Værter betaler selv for musik i radioen

N Y H E D S B R E V E T 2 1. NOVEMBER 2 0 0 8 U G E 47 Værter betaler selv for musik i radioen Flere DR-værter griber til utraditionelle løsninger, fordi DRs LP er stadig ligger i kasser i TV-Byen - men nu er vinylen på vej, lover diskotekschef. En ganske almindelig arbejdsdag på P4 København. Alex Nyborg Madsen er i gang med at vælge musik til dagens udgave af Brødrene. En lille historie, en lytter har sendt ind, kalder på, at et ganske bestemt nummer af ældre dato findes frem fra Nordeuropas største musiksamling - nemlig DRs. Alex sætter sig til computeren og finder ved hjælp af musiksøgesystemet MUSA ud af, at nummeret kun findes på en gammel LP. Som DR godt nok ejer, men som af grunde, vi vender tilbage til, alligevel ikke kan spilles i radioen. Så sætter Alex sig til computeren, logger ind på Apples musik-download-hjemmeside itunes og køber nummeret for otte kroner. Hvem der betaler? Det gør jeg selv. Jeg har vel brugt mellem 1000 og 1500 kroner af mine egne penge på at købe musik på itunes til programmerne det sidste halvandet års tid, siger Alex Nyborg Madsen. Hans medvært i Brødrene Søren Rebbe siger det sådan her: Kritikken skal ikke rettes mod kollegerne i diskoteket, for jeg ved, at de er pressede. Men det er altså dybt problematisk, at vi har Nordeuropas største samling af LP er men ikke kan komme til at spille pladerne. Årsagen til, at de mange hundrede LP-plader, DR ejer, ikke kan spilles, er, at de ikke er flyttet med til DR Byen. I over to år har de ligget pakket ned i en container i TV-Byen, og resultatet er altså, at DR ejer en masse musik, der i øjeblikket ikke kan bruges til noget. En af dem, der er godt trætte af den situation, er Jørgen de Mylius, vært og tilrettelægger af musikprogrammet Eldorado, der sendes hver aften på P4 mellem 18.03 og 19.00. I presseomtalen af Eldorado loves det, at Mylius spiller musik, vi 1

troede vi have glemt - både store hits og mere kuriøse skæringer. Men den målsætning er det ikke altid lige nemt at leve op til: Rigtig meget af den musik, jeg skal bruge, findes kun på vinyl - den er ikke genudgivet på CD. Og vinylpladerne har jeg ikke adgang til. Så jeg slæber bunker af mine egne plader med til DR Byen, og skal jeg bruge noget musik, jeg ikke selv har, efterlyser jeg det nogle gange i radioen og håber, at der er en lytter, der brænder nummeret over på en CD og sender den til mig. Hvis ikke det sker, er der musik, jeg simpelt hen ikke kan spille, selv om vi har musikken i DR siger Jørgen de Mylius, der ikke lægger skjul på, at han er stærkt irriteret: Én gang om måneden brokker jeg mig over det her, og jeg har spurgt generaldirektør Kenneth Plummer, om han ikke kan hjælpe, siger han. Ole Jacobsen er vært på P4 Københavns morgenflade. Ligesom Alex Nyborg Madsen har han jævnligt sin egen tegnebog fremme, når han spiller musik i radioen: Hver morgen klokken 8.15 har vi Lyttertemaet, hvor lytterne foreslår numre, der passer til et bestemt tema. Rigtig mange af de forslag, vi får, findes kun på vinyl. Nogle gange er jeg heldig at finde et nummer på YouTube, andre gange køber jeg sangen på itunes, siger Ole Jacobsen, der kalder situationen grotesk. Jeppe Bjørn Høj er chef for DRs diskotek. Han lover, at problemet snart vil blive løst: LP erne er på vej til DR Byen. Flyttefolkene kommer herud med dem inden for en måneds tid. Derefter vil vinylnumrene kunne bruges på linje med CD erne, siger Jeppe Bjørn Høj, der godt forstår værternes frustration. Oprindeligt var det meningen, at LP erne skulle have været på plads for længst. Men så fandt vi ud af, at vandforsyningen til Segment 4 løber lige hen over de reoler, hvor pladerne skulle stå. Vi har haft flere vandskader i Radiohuset, så vi ønskede ikke at anbringe pladerne et sted, hvor risikoen var endnu større, forklarer diskotekschefen, der samtidig fortæller, at der nu er fundet en løsning: LP erne kan stå tørt og sikkert i Segment 2 ved det øvrige arkivmateriale. Betyder det så, at radioværterne vil kunne gå ind og hente en plade, de skal bruge i en udsendelse? Værterne får ikke mulighed for selv at gå rundt mellem pladerne som i Radiohuset. Det var også et helt unikt system, som man ikke ser andre steder. Men de kan bestille 2

de numre, de skal bruges, og så vil de normalt blive overspillet til digitalt format samme dag, siger Jeppe Bjørn Høj. Tilbage hos Brødrene alias Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe stiller DRåbens udsendte spørgsmålet: Hvis et bestemt stykke musik ikke kan fås fra diskoteket, hvorfor vælger man så ikke bare en anden af de flere tusinde skæringer, der står på CD-hylderne og er klar til at blive spillet? Vores program har den profil, at vi kommer ud i nogle hjørner og spiller noget andet end det, man almindeligvis hører. Det er også noget af det, der er med til at adskille os fra de kommercielle radiostationer. Hvis vi har en historie, der knytter sig til et ganske bestemt nummer, så SKAL vi kunne spille den sang - ellers kan vi slet ikke bruge historien, siger Alex Nyborg Madsen, der lige som Jørgen de Mylius trækker flittigt på sin egen pladesamling, når han altså ikke for egen regning går på indkøb hos itunes. Og Søren Rebbe supplerer: Vi laver musikjournalistik. Prøv at forestille dig en nyhedsjournalist, der får at vide: Du må ikke tale med den rigtige kilde, men ring til Stig Elling i stedet (salgsdirektør i rejsebureauet Star Tour, red), han er nem at få fat i! Hvis man skal tage sig selv og programmet alvorligt, så går den altså bare ikke... bnc Røg ud af DR - hentet igen Hvad med Lars, ham kan vi sagtens bruge til vikar. Ring til ham. Tidligere kolleger i DR kan være nøglen til at blive genansat, hvis man enten frivilligt eller ufrivilligt har forladt arbejdspladsen. DRåben har talt med tre medarbejdere, som er vendt tilbage til DR, efter at være blevet fyret eller have valgt en fratrædelsesordning. De har alle haft stor nytte af deres netværk blandt DR-kollegerne, som husker dem, når der bliver jobs ledige. Jeg vil ikke overlade til DR at bestemme, om jeg skal være ansat i DR eller ej. Det er alt for stort et ansvar at overlade til DR, siger en af dem. Lars Palsig, tidligere lydtekniker i DRs Big Band, siger - med et glimt i øjet - at han efter sin fyring under sparerunden i 2007 besluttede, at det skulle lykkes for ham at blive genansat i DR. Jeg var helt nede i kulkælderen, der er absolut intet glamourøst ved at blive fyret efter 34 års ægteskab med DR. Jeg besluttede mig for, at jeg ville vise mig i DR Byen, så 3

chefer og kolleger kunne lægge mærke til mig og tænke: Hov, der er Lars, ham kan vi da godt bruge! Lars Palsig fik job som rundviser i DR Byen og planerne om at være synlig i DR Byen gav pote allerede efter en uge. Først var det et vikariat i MCR som tekniker-nattevagt i august, og bagefter kom netværket i DR Big Band med tilbuddet om at blive halvtids regissør. Jeg forsøger stadig at vise mig på så mange platforme som muligt her i DR Byen, og mit store håb er at komme op på fuld tid først i det nye år. Jeg er 55 år, og det er her i DR, mit kæmpestore netværk er. Lars Palsig har aldrig været bitter på DR over, at det var ham, der røg ud i sparerunden: DR er revnende ligeglad med, om jeg er bitter eller ej. Derfor har jeg i stedet holdt fanen højt og vist mit ansigt i DR Byen. Men det er ikke kun det uformelle kollega-netværk, som hjælper en til at få et job igen efter en fyring. Også mere officielle hold - DR HR og tillidsfolkene i fagforeningerne - arbejder på at skaffe job til de fyrede. Personalechef Marianne Mygind glæder sig over, at de fyrede medarbejdere, som DRåben har talt med, har et godt netværk og ikke går rundt og er bitre. Det glæder mig, at de har den holdning. Vi vil alle gerne undgå fyringsrunder, og vi gør jo i HR, hvad vi kan for at fastholde folk. I fyringsrunden sidste år fik vi afværget op mod 30 afskedigelser, fordi vi kunne matche dem med jobs, der blev ledige. Marianne Mygind mener, at det kan være en fordel at arbejde i opsigelsesperioden: Det er rigtigt, at man normalt ikke længere bliver fritstillet, men skal arbejde, så længe der er arbejde at lave. Men når man først er kommet hjem, er chancen for at få et job igen mindre. Det drejer sig om at være synlig og skabe kontakter, mens man stadig er på arbejdspladsen. Måske en anden chef får øje på én, siger hun. Marianne Mygind fortæller, at en ny handlingsplan omkring mobilitet betyder, at alle job skal slås op, og det kan også give fyrede en chance for at få et job igen. Vi holder øje med dem i opsigelsesperioden og prøver at matche dem med ledige jobs, siger Marianne Mygind, som også mener, at man altid kan komme ind i DR igen, næsten uanset hvordan man har forladt arbejdspladsen. Journalisternes formand, Steen Larsen bekræfter, at der er kolleger, som fortsat har eller har fået job i DR igen, både som fast- og tba-ansatte. 4

Men HR gør det ikke alene, det er ikke kun deres fortjeneste, at kollegerne får et job igen i DR. Jeg tror, at det tætte lokale netværk med gode kolleger og tillidsrepræsentanter har haft stor betydning. Det har i en række tilfælde vist sig at være nyttigt, at de har mindet cheferne om, at der altså var opsagte kolleger, der kunne varetage en stilling, der blev ledig i opsigelsesperioden. Og så er det klart, at vi som fagforening søger at påvirke gennem de kanaler, vi måtte have, siger Steen Larsen. Kollegerne kendte mig jo Lydtekniker Jette Christensen har også haft glæde og nytte af sit store netværk i DR til at blive genansat i DR. Nu er hun efter flere tba-forlængelser igen fastansat i Radio Continuity i DR Byen. Tilbage i 2004 valgte hun en fratrædelsesordning fra B&U efter at have sagt nej til det samme job som lydmand, hun var blevet fyret fra et år før. Hun sagde farvel til DR efter 18 år med et debatindlæg i DRåben, hvor hun bl.a. skrev Mine oplevelser er udtryk for, at personalet spiller samme rolle som mixerpulte, mikrofoner og tjenestevogne. De skal kunne flyttes hvor som helst og nårsomhelst uden at ændringerne kræver forberedelse, eftertanke eller dialog. Jette Christensen erfarede, at det ikke var så lige til at få job ude i den virkelige verden med en baggrund som driftstekniker fra DR. Det undrede mig, for som driftstekniker i DR er man enormt kompetent - vi er rigtige gode til at samarbejde med alle mulige mennesker, plus at vi er til at stole på og enormt pligtopfyldende. Men så ringede telefonen - fra DR: Det var ok at blive ringet op og få tilbudt et fire måneders vikariat. Jeg havde jo et stort netværk i DR, og det var ganske rigtigt mine gamle kolleger, der ringede. De vidste, hvad jeg stod for, og tilbød mig et vikariat i Radio Continuity, selvom jeg kom fra et helt andet sted i DR. Jeg var rigtig glad for at komme tilbage til DR, og det genererede mig ikke at blive midlertidigt ansat. Der står jo ingen steder, at du ikke kan blive fyret, selvom du er fastansat. Jette Christensen har - ligesom Lars Palsig - aldrig været bitter på DR: Jeg var bare sur og mente, at ledelsen var nogle fæhoveder, men jeg var ikke bitter, for det kan ikke betale sig. Jeg var især sur over, at jeg fik alt for kort tid til at beslutte, om jeg ville have et job eller en fratrædelsesordning. 5

Rart at nogen tænker på én CMS: I nærkamp for nyhederne Det var også tidligere kolleger, som reddede Mads Herholdt, da han blev fyret fra DR Sjælland i sparerunden i 2007. For ham var det lidt som at få en spand koldt vand i hovedet at blive fyret som den eneste fra DR Sjælland i den omgang. Han fik dog job som journalist på en avis tre dage efter fyringen, lidt i panik, men det var ikke noget for ham. Han forlod hurtigt jobbet igen - og stod nu og var arbejdsløs. Men jeg kunne ikke gå der på DR Sjælland og arbejde i opsigelsesperioden sammen med chefen, som havde fyret mig - og mine kolleger, som fik lov at blive. Jeg kunne ikke gå der og tænke, hvorfor det blev mig og ikke en af de andre, fortæller Mads Herholdt, som ikke lægger skjul på, at han stadig er bitter over den måde, fyringen foregik på. Heldigvis ringede en af mine gamle kolleger her fra DR Trafik i DR Byen, som stod og manglede en til trafikken. Hun vidste, at jeg havde lavet trafik i Næstved i fire-fem år, og at mine kompetencer var i orden. Så startede jeg som freelancer et par dage, så blev det til uger, så en tbaansættelse, som er blevet forlænget et par gange. Mads Herholdt håber, at han bliver fastansat på fuldtid på trafikredaktionen. Det er lidt underligt at være på deltid og midlertidig ansat på en arbejdsplads, hvor jeg har været fastansat i 15 år. Men det er da udmærket, at ens kolleger tænker på en, når man er ude. Det drejer sig om at have et godt netværk, hvis man vil have et job, siger Mads Herholdt. eva Fingrene flyver over tastaturet og griber musen - koder og flueben sættes på cms-kontrolpanelet på en af de tre skærme, der fylder godt op på skrivebordet i DRs nyhedsrum. Afslutningsvis får enter-tasten et smæld - og så venter hænderne lidt fritsvævende i luften. For på skærmen ses kun et hvidt felt med et timeglas. Det er svært at afgøre hvor længe, journalist Katrine Nielsen Jensen skal vente, før cms-systemet er færdig med at gnaske sig igennem hendes ordrer. Men det føles som lang tid. Og som kollegerne Asger Røjle og Susanne Vigsø, der denne fredag laver nyheder på dr.dk og tekst-tv, kan hun gribe sig selv i at sidde der med musklerne spændt, indtil der igen er fri bane til at arbejde videre. Alle tre synes, at de bruger en alt for stor del af deres arbejdstid på at vente på cms en, fejlmelde og forsøge at arbejde sig uden om de tekniske forhindringer, der så godt som daglig opstår. 6

Det er meget forskelligt, hvor hurtigt systemet arbejder, siger Asger Røjle. Det virker, som om det akkumulerer over nogle timer, og så kan det blive nødvendigt at genstarte maskinen. Ja, jeg har jo min helt personlige fem-timers-fejl, griner Katrine Nielsen Jensen. Den opstår ret præcist fem timer efter, at jeg er mødt - og indtil nu har ingen været i stand til at fjerne den. Det betyder, at jeg så må genstarte computeren for at komme videre. Hun fejlmelder konsekvent de problemer, hun møder under arbejdet. Men føler, at det er ud i et tomt rum. Hvor ville det være rart, hvis nogen ville reagere på vores problemer. Vi hører om, at kollegerne på TV Avisen bliver stressede af at forsøge at få Mediearkivet til at virke. Det her er mindst lige så stressende, siger hun. For det virker så udsigtsløst, og vi får stort set intet at vide om, hvad der gøres for at afhjælpe problemer - eller at nogen påtager sig ansvaret for at hjælpe os. Dr.dk medarbejderne har en mistanke om, at nettet stadig har status af at være et tredjerangs medie. Når de henvender sig for at få assistance til teknikproblemer, føler de ikke at deres melding om, at der er tale om et udsendelskritisk problem bliver taget lige så alvorligt, som hvis der var tale om radio eller tv. Susanne Vigsø har to meget aktuelle oplevelser, der illustrerer frustrationerne. Forleden faldt der ved middagstid dom i en retssag om mord. Det var breaking news, som jeg kunne lægge ud kl. 12.20 via CMS ens controlroom. Men først kl. 12.49 - altså 29 minutter senere - slog det igennem på Tekst-tv. Det synes hun helt klart ikke er godt nok - også fordi hun og kollegerne på klassisk journalistisk vis blandt andet bliver målt på, hvor hurtigt de er til at videreformidle nyheder. Og i weekenden, da Anders Fogh holdt sin store grønne tale ved Venstres landsmøde, ville jeg lægge hele talen ud, så folk kunne få den fulde version af, hvad det var, han havde sagt. Det kræver, at den skal transcodes fra tvversionen til net-format - og nu fredag, har jeg stadig ikke fået melding om at den er klar. Det kan jo så også være ligemeget, for nu er det jo helt passé. Journalisterne synes, at de tekniske vanskeligheder er med til at fjerne fokus fra deres egentlige arbejde med at formidle, og også er med til at begrænse deres muligheder. Vi har jo alle en vis teknisk viden og rutine. Men når man oplever, at der er problemer med en eller anden funktion, 7

så fristes man til at finde andre løsninger. Så glemmer man det, man har lært - og dermed bliver vores erfaringer og indsigt ret ujævnt fordelt, siger Asger Røjle, der mener at have bemærket, at der er flere problemer med CMS en i weekenderne end i hverdagen. Og selv om man kan fejlmelde dem i løbet af weekenden, kan man ikke være sikker på, at tingene kommer til at fungere igen. Nemmere net-tv i 2009 Velbekomme uden kantine Udviklingschef i DR TES Kim Brostrøm er klar over, at der er problemer med forskellige dele af DRs produktionsmiljøer, og der er hans medarbejdere også på vej med afhjælpning af nogle af de problemer, som dr.dks journalister løber ind i i deres hverdag, og som stammer dels fra CMS-systemet og dels fra integrationen mellem forskellige dele af DRs netmiljø. I investeringsplanen for 2009 har vi sat midler af til specielt ét område, hvor der er brug for en indsats. Det er det, der har at gøre med tv på nettet, hvor der ligger en plan fo at få de forskellige produktionssystemer og mediearkivet integreret, ligesom der indenfor førse halvår af 2009 vil komme en ny platform for transcoding af videofiler til de mange forskellige formater, som DR arbejder med. Kim Brostrøm påpeger desuden, at der er sket en væsentlig oprustning med hensyn til at forbedre DRs netudgaver: Da vi gik ind i 2008 var der ansat tre udviklere, nu er der 11. Så der er fokus på området, og på mange områder kan man allerede mærke forbedringer, siger han. kit De fleste af DRs distrikter bruger alle de penge, de fik som kompensation for manglende kantine, til mad - men der er undtagelser. Så er der frokost - bøf med spejlæg! Beskeden i højtaleranlægget er blevet hørt. Få minutter senere er frokoststuen hos DR Midt og Vest i Holstebro fuld af medarbejdere, der har ladet madkassen blive hjemme: Det er nemlig onsdag, og der er gratis fælles frokost på arbejdspladsen. Sidste forår fik hvert af DRs distrikter bortset fra P4 København en pose med 30.000 kroner i. Pengene blev givet som kompensation for, at regionalernes medarbejdere ikke som deres kolleger i DR Byen har en kantine, hvor de kan gå ned og købe deres frokost. Pengene kunne bruges til hvad som helst, blot det var i kategorien personalegoder. 8

I Holstebro fandt man hurtigt ud af, at pengene skulle spises op. Vi regnede på det og fandt frem til, at vi kunne få det til at løbe rundt med en kuvertpris på 40 kroner. Siden 1. april har vi så fået leveret mad fra en række forskellige leverandører fire uger ad gangen, fortæller projektchef Ingrid Schmidt fra DR Midt og Vest. Denne onsdag er det en lokal slagtermester, der står for den åbentlyst meget populære menu. Spejlægs-bøfferne i alu-bakkerne er lune endnu - og de glider ned, mens der snakkes hyggeligt kollegerne imellem. Men det er ikke traditionel dansk mad hver gang: Vi har haft nogle indvandrerkvinder til at lave mad til os i en periode. Så har caféen i vores kulturhus været leverandør, og vi har også fået mad fra en produktionsskole og fra en osteforretning. Vi prøver lidt af hvert, og alle kan komme med forslag, siger Ingrid Schmidt. Som nævnt er det alle DRs distrikter i provinsen bortset fra Århus, der har fået mulighed for at købe personalegoder for 30.000 kroner, og DRåben har lavet en rundspørge for at finde ud af, hvad man har valgt at bruge pengene til: I Aalborg står den på torsdagsfrokost - også i det kommende år. Frokosten har udviklet sig til at være en god, social begivenhed, hvor vi samtidig holder ugemøde, siger projektchef Jesper Bradsted. Og der er flere andre steder, hvor kompensationspengene veksles til mundgodt: På Bornholm bliver der til både en ugentlig fælles frokost OG frugtordning. I Vejle bliver pengene lagt i handelsskolens kantine i nærheden plus at der i ny og næ holdes frokost på redaktionen. I Næstved blev der stemt om, hvad de 30.000 kroner skulle bruges til. Og medarbejderne dér har personalegodet til gode: Det blev nemlig besluttet at fyre pengene af på julegaver og en julefrokost. Næste år bliver der ligesom i Holstebro fællesfrokoster om onsdagen, fortæller tillidsrepræsentant Marlene Boel. DR Fyn er nok det sted, hvor man har valgt at sprede pengene mest: Vi har jo foruden ingen kantine ikke adgang til fittnesscenter, så vi har i stedet investeret i en massagestol, som skal betales hen over de næste fire år. Så har vi en frugtordning, der betyder, at vi får frisk frugt leveret, som bliver stillet frem i en stor skål hver dag til afbenyttelse. Vi holder engang imellem en fredagsbar, hvis der er noget særligt at 9

fejre - og endelig er der hver fredag sen gratis morgenmad for alle dem, der er på arbejde, oplyser projektchef Lise Ravn Jedzini. Også hos DR Syd i Aabenraa er der planer om at anskaffe en massagestol. Desuden går nogle af de 30.000 kroner til at gøre et seminar den 21. november bedre end det ellers ville have været - og så er der i øvrigt fælles frokoster med passende mellemrum, fortæller projektchef Anette Johnsen. bnc Syv skabe skaber ærgrelse De kan ikke være i en baglomme. Faktisk må man sige, at det har været lidt af et knoklearbejde, at flytte og fjerne dem - de syv hvidlakerede stålskabe til omklædning, som var på vej til at blive stillet op hos DR Kor, men som Projektkontoret nu i stedet efterlyser via Inline. De syv skabe er kun en lille del af en større mængde, som er ved at blive monteret i Koncerthuset, så musikere og andre daglige brugere af Koncerthuset kan benytte dem i forbindelse med omklædning mv. Chancerne for, at de har forputtet sig i et hjørne synes små. Der er trods alt tale om skabe af en vis størrelse. De er 220 cm høje og hvert skab er 30 cm bredt, men nogle af dem var sat sammen, så de var henholdsvis 60 og 90 cm brede. Skabene er sidst set, da de stod i kælderen under Segment 3 og ventede på at blive stillet på plads. Det eneste spor i forsvindingssagen - og det som virker temmelig provokerende - er, at den emballage skabene var pakket ind i, er blevet efterladt som affald ved læsserampen i den anden ende af kælderen, fortæller projektsekretær Charlotte Poulsen fra Projektkontoret. Man har også kunnet konstatere, at de syv skabe er fjernet fra ét sted, mens man et andet sted har forsynet sig med de tilhørende skabslåger, der er fremstillet af træ med en laminatbeklædning. Dermed er de heller ikke ligefrem letvægtsgenstande. Sikkerhedschef Søren Stoklund Sjøgren oplyser, at området ved læsserampen er dækket af den videoovervågning, som indgår i sikringen af DR Byen. Men da der er gået et stykke tid, fra skabene er forsvundet, til det er blevet rapporteret, har man ikke noget videomateriale, der viser, hvordan skabene er blevet fragtet bort fra DR Byen. Hvis nogen har set skabene, vil han og Projektkontoret rigtig gerne høre om det. kit 10

Portræt: Skønhedsmagerne Jeg ser noget bedre ud nu lyder det fra Dorte Fals, da hun rejser sig fra frisørstolen efter at have været gennem Lise- Lotte Kobberø s kyndige hænder. Håret har fået sig en toupering og makeuppen er blevet lagt, og så er Pengeværten klar til at tage ud i byen på optagelser. Der er da meget, der er forandret i de næsten 34 år, jeg har været her. For ti år siden ville der have været ressourcer til, at jeg var fulgt med ud til optagelser ude i byen - nu må værten komme herind først, og så selv sørge for at rette til, før hun går på forklarer frisøren, der også kan lægge makeup og har titel af maskør. Hun står i det ene af de fem make-up rum, der findes i DR Huset. Det er det eneste med dagslys, og her lidt dårligt indeklima. Jeg er vokset op i TV Byen, og jeg må indrømme, at jeg savner den friske luft, siger hun. Ved siden af Lise-Lotte børster Hasse Kliem hårene af Kurt Strands skuldre og siger tak for i dag. Han er en mesterfrisør med egen salon ude i byen, men har i 14 år arbejdet freelance for DR. Hver mandag har han 10-12 kunder igennem stolen, og den næste i stolen er Reimar Bo. Det er jo klassisk hår-arbejde med at klippe og farve. Det er mest det, jeg laver herude, forklarer Hasse Kliem, der ikke i DR for pengenes skyld, for som han siger, så kan han lave flere penge ved at undervise eller lave et show en enkelt weekend, end han får i løn på et helt år i DR. Alligevel bliver han hængende. Det har meget med hjertet at gøre. I starten var det selvfølgelig god PR at kunne sige, at jeg arbejdede herude - specielt da jeg skulle til at åbne min egen salon - men det har jeg ikke brug for længere. Så jeg er her, fordi jeg hygger mig, har gode kolleger og er venner med kunderne, siger han - Og jeg kan slet ikke undvære ham, skyder Lise-Lotte smilende ind. Der er stor forskel på at arbejde i en salon og style studieværter i DR Byen, siger Hasse Kliem. Der har da været nogle primadonnaer i stolen igennem tiden, men jeg synes ikke, at jeg har de store problemer. Jeg er aldrig gået grædende hjem, men jeg ved, at det er der mange af mine kolleger, der er, siger han og forklarer, at jobbet som frisør og stylist kræver, at man kan sætte sig ind i kundernes situation. Specielt nye værter er pressede på alle fronter. De har meget at tænke på, og alle vil gerne lave om på dem. Når man har det her arbejde, skal man vide, hvor meget udseendet betyder for dem, siger frisøren med den karakteristi- 11

ske krølle i panden. Det er i øvrigt ikke kun studieværter, der går op i deres udseende - Hasse skal også lige have en tur med pudderkvasten og lidt lak i krøllen, inden han stiller op til fotografering i skarpt lys. Og det er ikke kun studieværter, der kan være pressede og blive lidt skarpe i kanten Når jeg arbejder på skuespillere - også de store - så har de så mange ting i hovedet, de skal koncentrere sig om. De har helt bestemte tanker om, hvad det er, de skal udtrykke - hvordan det skal være - og derfor er det vigtigt, at vi tager vores arbejde alvorligt. Stylisternes arbejde er ikke bare at få studieværterne til at se godt ud her og nu og tage en beslutning i det øjeblik, de sætter sig i stolen, forklarer Hasse Kliem og Lise-Lotte Kobberø. Nej, et look kræver planlægning, så inden de kommer her i stolen første gang, har vi på et møde talt det hele igennem. Hvordan skal hår, tøj og make-up være og spille sammen - hvilke ønsker er der til, hvordan værten skal fremstå. Og når vi er kommet frem til et resultat, så bliver det præsenteret for værten, forklarer de. For det meste bliver forslagene taget godt imod, men det sker, at studieværterne ikke vil laves alt for meget om. I dag er der forholdsvis roligt i sminkerummet - men går man en etage op - til nyhederne, så er der travlt, betror Lise-Lotte Kobberø os. I dag er det Svend, der er deroppe - og de løber rigtigt stærkt, for der kommer hele tiden nye værter. Vi har for eksempel både Update, TV-avisen, Tegnsprog og Vejret. Der er mennesker hele tiden, der snart skal på. Og vi skal jo stadig lave ordentligt arbejde, siger hun. Umiddelbart kunne man tro, at det er de kvindelige studieværter, der går mest op i, hvordan de ser ud på skærmen - men sådan er det ikke, siger Hasse Kliem Herrekunderne er næsten mere forfængelige end kvinderne - og det er meget, meget sjældent, at vi er nødt til at gribe fat på nogen af dem på gangen og fortælle, at nu er det vist på tide, de kommer i stolen - det er de meget opmærksomme på selv, siger han og gør klar til næste kunde. jdx 12

Bloddonorer: Tapningerne reddet DR-journalist i Bollywoodfilm Interessen for at deltage i blodtapningen i DR Byen i dag, var så stor, at det ser ud til, at tapningerne indtil videre er reddet. 42 erfarne donorer lagde arm og blod til en tapning, mens 18 nye donorer dukkede op for at gennemgå den forundersøgelse, der skal afklare, om de kan godkendes som donorer. Der har været bekymring hos Den Mobile Blodbank med hensyn til, om tapningerne kunne fortsætte, da det gennem længere tid har knebet med antallet af donorer og der ved den seneste tapning kun mødte 36 donorer op. Det er en større operation at rykke ud med brikse og diverse udstyr til brug ved tapningerne, så derfor skal der helst kunne hentes 50 portioner blod med hjem, for at indsatsen kan svare sig. Nu vil situationen blive vurderet - og blandt overvejelserne er måske at forlænge tidsrummet for tapningerne, da det viste sig, at rigtig mange først dukkede op i forbindelse med deres frokostpause, og altså lige før Den Mobile Blodbanks lukketid kl. 12.30. kit Det startede som en helt almindelig arbejdsdag i 2007. Egentlig ville Morten Bergholt bare lave et indslag om, at en såkaldt Bollywood film med masser af sang, musik og action var ved at blive indspillet i Herning. Men inden han kom hjem på redaktionen igen, havde han debuteret som skuespiller. For på settet stod man liiiige og manglede en, der kunne spille journalist i actionfilmen "Stormen" (eller Impayual som den hedder på originalsproget), der er produceret af en gruppe tamiler med bopæl i det midtjyske. Så da en ægte journalist dukkede op, var det nærliggende at overtale ham til at lægge krop til en scene, hvor han skulle stille et par spørgsmål til de kendte hovedrolle indehavere, der var blevet fløjet ind til optagelserne og spillede i filmen sammen med lokale amatører. Ud fra filmens trailer, der nu ligger på nettet, kan jeg se, at min stemme er blevet eftersynkroniseret, så spørgsmålene nu stilles på engelsk. Men endnu har jeg ikke set filmen, siger Morten Bergholt, der brugte en halv times tid på sin filmdebut. Det er tamileren Krishnan Selvadurai fra Herning, der har skrevet manuskriptet og sammen med andre lokale har tamiler finansieret filmen, som nu er solgt til visning på en indisk tv-kanal. 13

TV-Byen nu med tilbudsvarer Ugens debat Kendt ansigt tilbage på DRåben Det er selvfølgelig en fordel for os, for nu kan vi komme til at handle her i TV-Byen, og med alle de mennesker, der efterhånden bor herude, er det selvfølgelig helt naturligt, at der skal være forretninger. Men det er nu alligevel med lidt blandede følelser, at man ser det hele forandre sig. Torben Lund, planlægger i DR Fiktion og dermed en af de forholdsvis få DR-medarbejdere, der stadig har sin arbejdsplads i TV-Byen, kommenterede den morgen, da det første supermarked slog dørene op i TV-Byens tidligere monteringshal, hvor kulisser og dekorationer til tv-produktionerne blev samlet. Nu står der Rema 1000 over døren - og snart flytter både Fakta og Irma ind i samme bygning. Jo, det er helt i orden - men det er nu alligevel lidt svært for os, der har været mange år herude. Især at se på alt det, der bliver revet ned, siger Torben Lund. bnc Mad- og kaffekvalitet stod endnu en gang højt på listen over emner, der er blevet debatteret. Desuden var der delte meninger om uddelingen af gratis billetter til en speciel koncert i Koncerthuset. Af hensyn til det fortsatte byggeri var der kun plads til 500 i salen - mens interessen var meget større. Skal størrelsen af det personlige tillæg til lønnen være afhængig af, om man er mobil og indstillet på at skifte job med jævne mellemrum, var et andet emne, og så var der en protest mod kortere frister til aflevering af timeregnskaber, samt en forklaring på hvorfor de kortere frister er indført. Han har vandret TV-Byens gange og korridorer tynde, tekstet TV-Aviser, forhandlet op ad stolper og ned ad vægge, beskrevet livets gang i DR i DRåben, lagt nyheder på nettet mens den slags endnu var uudforsket land, bestyret kulturstof - og sagt farvel til DR for at gå solo. Nu er han tilbage på DRåbens redaktion for en stund: Sig goddag igen til Jørgen Poulsen. Jørgen Poulsen startede i 1980 som tekster på TV-Avisen. Fra 1989 til 1992 var han formand for journalisternes faglige organisation i DR Journalistgruppen. Fra dén post gik turen til DRåben, som Poulsen skrev for indtil 1995, hvor han blev redaktionssekretær og siden programchef for DR Online. Efter i en årrække at have arbejdet med kulturstof på nettet forlod Jørgen Poulsen i 2007 DR og blev selvstændig med egen virksomhed, Culturum. Sideløbende arbejder han som 14

freelancejournalist - og skal foreløbig forstærke DRåbens hold året ud. Hva F... laver du her, Jørgen? lød det flere gange i kantinen omkring frokosttid onsdag. Nu kender du svaret. bnc Rettelse Jubilæum I sidste uge skrev vi i artiklen om fliserne mellem DR Byen og metrostationen, at Klaus Busck arbejdede for By & Havn - det tidligere metroselskab. Det er ikke korrekt. By & Havn er det nye navn for Ørestadsselskabet. Vi beklager. På lørdag den 22. november har programmedarbejder Nis Boesdal officielt 25 års jubilæum i DR. I den anledning skriver redaktionschef Niels Haunstrup-Suzuki, DR Jylland: Uofficielt blev jubilæet allerede fejret for seks år siden. Det var nemlig i 1977, at Nis allerførst begyndte at arbejde for DR som pedelmedhjælper, hvor én af hans første opgaver var at male striber på parkeringspladsen foran DRs daværende lokaler på havnen i Århus. Men selv om Nis altså allerede for længst selv har holdt sit personlige og uofficielle jubilæum, skal det ikke forhindre os i at fejre ham endnu engang! Nis er nemlig fortsat i Århus og tager til stadighed nye udfordringer op og løser dem på sin egen uhøjtidelige og dybt nærværende måde. Altid med fokus på at skabe en god stemning omkring programmerne, både i forhold til de medvirkende, tilrettelæggerkolleger og teknikere. I øjeblikket står den på "Formiddag med Nis Boesdal" på DR1. En udfordring, mange nok ville have mødt med et: Det kan ikke lade sig gøre. Men Nis tog udfordringen op og har på forbilledlig vis fået en succes ud af eksperimentet: Hvor billigt kan man lave interessant tv for sin målgruppe. For at nå målet, har han gjort brug af en række af sine store forcer: Han tager alle mennesker alvorligt. Han har en fantastisk evne til at se det store i det små. Og så er han simpelthen indbegrebet af "godt selskab". Men lad os dykke lidt ned i det seneste kvarte århundrede, som gode kolleger har hjulpet mig med at finde brudstykker af. Efter fire år med manuelt arbejde i DRs garager blev Nis i 1985 ansat til at lave børneprogrammer på Østjyllands Radio. I den periode skrev han en række radioføljetoner, som var dramatiserede fortællinger, hvor lydtekniker-kollegerne ikke kun måtte trylle med alt, hvad de kunne, for at lave 15

sjove lydeffekter, men også måtte agere skuespillere og lægge stemmer til bl.a. Tarzan og Julemanden. Da børneradioen igen forsvandt ud af regionalradioernes regi, fortsatte Nis Boesdal med at fortælle historier for voksne. I serien "Kend dit Østjylland" fortalte han med sin varme stemme og sin mundtlige jyske naturlighed historier om almuen i de rigtig gamle dage, så Danmarkshistorien blev menneskelig og nærværende. Det koncept blev overført til hele landet i serien "Hvem, Hvad, Hvor i Danmark", som var en 'forskudt live' fortælling på åstedet om Danmarkshistorien. Det var denne serie med dens live-fornemmelse, nærvær, folkelighed og fortælleglæde, som var grundlaget for, at Nis Boesdal i 1995 modtog Kryger-prisen. Den måde at fortælle historie og historier på blev ført med over i lyttersuccessen Danmarksmester, hvor professionelle konceptudviklere skabte programmet omkring Nis Boesdals særlige fortælletalent og hans evner for at tale intenst, nysgerrigt og engageret med andre mennesker. Danmarksmester blev en kæmpesucces for P4 og for radioen i det hele taget. Nis blev en af landets absolut mest populære radioværter, og han blev tre år i træk - 1998, 1999 og 2000 - kåret af "Se og Hørs" læsere som "Årets radiovært". En tidligere vinder at den titel gennem flere sæsoner, en københavnsk DJ, betegnede sarkastisk Boesdals koncept som "vadmelsradio". En betegnelse, Boesdal sandsynligvis vil opfatte som en cadeau til hans interesse for den almindelige danske mands og kvindes univers. Nis talent for det nærværende, hyggelige og jævne Danmark kommer også til udtryk gennem en radio-julekalender fra 1980, Jul på Landevejskroen, og hans manuskript til tv Julekalenderen i 1995, Hallo, det er jul. Efter mange år med fokus på radio fik Nis i 2004 sin debut som tv-vært. Her blev han nemlig overtalt til at lave programserien 'Danske Kroer' til DR 2's tema-aftner. Resultatet var nogle for DR2 ganske overvældende seertal - som blev gentage, da serien blev genudsendt nu i 2008. Sideløbende med DR-karrieren har Nis også været forfatter. Og netop i 1977, hvor han debuterede som 'stribemaler' i DR, debuterede han også som forfatter med digtsamlingen "Ble ved ble" - om hvordan det er at have børn. Senere skrev han en stribe børne- og ungdomsbøger, bl.a. serien om pigen Gry. Desuden er den folkekære Boesdal en efterspurgt foredragsholder med en række forskellige temaer fra opera til De Vestindiske Øer på repertoiret: Den gode histo- 16

rie, fortællingen, går som en rød tråd gennem alt, hvad Nis Boesdal laver. Efter nytår skal Nis i gang med endnu en ny udfordring - som stadig er hemmelig! Men som altid går Nis til opgaven med optimisme, masser af god energi og gode ideer. Derfor er der god grund til at ønske DR til lykke med Nis Boesdal, og på vegne af lyttere, seere og kolleger sige ham en stor tak for de første 25 år - eller er det 31 - han nu har været i DRs og danskernes tjeneste. Dødsfald Arkitekt Anne Sofie Halse, site manager hos Waagner Biro, DR Byens Projektkontor, er død, 37 år. Hun blev bisat 19. november. Birgit Poulsen, tidligere udsendelsessekretær på Radioavisen, er død. Hun bliver bisat torsdag den 27. november kl. 12 fra Grøndalskirken. Kommende jubilæer Januar 1. Lønkonsulent Connie Dalum Møller, DR HR Løn, 25 år 1. Solo-fløjtist Toke Lund Christiansen, Musik RSO, 40 år 1. Solo-Janitshar Gert Sørensen, Musik RSO, 25 år 30. Økonomileder Steen Ladewig, DR ØD, 25 år Februar 1. Centerchef Hannah Kildahl, DR TES, 40 år 1. Bibliotekar Gunhild Leth Andersen, Arkivservice, 25 år Marts 1. Uddannelseskons. Lars Trudsø, DR Programudv., 25 år 1. Koncertmester Helle Sørensen, Musik RUO, 25 år 12. Rekvisitør Kirsten Hjorth, DR Vis. Udt. Rekvisit, 25 år 16. Journalist Troels Aagaard, DR Nyheder, 25 år 19. Tv-tekniker Michael Bartels, DR TES. 25 år April 1. Rettighedskons. Bente Langelund, DR Medier, 25 år 1. Tv-tekniker Per Obert, DR TES, Grafik, Optik, 25 år 1. Journalist Tue Abelskov, Udland, 25 år 15. Fuldmægtig Inge Merete Odoom, ØC PD, 50 år Maj 1. Maskintekniker Henrik Larsen, DR TES, 25 år 1. Kontorfuldm. Birthe Jørgensen, DR Programprod., 40 år 1. DR-driftsassistent Hasse Palm, DR Jylland, 25 år 17

15. Journalist Lars Schelde, DR Jylland, 25 år 15. It-konsulent Helge Sørensen, DR TES, 40 år Juni 1. Overass. Ingelise Marie Sørensen, DR Sjælland, 40 år 1. Økonom Kirsten Fledelius Jensen, DR TES, 40 år 1. Ekspeditionssekretær Børge Høj, ØC PD Jylland, 25 år 1. Redaktionschef Lise Skovgård, DR Perspektiv, 25 år Denne liste er udarbejdet af DR HR, Personale, evt. henvendelse til Annette Vihlborg Nielsen, lokal 3574. Ledige stillinger Internt opslag Faguddannet datafagtekniker/it-supporter til TSI Teknisk Service og Infrastruktur (TSI) har ansvaret for teknisk service på alt teknisk udstyr og står for udvikling, service og drift at DRs tekniske infrastruktur. Vi søger en dygtig tekniker med et højt udviklet "service-gen" som kan se verden fra kundens perspektiv. Samtidigt kan du prioritere opgaverne og holde hovedet koldt, når det går stærkt. Du lader dig ikke stoppe af faglige udfordringer, og du er i stand til at give brugerne en forklaring på bruger niveau. Det er en selvfølge, at du tager ansvar og følger sagerne til dørs, også selvom du ikke altid løser dem selv. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Brian Wikowski, 35 20 27 49, bwik@dr.dk Skriv 291/2008 på ansøgningen og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest mandag den 24. november kl.12. Internt opslag Ressourcespecialist til ressourcespecialist teamet Vi søger en ressourcespecialist til det tværgående team for DR Program Produktion. Du kommer primært til at beskæftige dig med opgaver indenfor videoporteføljen og anvendelsessupport indenfor videoredigeringssystemer og faciliteter og du skal i noget omfang varetage generelle it-opgaver i relation hertil. Du er velkommen til at kontakte Mette Lima, 28 54 23 26, hvis du har spørgsmål i forbindelse med den ledige stilling. Skriv 292/2008 på ansøgningen og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest tirsdag den 25. november kl.12. Internt opslag Arrangementskoordinator - barselsvikariat 18

DR Koncerthuset søger pr. 1. januar en arrangementskoordinator til et barselsvikariat af 1 års varighed. Koncerthuset åbner 17. januar, og det er et erklæret mål, at Huset - og DR Byen som helhed - skal udnyttes til kommercielle arrangementer foruden de rent musikalske. Det bliver din opgave at opsge, prissætte, kontraktforhandle og afvikle disse arrangementer. Du er: Serviceminded. Selvstændigt arbejdende. Løsningsorienteret. Kreativ og nysgerrig. Positiv i din grundindstilling. Du kan tænke i salg og mersalg, og evner at sætte dig i kundens sted. Du skal brænde for at give vores kunder den gode oplevelse, men samtidig være i stand til at træffe kommercielle valg, der sikrer Koncerthuset et fornuftigt dækningsbidrag. Du skal have lyst til på rekordtid at lære en organisation og en masse mennesker at kende. Til gengæld giver vi dig en unik mulighed for at hoppe lige ind i et stykke Danmarkshistorie: Indvielsen af Danmarks nye koncerthus og den kommercielle ibrugtagning af et hus, der rummer ligeså mange muligheder, som du har fantasi til. Stillingen er normeret til 37 times ugentligt. Du må forvente noget aftenarbejde i forbindelse med arrangementsafvikling. Tiltrædelse 1. januar 2009 Løn i henhold til kvalifikationer. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Carsten Lassen på cala@dr.dk eller mobil 28 54 63 01. Stillinger i DR søges elektronisk, og denne stilling søges via linket her senest onsdag den 26. november kl. 12. Det er vigtigt ikke at ændre i mail'ens emnefelt, når du søger. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Teknologi- og mediekonsulent til DR DR søger en konsulent med teknologiske og mediemæssige kompetencer, og gerne med en akademisk baggrund, der kan indgå i arbejdet med at udvikle DRs teknologiarkiteturog strategi og rådgive ledelsen i relation til DRs fortsatte udvikling på teknologiområdet. Se opslag: Produktionsleder og blæksprutte til B&U, DR Børn i Århus Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte projektchef Rikke Lauridsen tlf.: 87 39 71 01 eller send en mail rils@dr.dk. Se opslag: 19

DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. E-mail: draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen 35 20 59 52, bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen 35 20 30 37, eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg 35 20 30 38, kit@dr.dk Journalist Jørgen Poulsen (freelance) 22 67 06 72, jpu@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 20