Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler

Transkript

1 Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler Af Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

2 Der er nok at tage fat på Cystenematoder af racen Pallida Resultater af BJ-Agros sortsforsøg 2012 DB Kalkuler for stivelse, chips og pulver Høje udbytter hvor svært kan det være! Gødskning af stivelse- og chipskartofler for seriøse avlere!! Grubning i kartofler Bejdsning hvordan gør vi

3 Cystenematoder Det vi kender og har haft i mange år Globodera rostochensis (Ro) 1,4 Det nye vi ser Pa 2, Pa 3 (Globodera pallida) Hvordan ved vi så det Vi ser cystenematoder i Ro 1,4 resistente sorter Vi har fået analyseret en af fundene Typer vi ikke har (endnu): Ro 2,3

4 Hvor har BJ-Agro fundet Pallida

5 Pallida på Kardalrødder

6 Plet i Kardal

7 Hvad gør vi så Hvis du har fundet mistænkelige pletter Dyrk resistente/tolerante sorter fremadrettet Sorterne ikke så resistente som mod Ro 1,4 Hvis du ikke har fundet Pallida endnu Dyrk resistente sorter i pct af arealet Det vil forlænge livet for Kuras, Kardal mm. Nye sorter vil stort set alle være resistente I chips og pulver er de resistente sorter på vej Men kan de bruges

8 Sortsforsøg stivelse og chips Planter pr ha (30 cm) Gødningsplan Gødning N P K (Placeret) Patentkali (eftergød.) I alt Så sultne ud allerede i starten af september Det høje kaliniveau har sikret lang vækst Lagt 2. maj

9 Avarna Avenance Aventra Aviala Eurogrande Caruso Energi Kuras Oleva Stayer Burana Hkg knolde pr ha Hkg stivelse pr ha Sortsforsøg 2012 stivelse Udbytte stivelseskartofler BJ-Agro, 2012 Hkg knolde / ha Hkg stivelse / ha Nyt læggemateriale Egen opformering

10 % stivelse Sortsforsøg 2012 stivelse 25,0 Stivelsessorter BJ-Agro, ,0 23,0 22,0 21,0 20,0 19,0 22,3 21,8 20,9 21,4 23,9 20,7 20,5 21,0 20,9 22,2 18,0 17,0 Avarna Avenance Aventra Aviala Eurogrande Caruso Energi Kuras Oleva Stayer Burana 18,6 Nyt læggemateriale Egen opformering

11 Hkg knolde pr ha Hkg stivelse pr ha Stivelsessorter Stivelsessorter gennemsnit BJ-Agro, Burana (10-12) Kuras (07-12) Kardal ( ) Hkg knolde /ha Eurostarch (09-10) 640 Oleva (07-09, 11,12) 537 Signum (09-11) 652 Stayer (10-12)

12 Nematoderessistente sorter Ro 1,4 Ro 2,3 Pa 2 Pa 3 Melkartofler Avarna X X X X Festien X X X X Seresta X X X X Avenance X X X X Aventra X X X X Aviron X X X X Avano X X X Energie X X X Signum X X X Sofista X X X Wisent X X X Eurogrande X X X X Amado X X X X Chipskartofler Arsenal X X X X

13 Hkg nettoudbytte pr ha % Netto udbytte Chips/pulver sorter 2012 Pulver/chips sorter, BJ-Agro 2012 Netto udbytte mm mm % nettoudbytte Chrisper Opal Polaris Royal Rumba Saturna Tivoli Triumph Verdi Madison YP

14 % Tørstof Tørstofprocent 30 Pulver/chips sorter, BJ-Agro 2012 Tørstof i % ,5 23,1 26,4 23,9 23,3 24,2 22,0 22,3 28,1 24,4 16,4 Chrisper Opal Polaris Royal Rumba Saturna Tivoli Triumph Verdi Madison YP 04 88

15 Sortering Fordeling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Pulver/chips sorter, BJ-Agro 2012 Sortering Chrisper Opal Polaris Royal Rumba Saturna Tivoli Triumph Verdi Madison YP Grønne Hkg Deforme Hkg >75 Hkg Hkg hkg <35 hkg

16 Opsamling på sorter Stivelse Kuras er stadig svær at slå Der er dog sorter der kan være med Sortsvalg afhænger af om der er problemer med Cystenematoder Chips/Pulver Højtydende sorter findes Aftagerne bestemmer!! Ikke umiddelbart nogen løsninger på Cystenematoder

17 DB Stivelses, pulver, chips

18 DB2 Stivelsesindholdets betydning DB 2 ved stigende stivelsesindhold Brande

19 Kommentarer til DB Med de indlagte forudsætninger er mel og chips fornuftig i forhold til vårbyg Falder efterbetalingen i melkartofler til under 50 øre begynder det at gøre ondt Reelt er der ikke plads til at have under 550 hkg i gennemsnit fremadrettet Pulver er bedre end det har været, men der er stadig udfordringer Chips er interessant for fokuserede avlere. Kvaliteten skal være i orden for at økonomien holder

20 Høje udbytter Den nemmeste måde at opnå en bedre økonomi er at hæve udbyttet Kig på jer selv, det er ikke andres skyld Hvis du gør som du plejer ja så går det som regel også som det plejer

21 Høje udbytter - Fokusér Sædskifte (20-40 hkg) (vigtig, pga. sygdomme rodfiltsvamp, knoldbægersvamp, skimmel mm, Stub-Set) Læggemateriale (50 hkg) (kan have meget stor indflydelse, koster ofte tabt udbytte, husk lugning) Tidligere lægning (kapacitet!, hkg) Bejdsning (midler, mængde, metode) Gødskning (Placering giver nemt hkg, ekstra kali, minimer organiske gødninger) Tilfør mikronærringsstoffer, jern, mangan, kobber, molybdæn, bor (vigtige) Jamen det har da aldrig været nødvendig før Jordløsning (kan gå begge veje) Omhyggelighed med pasning (ukrudt, svampe, vanding, mikronæring) Undgå tab pga. nattefrost (hvornår kommer frosten, kamstørrelse optagningskapacitet, opbevaring)

22 Gødskning Gødningsplacering burde indføres med lov!! Danske og tyske forsøg har vist merudbytter op til 80 hkg. I forhold til bredspredning De højeste udbytter er hos avlere der ikke anvender organisk gødning eller bruger begrænsede mængder biogas gylle eller slagtesvinegylle Andre organiske gødninger øger usikkerheden med hensyn til tilgængeligheden af nærringsstoffer på det rette tidspunkt. 60 pct. af Kalium er optaget 4 uger efter fremspiring! Hvornår er kalien mon tilgængelig i protamylasse, gylle, hønsemøg mm?

23 Teoretisk behov Næringsstofindhold ved 600 hkg, tallene i parentes er ved 450 hkg Optaget i alt (Kg pr ha) N P K Mg 269 (202) 43 (32) 391 (293) 43 (32) Fjernes fra mark (kg pr ha) N P K Mg 209 (157) 38 (28) 304 (228) 30 (23)

24 Kaliumtilførsel Kalium er vigtig for udbytte, tørkeresistens, nærringsstofoptag, ældning, holdbarhed mm. I stivelseskartofler Ved kalital på 7 tilføres 200 kg Kalium (forventet udbytte 525 hkg. Forventes 600 hkg tilføres 230. For hver enhed Kali ændres justeres med 15 kg Kalium (i de fleste andre afgrøder er det 25) I Chips-/pulverkartofler Ved kalital på 7 tilføres 250 kg Kalium (forventet udbytte 525 hkg) En af de store syndere i DK kartoffelavl er for lidt kalium

25 Kali og ældning

26 Kvælstofkilde og placering Kartofler elsker IKKE Ammonium kvælstof (NH4+) Påstås desværre af kollegaer i branchen! Den kan optage det, men det koster mere energi end optag af Nitrat (NO3-). (hives ind sammen med K+) Den kan ikke optage Ammonium i de første 4 uger efter fremspiring. Der er således problemer fra overgang fra medpakke til den kan få glæde af Ammoniak Medfører dårlig start og udbyttetab Placer altid mindst 600 kg ved lægning. Det sikrer en god start. Det resterende kan der lidt bedre gås på kompromis med uden det koster alt for store udbyttetab.

27 Chips/pulver Her placeres en større del af gødningen min kg Sorter som Saturna har væsentlig dårligere rodnet. Verdi tilføres klorholdig kali for at dæmpe tørstoffet. Husk dog at klor er gift for planter Hvorfor klarer Saturna sig oftest bedre efter grønjord Saturnas svage rodnet gør den meget følsom overfor rodfiltsvamp Det er glædeligt at vi er på vej væk fra Saturna Hvorfor skuffede udbyttet i Vedi mange steder i 2012 Sen mineralisering generede den Find bedre jord hvis muligt

28 Hvor finder vi egnet jord På nettet

29 God detaljeringsgrad Humusjord Jb 3 Jb 4 Jb 5 Jb 1

30 Opsummering gødning Pas på med organiske gødninger Nærringsstofferne er der ikke når de skal bruges Placer Brødrene Price ville sige: husk rigelig Kali Mikronærring (det kommer ikke af sig selv!!)

31 Grubning Dem der har ret får ret Stor interesse efter positive erfaringer i svenske forsøg. Jordløsning i ca 50 cm dybde 3 års afprøvninger hos Erik Hyldtoft ved Ikast. Jordløsning i 30 cm dybde med Agrisem Cultiplov Omkostning til grubning ca 600 kr pr ha

32 Resultater af Svenske afprøvninger i forsøgsmark

33 Netto udb. Hgk/ha Stivelse hkg/ha Grubning dårlig sædskifte Grubning efter lægning - Kardal 2008 Stivelse: Kontrol: 22,0% Grubbet: 20,45% Kontrol Grubbet års kartofler ikke pløjet Stivelsesprocenten 1,5% lavere ved grubning

34 Hkg pr ha % stivelse Grubning normal sædskifte Grubning af kartofler efter lægning Kuras, pløjet efter frøgræs. BJ-Agro 2010 Hkg i alt pr ha. Hkg stivelse pr ha Stivelse , ,8 20,6 20, ,2 20, ,8 19, ,4 19,2 0 Grubning Ingen Grubning 19,0 Pløjet jord efter frøgræs normalt sædskifte Jord med begrænset strøm Bemærk igen et lavere stivelsesindhold ved grubning

35 Hvornår kan man med fordel undergrundsløsne? 2. års kartofler (Dem har vi jo ingen af!!!) Ubekvem og komprimeret jord (Pløjefri) Sammenkørte foragre Uvandede melkartofler Almindelig sædskifte pløjet jord uden strøm Jord med meget strøm (med strøm menes forfrugtsvirkning fra frøgræs, ærter, kløvergræs mm og gylle i sædskiftet).

36 Bejdsning Bejdsning mod Rodfiltsvamp er en vigtig parameter Ekstra vigtig i Chips/pulver I majssædskifter øges problemet med rodfiltsvamp Knoldsmitte klares af grundig bejdsning men hvad med jordsmitte, det er et stort problem

37 Rodfiltsvamp En af de helt store syndere ved avl af kartofler = let kr/ha i tab (udbytte i mel, udbytte og kvalitet i Chips)

38 Rodfiltsvamp Bejdsning Produktliste: Kemi Monceren (flydende og Pulver) Prestige (flydende) Risolex (flydende og Pulver) Maxim (flydende).. Jordforbedringsmidler Proradix (flydende og pulver) Crop-Set (flydende) Stub-set (flydende)

39 Gør det ordentlig!!! Sørg for en grundig bejdsning De kemiske produkter, der er på markedet, er effektive mod det rodfiltsvamp, som sidder på knolden Problemet er dårlig dækning på knoldene og det rodfiltsvamp, der er i jorden Monceren og Prestige er bedste løsninger i Hardi anlæg.

40 Rodfiltsvamp - forebyggelse jordbåren smitte Ekstra dyser som sprøjter ud i jorden omkring læggeknolden

41 Hkg pr ha Behandling af jorden omkring læggeknolden Bejdsning af læggeknolde og i jord Stub-Set til spisekartofler Knoldantal *1000/ha Bruttoudbytte Nettoudbytte 28-60mm Nettoudbytte 28+ Ingen bejdsning (n=4) Alm bejdse (n=12) ,5 l Stub-set (n=4) ,0 l Stub-set (n=4)

42 Behandling af jorden omkring læggeknolden Bejdsning af læggeknolde og i jord Stub-Set til spisekartofler Knolde pr ha Bruttoudbytte hkg/ha Netto mm hkg/ha Ubehandlet Alm. bejdse l Stub-set ,5 l Stub-set

43 Indeks (lavt indeks = ingen sclerotier/pæn kvalitet) Behandling af jorden omkring læggeknolden Bejdseforsøg 2012 Kvalitetsvurdering l Stub-set 1,5 l Monceren 1,5 l Stub-set Alm. bejdse 60 g proradix 1 l Stub-set + 60 g Proradix Ubehandlet Indeks sclerotier Indeks "Pænhed"

44 Opsummering bejdsning Der er udbytte at hente ved en koncentreret udsprøjtning af stubset i jorden omkring læggeknolden I områder med mange cikader viser forsøg sikre merudbytter med 1,2 l Prestige i stedet for 0,8. Omhyggelighed gælder også ved bejdsning Rullebordsbejdsning. pas på faldgrupperne

45 Konklusion Vi kan sagtens hæve udbytterne i melkartofler Med både nye og gamle sorter kan vi også blive bedre i Chips/pulver avlen Loftet for de sorter vi avler i dag er over 1000 hkg. De dygtigste avlere kan også hæve udbyttet. Fokus i alle led det kommer ikke af sig selv Husk Gør du som du plejer så går det som det plejer!

46 Tak for opmærksomheden God kartoffelsæson 2013