løsnet ned i en dybde på ca. 50. Det ses at jorden forbliver løs hele sæsonen igennem. I 2012 har vi lagt vægt på at få undersøgt om valg af jordløsningsredskab har nogen betydning for merudbyttet ved en jordløsning. Der er blevet testet 4 typer af jordløsningsredskaber. Agrisem cultiplov. Foto: Niels Jørgen Kristensen AKV-Langholt Agrisen tanden skaber en rullende bølgebevægelse i det behandlede jordlag ved at løfte jorden verticalt uden at sammenblande jordlagene. Ved denne behandling knækkes jorden og der er fri adgang for planternes rødder også til de dybere jordlag. Agrisem tanden har en tandvinkel på ni grader. Spidsen af skæret er forskudt i forhold til tandbladet, og tanden har en vinge, der giver den en effektiv arbejdsbredde på 75 Tanden er beskyttet af 3 patenter. 1) Tandvinkel på 9 o 2) Spidsen af tanden er forskudt i forhold til tandbladet 3) Skæret er forsynet med en vinge, der giver hver tand en effektiv arbejdsbredde på 75 Heva subtiller. HE-VA subtiller er en grubber der er konstrueret i v-form, som gør at trækkraftbehovet begrænses. Tandspidsen har et 200 mm vingeskær som løfter og løsner jorden i den valgte arbejdsdybde. Tandens design sikrer at råjord og sten ikke løftes til overfladen

Strom terraland. Strom terraland er et redskab der oprindeligt er fremstillet til pløjefri dyrkning, hvor man med denne maskine kan få lavet en dyb jordløsning samtidig med at jorden gøres sort i forbindelse med en overkørsel. Til jordløsningen her i kartoflerne er efterharven spændt af og et par af tænderne afmonteret så rækkeafstanden passede. Tanden er lige og aggressiv, og efterlader overfladen mellem rækkerne noget ujævn sammenlignet med de andre 3 maskiner. Strom terraland har heller ikke fuld gennemskæring over hele rækkebredden. Bovlund rækkegrubber. Bovlund rækkegruber er et redskab der er specialfremstillet til at køre i strenglagte kartofler så man ikke roder i den række hvor stenene er placeret. Tanden er en dobbelt tand som løsner ind under begge rækker. Ved jordløsning blev der også filmet et par små klip fra kørsel med Agrisem jordløsneren i 2011. Disse kan ses på You tube: Hvordan redskabet arbejder: http://www.youtube.com/watch?v=3mksjyqg&feature=mfu_in_order&list=ul Modstand i jorden måles: http://www.youtube.com/watch?v=jzdq- P6c4z0&feature=related Traktor med jordløsner passerer forbi kameraet: http://www.youtube.com/watch?v=avkx16_gtrg&feature=autoplay&list=ultumt Ejs94dU&lf=mfu_in_order&playnext=1 Nærbillede af jordløsneren: http://www.youtube.com/watch?v=drfnysl7uxc&feature=bf_prev&list=ultu MTEjs94dU&lf=mfu_in_order

I 2012 er der lavet en lille VIDEO over arbejdet med de forskellige redskaber http://www.youtube.com/watch?v=yyetxfftnfi I 2012 har vi også lavet penetrometer målinger af hvor gode de forskellige maskiner har været til at løsne jorden. Penetrometetermålingerne er blevet lavet 10 op ad kammen og skiftevis på højre og venstre side af kammen. Agricem Cultiplov og Bovlund rækkegrubber har begge løsnet rigtig godt helt ned i 50 dybde. Bovlund rækkegrubber har ikke fuld gennemskæring så derfor viser kurven at jorden ikke er helt så løs som Agrisen cultiplov. I løbet af sommeren har vi løbende haft forsøgene under observation, og omkring midsommer 2011 var der i nogle af markerne stor forskel mellem jordløsnet og ikke jordløsnet. I 2012 var der et enkelt forsøg i Sdr jylland hvor der var en lille forskel i mellem behandlet og ikke behandlet. I et enkelt forsøg med Saturna i 2011 observerede vi desuden, at ne var placeret dybere hvor der var jordløsnet i forhold til hvor der ikke var jordløsnet. Billede fra 23/6-2011 af ikke jordløsnet (til venstre) og jordløsnet parcel (til højre)

I 2013 har vi i et enkelt af jordløsningsforsøgene lavet en jordbrofil af ikke jordløsnet og jordløsnet. Ikke jordløsnet Jordløsnet: Der ses rødder ved den mørke plet i nederste venstre hjørne

Rødderne bevæger sig betydelig længere ned hvor der er jordløsnet end hvor der ikke er jordløsnet. Resultatet 2011 3 forsøg Nordjylland Jordfasthed, kn pr m2 Udb. og merudb. Før fremspiring Ved rækkelukning Før optagning Pct Netto- 0-25 25-50 0-25 25-50 0-25 25-50 stivelse stivelse mer- udbytte kr Ingen 128 294 120 286 118 296 21,3 482 103 21.485 Efter 50 138 84 135 66 89 21,0 29 5 582 Før 96 173 105 165 102 147 21,2 6 1-233 LSD 12 ns Ingen 94 278 389 161 322 389 100 289 389 18,6 536 101 20.820 Efter 50 56 128 97 97 136 61 83 106 18,6 19 3 339 LSD 12 ns De detalierede forsøgsresultater kan findes på http://app4.landscentret.dk/dbmf/forms/forsogplacering.aspx Kartofler/2011/040241111 Resultatet for 2012. 9 forsøg Midtjylland Jordfasthed, kn pr m2 Udb. og merudb. Før fremspiring ved rækkelukning Før optagning Pct Netto- 15 30 45 15 30 45 15 30 45 stivelse stivelse mer- udbytte kr 15 forsøg Redskab Dybde Jordfasthed, kn pr m2 2012 stivelse kr Ingen 114 250 295 20,2 579 117 30.342 Efter Agrisem 50 58 75 152 20,0 20 3 458 Efter Agrisem 30 62 95 289 20,0 18 3 354 LSD 15 ns 9 forsøg Redskab Dybde Jordfasthed, kn pr m2 2012 stivelse kr Ingen 91 231 294 20,0 544 109 28.340 Efter Agrisem 50 53 72 159 19,9 19 3 380 Efter Agrisem 30 63 103 300 19,9 14 2 198 Efter Heva 50 63 100 275 19,8 0-1 -712 Efter Strom 50 59 94 250 20,1 7 2 68

Redskab Dybde Jordfasthed, kn pr m2 3 forsøg 2012 stivelse kr Ingen 233 300 300 19,4 618 120 31.122 Efter Agrisem 50 83 100 125 19,1 17 2-10 Efter Agrisem 30 100 92 275 18,9 18 1-270 Efter Bovlund 50 100 133 167 19,1 28 3 458 2 forsøg Redskab Dybde Jordfasthed, kn pr m2 2012 stivelse kr Ingen - - - 20,7 646 134 34.710 Efter Heva 50 - - - 20,6 15 3 250 Efter Heva 30 - - - 20,5-4 -2-516 Ved Heva 50 - - - 20,1-10 -6-1556 LSD 11 2 De detalierede forsøgsresultater kan findes på http://app4.landscentret.dk/dbmf/forms/forsogplacering.aspx Kartofler/2012/040241212 Resultatet for 2013 24 forsøg Redskab Dybde Jordfasthed, kn pr m2 2011-2012 stivelse kr Ingen 109 261 300 19,6 562 110 28.652 Efter Agrisem 50 57 69 141 19,5 19 3 406 8 forsøg Redskab Dybde Jordfasthed, kn pr m2 2013 stivelse kr Ingen 89 191 294 18,9 596 113 33.810 Efter Agrisem 50 55 58 98 18,7 17 2 170 Efter Agrisem 30 56 84 290 18,8 23 4 800 2 forsøg Redskab Dybde Jordfasthed, kn pr m2 2013 stivelse kr Ingen 19,2 674 129 38.820 Efter Heva 50 18,8 39 5 1.040 subtiller

23 forsøg Redskab Dybde Jordfasthed, kn pr m2 2012-2013 stivelse kr Ingen 106 229 294 19,7 581 114 34.230 Efter Agrisem 50 57 69 133 19,5 21 3 560 Efter Agrisem 30 60 91 290 19,6 22 4 740 LSD 12 3 4 forsøg Redskab Dybde Jordfasthed, kn pr m2 2012-2013 stivelse kr Ingen 19,9 660 131 39.420 Efter Heva 50 19,6 18 2 80 subtiller 34 forsøg Redskab Dybde Jordfasthed, kn pr m2 2011-2013 stivelse kr Ingen 102 243 320 19,4 570 111 33.240 Efter Agrisem 50 56 66 131 19,3 19 2 470 LSD 10 2 3 forsøg Redskab Dybde Jordfasthed, kn pr m2 2013 Nordjylland stivelse kr Ingen 60 223 251 19,9 621 124 36.468 Efter Agrisem 50 38 112 185 19,8 32 6 1.250 LSD ns Disse forsøg er lavet på jord hvor man på forhånd vidste der var en kompakt jordstruktur. De giver også et lidt større merudbytte end de mere tilfældigt anlagte forsøg, og det understreger bare negative betydning af kompakt jordstruktur ved dyrkning af kartofler. Konklusion: Til nettoøkonomiberegningerne i 2011 er der valgt at sætte afregningsprisen på stivelse til 2,00kr/kg + 50 øre i efterbetaling og omkostningerne til at jordløsne til 400 kr/ha. I 2012 er prisen i nettoberegningerne sat til 2,60 og omkostningerne til jordløsningen til 400 kr/ha og i 2013 er prisen i nettoberegningerne sat til 3,00. Omkostninger til jordløsning forbliver på 400 kr/ha. * Der er ca 2-4% merudbytte ved at jordløsne svarende til ca 500 kr * Jordløsningen skal foretages efter, selv om det arbejdsmæssigt kunne være fordelagtigt at lave løsningen så behandlingen sker forud for en eller sammen med en. Det ser ud til at jorden måske bliver komprimeret yderligere ved at den er blevet løsnet dybere end normalt.

* Jordløsningen skal helst laves så der er fuld gennemskæring af jorden. * Forsøgene er blevet placeret omkring vandspor, men erfaringer fra andre steder hvor vandingen ikke er helt så optimal, så vil man få lidt ekstra elastik med vandingen i kraft af at rødderne kommer længere med og derfor har adgang til lidt større mængde plantetilgængeligt vand. Så uvandede arealer vil have stor fordel af jordløsning. * Jo dygtigere driftleder du er som landmand, jo mindremerudbytte vil du få ved jordløsningen, ved at alle ting bliver gjort på rette tid i forvejen. * Foragre og andre hårdt sammenkørte områder i marken skal selvfølgelig løsnes så vi kan avle normale udbytter på disse arealer. Det er på disse arealer vil vil få de største merudbytter for jordløsning. Disse jorder kan udpeges på forhånd med penetrometeret ved værdier over 100 psi i 22,5 dybde (lige under pløjesålen) Offentliggørelser. KMC s avlermøder 2012: Brande, Toftlund og Karup Udvidet grøftekantsmøde: Forsøgsfremvisning 13. august 2012 Ytteborg Oversigten over landsforsøgene 2011, 2012 g 2013 samt på www.lr.dk/planteavl (Nordic field trial) Plantekongres 2012: Samendrag: https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/plantekongres/sider/pl_plk_2012_resu me_h4-1_henrik_pedersen.pdf?download=true Indlæg: https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/plantekongres/sider/pl_plk_2012_prog_ tema_h.aspx#h4 Plantekongres 2013: Sammendrag: https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/plantekongres/sider/pl_plk_2013_resu me_7-1_annette_dam.pdf?download=true Indlæg: https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/plantekongres/filer/pl_plk_2013_shw_0 7_1_Annette_Dam_Jensen.pdf Dansk Kartoffelstivelse, Februar 13 22. Årg. Nr 1 s. 4-5 Resultater fra KMC s kontrolmark i Arnborg 2013 KMC s avlermøder februar 2014: Brande, Toftlund og Karup AKV s avlermøde februar 2014 Dansk kartoffelstivelse, Februar 14 23. Årg. Nr 1 s 7-8

http://www.kartoffelafgiftsfonden.dk/ og på http://www.kmc.dk/avlerinfo (under avlerinfo)