Briten. En bog om racen British. Af Jette Kongensgaard

Briten En bog om racen British Af Jette Kongensgaard

FORORD Jeg har skrevet dette hæfte for at give den nye katteejer en fornemmelse for, hvad man kan forvente sig af Briten, og hvilke ting man skal være opmærksom på, når katten indtager hjemmet. Mange af billederne i hæftet har jeg selv taget, men venlige opdrættere har givet mig lov til at bruge deres billeder, så jeg derved viser forskellige typer Briter. Der er brugt billeder fra følgende: Jette Kongensgaard Lene & Brian Byriel Mariann Jensen & Dennis Christensen Katrine Stilbo Mette Bjørn Linda Petersson Wahlqvist Marina Böhrnsen Lisbeth & Esben Jørgensen Inge Bonefeld Nielsen Annette Henriksen Stor TAK til følgende som har bidraget til at få dette hæfte trykt: Mariann Jensen & Dennis Christensen Lene & Brian Byriel Alice Nielsen Pia og Poul Romose Lisbeth & Esben Jørgensen BB-klubben Jeg vil gerne rette en særlig tak til BB-klubben for at støtte dette projekt. Dette er 1. udgave fra november 2010. Forfatterens baggrund Jeg hedder Jette Kongensgaard, og mit stamnavn Kongensgaard blev registreret den 1. juni 2004. Første kuld killinger i mit katteri blev født i 2005, og jeg har indtil nu haft 7 kuld. Jeg har i flere år været i bestyrelsen i BB-klubben som er specialklubben for Briten. Yderligere har jeg været i Felis Danica avlsråd og bestyrelsesmedlem i hovedklubben Racekatten. Enkelte udsagn i dokumentet er udtryk for min egen subjektive holdning, men så vidt muligt er teksten skrevet neutralt. Jette Kongensgaard Finansiering på under 5 minutter Kontakt din bilforhandler

BRITEN FØR OG NU Briten, British, British Shorthair, Britisk Korthår, British Blue. Kært barn har mange navne! Racens navn Det oprindelige navn British Blue var inspireret af farven på hovedparten af kattene i racen. Gennem årene blev flere og flere farver godkendt og racen skiftede navn til British Shorthair. Senere valgte man det nuværende navn British i forbundet FIFe (Fédération Internationale Féline), da man gerne ville fremhæve, at racen kun er godkendt i en korthåret variant, og dermed ikke behøver hedde Shorthair. Hos andre forbund og racens opdrættere er det mest almindelige navn dog fortsat British Shorthair eller i daglig tale Briten. Oprindelse Racen er opstået på baggrund af huskatte fra Storbritannien, hvor man gennem tiderne var bekendt med de kraftige fritlevende katte med en tyk vandskyende pels. I slutningen af 1800-tallet startede egentlig opdræt/avl af disse katte, og dermed blev Briten den første race, der blev registreret. Racen har i høj grad bevaret sit naturlige udseende og temperament, men ikke mere end at man let kan adskille en rigtig Brite fra en huskat. Den første officielle katteudstilling var en udstilling i London i juli 1871. Den første Best in Show titel gik til en 14 år gammel blå tabby 4 Side Brite hunkat. Racen var meget populær og den mest vindende race på datidens katteudstillinger. Kattene fra Storbritannien blev eksporteret til resten af Europa og til andre dele af verden. Opdræt af katte var vanskeligt i første halvdel af 1900-tallet, og blandt andet de to verdenskrige flyttede fokus fra det arbejde man var i gang med. Det blev derfor svært at finde registrerede Briter, og blandt andet derfor valgte mange at krydse andre racer ind. Dette er ikke unikt for Briten, men noget man ser hos næsten alle racer. Den nyere tids udvikling Kigger man på de første 8-10 generationer af en Brites stamtavle, er det almindeligt, at der er andre racer i de ældste generationer. Blandt andet ser man oftest Perseren som én af de racer, der blev brugt til at genoprette racen. Brugen af den langhårede Perser er årsag til, at der stadig jævnligt fødes langhårede killinger i Brite-kuld. Selvom en Brite er korthåret, så kan den bære genet for langhår. Hvis begge forældre gør dette, vil gennemsnitligt 25% af killingerne blive langhårede. Disse killinger skal fortsat have stamtavle, men registreres som ikke anerkendt langhår og kan ikke bruges i avl eller udstilles på lige fod med godkendte racer. I andre forbund end FIFe er den langhårede variant anerkendt som selvstændig race. Racen har oplevet stor popularitet i Danmark gennem de senere år, og er den mest populære korthårsrace. I 2010 er racen den fjerde største i Danmark, med omkring 600 registrerede killinger pr. år. Årsagen til racens store popularitet skal måske findes i, at racen kendes som en rolig tilbagelænet kat, der eksempelvis let tilpasser sig livet i en lejlighed. Der er heller ingen tvivl om, at det runde bamsede udseende tiltaler mange, og nok også det at det er en naturlig kat, hvor man fornemmer, at oprindelsen er almindelige huskatte. Lidt statistik Kigger man på antal registrerede kuld pr.

opdrætter i alle racer, så er det konsekvent gennem årene mest almindeligt at få 1 kuld om året. Faktisk registrerer omkring 50% af alle opdrættere kun 1 kuld pr. år. Kun omkring 10% af opdrætterne registrerer mere end 3 kuld pr. år. Den gennemsnitlige kuldstørrelse for racen over de seneste ti år er 3,6 levedygtige killinger. Antal opdrættere I Danmark var der i 2010 op mod 80-100 Brite opdrættere. Tallet er steget meget de senere år grundet Britens store popularitet. BB-klubben BB-klubben er en specialklub for korthårs racekattene British og Burmeser. Klubben blev grundlagt i 1988 med det formål at formidle viden om racerne, for derved at udbrede kendskabet til dem. Desuden fungerer klubben som mødested for katteinteresserede med fælles interesse for Briter og/eller Burmesere. Læs mere om klubben på deres webside hvor der er information om racen samt opdrætterog killingeliste: www.bb-klubben.dk Side 5

RACEBESKRIVELSE Enhver katterace har en række karakteristika omkring udseende og temperament, så man i en vis udstrækning ved, hvad man kan forvente af en kat fra en bestemt race, og det gælder naturligvis også Briten. At der så alligevel er store individuelle forskelle i både udseende og temperament, er blot med til at gøre hver enkelt Brite unik. Trods forskellene, så er der dog en række karakteristika og ord, som de fleste Brite-ejere vil kunne genkende, når man beskriver den racetypiske Brite. i harmoni, for at katten fremstår cobby som det kaldes. Kroppen skal være placeret på fire solide stolper med runde poter. En Brite skal være velpolstret, og fylden skal komme fra en stærk og muskuløs krop, som er blød at røre ved. Man kan sige, at Briten skal minde lidt om en dejlig rund bamse. Briten er den største af korthårsracerne. Størrelsen varierer en del, men typisk vil hunkatte veje fra 4-6 kg og hankatte fra 6-8 kg. Hankatte vil typisk være større og fyldigere end hunkatte. De fleste Briter har en sund appetit, så det kan være nødvendigt at være opmærksom på vægten, for at holde Briten i optimal kondition. Første indtryk Det første man bemærker, når man ser en Brite vil typisk være dens runde former. En rigtig Brite skal nemlig være rund og kompakt, og have en vis størrelse. Når man så første gang får mulighed for at røre en Brite, vil det ofte være den tætte og kraftige pels, man bliver fascineret af. Men når man forelsker sig i Briten, så er det formentlig først og fremmest p.g.a. dens vidunderlige temperament, og så er det jo kun et ekstra plus, at den samtidig er fantastisk smuk. Mange forbinder Briten med den blå farve, selvom racen i dag er godkendt i over 400 forskellige farver og mønstre. Hvordan ser Briten ud Som udgangspunkt kan man sige at en Brite skal være stor, rund og kompakt. Hovedet skal fra alle vinkler fremstå rundt, og med store, runde og udtryksfulde øjne. Kroppen skal være kompakt og muskuløs, og desuden skal længde og højde på Briten være 6 Side Et vigtigt kendetegn for Briten er dens plys-agtige pels, som man næsten ikke kan holde fingrene fra. Den kraftige underuld sammen med dækhårene giver en kraftig pels, som skal være tæt, kort og let opretstående. Desuden skal pelsen gerne være crisp så den nærmest føles sprød. Britens pels kræver som sådan ikke nogen pelspleje, og det er ikke nødvendigt at vaske en korthårskat. Derimod er det en god idé, nogen gange om ugen, at børste katten for at fjerne overskydende hår, så de havner i børsten i stedet for i kattens mave eller i sofaen. Men kattehår i hjemmet må man indstille sig på, for Briten fælder i perioder. Britens temperament Der er ingen tvivl om, at arv spiller en stor rolle, når man taler temperament og i øvrigt

også udseende, men samtidig er det vigtigt, at killingerne gennem opvæksten får en optimal prægning og socialisering. Britens udseende giver faktisk et lille indblik i, hvad man kan forvente sig af temperamentet. Det er en dejlig rund og hyggelig bamse, med hjertet på rette sted. Den spinder gerne højlydt, så man glemmer alle hverdagens trængsler. Man skal da heller ikke bo længe sammen med en Brite, før man er klar over, at de virkelig er indbegrebet af hygge. Hvad man derimod ikke umiddelbart kan se er, at Briten kan være ret stædig og bestemt. Den har poterne for solidt plantet på jorden til at den lader sig kommandere ret meget rundt med. Briten har en lidt majestætisk attitude, og man skal gøre sig fortjent til dens kærlighed, men herefter vil den også være en loyal ven. Man siger, at hunde har ejere og katte har slaver. Det er ikke helt utænkeligt, at det er en Brite der har opfundet dette ordsprog. De lader sig nemlig gerne beundre og opvarte. Briten er kærlig og kælen, men på sin egen stilfærdige og ikke påtrængende måde. Ejeren er den, der får mest opmærksomhed, og man kan ikke være sikker på, at gæster ofres megen interesse. Faktisk skal man som gæst forvente, at Briten ikke viser sit sande væsen, når man er på besøg. I hvert tilfælde ikke lige med det samme. En rigtig Brite vil typisk være til stede under mange af dagens gøremål, hvis den ikke er optaget af andre vigtige sysler. Den bidrager gerne med en hjælpende pote, når den finder det nødvendigt og så er den jo også sikker på ikke at blive overset for længe ad gangen. Ofte følger Briten dig nemlig og ligger gerne lige ved siden af dig, så forvent at have selskab i sofaen, i sengen, ved computeren og hvor du ellers opholder dig. Tager man Briten op i skødet, kan man være næsten sikker på, at den har en anden mening og går sin vej. Det er nemlig et typisk karaktertræk, at de færreste Briter bryder sig om at ligge i skødet, men skal det være, så skal det helt sikkert være på kattens eget initiativ. Et andet udpræget karaktertræk er, at Briten ofte ikke bryder sig om at blive løftet, men hvis det er af kortere varighed finder den sig til nød i det, selvom blikket og kropssproget tydeligt vil vise, at den gerne vil ned. Briten har en tyk varm pels, og modsat visse andre racer, så vil den derfor ofte ikke foretrække liggepladser helt tæt på radiatoren eller brændeovnen. Trods Britens størrelse så har den sædvanligvis ikke megen stemmepragt og stemmen bruges kun i begrænset omfang. Dog snakkes der ofte lidt, når der skal gøres opmærksom på vigtige ting, såsom en tom madskål, eller hvis den mener, det er tid til leg. Fertile katte er påvirket af hormoner, og det kan give en adfærd, som kan være svær at kombinere med familielivet. Det er derfor vigtigt, at man kastrerer sin kat, inden den bliver kønsmoden, hvis det ikke er en avlskat. Aktivitetsniveau Man kan forvente at en Brite er let at leve sammen med, fordi den er rolig og afbalanceret, og det er normalt ikke en kat, der bruger energi på at hænge i gardinerne. Racen hører ikke til blandt de mest livlige af katteracer, og man kan nok bedst beskrive Briten som magelig. Briten kaster sig nemlig ikke hovedkulds ud i nye oplevelser og store højder, men griber tingene lidt mere behersket an, selvom den naturligvis er nysgerrig. Side 7

Elegance er ikke det første ord der falder én ind, når man skal beskrive en Brite den er lidt for stor til det. Dens store øjne kan udtrykke stor forundring, hvis den kommer til at puffe noget ned, fordi det lige stod i vejen. Men når den jagter bytte i haven, så kan man alligevel blive overrasket over, hvor forholdsvis smidig og hurtig Briten kan være. En Brite kan sagtens finde på at klatre i træer eller andre høje steder, men det sker i et forholdsvist behersket tempo og på typisk Britemanér. Det vil sige, at den finder en stabil vej, hvor den stille og roligt kan komme op v.h.a. små spring, i stedet for ét stort spring. For nogen højdespringer er Briten ikke ligefrem. Selvom Briten kan opfattes som lidt doven, så er det stadig meget vigtigt, at man aktiverer den dagligt, og den vil elske jeres legestunder, selvom det kan kræve lidt opfindsomhed at få den op af sofaen. Det er vigtigt at gøre det til en god vane at aktivere Briten, for ellers risikerer man en kat, som sover dagen væk. Når man har killinger og ungdyr i huset, må man dog forvente noget mere aktivitet i hjemmet. Briten trives fint i en lejlighed, hvis man dagligt bruger tid på aktivering, og det kan sagtens foregå ved at man sidder i sofaen og svinger en drillepind. Selskab er vigtigt for Briten og den vil sandsynligvis elske dig, hvis du giver den selskab af en anden kat. Selskab af en anden kat kan være medvirkende til at holde din kat glad, fordi den så ikke keder sig. Briter og andre dyr Briter kommer generelt fint ud af det med andre katte, der har samme lidt rolige temperament. De meget aktive racer kan derimod blive for stor en mundfuld for dem. Briten og børn Børn kan have stor glæde af Briten og omvendt, men selvom Briten sagtens kan ses som en børnevenlig kat, så er det i langt højere grad vigtigt, at børn er kattevenlige og respekterer kattens grænser. Briter er generelt tålmodige, og små børn kan ikke umiddelbart læse kattens signaler de to ting i kombination gør, at det er vigtigt at lære børn, hvordan man omgås katte. Og så er der...alle undtagelserne! Briter der er knap så runde som standarden foreskriver. Briter der vejer 10 kg. Briter der konstant vil ligge i skødet. Briter der elsker at blive båret. Briter der elsker at putte sammen med andre katte. Briter der snakker meget. Opdrættere har gennem tiden selekteret efter et godt temperament, og det er blandt andet årsagen til, at mange Briter i dag er mere udadvendte og selskabelige end tidligere tiders Briter. I dag ser vi også, at Briterne er mere aktive og er mere tilbøjelige til den helt tætte kontakt med ejeren. Listen over undtagelserne er lang, men stadig er Briter ikke mere forskellige, end at man ikke er i tvivl, når man møder en rigtig Brite. Briten vil ofte elske at have selskab af en anden kat, men det betyder ikke nødvendigvis, at de vil sove sammen. Selvom Briten evt. får selskab af en anden kat, så knytter den sig stadig tæt til ejeren. Der findes desuden mange eksempler på hunde og Briter, der er fortrinlige venner. 8 Side

BRITENS UDSEENDE Når man ser en flot Brite, skal det ikke efterlade nogen tvivl om, at det er en racekat, og ikke blot en fyldig huskat. Skal man sige det kort, så skal alt på en Brite være rundt. Lige fra de runde udtryksfulde øjne til halespidsen. Samtidig skal det være en stor og fyldig kat, med en tyk og tæt pels. tortie-farvet. Dog kan naturen sommetider spille os et puds, og der ses fra tid til anden tortie hankatte som resultat af en genetisk fejl. Det foretrækkes, at den røde/creme farve er fordelt forholdsvist jævnt på katten. Hvis en tortie Brite desuden er med hvid, vil farverne derimod samle sig i pletter eller plamager. Mønstre Mønstre benævnes generelt 'tabby'. Der findes tre godkendte mønstre: spotted, makrel og blotched. En Brite, der er spotted tabby, vil typisk have en bred stribe henover ryggen. På siderne har den pletter/spots. Disse spots kan være mere eller mindre adskilt, dog ønskes de så adskilte som muligt. Farver Oprindelig var racen primært kendt for sin karakteristiske blå farve med eller uden mønster. Det har ændret sig meget gennem tiden, og i dag er racen faktisk godkendt i over 400 forskellige farver og mønstre, når man tæller alle kombinationer med. Desuden arbejder opdrættere på at få godkendt flere farver herunder cinnamon og fawn. Fuldfarvet De fuldfarvede katte findes i følgende godkendte farver: sort, blå, chokolade, lilla, rød og creme. Briten kan også være ensfarvet hvid. For de fuldfarvede er det ønskeligt, at hele hårstrået er ensfarvet fra bund til top. Creme og rød er dog typisk næsten umulige at få helt ensfarvede, så der vil man kunne se kattens mønster, som såkaldte spøgelsesmarkeringer. Tortie Tortie er når katten udover en grundfarve også er med rød eller creme. Alle tortier er godkendt både med og uden hvidt, samt i tabby- og maskevarianterne. Som udgangspunkt kan kun hunkatte være Makrel tabby har ligeledes en bred stribe henover ryggen, men på siden ses lodrette striber. Et eksempel, der illustrerer makrel tabby, er tigerens pelsmønster. Blotched tabby har tre striber over ryggen. På hver side skal mønstret danne cirkler, som mest af alt minder om en skydeskive. Blotched tabby benævnes ofte klassisk tabby. På killinger kan man typisk se deres mønster som spøgelsesmarkeringer, og med tiden vil disse forsvinde helt eller delvist på de fuldfarvede katte. Smoke, shaded og shell Når talen falder på farverne smoke, shaded og shell (chinchilla), er det vigtigt at forstå farven sølv. Sølv er faktisk ikke reelt en farve, men beskriver derimod den måde, hvorpå hårstrået er farvet. Ved sølv har det enkelte hårstrå så lidt farve, at det næsten forekommer hvidt nogle steder. Disse hårstrå er ikke ensfarvede, men en del af hårstrået har farve. Hvor stor en del af hårstrået, der har farve, har indflydelse på, om farven benævnes shell, shaded eller smoke. Shell Briter fremstår næsten hvide, og kun det alleryderste af hårstrået er farvet. Briter, der benævnes shaded, har et lidt bredere bånd på hårstrået, hvor den yderste ca. 1/3 af Side 9

hårstrået er farvet. Hos smoke Briter er ca. 2/3 af hårstrået farvet, og kun den nederste del af pelsen er lys. Colorpoint Dette er betegnelsen for en Brite, hvor pigmentet i pelsen er delvis fjernet. Farven er godkendt med blå øjne. Kroppen er lys, mens ansigt, ben og hale udviser den farve katten genetisk har, og resulterer i masken. Hvid Alle fuldfarverne er også godkendt i varianter med hvidt. Mængden af hvidt angives således, hvor van-katten har mest hvidt og bicolor-katten mindst hvidt: van, harlekin, bicolor. Øjenfarve Killingens øjne er lukkede, når de bliver født, men åbner sig typisk inden for 12 dage. Herefter vil man kunne se, at alle killinger fødes med en flot klar blå øjenfarve. Farven ændrer sig løbende, og især når killingen er omkring 6-10 uger vil man kunne se, at farven ændres. Kattenes øjenfarve bliver typisk mindre intens med alderen. Øjenfarven kan være orange, blå eller grøn. Der findes også en variant, hvor kattens to øjne er i forskellig farve. Den blå øjenfarve ses hos colorpoint farvede Briter, og grønne øjne er sammen med orange øjne godkendt for katte med mønster. Hagen skal være stærk og næsen kort, men ikke så kort som man ser hos racerne Perser og Exotic. Ørerne skal være små og afrundede, og de skal ikke sidde for tæt eller højt på hovedet. Britens øjne betyder meget for dens look, og det er vigtigt, at de er store, runde, har god afstand og en intens farve. Halsen skal være kort og kraftig. Kroppen skal være muskuløs og kraftig med et bredt bryst og skuldre. Benene foretrækkes korte og kraftige nærmest som stolper og med runde store poter. Halen skal være kort og tyk med en let runding af spidsen. Pelsen er et af Britens vigtigste vartegn, og det er vigtigt, at den er tæt og fyldig, men samtidig kort. Pelsen skal føles helt speciel, når man kører hånden modsat pelsretningen der skal pelsen føles nærmest sprød og det skal give en fornemmelse af, at den næsten knitrer. Alt sammen en del af racestandarden for, hvordan en perfekt Brite skal se ud. Ingen katte lever dog helt op til standarden, så der vil altid være varianter, men vigtigt er det, at katten fremstår fyldig, og at man ikke er i tvivl om, at det er en Brite. Perfekt eller ej, så er enhver kat et lille mesterværk, og i hverdagen betyder det naturligvis mindre om eksempelvis pelsen har den helt rette kvalitet eller ej. Med undtagelse af de hvide Briter, er de fuldfarvede kun godkendt med orange øjenfarve. Jo mere dyb og intens, jo bedre. Racestandard Der findes en racestandard, hvor det står beskrevet, hvordan en perfekt Brite skal se ud, og det er den kattene bedømmes efter på udstillinger. Af racestandarden fremgår det, at Briten skal være stor til medium. Hovedet ønskes stort og massivt med en bred pande, så ørerne er placeret bredt. Ser man hovedet fra siden, skal det optimalt set ligne en cirkel, som blandt andet dannes af den runde pande. 10 Side

VALG AF KAT/KILLING Det kan godt betale sig at være omhyggelig, når man vælger den kat, der skal være en del af familien. Det er en kat, man skal dele hverdagen med og have glæde af de næste mange år. Mange år fremover Briter kan blive ca. 12-15 år. Så vælg din Brite med omtanke for I skal dele mange gode år. ved at vælge en voksen kat er, at man tydeligt kan se kattens temperament og udseende, så man ved, hvad man vælger. Såfremt man kun ønsker én kat, kan det være en god idé at søge efter en voksen kat, som måske ikke trives godt sammen med andre katte, så man ved at katten vil trives alene. Han eller hun? Katte er individuelle og det er svært entydigt at sige noget om forskellen på han- og hunkatte. Når de er kastrerede er der ikke den store forskel, så ofte er det en personlig præference der afgør, hvilket køn man foretrækker. Nogen gange kan man opleve, at to katte af samme køn lettere kan forstå hinanden og lege sammen, end hvis man har én af hvert køn. Eksempelvis er hankattes leg mere fysisk end hunkattes, og en hunkat kan have svært ved at forstå hankatten. Det er vigtigt, at man gør sig tanker omkring hvordan man kan indrette sig med en kat og om man er villig til at aktivere sin kat samt tage ansvar for at den eksempelvis ikke bliver overvægtig. Endelig kan det være en god idé at tænke over, hvad man gør med pasning, når man skal på ferie. Voksen eller killing? Det første spørgsmål man skal stille sig selv er, om man ønsker en killing eller en voksen kat. En killing er jo naturligvis fuldstændig uimodståelig, men killingeperioden varer kun kort, og der er også fordele ved at vælge en voksen Brite. Opdrættere omplacerer fra tid til anden voksne katte, der eksempelvis foretrækker et liv som familiekatte. Nogle Briter trives ikke godt i hjem, hvor der konstant sker forandringer og det kan man ikke undgå i et opdrætterhjem, hvor der fra tid til anden vil være killinger og måske kommer nye katte til. Ikke alle katte er gode til at tilpasse sig skiftende forhold og især ikke ældre katte. Så det kan være udtryk for stor omsorg fra opdrætterens side at vælge at finde et nyt hjem til en elsket kastrat. Fordelen Killinger En killing skal være minimum 12 uger, før den er klar til at flytte fra sin mor og søskende, og man kan forvente at flere og flere opdrættere finder det optimalt for killingen at vente til den er 14-16 uger. Visse opdrættere og nye ejere foretrækker, at killingen er neutraliseret (kastreret eller steriliseret), før den flytter. Såkaldt tidlig neutralisering har gennem tiden skabt nogen debat, men det er ikke en ny praksis, og forskning/undersøgelser viser, at det er sikkert for killingen, og ikke giver uhensigtsmæssige langsigtede konsekvenser. Side 11

Dyrlæger og opdrættere der har erfaring med tidlig neutralisering vil ofte enstemmigt sige, at indgrebet er meget skånsomt, fordi killinger kommer sig forbavsende hurtigt efter indgrebet modsat voksne katte, som er påvirket i længere tid. Killingen skal have minimum 2 vaccinationer, mens den er killing, eksempelvis når den er 12 og 16 uger gammel. Anbefalingerne ændres dog løbende, og det er en god idé at tjekke praksis med sin dyrlæge. Men under alle omstændigheder skal killingen vaccineres mindst én gang, før den skifter hjem. Hvor finder man sin Brite? Det bedste sted at søge information vil være på internettet, hvor man kan søge på British Shortair, og man kan kigge på specialklubbens webside: www.bb-klubben.dk Bliv ikke fornærmet, hvis opdrætteren siger nej til at sælge en killing. Det er helt almindeligt, at opdrætteren følger sin intuition, og måske opdrætteren ikke syntes det var det optimale match. Dygtige opdrættere vil altid være opmærksomme på, at den interesserede får tilbudt en killing, der passer til den enkelte og en god opdrætter vil sikkert gerne prøve at henvise til en anden opdrætter hvis det skønnes bedst. De fleste opdrættere har et ønske om at høre nyt fra det nye hjem især i starten, men også løbende. Seriøse opdrættere har i øvrigt en interesse i at vide, såfremt der skulle ske noget, eller hvis der opstår helbredsmæssige problemer. Formålet med opdræt er, at alle killinger skal være sunde og raske, og at få feedback fra det nye hjem er vigtigt, så man ved, hvordan kattens helbredssituation er gennem hele livet. Udvikler en kat eksempelvis allergi, kan det være helt tilfældigt, men hvis det sker for to fra samme kuld, så er det en vigtig information for opdrætteren, fordi det kan have betydning for de valg der træffes fremover, for at sikre sunde og raske katte. Kontakt til opdrætteren Første gang du henvender dig til opdrætteren, vil det være en god idé at fortælle lidt om dig selv, hvordan du bor, og hvorfor du ønsker kat. Opdrættere er typisk stolte af deres killinger, og lægger et stort arbejde i at finde det rette hjem til hver enkelt killing. Nogle killinger passer eksempelvis bedre til et hjem med børn end andre. Man skal ikke lade sig imponere af titler og pokaler hos opdrætteren. Ofte er det bare et spørgsmål om, at udstille sine katte mange gange, og dermed får de relativt let titler. At en opdrætter udstiller meget, og dermed opnår mange titler og præmier, siger ikke noget om kattenes kvalitet eller sundhed. 12 Side Besøg hos opdrætteren Før du bestemmer dig, er det vigtigt, at du gør dig selv den tjeneste at besøge mindst én opdrætter. Et besøg må ikke forpligte, og man skal ikke lade sig presse til en beslutning. En god regel er altid at sove på det. Det kan nemlig være nærmest umuligt at lade fornuften råde, når et kuld legesyge killinger springer rundt omkring én. Opdrætteren bør være indstillet på at svare på

spørgsmål om killingerne, forældrene og andre relevante ting. Herunder kan det anbefales, at man altid spørger til hvilke arvelige sygdomme, der er testet for. Mange opdrættere kan slet ikke lade være med at fortælle om kattene. Du skal forvente, at opdrætteren har nogle spørgsmål til dig, da vedkommende ønsker at sikre det bedst mulige hjem til killingen. anden opdrætter. Køb aldrig en killing eller kat, fordi du har ondt af den. En god regel er, at man skal kigge på opdrætteren og hjemmet, og vurdere om man ville være glad for at være kat der, og om man ville være helt tryg ved at levere en kat tilbage til opdrætteren, hvis det blev aktuelt. Hvis man ikke er 100% tryg ved det, så skal man nok kigge et andet sted! Se hjemmet og katten Køb eller reserver aldrig en kat uden at have set den i dens hjemlige omgivelser først! Så kort kan det faktisk siges. Hvad kan man forvente? Det er helt naturligt, at man ikke ved, hvad man kan forvente første gang, man besøger en opdrætter. Som udgangspunkt skal man forvente, at kattene lever som en del af familien, og at kattene og killingerne er i god kondition. Ser du på killinger, så vær opmærksom på, om killingerne vægtmæssigt ligger indenfor normalen, som er minimum 1.200-1.600 g ved 12 ugers alderen. Killinger der vejer under 1 kg, bør vente med at flytte, idet det er unormalt at en Brite-killing vejer så lidt, når den er 12 uger. Forvent at der er rent som i ethvert andet hjem, og at der ikke er for mange katte på for lidt plads. Katte kan sagtens trives flere sammen, men alt med måde. Katte må ikke holdes i bure. Man kan dog forvente, at avlshanner ofte holdes i separat bolig, fordi de p.g.a. deres hormoner strinter, men de skal have god plads at røre sig på, og eksempelvis er et rum på under 6 kvadratmeter ikke optimalt, og ej heller hvis katten ikke har adgang til dagslys. Får man tanken, at det virker som en killingefabrik, eller at det opfattes som en virksomhed, så skal man følge sin intuition og besøge en Stamtavle En stamtavle er den eneste garanti for at man får den race man ønsker. I Danmark findes der flere katteforeninger, og der er forskellige regler, så undersøg hvad der er korrekt, når du ved hvilken klub opdrætteren er medlem af. I Danmark er næsten alle opdrættere medlem af en hovedklub under Felis Danica, som er tilknyttet FIFe. Her er reglen, at enhver kat skal følges af en stamtavle når den skifter hjem, og der skal søges stamtavle på alle killinger i et kuld. Uden undtagelse! Nogen steder ser man, at Briter sælges billigere uden stamtavle, men her er det vigtigt at huske, at prisen for en stamtavle er kr. 200. Så er katten meget billigere, må man forvente, der er sparet på andre ting, og ofte er det slet ikke en Brite man får, selvom sælgeren påstår det. Er det en halv Brite, kan man forvente at få en kat, der på alle punkter ligner en huskat. Side 13

Stamtavlen skal følge killingen, når den overdrages til ny ejer. Samtidig skal man også se dokumentation på vaccination, og sundhedsattest fra dyrlægen. Endelig skal der udfærdiges en kontrakt. Kælekatte koster, hvad de koster, og det er ikke velset at handle om prisen. Dygtige opdrættere har katteopdræt som en passioneret hobby, og for langt de fleste er det en dyr hobby, som der på ingen måde kan tjenes penge på. At handle om prisen sender et forkert signal, når man skal vælge sig et nyt familiemedlem. Killingens pris bliver typisk ikke fastsat ud fra dens kvaliteter i forhold til udseende, men ud fra at det er prisen for en kælekat, og om katten så er noget nær perfekt i forhold til standarden eller måske lidt mindre racetypisk og har kosmetiske fejl påvirker typisk ikke prisen på en kælekat. Så længe den er sund, rask og har et godt tempermaent, er det en god kælekat. Pris og betingelser Opdrætteren sætter selv prisen, men i 2010 er det almindeligt, at en Brite killing koster omkring kr. 4.000-4.500. Dertil kommer så udgifter til neutralisering og mærkning hos dyrlægen. Når man køber kat, er det købeloven der gælder. Visse opdrættere opkræver et depositum, når man er blevet enig om at reservere en killing. Det vil være en del af købsprisen, og kan eksempelvis være kr. 1.000. Dette beløb taber man typisk, hvis man senere siger nej til killingen. Sørg for at få aftalen på skrift, og betal ikke, før du har sovet på det. 14 Side

BRITEN INDTAGER HJEMMET Stor er spændingen naturligvis, når dagen oprinder hvor det nye familiemedlem flytter ind. For opdrætteren er dagen uden tvivl lidt vemodig, men samtidig vil opdrætteren sikkert glædes over at have fundet et godt hjem. Visse opdrættere finder det optimalt at bringe katten til dens nye hjem. Det kan være en god start, fordi katten har en person med, som den føler sig tryg ved, og for det nye hjem kan det være en god lejlighed til at stille spørgsmål og få råd og vejledning. Gode opdrættere giver altid den nye ejer mulighed for at henvende sig med spørgsmål, og om der så er gået 10 år er mindre vigtigt. Nogle voksne katte har en præference for, hvorvidt de ønsker at benytte en åben eller lukket kattebakke. Visse katte er ikke vant til de lukkede kattebakker med lem, og der kan det være vigtigt at vænne katten til det ellers vil den måske ikke bruge kattebakken. Bed evt. opdrætteren om at tage et lille tæppe med fra dens hjem, så den har noget den kender, og hvor duften er velkendt. Det er bedst for en kat at flytte, når der er fred og ro i det nye hjem. For meget uro vil stresse unødigt. Giv den fred til at indtage hjemmet og vent med gæster. At lade den være lidt alene vil være godt, men især hvis det er en killing, der skal ud alene, vil det være overvældende, hvis den pludselig skal være helt alene i måske 6 timer om dagen. Det er jo helt anderledes end den er vant til, og det er altså bedst for killinger mindst at være to. Flere og flere opdrættere er opmærksomme på at finde hjem til killingerne, hvor de ikke skal være alenekatte. Det skyldes at opdrætterne vil deres killinger det bedste. Det er nu engang bedst at være to! Forberedelser Ved besøg hos opdrætteren, inden man får katten hjem, er det naturligt at tale om, hvilke ting man kan gøre for at sikre, at flytningen går så let som muligt. Eksempelvis kan det anbefales at bruge samme slags foder og grus i starten som katten er vant til, og så langsomt skifte over, hvis man ønsker at benytte noget andet. En flytning er en stressende oplevelse, og det kan give lidt dårlig mave hos især killinger, men ikke mere end det skal rette sig i løbet af nogle dage, og er det decideret diarre, må opdrætteren og dyrlægen med på banen. For voksne katte er det endnu vigtigere at tale med opdrætteren om, hvad man kan forvente, og hvordan man kan gøre den første periode lettere for katten. Killinger Killinger indtager oftest hjemmet med høj haleføring, men især hvis killingen er alene eller hvis der er andre dyr i hjemmet, så kan det tage nogle dage, før killingen er helt tryg. Husk at killingen kommer fra trygge rammer hos mor og søskende, og et fremmed sted med nye lyde, lugte og oplevelser er en stor omvæltning. Side 15

Start med at vise killingen, hvor den finder mad og vand og sæt den gerne op i kattebakken. Killinger er allerede renlige, når de er omkring 6 uger, så enhver killing der flytter ud i et nyt hjem skal være renlig. Det er dog vigtigt, at killingen ved, hvor den kan finde bakken, og ikke skal være utryg ved at bruge den p.g.a. dens placering eller andre dyr i hjemmet. Voksne katte Det er vigtigt, at man følger kattens tempo og lader være med at forcere noget. En voksen kat kan have behov for adskillige dage, før den falder til, men det er meget forskelligt. Nogle voksne katte fører sig selvsikkert frem i et nyt hjem, mens andre fortrækker til under sofaen eller sengen, og ikke viser tegn på at komme ud i dagevis. Det kan være svært for opdrætteren at forudsige, hvordan katten reagerer i uvante omgivelser. En kat der er stresset, vil ofte gemme sig, og ikke have lyst til at spise. Sørg for at katten får et rum alene, hvor mad, vand og bakke er tæt på, så katten føler, at den kan bruge det uden at skulle være usikker. Er katten stresset, så er det bedst at give den ro, og forsøg på at berolige den vil typisk kun gøre det værre. Den har primært behov for fred og ro. Det skader naturligvis ikke at stille lidt lækkerier frem til den. Bestikkelse kan være en god vej frem. At en voksen kat måske skal bruge et par dage eller længere til at falde til er ikke bekymrende, og det kan sagtens være katten ændrer fuldstændig karakter, når den er faldet til. Hvordan kattens temperament har været hos opdrætteren er en god rettesnor. Så har den været tillidsfuld overfor sine mennesker, så kan man forvente det samme i et nyt hjem. Tålmodighed belønnes som oftest. Katten skal som sagt have fred og ro, men det er vigtigt at holde øje med, at den spiser, drikker og bruger bakken som den skal. Hvis en kat faster i over 24 timer, så kan det gå ud over dens helbred, så det er vigtigt at katten spiser. 16 Side

LIVET INDE OG UDE Briten tilpasser sig forholdsvis let sine omgivelser, og er man indstillet på at aktivere Briten, så kan man forvente, at den trives i de fleste omgivelser. Man kan forvente, at Britens lidt tilbagelænede livsstil passer fint til livet som indekat. Men Briten er en ægte livsnyder, så får den adgang til udendørslivet, forstår den sandelig også godt værdien af at slikke sol på terrassen eller nyde livet en sommerdag i skyggen. Det er ejeren, der bestemmer rammerne for katten, og dermed er det ejeren, der er ansvarlig for, at katten trives! Uanset ens boligforhold skal man altid være indstillet på at det kræver både tid og opmærksomhed at have kat, men at have indekat og måske enekat stiller lidt højere krav til ejeren. En kat der keder sig har stor risiko for at udvikle adfærdsproblemer, som kan være til stor gene for ejeren såvel som katten, så sørg for at forebygge i stedet for at helbrede! Men nu har vi jo hverken med tigre, løver eller geparder at gøre, så det skulle nok være muligt at sørge for at holde sin Brite glad og tilfreds. Indekat Hvis man bor i lejlighed og ønsker at anskaffe sig en Brite, så melder spørgsmålet sig hos mange, om det er et godt katteliv. Svaret er relativt enkelt: såfremt man er indstillet på at give katten et aktivt og spændende liv, så er en lejlighed absolut ingen hindring for at anskaffe sig kat. Britens lidt begrænsede aktivitetsniveau gør det til en overkommelig opgave for ejeren at tilfredsstille Britens behov for aktivering og oplevelser. Så ligesom mange andre racer passer Briten fint til et liv i en lejlighed, hvis blot man er indstillet på at aktivere katten. På den måde kan man give katten et rigtig godt liv som indekat. Plads til flere katte? Ja! Mange tror, at hvis man bor i en lejlighed, så er det bedst kun at have én kat. Dette er ikke korrekt, tværtimod kan det være en stor fordel for katten at få selskab af en artsfælle, fordi det kan være medvirkende til, at katten ikke keder sig. Så har man plads til én kat, så kan man som udgangspunkt forvente, at man også har plads til to katte, der trives i hinandens selskab. To katte er ikke til dobbelt besvær, men det er så absolut langt mere end dobbelt glæde. Så medmindre der er tale om en kat, der ikke kan acceptere andre katte, så er det altid værd at overveje at have to katte sammen. Man behøver ikke være nervøs for at katte knytter sig mindre til ejeren, hvis man har flere katte. For nok har katte stor glæde af hinanden, men Briten er ikke ubevidst om, at det er ejeren, der fylder madskålen og sørger for andre bekvemmeligheder. Dermed er ejeren automatisk sikret en god portion opmærksomhed fra katten. At have to katte sammen er det optimale for både ejer og katte. Angående størrelsen på boligen, så er det værd at tænke over at katte ikke ser et rum på samme måde som mennesker. Vi ser på antal kvadratmeter men en kat lader sig ikke begrænse af det da den også udnytter højden. Så tænk kreativt, hvis boligen ikke er blandt de største. Indretning Det er muligt at kombinere et pænt hjem med et kattevenligt hjem. Selvom man ikke behøver indrette hjemmet med katteting overalt, så skal der være plads til katten og dens ting. Men bliv ikke overrasket, hvis Briten ignorerer fine nyindkøbte senge, og i stedet indtager hjemmets bedste lænestol. Side 17

Katten ser hjemmet som sit territorium og antallet af kvadratmeter er ikke det, der alene afgør, hvor inspirerende miljøet er for katten. Smuthuller, gemmesteder, huler og legetøj er med til at udfordre katten, og give den et miljø hvor den trives. Sørg eventuelt for, at der er plads under sengen, eller for at katten kan komme op på toppen af skabe. Der er mange muligheder, og Briten hjælper gerne med at finde dem. Hvis man giver katten mulighed for at klatre og bruge sin balanceevne, så hjælper man med til, at den får sin nødvendige motion. Lav plads i dine vindueskarme til katten for ellers risikerer du, at den selv laver plads, og det er ikke sikkert at det er rædslen fra svigermor den vælger at ofre for at få plads til sin mås. Din Brite vil elske, i ro og mag, at følge med i livet udenfor. Det kan anbefales at indrette hjemmet, så katten har mulighed for at komme i højden. Selv Briter elsker at kunne overskue det hele fra en god høj, men sikker, placering. Man kan eventuelt placere et kradsetræ eller måske hylder på væggen, så katten kan bruge dem til at nå toppen af et klædeskab, og så kan man lave en hyggelig plads til katten deroppe. På den måde har man både sørget for at katten skal røre sig for at komme derop, og samtidig har katten en dejlig udkigspost, hvor den kan føle sig tryg. sig store skader. Der kan skaffes beslag/hasper til vinduerne, så de kan åbnes lidt, men så eksempelvis en voksen Brite ikke kan falde ud. En løsning der giver mulighed for mere luft er at skaffe netvinduer og/eller netdøre. Det kan man selv lave på forskellige måder, og man kan også købe det færdigt. Har man altan, er det oplagt at sikre altanen, så den kan være til glæde for både menneske og kat. Det kan kræve lidt opfindsomhed at finde en løsning, der passer til altanen, men i de fleste tilfælde kan det lade sig gøre at finde en pæn løsning. Udendørsliv Man kan forvente, at Briten går på opdagelse i kvarteret, hvis den har adgang til udelivet. Derfor bør man overveje, om man ønsker at give sin kat adgang til et liv som fritløbende, for man risikerer, at den ender som et tal i statistikkerne, der viser at over 70.000 katte mister livet i trafikken hvert år. Trafikken er desværre kun én ud af mange farer, der venter fritløbende katte. Mange er ikke opmærksom på, at der findes alternativer, som kan give katten sikker adgang til udendørslivet. Valget står ikke nødvendigvis mellem indekat vs. fritløbende kat. Mange mener, at det er naturligt for katte at være fritløbende, men naturen rummer desværre mange farer, som på ingen måde er naturlige for katten, og som katte slet ikke er indrettet til at håndtere. Trafikken er blot ét eksempel. Det kan være dyrt, at lade sin kat være fritløbende for et simpelt katteslagsmål kan betyde, at katten skal til dyrlæge. Desuden er det desværre ikke uset, at der opstår nabostridigheder p.g.a. katte, der mener, at naboens rosenbed gør det ud for en fortrinlig kattebakke, eller måske ser katten naboens bil som en dejlig varm liggeplads. Sikkerhed i lejlighed Hvis du har indekat, skal du naturligvis også tænke på at sikre vinduer, altan med mere. En kat der falder ud af et vindue kan pådrage 18 Side I lov om vej og markfred står der følgende: Enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit eget. Så skal man leve op til loven og undgå konsekvenser for ens kat, så har man faktisk ikke noget valg.

Løbegård i haven Hvis man har have, kan man vælge at lave en løbegård, at indhegne terrassen eller måske hele haven. En løbegård med tag, og gerne med lås, giver vel nok den bedste sikkerhed, men er ikke så frit og fleksibelt som at indhegne haven. Indhegning af haven Ligesom mange indhegner haven så hunden kan løbe frit, så bliver flere i dag opmærksomme på, at man kan indhegne haven, så man skaber et sikkert miljø til katten. Har man hæk, der omkranser grunden, så vil det være naturligt at placere et højt tråd hegn i selve hækken, så den med tiden gror ud over og skjuler hegnet. I toppen af hegnet kan det være nødvendigt at lave et udhæng, men det kommer an på hvor aktiv katten er. Man kan vælge mange forskellige løsninger, og søger man på internettet på indhegning+kat, så vil man finde forskellige løsninger, og man vil med stor sandsynlighed også kunne få god hjælp ved at kontakte opdrættere med indhegnede haver. En indhegnet have kan være til stor glæde for katten og for ejerne. Man behøver ikke længere være nervøs for at sikre døre og vinduer, men ved at kattene har adgang til et sikkert miljø og man slipper for bekymringerne for hvor katten er, og hvorfor den ikke kommer hjem. En indhegnet have giver katten adgang til aktivering døgnet rundt, og den giver ejeren tryghed, fordi man ved katten er sikker. Fordelen ved at indhegne haven er i øvrigt også, at man typisk holder fremmede katte væk fra haven. En Brite vil elske en indhegnet have, hvor den ikke skal kæmpe med fremmede katte om territoriet. Briten vil desuden elske at gøre dig selskab i haven. Fri aktivering døgnet rundt er en ekstra bonus, og selv Briter elsker at klatre i træer! Side 19

AKTIVERING OG LEGETØJ Når man vælger at anskaffe sig en kat, vælger man også at påtage sig ansvaret for, at den stimuleres fysisk og mentalt. om dagen. Typisk er ejeren underholdt lige så godt som katten, og man kan sagtens aktivere katten, mens man selv sidder i sofaen. Katten skal ikke udmattes fysisk, men lidt motion og mental stimulering er sundt for katten. Sørg gerne for at lege med din kat før sengetid, for så er der nemlig størst mulig sandsynlighed for at du kan få nattefred. Aktivering Aktivering er vigtig for at sikre, at ens firbenede ven trives optimalt. Via aktivering får katten fysisk udfoldelse, og bliver samtidig mentalt stimuleret, ved at jagtinstinktet kommer i brug. At det samtidig er en hyggelig og sjov stund mellem kat og ejer, gør det kun bedre. Har man indekat og måske enekat, er det endnu vigtigere at bruge tid på aktivering. Det at aktivere sin kat har flere formål og fordele. Eksempelvis kan man ønske at slanke sin kat, eller måske vil man bare give den god mental stimulering. Når man leger med sin kat, knytter man tættere bånd med katten, og det kan næsten virke som terapi, hvis man har en lidt tilbageholdende kat. Derfor kan det anbefales, at man også leger med katten, selvom det er en udekat, og katten vil med garanti elske legestunderne. En Brite bruger meget af dagen på at sove og soignere sig, men når den er vågen vil den typisk gerne følge sin ejer og elsker at lege. Katte er nysgerrige, så man kan let finde lege som stimulerer katten. At få en Brite op af sofaen kan dog kræve lidt mere end ved mere aktive racer, men aktivering er vigtig og Briten elsker det. Typisk vil den komme løbende, når den fornemmer, at det er tid til at lege. Katte er sprintere og derfor vil det være en god idé med korte legestunder flere gange Katte er nysgerrige, og kan de høre noget der rasler eller pusler, så kan man være næsten sikker på at deres interesse er vakt. Når man leger med katten, skal man huske, at det mest interessante for en kat ofte er, når noget gemmer sig, men sørg for at katten også sommetider får lov til at fange byttet. Man bør aldrig bruge sine hænder som legetøj, fordi det kan give katten en dårlig vane med at angribe hænderne. Hvis katten gør det, så sig NEJ og stop legen. Man kan også aktivere sin kat ved at lade den arbejde lidt for at få fat i godbidder eller tørfoder. Der findes eksempelvis foderbolde, hvor katten skal trille bolden rundt før foderet kommer ud, men det er ikke alle Briter der mener, at det er besværet værd. Man kan så i stedet gemme foderet i små portioner forskellige steder i hjemmet, og så lade katten søge efter det. Der er mange muligheder og kun fantasien sætter grænser. Man bør ikke snyde hverken katten eller sig selv for den oplevelse det er at lege med sin kat. Det giver helt sikkert nogle positive og sjove oplevelser, og er med til at holde din Brite frisk og rørig selv i en sen alder. Legetøj Mange katte elsker at lege med forskellige typer skind eller fjer. Det kan eksempelvis være kaninhaler, minkhaler eller fasanfjer. Med lidt opfindsomhed kan man bruge mange ting i hjemmet som legetøj til katten. Mange katte vil sikkert sige, at papkasser er det bedste legetøj de kender. Lav gerne små og store huller i siderne af papkassen. Så skulle succesen være sikret. Papirsposer kan også være en kilde til underholdende leg. Klip hankene over, så katten ikke kan komme til skade. Side 21

Sammekrøllet papir, små pom pom-kugler, små plasticlåg, sugerør m.m. kan også være interessante for katten at lege med. Små bolde (eks. bordtennisbolde), legetøjsmus og lignende bør katten altid have adgang til, så den selv kan lege. Man kan købe legetøj hos dyrehandler og i internetbutikker. Man kan dog ikke forvente, at Briten deler begejstringen for det nyindkøbte legetøj med én selv. Man må prøve sig lidt frem, så man finder ud af, hvad den enkelte kat foretrækker. Når du køber legetøj til katten, så tænk lidt over sikkerhed, så katten ikke kan sluge eller spise noget af det, eller måske blive viklet ind i en snor. Ikke alt legetøj er lige velegnet til at lade katten lege alene med, så gem det væk, når I ikke leger sammen. Baldrian og katnip Mange steder kan man læse, at katte elsker baldrian og katnip, fordi de tydeligt tiltrækkes af duften. Mange katte virker helt salige, når de kommer i kontakt med det, og de gnider sig gerne op ad det, samt slikker på legetøj. Ofte vil man dog se, at katte ikke reagerer på det man kan købe hos dyrehandlen, for der er nemlig mange forskellige kvaliteter. Valarine-dråber eller baldrian, som sys ind i legetøj, vil de fleste katte reagere på og det samme gælder den gode slags katnip. Drillepinde Drillepinde er rigtig gode til at aktivere katten, og skabe en god relation mellem kat og ejer. Man kan selv fremstille dem, men de kan også købes. Der findes drillepinde, som selv den mest magelige Brite ikke kan modstå. Nogle af de drillepinde som mange har gode erfaringer med er Da Bird. Den består af en lang stang med en snor, og for enden sidder et vedhæng af fjer, som snurrer rundt i luften, når den svinges rundt. Denne drillepind kan få selv de mest dovne Briter op af sofaen, og kan være rigtig god til at motionere katten. Baldrian-granulat kan købes i helsekostbutikker. Det skal siges, at det ikke lugter godt, men katten elsker det. Katnip kan man også sagtens dyrke i haven. Planten hedder Nepeta Cataria, og man tørrer planten og knuser bladene, så olierne og dermed duften i bladene frigives. Man kan næsten være sikker på en begejstret kat, der elsker duften. Det kan anbefales at sy baldrian eller katnip ind i noget kattelegetøj, eller man kan have en dåse med baldrian eller katnip og så lægge kattens legetøj deri. Hvis legetøjet er af stof eller skind, vil det hurtigt komme til at lugte af det, og katten vil få fornyet interesse for legetøjet. Andre gode drillepinde er nogle med satinsnore, læderstrimler, fjer og meget andet. Katte har forskellige præferencer, så man må prøve sig frem. Kattetelte og tunneler kan også være underholdende for katten og give den mange timers underholdning. 22 Side

SAMMENFØRING Det kan kræve tålmodighed og tid at sammenføre katte med andre dyr. Hvis udgangspunktet er i orden, og man tager sine forholdsregler, så vil man ofte opleve at anstrengelserne belønnes. I langt de fleste tilfælde går sammenføringer nemlig godt, hvis man tager hensyn til kattene. En kat, der ved flytning til et nyt hjem skal forholde sig til et andet dyr, vil oftest være meget stresset, og man skal tage det i kattens tempo og ikke forvente for store fremskridt for hurtigt. klippet kløer, inden de mødes. Nogle har gode erfaringer med at bruge FeliWay og FeliFriend, så tal evt. med din dyrlæge om det. Det kan anbefales, at man aftaler en prøveperiode med opdrætteren, så man har en løsning, hvis den ulykkelige situation skulle opstå, at sammenføringen mislykkes. Heldigvis bliver det sjældent aktuelt. Sørg for at katten får alenetid, hvor den kan slappe helt af uden at skulle forholde sig til for meget nyt. Andre katte Nogle sætter kattene sammen med det samme, mens andre bruger lang tid på sammenføringen. Ingen kan sige, hvad der er rigtigt eller forkert, men det er vigtigt, at kattene ikke får negative oplevelser, når de er sammen. For katte er det en stor omvæltning at skifte hjem. Især hvis det drejer sig om en voksen kat, og er der samtidig andre katte at forholde sig til, så er det en meget stressende situation. Derfor skal man ikke presse den nye kat, men i stedet tage det i dens tempo. Sørg for at have ekstra kattebakke og vand- og madskåle, så man kan have kattene hver for sig. Det kan tage lidt af den værste stress og er også vigtigt, når man ikke kan overvåge kattene. Det er vigtigt, at begge katte har fået Det første møde katte imellem Det kan være en god idé at lade den nye kat undersøge omgivelserne i fred for andre dyr. Lad den finde vand og mad samt kattebakken uden at den føler sig truet. Har katten været på en lang rejse, kan det være en god idé, at den får lidt fred i et stykke tid, før den stresses yderligere. Når den er tryg ved omgivelserne, kan man påbegynde sammenføringen. Det første møde skal helst ikke være for anspændt, og afbryd gerne med en positiv oplevelse, og giv så kattene lidt fred hver for sig. Undgå direkte konfrontation, for bliver kattene uvenner ved de første møder, kan det være svært at rette op på. Den første reaktion siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan udfaldet bliver, så man skal ikke miste modet, selvom reaktionen er voldsommere, end man havde forventet. Mange katteejere er blevet chokerede over deres egen kats reaktion på en ny tilflytter. Nogle gange kan reaktionen være voldsom med knurren, hylen og aggressiv adfærd. Man skal IKKE tillade aggressiv adfærd, men i stedet skille kattene, så de får lidt fred hver for sig, før man prøver igen. Men selvom første Side 23