Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BYGHERRE RAPPORT KHM 2511 Lindholt 1 Ved arkæolog Thomas Guntzelnick Poulsen Kristrup By, matr. nr.: 1 (1874) Kristrup Sogn Sønderhald Herred Randers amt. Stednr. 141008 Sb.nr. KUAS j.nr. FOR 2003-2122-1467
Indhold Indledning...3 Tidstavle...44 Udgravningens resultater...55 Undersøgelsens perspektiver regionalt og nationalt...99 Landskabet...99 Udgravningens data...1010 Udgravningens metode...1111 Andre fund og fortidsminder...1212 Fremtidigt arbejde...1313 Dato og underskrift...1313 2
Indledning I forbindelse med byggemodning af området syd for Gl. Romaltvej i den nordøstlige udkant af Kristrup (jf. lokalplan nr. 351), foretog Kulturhistorisk Museum Randers en arkæologisk forundersøgelse. Forud for den havde Kulturhistorisk Museum foretaget en besigtigelse og vurdering af området, med henblik på eventuelle arkæologiske undersøgelser. Området var i forvejen kendt af museet, idet der i slutningen af 1800-tallet var blevet registreret to, dog allerede dengang nedpløjede, gravhøje (Sb. nr. 141008-6 og 141008-5). Derudover er der flere gange i områdets umiddelbare nærhed gjort fund af bopladsspor, i særdeleshed fra ældre jernalder og yngre bronzealder, ligesom der yderligere findes fem oldtidshøje i nærheden. Ved besigtigelsen var det dog grundet afgrøder ikke muligt at erkende de to gravhøje. Landskabets vurderes dog som topografisk velegnet til bebyggelse, og set i lyset af de registrerede gravhøje samt nærheden af bopladsspor anbefalede museet derfor, at en forundersøgelse blev sat i værk. Undersøgelsen af det ca. 14 ha store område blev foretaget på anmodning fra bygherre, og fandt sted i tidsrummet fra den 22. marts til den 19. april. Det lykkedes ikke under undersøgelsen at lokaliserer de to gravhøje, men spredt over hele området blev fundet gode bopladsspor, primært i form af gruber. Tre koncentrationer af anlæg kunne udpeges som mulig bopladser. Der blev også fundet spredte stolpehuller, en enkelt brandgrav samt et yngre anlæg, der formodentlig har været anvendt til dræning. Keramikken fra gruberne dateredes til yngre bronzealder samt en enkelt til tragtbægerkultur. Det vurderes fra museets side, at det var muligt at undersøge lokaliteten tilfredsstillende indenfor rammerne af forundersøgelsesbudgettet, og tillades til at gennemføre dette blev indhentet fra Kulturarvsstyrelsen den 4. april 2007 og fra Randers Kommune den 10. april. Forundersøgelsen blev derfor udvidet til en mindre arkæologisk undersøgelse for at sparer tid og penge. Kort over lokaliteten 1:25000. Det undersøgte område er markeret med rødt. Området markeret med gult, indgår også i lokalplanen, men blev ikke undersøgt. 3
Tidstavle 1500 Nyere tid Historisk tid 1050 Middelalder 900 Yngre Vikingetid Forhistorisk tid 775 Ældre vikingetid 530 Yngre germansk jernalder Yngre jernalder 375 Ældre germansk jernalder 160 Yngre romersk jernalder 0 Ældre romersk jernalder Ældre jernalder 200 f.kr. Yngre førromersk jernalder 500 f.kr. Ældre førromersk jernalder 1000 f.kr. Yngre bronzealder Bronzealder 2000 f.kr. Ældre bronzealder 2400 f.kr. Dolktid / Senneolitikum Yngre stenalder (neolitikum) 2800 f.kr. Enkeltgravskultur / Mellemneolitikum B. 3200 f.kr. Tragtbægerkultur / Mellemneolitikum A. 3900 f.kr. Tragtbægerkultur / Tidligneolitikum 5400 f.kr. Ertebøllekultur Ældre stenalder (mesolitikum) 6800 f.kr. Kongemosekultur 9000 f.kr. Maglemosekultur Ahrensburgkultur Palæolitikum Brommekultur 12000 f.kr. Hamburgkultur Arkæologiske perioder og deres begyndelsesdatering i det danske område. Skemaet skal læses sådan, at eksempelvis ældre romersk jernalder begynder omkring år 0 og skifter til yngre romersk jernalder omkring 160 e.kr. Perioden fra ældre førromersk jernalder til og med ældre romersk jernalder kaldes samlet for ældre jernalder. 4
Udgravningens resultater På trods af store anstrengelse, særligt omkring grusgravningshullet, lykkedes det ikke at lokalisere nogle af de to gravhøje. Til gengæld blev der fundet spredte bopladsspor, i form af primært gruber og kogestensgruber, over hele området. Der blev også fundet spredte stolpehuller, men intet sted kunne komplekse konstruktioner erkendes. Tre formodede bopladsområder kunne, i kraft af en noget højere koncentration af anlæg, udpeges. Herudover registreredes en enkelt brandgrav og et yngre anlæg bestående af en drængrøft - og brønd. Keramikken fra udgravningen lod sig alt sammen datere til yngre bronzealder, med undtagelse af den fra en enkelt grube med keramik fra tragtbægerkultur. GPS opmåling af udgravningen med udpegning af de tre områder med højere koncentration af anlæg. Det første område med en noget højere koncentration af bopladsspor, område A, udgjorde en mindre forhøjning i terrænet i det undersøgte områdes østlige del, og anlæggene holdt sig pænt inden for dennes grænser. Anlægssporene bestod primært af forskellige gruber og kogestensgruber samt lidt spredte stolpehuller. Blandt gruberne skilte én sig ud ved at indeholde overordentlig meget keramik. Efter indsamling af keramikken fra overfladen, så det ud til, at der med stort sandsynlighed kunne samles i hvert fald ét helt kar, og gruben blev derfor tømt fuldstændigt. Der viste sig at være tale om to gruber, hvoraf langt størsteparten, hvis ikke det hele, af keramikken stammede fra den nordligste. De to gruber er sandsynligvis lertagningsgruber gravet for at få materiale til keramikstilling og lerklining til huse. Efterfølgende er de blevet fyld med møddingsaffald, hvoraf kun keramikken er bevaret til i dag. Keramikken fra området stammer fra yngre bronzealder, og da kogestensgruber er meget hyppige i denne periode, synes det at godtgøre en tilsvarende datering til disse. En overordnet tolkning af området besværliggøres af den ringe mængde anlæg. At der er tale om bopladsspor, kan der dog ikke være tvivl om, idet der både er spor fra madlavning, i form af kogestensgruber, samt keramikfremstilling, i form af sand - og lertagningsgruber. Topografisk er forhøjningen også velegnet til bebyggelse. Eventuelle huse i området er ikke bevaret, men de større lertagningsgruber 5
kan have leveret ler til lerklining, selvom man i så fald nok burde have forventet flere og større gruber, størrelsen på bronzealderens huse taget i betragtning. Mængden af anlæg synes dog under ingen omstændigheder at godtgøre en langvarig bebyggelse af området. Der må derfor være tale om en meget kortvarig funktionsperiode for området, muligvis kun som sæsonplads anvendt over en kort årrække. Profilsnit af gruben med meget keramik. Set fra øst Det næste område med en noget højere koncentration af bopladsspor ligger på den nordlige skåning af en relativ kraftig forhøjning i terrænet i det undersøgte områdes vestlige del. Det udmærker sig ved nogle meget velbevarede og fine stolpehuller samt et stort grubekompleks. Det lykkedes dog ikke på trods af udvidelser af grøfterne og udlægning af ekstra grøfter at erkende nogle konstruktioner i stolpehullerne, selvom de må repræsentere resterne af sådanne. Andre bopladsspor i dette område var tre velbevarede kogestensgruber. Der blev kun gjort få daterende fund i området. Dateringen er derfor meget usikker, og der er ikke tilstrækkeligt bevismateriale til at knyttet dette område til område A, selvom det af mangel på andre dateringen er oplagt. Overordnet set minder de to områder dog meget om hinanden, idet der i begge tilfælde er tale om begrænsede mængder bopladsspor inden for et afgrænset område. Som ved område A er der også her spor fra madlavning, i form af kogestensgruber og husbyggeri eller keramikfremstilling i form af lertagningsgruber. Den begrænsede mængde gruber og kogestensgruber synes heller ikke at antyde nogen intensiv, længerevarende bebyggelse. Det sidste område med højere koncentration af bopladsspor lå i det undersøgte områdes vestligste kant på toppen af en ret markant bakkeknold. Koncentrationen af anlæg, særligt stolpehuller, var forholdsvis høj, og der blev derfor lavet en større udvidelse. Stolpehullernes placering var umiddelbart meget opsigtsvækkende, idet de, med lidt god vilje, lå på to parallelle linjer. En nærmere undersøgelse levede desværre ikke op til forventningerne, idet flere af stolpehullerne viste sig at være meget tvivlsomme, og det var således småt med erkendelige mønstre i stolpehullernes placering, da den nærmere undersøgelse var afsluttet. Yderligere udvidelser ville måske kunne have givet mere klarhed, men da de omkringliggende grøfter var helt fundtomme vurderes dette ikke for rentabelt. Under undersøgelsen blev det klart at et af stolpehullerne ikke var et stolpehul. Fylden bestod af homogent sort fedtet sand med meget trækul, og ganske få bittesmå stykker brændt ben. Det 6
sidste var udslagsgivende for, at anlægget tolkedes som de nederste rester af en brandgrav. Der blev desværre ikke gjort andre fund i graven, selvom den blev udgravet forsigtigt med ske. Det formodes dog at brandgraven hører sammen med de resterende anlæg og dateres derfor til yngre bronzealder. I grøfterne mod øst fandtes fem stolpehuller. Der var dog ingen andre spor i grøften, men de fem stolpehuller synes dog at antyde, at bebyggelsen på bakketoppen har strakt sig mod sydøst. Område C strækker sig over et længere smalt stykke langs kanten af bakkekammen, hvilket topografisk er en oplagt positionering, selvom det dog oftere ses, at man trækker lidt ned ad bakken mod syd. Området adskiller sig fra de andre to ved at have flere og tættere koncentrerede stolpehuller og ingen kogestensgruber. De relativt store gruber tyder sammen med de mange stolpehuller på, at man her har haft en mere permanent bebyggelse end ved de to forrige områder. Dette er dog et noget spekulativt udsagn, idet der heller ikke her var muligt at erkende nogle bygninger, ligesom at gruberne ikke var særlig dybe. Dateringsmæssigt lægger område C sig op ad område A og formodentlig også område B. At området ikke har været intensivt brugt, efterlader den begrænsede mængde anlæg ingen tvivl om, selvom det virker mere koncentreret end de to forrige områder. På samme måde antyder brandgraven også en lidt mere permanent udnyttelse af området. Om området har haft en anden funktion end de to andre, er dog med det forhåndenværende materiale umuligt at sige. I samme område som område A undersøgtes en grube, der i overfladen var noget diffus. Det viste sig dog, at der i bunden af gruben var lidt pindestiks ornamenteret, meget groft magret keramik, der kunne henføres til tragtbægerkulturen. Gruben ligger lidt for sig selv, og der er ingen andre anlæg i dens umiddelbare nærhed. Keramikkens placering i grubens nedre hjørne samt grubens udseende i profil mindede meget om en jordfæstegrav fra denne periode, og udgravningen blev derfor fortsat med denne mulighed for øje. Den nordlige halvdel blev først forsigtigt fjernet med skovl i jævne niveauer, der jævnligt rensedes op og vurderes. På intet tidspunkt fremstod der dog i overfladen regulære spor efter en begravelse, og gruben var i det hele taget meget uregelmæssig. Der observeres heller ingen sten eller andre genstande, der kunne støtte gravteorien. Den sydlige halvdel tømtes på samme måde, og her var det samme tilfældet. Anlægget tolkedes derfor som en grube, hvis funktion ikke kunne bestemmes nærmere. Da der ikke findes andet i det undersøgte område, der umiddelbart kan sammenkobles med dette anlæg, er det svært at udtale sig mere om det, men det vidner dog om at området har været udnyttet af menneske i meget lang tid. Grube A3 øst vest profil set fra nord. 7
Af noget yngre karakter dukkede et meget specielt anlæg op ca. midt i det undersøgte område. Det bestod af en meget lang nord sydgående grøft, 62 m., der i syd endte i et større cirkulært anlæg, der bedst kan tolkes som en brønd. Grøften blev også erkendt i den næste søgegrøft og fortsatte herfra mod vest ud mod et vådområde. Herefter kunne grøfterne ikke længere findes, da området simpelthen var for vådt. Grøften blev ikke set nord eller vest for vådområdet, og det må forventes, den ender her. Profilsnit af drænbrønden og grøfterne mod nord og vest. Set fra sydøst. Brønden var 140 cm. dyb med næsten lodrette sider og stod meget skarpt i forhold til den gule ler undergrund. Det øverste lag af brønden var fyldt med marksten og murbrokker af forskellig alder. Brønden tolkedes som en form for drænbrønd, hvor de nederste vandaflejrede lag tolkes som faser fra dens brugstid, mens det øverste lag tolkes som et sløjfningslag. En datering af dette specielle anlæg er svær at komme med, da daterbare fund kun forekom i sløjfningslaget. Typemæssigt adskiller anlægget sig meget fra de teglrør, man anvendte til dræning i anden halvdel af 1800-tallet, og det kan tænkes, at den må være ældre end dette måske slutningen af 1700-tallet, men nærmere kommer man det nok ikke. Samlet set synes området at have været beboet i kortere tid i den yngre del af bronzealderen. Der kan muligvis have været tale om sæsonmæssige bebyggelser, skønnet ud fra manglen på bevarede større bygninger, men da dette ikke er ualmindeligt på bronzealder bopladser generelt, er det en meget spekulativ tolkning. I stedet må man forholde sig til den begrænsede mængde bopladsgruber, der ikke synes at bekræfte en særlig intensiv udnyttelse af området. Mængden af daterbart keramik er ikke tilstrækkelig til, at områdernes indbyrdes kronologiske forhold på den baggrund kan udredes. Afstanden mellem dem er dog ikke større end, at de dårligt kan have sameksisteret som separate bopladser, og fundtomheden imellem dem synes ikke at antyde en samhørighed imellem dem. I stedet er der nok tale om tre mindre bopladser, der hver for sig igennem kortere tid har ligget her i yngre bronzealder. Enkelt anlæg i det undersøgte områdes kanter samt de spredte kogestensgruber tyder på, at flere sådanne mindre bopladser kan have ligget i området. To anlæg hører med sikkerhed ikke til disse bopladser. Den ene er gruben henført til tragtbægerkulturen. Den ligger alene og afgav ikke anden information end, at lokaliteten også har været besøgt i første halvdel af bondestenalderen. Den anden er den lange grøft med tilhørende brønd, der tolkedes som en mulig drænbrønd. Denne tolkning udgør som sagt på nuværende 8
tidspunkt kun det bedste bud, men det er svært at forestille sig, hvad anlægget ellers har været brugt til. Hovedparten af områdets registrerede anlæg stammer dog fra bronzealderen, og der er intet, der på nuværende tidspunkt tyder på, at området har været udnyttet i andre forhistoriske perioder. De to oldidshøje blev som sagt ikke fundet, selvom særligt den ene blev eftersøgt særdeles grundigt. Fra registreringen i slutningen af 1800-tallet fremgår det, at højene allerede på det tidspunkt var meget nedpløjede, og denne proces er kun gået hurtigere i det tyvende århundrede. I den sammenhæng bør det også overvejes, om der overhovedet har været tale om oldtidshøje. Der er ikke gjort fund ved nogen af dem, og der kan derfor være tale om mindre naturlige forhøjninger i lanskabet. I forvejen er det jo rimelig kuperet. Undersøgelsens perspektiver regionalt og nationalt Perspektiverne for undersøgelsen er talrige og forskelligartede. De to gravhøje skulle om muligt lokaliseres og undersøges. Ligeledes er det undersøgt område topografisk oplagt for fortidig bebyggelse med sin beliggenhed på en mod syd svagt skrånende bakke. Museets primære forventning til denne forundersøgelse var, udover de to gravhøje, bopladsspor fra bronzealder og førromersk jernalder, da sådanne er fundet hele vejen omkring det her undersøgte område. Yderligere bopladsspor fra disse perioder vil hjælpe til at klarlægge områdets bebyggelsesmønster og anvendelsesperioder. Jo mere komplette kortlægninger af bopladserne man får, desto større betydning får det ikke alene for tolkningen af den enkelte plads, men også på et større plan i vores overordnede forståelse af datidens samfund. Erkendelsen af herværende bopladser skal derfor ikke ses som en afgrænset lokalitet, men i en større sammenhæng, der først og fremmest omfatter området mellem det nuværende Kristrup og Romalt, men som også har potentiale for at kunne uddybe vores forståelse af fortidens samfund generelt. De oplysninger, der i forbindelse med udgravningerne kan fremkomme, er også af betydning for, hvor nuanceret et billede, af bebyggelsesskik og gravskik man i den arkæologiske forskning generelt har tilgængeligt, da denne nemlig er meget varierende mellem perioderne og til dels også landsdelene. Landskabet Det undersøgte område var et blødt kuperet landskab, der faldt svagt mod syd for igen at stige ved områdes sydlige kant. Største højdeforskel var på 8 m. men dette høje tal snyder, idet den jævne kupering gjorde, at det ikke fremstod så kraftigt. Den bløde kupering må dog være skabt gennem tidernes landbrugsdrift, for efter muldafrømningen fremstod kuperingerne mere tydeligt. I områdets sydlige kant ca. midt for fandtes en kraftig lavning, der ved undersøgelsen begyndelse fremstod som en lavvandet sø. Det varme forårs vejr tørrede den dog ud, så at den ved undersøgelsens afslutning kun var en fugtig sænkning. Det var dog ikke muligt at lægge grøfter her, da de med det samme fyldtes med vand. Undergrunden omkring lavningen bar tydeligt præg af at have været under vand i land tid, i form af store mørke sand plamager og visse steder på nordsiden begyndende mosedannelse. I områdets nordøstlige hjørne fandtes et gammelt grusgravningshul af uvis alder. Hullet var så dybt, at grøfterne måtte ligges uden om det. Undergrunden var meget varierende skiftende mellem sandet ler og grus. Som en hovedregel lå de mest grusede områder ved kuperingernes grænser og på toppen af de kraftigste. Da disse dog ikke var kraftigere end som så, er dette kun en tommelfingerregel, og generelt var undergrunden meget varierende med pludselige skift fra ler til sand. Mulden vekslede også meget. Tykkest var 9
den ved kanten af forhøjningerne, hvor den kunne være op til 70 cm. Gennemgående var den dog omkring 40 cm. Det undersøgte område set fra det nordøstlige hjørne. Grusgravningshullet set umiddelbart i forgrunden. Udgravningens data Budgettet på 247.253,75 kr. for forundersøgelsen af det 14 ha. store område godkendtes af bygherren, Randers Kommune, den. 23 marts 2007. Ifølge museumslovens 27 stk. 4 finansieredes forundersøgelsen af den berørte lokalitet af bygherren, Randers Kommune. Ansvarlig for selve udgravningen var Kulturhistorisk Museum Randers. Sagsgang og brevveksling med mere opbevares i Kulturhistorisk Museum Randers (KHM) arkiv under sagsnummer KHM 2511. Elektroniske dokumenter er arkiveret på museets server under sagsnummer KHM 2511. Oldsager, original dokumentation, videnskabelige prøver m.v. opbevares på Kulturhistorisk Museum Randers. Her vaskes og nummereres fund, inden de stilles på museets magasin. Kun et udvalg af de genstande, museet finder hvert år ved udgravninger, bliver udstillet. De fleste udgravningsresultater bruges først og fremmest i videnskabelige rapporter i sammenhæng med de øvrige fund, der gøres i museets ansvarsområde. En del af museets udgravninger bliver omtalt i populær form i museets årbog, der udkommer årligt. Det er muligt at få fremvist eventuelle genstande fundet ved udgravningen efter henvendelse til museets arkæologer. Udgravningen startede torsdag den 22. marts 2007 og afsluttedes torsdag den 19. april 2007. Ansvarlig leder for udgravningen var museumsinspektør Ernst Stidsing. Daglig leder var arkæolog Thomas Guntzelnick Poulsen, der også har udfærdiget denne beretning. Yderligere deltog arkæologi studerende Lotte Bach Christensen. For GPS-opmålingen stod Christoph Briese. Kontakt person og ansvarlig ved Randers Kommune var Michael Nordentoft, Miljø og Teknik, Vej og Trafikafdelingen. Til jordarbejde benyttedes en stor maskine på bælter fra entreprenørfirmaet Erik Pedersen Kirkegade 1, 8950 Ørsted. 10
Vejret var under hele undersøgelsen godt med sol og klar blå himmel. Bygherre / anlægsmyndighed: Randers Kommune, Laksetorvet, 8900 Randers. Udgravningsansvarlige: Kulturhistorisk Museum, Stemannsgade 2, 8900 Randers. Ansvarlig udgravningsleder: Museumsinspektør Ernst Stidsing. Daglig udgravningsleder: Arkæolog Thomas Guntzelnick Poulsen. Øvrige samarbejdspartnere: Kulturarvsstyrelsen, Slotsholmsgade 1, København K. Udgravningens metode Der blev udlagt nord syd - orienterede søgegrøfter med ca. 15 m. mellemrum. Flere steder udvidedes grøften enten for nærmere at afgrænse et anlæg eller for at lede efter yderligere stolpehuller. Mulden blev fjernet med en stor gravemaskine på bælter med en 200 cm. bred skovl. Mulige anlæg blev ridset ind og markeret med gule træpinde. Mens undertegnede gik med maskinen, undersøgte og registrerede Lotte Bach Christensen de indridsede anlæg. Enkelte af de større gruber blev med det samme snittet med maskinen, og profilen herefter registreret. Den ene af de to gravhøje skulle angiveligt have ligget lige ved grusgravningshullet, hvorfor der hele vejen omkring det blev gravet en grøft. I den sydlige del af området strakte lokalplanen sig over en legeplads, der endnu var i brug. Ligeledes dækkede et læhegn adgangen til området. Området var på et par tusind m², men da mængden af anlæg i det undersøgte områdes sydlige del var meget beskeden, skønnedes det ikke nødvendigt med yderligere undersøgelse her. Særligt da dette ville have betydet, at man skulle vælte træerne i læhegnet for at få maskinen igennem samt fjerne legepladsen med gravemaskinen. Da de sidste grøfter var gravet færdige, besluttedes det at lave nogle større udvidelser omkring områder med højere intensitet af anlæg. Ved det østligste område, kaldet C, blev dette gjort traditionelt med en større muldafrømning. Ved område B blev anvendt en kombination af feltudvidelse og udlægning af to ekstra søgegrøfter. Ved område A, der dækkede et meget stort område, blev der lagt en ekstra søgegrøft mellem seks af de eksisterende, så at afstanden mellem dem var 6-7 m. Anlæggene her lå nemlig ikke så tæt, at udvælgelsen af et område, der skulle udvides lod sig gøre, uden at dette blev meget stort, og i stedet vurderes det, at den dobbelte mængde søgegrøfter ville være tilstrækkelige. Samme teknik anvendtes i det undersøgte områdes sydøstligste hjørne, hvor enkelte stolpehuller registreret i grøfterne. Her blev udlagt yderligere to søgegrøfter. Ingen af hverken udvidelserne eller de ekstra søgegrøfter gav særligt gode resultater, og det skønnedes derfor, at yderligere muldafrømninger heller ikke ville skabe mere klarhed over lokaliteten, hvorfor en regulær arkæologisk udgravning blev vraget. I stedet blev det besluttet, at der på forundersøgelsesbudgettet var tilstrækkeligt med tid og penge, til at de registrerede bopladsspor kunne undersøges og dokumenteres i tilstrækkelig grad. Denne beslutning blev godkendt af både Kulturarvsstyrelsen og Randers Kommune. Dette drejede sig primært om de tre udpegede områder med højere intensitet af bopladsspor. Her blev alle stolpehuller snittet og beskrevet, ligesom at alle gruber blev enten snittet, eller, hvis de var meget store, fik lagt et snit fra siden ind mod midten. Gruben A2 blev helt tømt, da det ud fra den allerede indsamlede keramik så ud til, at der kunne samles et, eller flere, hele kar fra den. Grøfterne blev også gået igennem en ekstra gang, og enkelte anlæg snittet og beskrevet. Fyldskifter, tolket som anlæg, er henført til som A-nr. Genstande fra udgravningen er registreret som x-nr. Fotolisten er fortløbende, startende med billede 1. Det er registreret, i hvilken form fotodokumentationen foreligger (digitalt eller analogt). 11
Undersøgelsen blev opmålt med GPS af flere omgange, pga. undersøgelsens omfang samt påskeferie. Enkelte anlæg blev tegnet, men de fleste blot skitseret for at afhjælpe beskrivelsen. Da der ikke registreredes nogen komplicerede anlæg, blev ingen af disse skitser gemt. Andre fund og fortidsminder Som det fremgår af kortet nedenfor er der forskellige typer markeringer. En markerer bebyggelse, en O placerer en gravhøj, et + er en grav og et x er et løsfund, hvilket vil sige en genstand fundet uden den kan knyttes til en nedgravning. Den store markering som indrammer flere af lokaliteterne er udpeget i forbindelse med den landsdækkende kortlægning af arkæologiske kulturarvsarealer af national betydning. Herved bliver de arealer i Danmark udpeget, som der er stor sandsynlighed for, at der gemmer sig værdifulde fund. Den endegyldige klassifikation af arealet som særlig bevaringsværdigt afventer en samlet vurdering. Ved siden af de forskellige markeringer står et tal, som henfører til sognebeskrivelsen. Sognebeskrivelsen er et omfattende materiale, der befinder sig på Nationalmuseet. Materialet består af både tekster og kort. Sognebeskrivelsen blev grundlagt i 1873, hvor man begyndte de såkaldte "herredsrejser". Resultatet blev en systematisk og landsdækkende optegnelse af de danske fund og fortidsminder. Hver lokalitet er forsynet med et nummer, der refererer til et punkt på et tilhørende kort. Antallet af numre pr. sogn varierer meget. Både de sløjfede og de eksisterende fortidsminder er registreret. Derfor kan man finde oplysninger om langt flere gravhøje m.v. end dem, der er bevaret i dag. Alle de fund, der er dukket op i tidens løb, er blevet tilføjet som nye numre i Sognebeskrivelsen. Det er altså et levende og stadig voksende arkiv. Fund og fortidsminder omkring det undersøgte område.. 12
Som det fremgår af kortet ovenfor, er der tidligere gjort flere bebyggelsesfund i området omkring den undersøgte mark, ligesom der også findes flere gravhøje. Sb. numrene, 51, 62, 67, 77 og 84 udgør registreringer af enkelte gruber eller kogestengruber dateret til førromersk jernalder. Sb. nr. 69 og 74 er regulære bopladser. Sb. 69 består af to huse med et tilhørende hegn dateret til yngre førromersk eller ældre romersk jernalder, mens sb. nr. 74 er en plads, der minder meget om denne, blot med en betydelig højere koncentration af bopladsspor. Sb. nr. 68 er bebyggelsesspor fra 1600- tallet. Fremtidigt arbejde På trods af de registrerede bronzealder bopladsspor fra denne undersøgelse, vurderes det fra museets side ikke nødvendigt med yderligere undersøgelser, da disse allerede i tilstrækkelig omfang er gennemført. Området anses derfor for færdig undersøgt og kan frigives til videre byggeri. Set i lyset af de gode bopladsspor er det dog ikke utænkeligt, at der dukker flere anlæg op i området, men skulle dette ske, vil eventuelle udgravninger stå for museets egen regning. Ligeledes vil der med stor sikkerhed kunne findes yderligere bopladsspor på de omkringliggende marker, hvorfor anlægsarbejde på disse, også anbefales at være foregået af arkæologiske forundersøgelser. Dato og underskrift Randers 13/06/2006 Arkæolog, cand.mag. Thomas Guntzelnick Poulsen 13